Investorfradragsloven § 4

Det foreslås, at målselskabet højst må modtage kapitalindskud, hvori indgår aktier tegnet af investorfradragsfonde, eller som danner grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, for et samlet beløb på 15 mio. euro. Ved erhvervelse af aktier i skuffeselskaber, jf. forslagets § 2, stk. 2, nr. 2, medregnes den samlede anskaffelsessum for aktierne ved opgørelsen af grænsen på 15 mio. euro, når erhvervelsen helt eller delvis foretages af investorfradragsfonde eller danner grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse.

Det følger af artikel 21, stk. 9, i EU’s gruppefritagelsesforordning, at de statsstøtteordninger i form af f.eks. tildeling af skattefordele til private investorer, der efter forordningen kan betragtes som forenelige med traktaten uden forudgående godkendelse efter statsstøttereglerne, skal overholde den foreslåede grænse. Den foreslåede bestemmelse har derfor til formål at sikre, at investorfradragsordningen er i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Da statsstøtte til enkeltinvestorer kan påvirke det samlede kapitalindskud, som målselskabet opnår, skal den foreslåede grænse vurderes i forhold til samtlige kapitalindskud, hvori der deltager enten investorfradragsfonde eller private investorer, der opnår investorfradrag ved direkte erhvervelse. Disse kapitalindskud skal medregnes i deres helhed, uanset om de delvist foretages af investorer, der hverken opnår investorfradrag eller er investorfradragsfonde.

Indskud fra investorfradragsfonde skal medregnes, fordi der er opnået skattefordele ved de individuelle investorers erhvervelse af andelene i fondene. Denne skattefordel kommer de virksomheder til gode, der investeres i, når investorfradragsfondene tegner kapital i målselskaberne.

Hvis målselskabet har modtaget kapitalindskud, der fuldt ud er tilvejebragt uden investorfradrag eller deltagelse af investorfradragsfonde, vil sådanne indskud ikke skulle medregnes ved vurderingen af, om den foreslåede grænse er overholdt. Det vil dog forudsætte, at de pågældende kapitalindskud er foretaget uden sammenhæng med kapitalindskud, der skal medregnes. Er der i forhold til investorernes beslutning om foretagelse af kapitalindskuddet reelt tale om én sammenhængende investeringsrunde, vil det samlede indskudte beløb altså skulle medregnes, selv om der tidsmæssigt sker en opdeling i flere indskud, der gennemføres successivt. Det vil ved vurderingen af, om flere tidsmæssigt adskilte kapitalindskud må anses for at være led i en sammenhængende investeringsrunde, være afgørende, om investorerne på det tidspunkt, hvor det første indskud foretages, dels er bekendt med den samlede kapital, der planlægges indskudt, dels har vished for, at de planlagte efterfølgende kapitalindskud faktisk vil blive foretaget.

Investorfradragsfonde vil ikke kunne deltage i kapitalindskud, hvorved den foreslåede grænse overskrides, og investorer, der tegner aktier direkte, vil i givet fald ikke kunne opnå investorfradrag.

Investorer, der påtænker deltage i en investeringsrunde ved direkte tegning af aktier, vil kunne anmode om at modtage den i forslagets § 5, stk. 1, omtalte erklæring, inden de forpligter sig til aktietegningen. Hvis de ikke har anmodet herom, og det viser sig, at grænsen er overskredet, vil der ikke kunne opnås investorfradrag for investeringen.

Den foreslåede bestemmelses 2. pkt. vil indebære, at den købesum, der erlægges ved erhvervelse af aktier i skuffeselskaber, behandles på samme måde som kapitalindskud. Dette skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, stk. 2, hvorefter der er adgang til at opnå investorfradrag ved erhvervelse af sådanne aktier, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.