Investorfradragsloven § 14

Til nr. 1

§ 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 (FAIF-loven) indeholder en række definitioner, der finder anvendelse i relation til lovens bestemmelser.

Det foreslås i stk. 1 at indsætte et nyt nr. 51, som indeholder en definition af en investorfradragsfond. Definitionen indsættes som følge af, at fysiske personer vil kunne opnå investorfradrag og derved lempeligere beskatning ved indirekte investeringer i målselskaber gennem investorfradragsfonde, jf. dette lovforslags § 2, stk. 1, nr. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse er en investorfradragsfond en alternativ investeringsfond, der overholder betingelserne i det foreslåede afsnit VIII a i FAIF-loven, og

a) hvis formål er at skabe afkast til investorfradragsfondens investorer ved investeringer i selskaber, der opfylder betingelserne i investorfradragsfondsloven for investorfradragsfondes investering i målselskaber,

b) hvis vedtægter eller fondsbestemmelser angiver, at fonden er en investorfradragsfond, og

c) som har udpeget en forvalter, der har tilladelse til at forvalte en eller flere investorfradragsfonde, eller som har tilladelse til at være en selvforvaltende investorfradragsfond.

For at en fond kan være en investorfradragsfond, skal betingelserne, som er oplistet i bestemmelsen, være opfyldt, og det er et krav, at en investorfradragsfond skal være en alternativ investeringsfond. Det vil sige, at enheden skal falde ind under definitionen af alternative investeringsfonde i § 3, stk. 1, nr. 1, i FAIF-loven. Dernæst skal investorfradragsfonden overholde betingelserne i det foreslåede afsnit VIII a i FAIF-loven.

Derudover skal investorfradragsfonden have til formål at skabe afkast til investorfradragsfondens investorer ved investeringer i selskaber, der opfylder betingelserne i investorfradragsfondsloven for investorfradragsfondes investering i målselskaber. Yderligere skal investorfradragsfondens vedtægter eller fondsbestemmelser angive, at fonden er en investorfradragsfond. Endelig skal investorfradragsfonden have udpeget en forvalter, der har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, eller også skal investorfradragsfonden have tilladelse til at være en selvforvaltende investorfradragsfond.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 vedrørende målselskaber samt bemærkningerne hertil, lovforslagets § 4 vedrørende investeringsgrænsen på 15 mio. euro samt bemærkningerne hertil, og endelig til lovforslagets § 5 vedrørende kravet om revisorerklæring samt bemærkningerne hertil.

Kravet om, at forvalteren eller den selvforvaltende alternative investorfradragsfond skal have tilladelse, er begrundet i det hensyn, at Finanstilsynet skal have mulighed for at føre tilsyn med bl.a. forvalterens likviditet- og risikostyring. Endvidere er der krav om, at en alternativ investeringsfond, der forvaltes af en forvalter med tilladelse eller er selvforvaltende, skal have en depositar, jf. § 45 i FAIF-loven. Kravet om en depositar varetager hensynet til investorbeskyttelse, da depositaren udfører visse kontroller, verificerer aktivernes reelle eksistens, fondens ejendomsret til aktiverne samt opbevarer fondens likvide aktiver.

En forvalter af en investorfradragsfond må gerne forvalte alternative investeringsfonde, hvis investeringspolitik ikke er at investere i målselskaber, og samtidig forvalte en eller flere investorfradragsfonde. Selvforvaltende investorfradragsfonde kan ikke forvalte andre alternative investeringsfonde.

Det foreslås i stk. 1 at indsætte et nyt nr. 52, som indeholder en definition af målselskab, i FAIF-loven.

Efter den foreslåede bestemmelse er et målselskab et selskab, der opfylder betingelserne i investorfradragslovens § 3.

Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 3 vedrørende målselskaber samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Virksomheder, der udøver forretningsdrift i en størrelsesorden, der overstiger de tærskelværdier, som er fastsat i § 6, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 (FAIF-loven), skal have tilladelse af Finanstilsynet til at forvalte alternative investeringsfonde efter § 11 i FAIF-loven.

Det følger af § 6, stk. 1, at virksomheder, der forvalter en eller flere alternative investeringsfonde, skal have tilladelse af Finanstilsynet, såfremt aktiverne i de alternative investeringsfonde sammenlagt overstiger en værdi svarende til 100 mio. euro eller 500 mio. euro, såfremt virksomheden udelukkende forvalter alternative investeringsfonde, der ikke har gearet sine investeringer, og ingen investorer i fondene har ret til at blive indløst i en periode på minimum 5 år efter datoen for den oprindelige investering i hver af fondene.

Disse forvaltere skal have tilladelse som forvalter i medfør af § 11 i FAIF-loven og er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Tærskelværdierne i § 6, stk. 1, gælder dog ikke for forvaltere af en eller flere kapitalforeninger, jf. § 6, stk. 4, i FAIF-loven. Det betyder, at en forvalter, der forvalter en eller flere kapitalforeninger, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at forvalte kapitalforeninger uanset værdien af aktiverne.

På samme måde, som det gælder for forvaltere af kapitalforeninger, foreslås det, at tærskelværdierne i § 6, stk. 1, ikke skal gælde for forvaltere af en eller flere investorfradragsfonde eller for selvforvaltende investorfradragsfonde.

Det foreslås derfor at nyaffatte § 6, stk. 4, i FAIF-loven. Efter den foreslåede nyaffattelse skal tærskelværdierne i stk. 1 ikke finde anvendelse for virksomheder, der forvalter en eller flere kapitalforeninger, for virksomheder, der forvalter en eller flere investorfradragsfonde, og for selvforvaltende investorfradragsfonde, idet disse uanset værdien af aktiverne skal have tilladelse af Finanstilsynet til at forvalte investorfradragsfonde eller til at være en selvforvaltende investorfradragsfond.

Det vil betyde, at en forvalter af en eller flere investorfradragsfonde skal søge om tilladelse fra Finanstilsynet, selv om værdien af aktiverne i investorfradragsfonden ikke overstiger tærskelværdierne i § 6, stk. 1, i FAIF-loven. Det samme gælder for selvforvaltende investorfradragsfonde. En selvforvaltende investorfradragsfond vil skulle søge om tilladelse til at være selvforvaltende hos Finanstilsynet, jf. § 11, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i FAIF-loven. Endvidere vil det betyde, at forvaltere, der ikke har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at være forvalter, men er registrerede, jf. § 9 i FAIF-loven, ikke må forvalte investorfradragsfonde.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med bl.a. forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds likviditets- og risikostyring. Endvidere er der krav om, at alternative investeringsfonde, der forvaltes af en forvalter med tilladelse eller er selvforvaltende, skal have en depositar, jf. § 45 i FAIF-loven. Kravet om en depositar varetager hensynet til investorbeskyttelse, da depositaren udfører visse kontroller, verificerer aktivernes reelle eksistens, fondens ejendomsret til aktiverne samt opbevarer fondens likvide aktiver.

Forvaltere af en eller flere investorfradragsfonde eller den selvforvaltende investorfradragsfond vil ligesom forvaltere af andre typer alternative investeringsfonde til enhver tid skulle forvalte investorfradragsfonden i overensstemmelse med god skik-reglerne i § 18 i FAIF-loven. Såfremt forvalteren af investorfradragsfonden ikke kan overholde reglerne i FAIF-loven, herunder sikre at investorfradragsfonden investerer i overensstemmelse med fondens investeringspolitik, vil dette omgående skulle meddeles til Finanstilsynet og andre kompetente myndigheder. Finanstilsynet kan påbyde forvalteren at foretage de fornødne foranstaltninger til at rette op på situationen, jf. § 4, stk. 2, i FAIF-loven. Hvis forvalteren fortsat ikke overholder lovens regler, trods Finanstilsynets påbud, skal Finanstilsynet inddrage forvalterens tilladelse, jf. § 4, stk. 3, i FAIF-loven.

Det bemærkes i øvrigt, at Finanstilsynet endvidere har mulighed for at inddrage forvalterens tilladelse helt eller delvist efter § 17 i FAIF-loven. Det vil eksempelvis være relevant, hvis forvalteren af investorfradragsfonden ikke længere opfylder betingelserne for at have tilladelse eller gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i FAIF-loven eller af regler, der er udstedt i medfør af loven.

Endvidere bemærkes, at personer, der er knyttet til en forvalter af alternative investeringsfonde, og som har givet urigtige eller vildledende oplysninger vedrørende forvalteren til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer i forvalteren eller i en alternativ investeringsfond, herunder en investorfradragsfond, som forvalteren forvalter, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 190, stk. 8, i FAIF-loven. Bestemmelsen omfatter alle, der er knyttet til forvalteren. En person anses for knyttet til forvalteren, når modtageren af oplysninger har en berettiget forventning om, at den pågældende person repræsenterer forvalteren. Det er ikke en betingelse, at der skal være et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af bestyrelsen.

Til nr. 3

Det foreslås at indføre et nyt afsnit VIII a med et nyt kapitel 23 a om investorfradragsfonde i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 (FAIF-loven). Det foreslåede nye afsnit og kapitel indeholder en række særlige regler for investorfradragsfonde.

Det foreslås, at det foreslåede afsnit VIII a med det nye kapitel 23 a skal indledes med overskriften:

»Afsnit VIII a Særlige bestemmelser for investorfradragsfonde

Kapitel 23 a

Investorfradragsfonde«.

Forvaltere af investorfradragsfonde og selvforvaltende investorfradragsfonde skal ud over overholdelse af bestemmelserne i det foreslåede nye afsnit og kapitel påse, at bestemmelserne i investorfradragsloven bliver overholdt.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 154 a, om formkrav til en investorfradragsfond.

I stk. 1 foreslås det, at det kun er investorfradragsfonde, der kan og skal anvende betegnelsen investorfradragsfond i navnet.

Bestemmelsen svarer til § 2 i selskabsloven om kapitalselskabers navn og § 135, stk. 1, i FAIF-loven om kapitalforeningers navn. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at en enhed entydigt kan identificeres som en investorfradragsfond af hensyn til Skatteforvaltningens administration af investorfradragsfonde samt af hensyn til investorfradragsfondens andre interessenter, herunder potentielle investorer.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en investorfradragsfond i sit navn f.eks. også angiver, at fonden er en kapitalforening eller et aktieselskab, idet dette kan være nødvendigt for at opfylde reglerne for kapitalforeninger i FAIF-loven eller selskabslovens regler.

I stk. 2 foreslås det, at det skal fremgå af investorfradragsfondens vedtægter eller fondsbestemmelser, at fondens investeringsstrategi er at investere i små og mellemstore selskaber, der opfylder betingelserne i investorfradragsloven for investorfradragsfondes investering i målselskaber.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at det skal fremstå klart over for investorer, myndigheder og andre interessenter, at der er tale om en investorfradragsfond, og at fondens midler som udgangspunkt placeres i målselskaber.

Markedsfører en fond sig som en investorfradragsfond uden at anvende betegnelsen investorfradragsfond i sit navn, eller det ikke fremgår af fondens vedtægter eller fondsbestemmelser, at fondens investeringsstrategi er at investere i små eller mellemstore selskaber, der opfylder betingelserne i investorfradragsloven for investorfradragsfondes investering i målselskaber, vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Det foreslås at indføre en ny bestemmelse, § 154 b, hvoraf skal fremgå krav til investorfradragsfondes placering af den indskudte kapital, herunder særlige spredningskrav som investorfradragsfonde skal overholde.

I stk. 1 foreslås det, at hvis investorfradragsfonden er etableret som en åben fond, skal minimum 70 pct. af hvert kapitalindskud i fonden være investeret i målselskaber inden for 1 år efter, at fonden har modtaget indskuddet. Hvis fonden er etableret som en lukket fond, skal minimum 70 pct. af den indskudte kapital i fonden være investeret i målselskaber inden for 1 år efter, at fondens tegningsperiode er udløbet. Fonden skal ændre investeringspolitik og navn eller afvikles, når den ikke længere opfylder kravene i 1. eller 2. pkt. Fonden skal påbegynde ændring af investeringspolitik og navn eller afvikling senest 10 hverdage efter, at fonden har opdaget, at kravene i 1. eller 2. pkt. ikke er opfyldt.

Med en åben fond menes en »AIF af den åbne type«, og med en lukket fond menes en »AIF af den lukkede type«, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 694/2014 af 17. december 2013 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til bestemmelse af typer af forvaltere af alternative investeringsfonde. AIF er en forkortelse for alternativ investeringsfond.

Med 1 år skal forstås 12 måneder. Hvis investorfradragsfonden er etableret som en åben fond, vil fonden løbende modtage kapitalindskud, når nye investorer investerer i fonden, og 1-årsfristen skal i dette tilfælde beregnes fra investeringstidspunktet, dvs. det tidspunkt kapitalen indskydes i fonden. 1- årsfristen vil skulle beregnes for hvert kapitalindskud, som fonden modtager.

Hvis investorfradragsfonden er etableret som en lukket fond, har fonden en tegningsperiode, hvor fonden rejser kapital fra investorer. I dette tilfælde vil 1-årsfristen skulle beregnes fra tegningsperiodens udløb, dvs. fra den dato, hvor tegningsperioden udløber i henhold til fondens tegningsmateriale. I tegningsperioden kan investorfradragsfonden ikke modtage indskud men alene modtage tilsagn om indskud fra investorer. Investorerne kan give tilsagn om, at de vil indskyde kapital i fonden, men indskuddene må først indskydes i fonden på datoen for tegningsperiodens udløb. Det indebærer, at fonden ikke kan modtage indskud eller foretage investeringer før tidligst ved tegningsperiodens udløb. Når investorfradragsfonden er etableret som en lukket fond, skal fondens forvalter eller den selvforvaltende investorfradragsfond sørge for, at spredningskravene i § 154 b kan opfyldes inden for et år efter at tegningsperioden er udløbet.

Fonden skal påbegynde ændring af investeringspolitik og navn eller påbegynde afvikling senest 10 hverdage efter, at fonden har opdaget, at kravene i bestemmelsens 1. eller 2. pkt. ikke er opfyldt. Det betyder, at forvalteren eller den selvforvaltende investorfradragsfond skal påbegynde ændringer af vedtægter eller fondsbestemmelser eller tage skridt til likvidation af investorfradragsfonden senest 10 hverdage efter, at fonden har opdaget, at bestemmelsens 1. eller 2. pkt. ikke er opfyldt.

Hvis en fond ikke investerer kapitalen i overensstemmelse med betingelserne i den foreslåede § 154 b, stk. 1, 1. eller 2. pkt., eller fondens bestyrelse ikke inden for 10 hverdage beslutter at ændre fondens investeringspolitik og navn eller at afvikle fonden, vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Det bemærkes i øvrigt, at fonden skal registres i Finanstilsynets systemer og tildeles et FT-nummer, før den kan markedsføre sig til professionelle investorer. Hvis investorfradragsfonden vil markedsføre sig til detailinvestorer, skal fonden – ligesom det gælder for andre alternative investeringsfonde - søge om særskilt tilladelse til dette hos Finanstilsynet, jf. § 5, stk. 4, i FAIF-loven.

I medfør af § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt., i FAIF-loven skal en forvalter underrette Finanstilsynet om planlagte væsentlige ændringer af forhold, der er lagt til grund for meddelelsen af tilladelsen til at forvalte alternative investeringsfonde, herunder særlige ændringer i oplysninger indsendt til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om tilladelse efter § 11. Underretningen skal ske, før ændringerne gennemføres. Endvidere følger det af § 15, stk. 4, i FAIF-loven, at ved afvikling eller oprettelse af alternative investeringsfonde eller afdelinger heraf, som har investeringsstrategier, der er omfattet af den tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som forvalteren er meddelt efter § 11, skal forvalteren orientere Finanstilsynet inden for 5 arbejdsdage. Oprettelse af en alternativ investeringsfond eller afdeling heraf, der har investeringsstrategier, som ikke er omfattet af forvalterens tilladelse, vil skulle anses for en væsentlig ændring, jf. stk. 1.

Hvis en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde ønsker at forvalte investorfradragsfonde, skal forvalteren søge om udvidelse af tilladelsen hos Finanstilsynet, hvis forvalterens tilladelse ikke i forvejen omfatter en private equity-strategi (investering i unoterede selskaber). Tilsvarende gælder for en selvforvaltende alternativ investeringsfond.

Hvis forvaltning af investorfradragsfonde er inden for forvalterens tilladelse (private equity-strategi), skal Finanstilsynets orienteres inden for 5 arbejdsdage fra oprettelsen af en ny investorfradragsfond, jf., § 15, stk. 4, i FAIF-loven.

Fonden skal ændre investeringspolitik og navn eller afvikles, hvis kravene i henholdsvis 1. eller 2. pkt. ikke er opfyldt. Hvis investeringspolitikken ændres, opfylder fonden ikke længere betingelserne for at være en investorfradragsfond, men den kan fortsætte som en anden type alternativ investeringsfond. Afhængig af enhedens selskabsform eller struktur skal afviklingen eller omdannelsen af fonden ske efter relevant lovgivning.

I øvrigt skal forvalteren eller den selvforvaltende investorfradragsfond sørge for, at investorfradragsfonden registreres hos myndighederne i overensstemmelse med relevant lovgivning, herunder efter selskabsloven, FAIF-loven og skattelovgivningen.

Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at en investorfradragsfond højst må placere 15 pct. af sin indskudte kapital i ét målselskab ved den første investering i målselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at investorfradragsfonde skal investere i flere målselskaber og vil sikre, at risikoen dermed spredes. Den investering, som reguleres i denne bestemmelse, er den initiale investering i målselskabet. Det betyder, at den første investering, som en investorfradragsfond foretager i et målselskab, højst må udgøre 15 pct. at den samlede kapital, der på tidspunktet for investeringens foretagelse er indskudt i investorfradragsfonden.

En forvalter af en investorfradragsfond eller en selvforvaltende investorfradragsfond skal ligeledes iagttage grænsen på 15 mio. euro i lovforslagets § 4, der begrænser de samlede investeringer, der kan foretages i et enkelt målselskab, når der i disse investeringer deltager investorfradragsfonde eller investorer, der opnår investorfradrag ved direkte erhvervelse. Forvalteren eller den selvforvaltende investorfradragsfond vil således skulle påse, at der foreligger en revisorerklæring efter forslagets § 5, der bekræfter, at denne grænse ikke overskrides ved investeringen.

Hvis en investorfradragsfond placerer mere end 15 pct. af sin indskudte kapital i ét målselskab ved den første investering i målselskabet, vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at en investorfradragsfond uanset 1. pkt. kan foretage opfølgende investeringer i målselskabet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at den 15 pct.-grænse, der følger af bestemmelsens 1. pkt., gerne må overskrides, når der er tale om en opfølgende investering i et målselskab, som investorfradragsfonden allerede har investeret i. Det vil sige, at 15 pct.-grænsen skal overholdes ved den første investering i et målselskab, men hvis investorfradragsfonden efterfølgende ønsker at investere yderligere i samme målselskab, må investorfradragsfonden gerne foretage en sådan yderligere investering i målselskabet, selv om den opfølgende investering medfører, at mere end 15 pct. af den indskudte kapital i investorfradragsfonden vil være investeret i det samme målselskab. Kravene i de foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3. og 4. pkt., skal være opfyldt ved opfølgende investeringer.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at den opfølgende investering tidligst kan foretages 6 måneder efter den første investering i målselskabet.

Med stk. 2, 4. pkt., foreslås det, at investorfradragsfonden på tidspunktet for den opfølgende investering i målselskabet skal have investeret minimum 30 pct. af sin samlede indskudte kapital i minimum 4 andre målselskaber.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at forvalteren eller den selvforvaltende investorfradragsfond på tidspunktet for en opfølgende investering skal påse, at minimum 30 pct. af den indskudte kapital er fordelt på minimum 4 yderligere målselskaber.

Samlet set har de foreslåede bestemmelser i stk. 2, 2.-4. pkt., til formål at sikre, at fonden har mulighed for at øge sine investeringer i målselskaber, der udviser betydeligt vækstpotentiale efter første investering i selskabet. Muligheden for opfølgende investeringer sikrer endvidere, at fondens ejerandele i målselskaber ikke udvandes i de tilfælde, hvor en virksomhed opnår betydelig succes.

Investeringen bliver mere risikofyldt, såfremt virksomheden udvikler sig negativt. Der kan imidlertid også i sådanne tilfælde være behov for, at fondene foretager opfølgende investeringer for at bevare investeringens værdi. De foreslåede bestemmelser har også til formål at sikre, at fondene vil kunne indskyde yderligere kapital i sådanne tilfælde. Kravet i det foreslåede stk. 2, 4. pkt., om, at mindst 30 pct. af den samlede indskudte kapital i forbindelse med opfølgende investeringer skal være investereret i minimum 4 andre målselskaber, vil sikre, at eksponeringen over for et enkelt selskab begrænses.

Hvis grænserne i de foreslåede bestemmelser i stk. 2, 3.-4. pkt., overskrides, vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Med stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at den del af den indskudte kapital, som ikke er investeret i målselskaber, skal placeres i aktiver, som er angivet i bestemmelsens 4. pkt.

Bestemmelsen medfører, at investorfradragsfonde skal placere den del af den indskudte kapital, som ikke er investeret i målselskaber, i et eller flere af de oplistede aktiver. Som konsekvens heraf må investorfradragsfonden ikke placere midlerne i andre typer aktiver.

Med stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at hvis investorfradragsfonden er etableret som en åben fond, kan højst 30 pct. af et kapitalindskud være placeret i aktiver som angivet i 4. pkt. efter 1 år fra indskuddet i investorfradragsfonden er modtaget.

Med stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at hvis investorfradragsfonden er etableret som en lukket fond, kan højst 30 pct. af den indskudte kapital være placeret i aktiver som angivet i 4. pkt. efter 1 år fra tegningsperiodens udløb.

Med stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at i de i 1-3. pkt., nævnte tilfælde kan den indskudte kapital i investorfradragsfonden placeres i:

1. aktier og obligationer, som er optaget til handel på et reguleret marked,

2. andele i kollektive investeringsordninger, som er omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller lov om investeringsforeninger m.v., og som er optaget til handel på et reguleret marked, eller

3. indskud i et kreditinstitut med vedtægtsmæssig hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et tredjeland, hvis kreditinstitutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst lige så strenge som EU-reguleringen, såfremt indskuddene er på anfordringsvilkår eller kan trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12 måneder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efter 1 år fra modtagelsen af et kapitalindskud kan investorfradragsfonden højst placere 30 pct. af indskuddet i de oplistede aktiver, hvis fonden er etableret som en åben fond. Efter 1 år fra datoen for tegningsperiodens udløb, kan investorfradragsfonden højst placere 30 pct. af den indskudte kapital i de oplistede aktiver, hvis fonden er etableret som en lukket fond. Hvis investorfradragsfonden er etableret som en lukket fond, kan fonden ikke foretage investeringer i tegningsperioden. Investorerne kan give tilsagn om, at de vil indskyde kapital i fonden, men indskuddene må først indskydes i fonden på datoen for tegningsperiodens udløb. Investorfradragsfondes mulighed for at investere i andet end målselskaber vil være begrænset til de oplistede aktivklasser. Muligheden for investering i bl.a. aktier, obligationer, andele i UCITS og alternative investeringsfonde, som er optaget til handel på et reguleret marked, samt indskud i et kreditinstitut, vil sikre, at den kapital, som fonden ikke har investeret i målselskaber, er placeret i aktiver, som fonden har mulighed for forholdsvist let at realisere, når fonden har brug for midlerne til at investere i målselskaber. Indskud i et kreditinstitut med vedtægtsmæssig hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et tredjeland skal være på anfordringsvilkår eller skal kunne trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12 måneder.

Hvis 30 pct.- grænsen eller 1-årsfristen overskrides, eller hvis den del af den indskudte kapital, som ikke er investeret i målselskaber, placeres i andet end de oplistede aktiver i bestemmelsens 4. pkt., vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Det foreslås i stk. 4, at en investorfradragsfond ikke må yde lån til eller stille garanti for tredjemand. Bestemmelsen sætter en generel grænse for en investorfradragsfonds virksomhed ved at opstille et forbud mod, at fonden yder lån til eller stiller garantier for tredjemand, hvilket skal ses i lyset af, at en investorfradragsfonds formål er at rejse kapital fra en række investorer og investere den rejste kapital i målselskaber.

Hvis investorfradragsfonden yder lån eller stiller garanti for tredjemand, vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Endelig foreslås det i stk. 5, at investorfradragsfonde ikke må optage lån. Det betyder, at en investorfradragsfond ikke må geare sine investeringer. Baggrunden for forbuddet mod gearing er bl.a. at beskytte investorerne imod, at fonden – og dermed indirekte investorerne – påtager sig en risiko, der er større end fondens formue.

Hvis investorfradragsfonden optager lån og dermed gearer sine investeringer, vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 154 c, der omhandler snævre forbindelser. Af bestemmelsen skal fremgå, at de målselskaber, som investorfradragsfonden investerer i, ikke må have snævre forbindelser med hinanden.

I § 3, stk. 1, nr. 6, i FAIF-loven, er snævre forbindelser defineret som en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er forbundet ved kapitalinteresser, hvorved forstås direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed. Der er endvidere tale om snævre forbindelser i en situation, hvor en fysisk eller juridisk person har bestemmende indflydelse over en eller flere andre fysiske eller juridiske personer forstået som forholdet mellem et moderselskab og et datterselskab, som omhandlet i § 3, stk. 4-7, i FAIF-loven, eller et tilsvarende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed. Endelig vil en situation, hvor den samme fysiske eller juridiske person er varigt forbundet med to eller flere fysiske eller juridiske personer ved at have bestemmende indflydelse over disse, udgøre en snæver forbindelse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af spredningskravene i den i forslagets § 14, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 154 b i FAIF-loven. Såfremt en investorfradragsfond kunne investere i målselskaber med snævre forbindelser, ville det kunne medføre en risiko for, at dårlige resultater i et enkelt målskab ville få afledte effekter for de andre målselskaber, hvormed der er snævre forbindelser.

Hvis de målselskaber, som investorfradragsfonden investerer i, har snævre forbindelser med hinanden, vil medlemmerne af forvalterens eller den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan kunne pålægges straf efter FAIF-lovens § 190, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, nr. 4.

Til nr. 4

§ 190 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. september 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 (FAIF-loven) er en strafbestemmelse. Det følger af bestemmelsen i § 190, stk. 1, at overtrædelser af specifikt opregnede bestemmelser i FAIF-loven kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Forældelsesfristen for strafansvar for overtrædelse af de pågældende bestemmelser er 5 år, jf. § 190, stk. 9.

Det foreslås, at de i lovforslagets § 14, nr. 3, foreslåede bestemmelser i §§ 154 a-154 c i FAIF-loven medregnes blandt de bestemmelser i FAIF-loven, hvis overtrædelser kan strafbelægges efter § 190, stk. 1, i FAIF-loven.

Med forslaget indføres muligheden for at give bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af §§ 154 a-154 c i FAIF-loven, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det er forvalteren af en alternativ investeringsfond, der er ansvarlig for at påse, at en alternativ investeringsfond overholder gældende lovgivning. Hvis der er tale om en selvforvaltende alternativ investeringsfond, er det fonden selv, der er ansvarlig for at overholde gældende lovgivning.

Det vil derfor være medlemmerne af forvalterens øverste eller centrale ledelsesorgan, der kan pålægges straf og ansvar for overtrædelser af FAIF-loven, hvis den alternative investeringsfond forvaltes af en forvalter. Det er medlemmerne af den selvforvaltende investorfradragsfonds øverste eller centrale ledelsesorgan, der kan pålægges straf og ansvar, såfremt der er tale om en selvforvaltende investorfradragsfond.

Det øverste eller centrale ledelsesorgan hos en forvalter af alternative investeringsfonde, der har deres registrerede hjemsted i Danmark, og som ikke er selvforvaltende, er bestyrelsen i selskaber, der har en bestyrelse og en direktør eller direktionen i selskaber, der alene har en direktion. Det er således alle medlemmer af bestyrelsen og/eller direktionen i en forvalter af investorfradragsfonde, der er straf- og ansvarssubjekt for overtrædelser af §§ 154 a-154 c i FAIF-loven.

Hvis der er tale om en selvforvaltende investorfradragsfond, er det således alle medlemmer af bestyrelsen og/eller direktionen i investorfradragsfonden, der er straf- og ansvarssubjekt for overtrædelser af §§ 154 a-154 c i FAIF-loven. Hvis en selvforvaltende investorfradragsfond ikke har en bestyrelse og/eller en direktion, vil det være fondens øverste leder eller direktør, der er ansvars- og strafsubjekt.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke etableres en investorfradragsfond udelukkende med det formål, at investorerne kan få investorfradrag, men uden at det er hensigten, at investorfradragsfonden på noget tidspunkt vil investere i målselskaber. Investorfradragsfonde skal ikke kunne anvendes til uberettiget at få investorfradrag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14, nr. 3, og bemærkninger hertil.