Investorfradragsloven § 13

Til nr. 1

Det foreslås, at selskaber og investorfradragsfonde efter forslaget til de nye bestemmelser i skatteindberetningslovens §§ 29 a og 29 b skal foretage indberetning om investeringer, når en skattepligtig ønsker at foretage investorfradrag.

Skatteindberetningsloven, der træder i kraft den 1. januar 2019, indeholder regler om pligt til automatisk indberetning. Pligt til automatisk indberetning indebærer, at de indberetningspligtige uden opfordring skal give Skatteforvaltningen visse oplysninger om tredjemand.

Indberetningsreglerne er med til at sikre datagrundlaget til brug for dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer og er således væsentlige for den service, Skatteforvaltningen ønsker at yde.

Skatteindberetningslovens kapitel 4 indeholder regler om indberetningspligt for selskaber m.v. Efter reglerne skal selskaber bl.a. indberette om erhvervelse af egne aktier og om udlodning af visse udbytter, hvis selskabet har pligt til at indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65.

Forslaget til de nye bestemmelser i skatteindberetningslovens §§ 29 a og 29 b skal ses i sammenhæng med forslaget til § 2, stk. 3, der indebærer, at skattepligtige, der ønsker at foretage investorfradrag for en investering, skal give målselskabet (ved direkte erhvervelse) henholdsvis investorfradragsfonden (ved indirekte erhvervelse) oplysning om, at der vil blive foretaget investorfradrag for erhvervelsen af aktierne eller andelene, samt oplysning om, i hvilket omfang fradraget vil blive taget.

Den foreslåede indberetningspligt har til formål at gøre ordningen så simpel som mulig, da indberetningerne gør det muligt at fortrykke fradraget på de enkelte investorers årsopgørelse. Det betyder, at en investor typisk ikke vil skulle afgive oplysninger til Skatteforvaltningen for at foretage fradraget. Indberetningen er samtidig et væsentligt element i Skatteforvaltningens kontrol med ordningen.

De foreslåede indberetninger indebærer behandling af persondata, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens regler. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Det følger af databeskyttelseslovens 5, stk. 2, at indsamling af data skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål.

De foreslåede indberetningsregler er udformet på en sådan måde, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5, stk. 2, er opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 1, skal selskaber foretage indberetning om investeringer som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, når selskabet har modtaget oplysning om, at investoren vil foretage investorfradrag for investeringen, samt om investeringer foretaget af investorfradragsfonde.

Efter forslaget til § 29 a, stk. 2, nr. 1-4, skal indberetninger efter stk. 1 indeholde en række oplysninger.

Efter nr. 1 skal det selskab, der foretager indberetningen, identificere sig selv.

Efter nr. 2 skal selskabet oplyse identiteten af den investor, der ønsker at foretage fradrag for sin investering, og som har givet selskabet oplysning herom efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3.

Efter nr. 3 skal selskabet indberette oplysninger om den enkelte investors beholdning af aktier, som der foretages investorfradrag for, samt om anskaffelsestidspunktet og -summen for disse aktier.

Den indberettede anskaffelsessum for aktierne vil danne grundlag for Skatteforvaltningens fortryk af investorfradraget på den skattepligtiges årsopgørelse.

Da den indberettede anskaffelsessum baserer sig på købesummen for aktierne og ikke medtager eventuelle yderligere omkostninger, der er direkte knyttet til erhvervelsen af aktierne, må den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen korrigere herfor, så de eventuelle yderligere omkostninger tillægges anskaffelsessummen ved opgørelsen af fradraget.

Efter nr. 4 skal selskabet endelig indberette oplysning om, hvorvidt investor har ejet aktier i selskabet i en periode på 3 år forud for investeringen. Dette giver Skatteforvaltningen mulighed for at kontrollere det foreslåede krav i § 6, stk. 1. Det bemærkes, at forslagets § 6, stk. 1, vedrører investorens forudgående besiddelse af aktier i det indkomstår, hvori investeringen foretages, og i de 2 forudgående indkomstår. Da det ikke kan udelukkes, at investors indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, og da selskabet i givet fald ikke vil have viden herom, foreslås indberetningspligten at skulle vedrøre en periode på 3 kalenderår, således at der indberettes de oplysninger, der er både nødvendige og tilstrækkelige af hensyn til Skatteforvaltningens kontrol.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 3, skal selskabets indberetning efter det foreslåede stk. 1 desuden omfatte oplysninger om det samlede beløb, som selskabet i årets løb har modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette beløb overstiger 500.000 euro.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre overholdelse af gennemsigtighedskravet i artikel 9 i EU’s gruppefritagelsesforordning, hvorefter det er en betingelse for anvendelsen af forordningen, at medlemsstaterne i Europa-Kommissionens statsstøtteregister offentliggør en række oplysninger om støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 500.000 euro, stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt angår støtte i form af skattefordele skal støttebeløbet offentliggøres i intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover, jf. artikel 9, stk. 2, i forordningen.

Statsstøtten til selskaber, der modtager kapitalindskud fra investorfradragsfonde eller direkte fra private investorer, der har opnået investorfradrag, kan påvirke det samlede kapitalindskud, som målselskabet opnår. I relation til kravet om offentliggørelse i forordningens artikel 9 skal støttebeløbet derfor opgøres på grundlag af det samlede årlige kapitalindskud, hvori der deltager enten investorfradragsfonde eller private investorer, der opnår investorfradrag ved direkte erhvervelse. Disse kapitalindskud skal medregnes i deres helhed, uanset om de delvist foretages af investorer, der hverken opnår investorfradrag eller er investorfradragsfonde.

Hvis selskabet i løbet af året har modtaget kapitalindskud, der fuldt ud er tilvejebragt uden investorfradrag eller deltagelse af investorfradragsfonde, vil sådanne indskud ikke skulle medregnes ved opgørelsen af det beløb, der skal indberettes efter den foreslåede bestemmelse.

De oplysninger, der skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister, er oplysninger om støttebeløbets størrelse, støttemodtagerens navn, virksomhedens størrelse (er virksomheden omfattet af begrebet små og mellemstore virksomheder (SMV), eller er virksomheden en stor virksomhed), støtteinstrument (direkte tilskud, lån, garanti, skattefordel), dato for støttens tildeling, formålet med støtten (eksempelvis risikofinansieringsstøtte), støttetildelende myndighed, link til støttens gennemførelsesbestemmelse (national lovgivning) og støtteforanstaltningens betegnelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 4, bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1-3 og om offentliggørelse af visse oplysninger.

Bemyndigelsen vil blandt andet kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler vedrørende indberetning og offentliggørelse af de af Europa-Kommissionen påkrævede oplysninger med henblik på at sikre opfyldelsen af kravene i EU’s gruppefritagelsesforordning.

Skatteministeren bemyndiges samtidig også til at kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, digital indberetning m.v.

Der er tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser i en række afgiftslove, der indebærer statsstøtte omfattet af gruppefritagelsesforordningen, og disse bemyndigelsesbestemmelser har dannet grundlag for udstedelsen af bekendtgørelse nr. 478 af 15. maj 2017 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om statsstøtte på skatteområdet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 b, stk. 1, skal investorfradragsfonde foretage indberetning om investeringer som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, hvis fonden har modtaget oplysning om, at investoren vil foretage investorfradrag for investeringen.

Indberetningspligten vedrører således den skattepligtiges erhvervelse af andele i investorfradragsfonden og ikke de aktier i et målselskab, som investorfradragsfonden efterfølgende måtte erhverve for de indskudte midler.

De oplysninger, der skal indberettes efter forslaget til § 29 b, stk. 2, svarer til de oplysninger, der skal indberettes efter forslaget til § 29 a, stk. 2, nr. 1-3. Der henvises derfor til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Det foreslås i § 29 b, stk. 3, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2.

Bemyndigelsen vil blandt andet kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, digital indberetning m.v.

Med indsættelsen af de foreslåede bestemmelser i §§ 29 a og 29 b vil indberetningen efter disse bestemmelser blive omfattet af visse af skatteindberetningslovens regler om administration og kontrol, jf. lovens kapitel 8. Dette vil ske i kraft af allerede indsatte henvisninger i de pågældende bestemmelser.

Efter skatteindberetningslovens § 47, stk. 1, påhviler pligten til at foretage indberetning efter de indberetningshjemler, der er opregnet i bestemmelsen, fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Bestemmelsen henviser bl.a. til de indberetningspligter, der følger af §§ 28-32 i loven, og denne henvisning vil således efter indsættelsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også omfatte disse bestemmelser.

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 5, at en indberetningspligtig som nævnt i bestemmelsen, der har forsøgt indberetning, og hvor Skatteforvaltningen har meddelt den pågældende, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen henviser bl.a. til de indberetningspligter, der følger af §§ 28-32 i loven, og denne henvisning vil således efter indsættelsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også omfatte indberetning efter disse bestemmelser.

Skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, omhandler Skatteforvaltningens reaktionsmuligheder i tilfælde, hvor der ikke sker rettidig indberetning. Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen disse tilfælde kan give pålæg om indberetning inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Bestemmelsen henviser generelt til indberetninger, der sker efter skatteindberetningsloven, og vil derfor efter indsættelsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også omfatte indberetning efter disse bestemmelser.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 3, kan en indberetningspligtig, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage indberetning, straffes med bøde.

Bestemmelsen henviser bl.a. til de indberetningspligter, der følger af §§ 24-36 i loven, og denne henvisning vil således efter indsættelsen af de foreslåede §§ 29 a og 29 b også omfatte indberetning efter disse bestemmelser.

Til nr. 2

Efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 1, er indberetningsfristen for de fleste af lovens indberetninger, der sker årligt, den 20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører, eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til de foreslåede nye bestemmelser i §§ 29 a og 29 b, jf. lovforslagets § 13, nr. 1, så de indberetningspligtige selskaber og investorfradragsfonde omfattes af pligten til at foretage indberetning inden for den fastsatte frist.