International bistandsloven § 8

Til nr. 1

Skattekontrollovens § 3 A indeholder de nuværende regler om ejeroplysninger, som skal foreligge vedrørende aktie-, anparts- eller andre kapitalselskaber. Bestemmelsen foreslås udvidet.

Det foreslås for det første, at selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 – 6, (dvs. alle andre fuldt skattepligtige selskaber end aktie- og anpartsselskaber, som er omfattet af selskabslovens bestemmelser) skal føre en fortegnelse over samtlige ejere og medlemmer. Nye ejere og nye medlemmer skal senest 2 uger efter ejerskabets henholdsvis medlemskabets opståen skriftligt underrette selskabet m.v. om deres identitet.

For det andet foreslås det, at kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og partnerselskaber omfattet af selskabslovens kapitel 21 skal føre en fortegnelse over alle deltagere i kommanditselskabet henholdsvis partnerselskabet. Sker der udskiftning af deltagere i kommanditselskabet henholdsvis partnerselskabet, skal den nye deltager senest 2 uger efter ejerskiftet underrette selskabet om sin identitet.

For det tredje foreslås det, at trustees og administratorer af trusts og andre lignende retslige arrangementer skal være i besiddelse af identitetsoplysninger om andre trustees og administratorer, om arrangementets stiftere samt om modtagere og mulige modtagere af uddelinger fra arrangementet. Dette gælder dog ikke fremtidige mulige modtagere af almenvelgørende uddelinger. Bestemmelsen finder kun anvendelse, når trustee eller administrator er fuldt skattepligtig i Danmark (dvs. bosiddende eller hjemmehørende i Danmark) eller udøver virksomheden fra et fast driftssted i Danmark. Med andre lignende retslige arrangementer menes andre juridiske konstruktioner, hvor en person (juridisk eller fysisk) har fået overdraget aktiver m.v., hvis afkast skal komme en tredjepart til gode. Det kan eksempelvis være treuhands, som er kendt i flere tysktalende lande.

Selskaber, trustees og administratorer vil som oftest som led i deres almindelige virke have ovennævnte oplysninger. Ved at medtage forpligtelserne i skattekontrolloven opnås, at oplysningerne bliver indberettet til SKAT. Det foreslås tillige, at SKAT kan pålægge dagbøder ved manglende efterkommelse af forpligtelsen, og at der i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt kan idømmes straf efter bestemmelserne i henholdsvis skattekontrollovens §§ 9 og 14, jf. nedenfor under nr. 4 og 8.

Identitetsoplysningerne skal i alle tilfælde omfatte fulde navn, adresse, hjemland og personnummer (cpr-nr.) Har den, der skal identificeres, ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.), oplyses cvr-nr. Har den pågældende heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. For udlændinge uden cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr. skal oplyses fødselsdatoen, når den pågældende er en fysisk person, og skatteidentifikationsnummeret (TIN-nr.) i bopælslandet, hvis et sådant findes i det pågældende land. Dette svarer til den eksisterende bestemmelse, idet der dog er tilføjet, at identitetsoplysningerne skal omfatte et eventuelt skatteidentifikationsnummer i hjemlandet. Det er en almindelig erfaring blandt alle lande, der gør brug af TIN-numre, at disse numre er et særdeles effektivt middel til identifikation af landets skattepligtige. Det findes derfor rimeligt at pålægge de indberetningspligtige at indberette dette nummer til SKAT i tilfælde, hvor den pågældende person ikke har noget dansk identifikationsnummer, og et udenlandsk TIN-nummer forefindes.

Det foreslås endvidere, at oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det indkomstår, som oplysningerne vedrører. Dette svarer til det almindelige opbevaringskrav i eksempelvis bogføringsloven.

Endelig foreslås en bestemmelse, som blev indsat i skattekontrolloven som § 3 A, stk. 3, ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven), opretholdt som stk. 7 i den nye affattelse. Bestemmelsen pålægger selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, at vedlægge selvangivelsen identitetsoplysninger om dem, der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet. Bestemmelsen skal dog ikke finde anvendelse, hvis selskabet har registreret oplysningerne i Ejerregistret efter selskabslovens § 58, når dette register bliver sat i kraft. SKAT vil fra det tidspunkt kunne hente oplysningerne direkte i Ejerregistret. Det er derfor ikke nødvendigt at vedlægge oplysningerne ved indgivelsen af selvangivelsen.

Til nr. 2 og 3

De foreslåede ændringer i skattekontrollovens § 6 B er konsekvenser af de foreslåede ændringer i skattekontrollovens § 3 A, jf. nr. 1.

Efter skattekontrollovens § 6 B, stk. 1, kan SKAT – når der er et konkret kontrolbehov – bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det skal dog kun ske i det omfang SKAT ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger. Oplysningerne skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal personer, som er omfattet af skattekontrollovens gældende § 3 A, stk. 1, tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den pågældende selv eller en ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved udgangen af indkomståret. For ikke fuldt skattepligtige og for fuldt skattepligtige, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i udlandet, skal sådanne oplysninger gives, hvis personen behersker et selskab, der er hjemmehørende her i landet.

Personer, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 A, stk. 1, er efter gældende ret personer, som behersker et selskab som nævnt i selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, dvs. aktie- og anpartsselskaber samt andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital.

Ved den omformulering af skattekontrollovens § 3 A, stk. 1, der er foreslået under nr. 1, ændres bestemmelsen, så den kun omfatter selskaber, som ikke er aktie- og anpartsselskaber. Da skattekontrollovens § 6 B, stk. 2, fortsat også skal gælde for beherskelse af aktie- og anpartsselskaber, foreslås bestemmelsen omformuleret, således at dette fremgår af bestemmelsens ordlyd.

Endvidere medfører den foreslåede omformulering af skattekontrollovens § 3 A, stk. 1, at den reference til aktieavancebeskatningslovens § 4, som i den gældende formulering findes i bestemmelsens 2. pkt., udgår. Ved afgørelse af, om skattekontrollovens § 6 B, stk. 2, finder anvendelse, er det fortsat aktieavancebeskatningslovens § 4, der skal finde anvendelse. Det foreslås, at dette sikres ved tilføjelse af et nyt stk. 3 i skattekontrollovens § 6 B.

Til nr. 4

Skattekontrollovens § 9 indeholder sanktionsmuligheder for så vidt angår pligten til at foretage automatiske indberetninger eller efterkomme pålæg om oplysningspligt om egne eller tredjemands skattemæssige forhold. De i skattekontrolloven nævnte indberetnings- og oplysningspligter kan gennemtvinges ved, at SKAT kan pålægge den indberetnings- og/eller oplysningspligtige daglige bøder, indtil pligten efterkommes.

Det foreslås, at de regler, der er beskrevet ovenfor, også finder anvendelse i forhold til de udvidede forpligtelser til at indberette ejeroplysninger m.v. efter skattekontrollovens § 3 A i den nye affattelse, jf. nr. 1, og i forhold til de indberetningsforpligtelser, der gælder i henhold til rentebeskatningsdirektivet, jf. skattekontrollovens § 8 X, stk. 1.

Efter skattekontrollovens § 9 kan SKAT dermed pålægge daglige bøder, hvis forpligtelser efter bl.a. § 3 A, stk. 1-3 og 5-6, og § 8 X, stk. 1, ikke efterkommes.

Til nr. 5

Skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, er en regel om, at indberetning efter en række af lovens regler vedrørende et år skal foretages senest den 20. januar i det følgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, seneste den følgende mandag. § 9 A, stk. 3, er en regel om, at hvis der er forsøgt indberetning, og told- og skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl el.lign, skal dette ske inden en frist, som meddeles af told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at de regler, der er beskrevet ovenfor, også finder anvendelse i forhold til de indberetningsforpligtelser, der gælder i henhold til rentebeskatningsdirektivet, jf. skattekontrollovens § 8 X, stk. 1.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af skattekontrollovens § 3 A, jf. nr. 1.

Til nr. 7

Skattekontrollovens § 11, 1. pkt., giver hjemmel til, at SKAT kan modtage – og dermed anvende – oplysninger fra andre kompetente myndigheder i medfør af rentebeskatningsdirektivet (direktiv 2003/48/EF). Oplysningerne kan komme fra andre medlemsstater, fra områder tilknyttet Nederlandene eller Det Forenede Kongerige eller fra stater og områder uden for EU, med hvem der er indgået særlige aftaler om anvendelse af direktivet.

På grund af referencen til rentebeskatningsdirektivet angår bestemmelsen kun renteindtægter omfattet af dette direktiv. I forlængelse heraf nævnes det imidlertid i bestemmelsens 2. pkt., at SKAT også modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre stater i overensstemmelse med aftale med disse stater. Denne bestemmelse indeholder således en generel hjemmel til, at SKAT kan modtage – og dermed anvende – oplysninger fra udlandet, forudsat at der foreligger et aftalegrundlag herfor.

Der foreslås i stk. 1 en oversigt over de eksisterende grundlag for udveksling af oplysninger med udenlandske skattemyndigheder med angivelse af, at bestemmelsen både angår modtagelse og afgivelse af oplysninger. Oversigten svarer til indholdet af skattekontrollovens § 8 Y, der indeholder hjemmel til, at SKAT kan anvende danske kontrol- og indberetningsregler til opfyldelse af forpligtelser til at afgive oplysninger til udenlandske myndigheder.

Nr. 1 og 2 refererer til henholdsvis rentebeskatningsdirektivet (direktiv 2003/48/EF) og bistandsdirektivet (direktiv 2011/16/EU). Nr. 3 refererer til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og nr. 4 til administrativt indgåede aftaler om administrativ bistand i skattesager. Hermed menes for det første de skatteinformationsudvekslingsaftaler, som Danmark har indgået på grundlag af OECDs standardaftale om udveksling af oplysninger i skattesager, omtalt under afsnit 2 i de almindelige bemærkninger. Endvidere omfattes aftaler, som SKAT i egenskab af kompetent myndighed har indgået med kompetente myndigheder i en række andre lande om den nærmere udmøntning af bestemmelsen om udveksling af oplysninger i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Endelig omfattes den fælles nordiske bistandsoverenskomst af 7. december 1989, jf. bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992. Nr. 5 refererer til andre internationale overenskomster eller konventioner tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager. Hermed menes aktuelt OECDs og Europarådets konvention af 25. januar 1988 om gensidig administrativ bistand i skattesager (jf. bekendtgørelse nr. 8 af 6. februar 1996), som er ændret ved en protokol af 27. maj 2010 (jf. bekendtgørelse nr.18 af 18. maj 2011). Danmark har tiltrådt både konventionen og protokollen; sidstnævnte er trådt i kraft og er for Danmarks vedkommende gældende fra den 1. juni 2011.

Stk. 2 omhandler automatisk udveksling af oplysninger under rentebeskatningsdirektivet og indeholder alene en reference til skattekontrollovens § 8 X, stk. 5, som vedrører SKATs forpligtelse til at videresende oplysninger efter dette direktiv.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om behandlingen af sager, hvor SKAT enten modtager oplysninger fra eller afgiver oplysninger til en fremmed kompetent myndighed på Færøerne, i Grønland eller i et andet land eller område i medfør af et af de aftalegrundlag, som nævnt i stk. 1, nr. 2-5.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte frister for behandlingen af disse sager, der følger de frister, der er angivet i bistandsdirektivet (direktiv 2011/16/EU). Det er hensigten, at disse frister både skal gælde i forhold til andre EU-lande i overensstemmelse med direktivet og i forhold til alle andre lande og områder, som der udveksles oplysninger med. Det er herunder bl.a. hensigten at fastsætte:

• At SKAT skal kvittere for modtagelsen af en anmodning om oplysninger straks og senest 7 hverdage fra modtagelsen. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 7, stk. 3.

• At SKAT skal afgive de oplysninger, der er anmodet om, hurtigst muligt og senest seks måneder efter modtagelsen, medmindre andet aftales. Hvis SKAT allerede har oplysningerne, skal de dog afgives senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 7, stk. 1 og 2.

• At SKAT skal give besked til den anmodende kompetente myndighed, hvis en anmodning er mangelfuld og derfor ikke kan besvares eller kræver yderligere oplysninger, før den kan besvares. Beskeden skal gives inden en måned efter modtagelsen af anmodningen. Hvis den anmodende kompetente myndighed kommer med de nødvendige yderligere oplysninger, regnes SKATs svarfrister fra dette tidspunkt. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 7, stk. 4.

• At SKAT skal give besked til den anmodende kompetente myndighed, hvis SKAT ikke kan nå at besvare anmodningen inden for den normale frist. Beskeden skal gives senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen og skal indeholde oplysning om årsagen til forsinkelsen og om, hvornår oplysningerne kan forventes. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 7, stk. 5, og sikrer samtidig, at Danmark kan overholde OECD-standarden som uddybet af Global Forum (jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger). Standarden stiller krav om, at skal afgives en statusmeddelelse til den anmodende kompetente myndighed, hvis henvendelsen ikke er besvaret inden 90 dage.

• At SKAT skal give besked til den anmodende kompetente myndighed, hvis SKAT ikke kan eller vil besvare anmodningen. Der kan for det første være spurgt efter oplysninger, som objektivt ikke kan fremskaffes, og der kan for det andet være spurgt om noget, som SKAT ikke vil eller må oplyse. Bistandsdirektivets artikel 17 handler om tilfælde, hvor det er tilladt for en medlemsstat at afslå en anmodning om oplysninger fra en anden medlemsstat. Tilsvarende begrænsninger i forpligtelsen til at meddele oplysninger findes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, i skatteinformationsudvekslingsaftalerne og i OECDs og Europarådets bistandskonvention. Meddelelse om, at der ikke vil blive svaret, og hvorfor, skal gives til den anmodende kompetente myndighed inden en måned efter modtagelsen af anmodningen. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 7, stk. 6.

• At hvis der er en anden, kortere frist i det konkrete aftalegrundlag, er det den korteste frist, der skal overholdes.

• At SKAT skal videresende spontane oplysninger straks og senest en måned efter, at de blev tilgængelige for SKAT. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 10, stk. 1.

• At SKAT, når der modtages spontane oplysninger, skal kvittere for modtagelsen straks og senest 7 hverdage fra modtagelsen. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel l0, stk. 2.

De frister, der vil blive fastsat, skal gælde i forholdet mellem de kompetente myndigheder i lande m.v. og i forhold til overholdelse af bistandsdirektivet. Derimod er det ikke hensigten at fastsætte regler om, at fristerne skal have betydning for de skattepligtiges rettigheder. Det vil således f.eks. ikke blive fastsat, at oplysninger, der er modtaget fra udlandet efter udløbet af en frist, ikke må anvendes af SKAT.

Der henvises til afsnit 3.2.2. og 3.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, kan den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde en oplysningspligt eller indberetningspligt efter skattekontrollovens indberetnings- og oplysningsbestemmelser, straffes med bøde.

Det foreslås, at denne regel, der er beskrevet i afsnit 3.3.1. og 3.4.1. i de almindelige bemærkninger, også finder anvendelse i forhold til de udvidede forpligtelser til at afgive ejeroplysninger m.v. efter skattekontrollovens § 3 A i den nye affattelse, jf. nr. 1, og i forhold til de indberetningsforpligtelser, der gælder i henhold til rentebeskatningsdirektivet, jf. skattekontrollovens § 8 X, stk. 1.