Indtægtsloftsloven § 9

Det foreslås i § 9, at undtaget fra betalingspligten, jf. § 2, er indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er produceret på produktionsanlæg opregnet i nr. 1-8.

Det indebærer, at producenter hverken vil skulle anses for betalingspligtige efter § 2 for indtægterne ved salg af elektricitet fra produktionsanlæg omfattet af § 8, nr. 1-8, eller for at være forpligtede til at angive disse indtægter til Skatteforvaltningen efter § 11.

Det foreslås i § 9, nr. 1, at undtage indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er produceret på produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MW.

Det følger af forordningens artikel 7, stk. 3, 1. pkt., at medlemsstaterne navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af indtægtsloftet medfører en betydelig administrativ byrde, kan beslutte, at indtægtsloftet ikke finder anvendelse på producenter, der producerer elektricitet på produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MW.

Medlemsstater kan således undtage produktionsanlæg med en installeret kapacitet på op til 1 MW, f.eks. husstandsvindmøller og -solceller, hvis det medfører en administrativ byrde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at angivelses- og betalingspligten ikke vil finde anvendelse på producenters indtægter fra elektricitet, der hidrører fra produktionsanlæg, der har en installeret effekt på op til 1 MW. Produktionsanlæg med en installeret effekt på under 1 MW såvel som produktionsanlæg med en installeret effekt på præcis 1 MW foreslås omfattet af bestemmelsen.

Hvis en producent ejer flere produktionsanlæg, der hver især har en installeret effekt på op til 1 MW, vil hvert produktionsanlæg være undtaget fra betalingsforpligtelsen. Produktionsanlæg skal således bedømmes hver for sig.

Består et produktionsanlæg med en samlet installeret effekt på over 1 MW af flere moduler, der hver især har en installeret effekt på 1 MW eller derunder, og hvor de enkelte moduler ejes af forskellige producenter, vil indtægterne fra produktionsanlægget, herunder fra de enkelte moduler, ikke være undtaget fra betalingsforpligtelsen efter bestemmelsen.

Det foreslås i § 9, nr. 2, at undtage indtægter fra salg og levering af elektricitet, der er produceret på kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen efter varmeforsyningslovens kapitel 4, på grundlag af en regnskabsmæssig opdeling.

Bestemmelsen er en udmøntning af nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 2, hvoraf følger, at indtægtsloftet ikke finder anvendelse på producenter, hvis indtægter per MWh produceret elektricitet allerede er begrænset som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i henhold til artikel 8.

Et kraftvarmeanlæg, der leverer elektricitet og opvarmet vand eller damp omfattet af varmeforsyningslovens kapitel 4, kan bruge indtægter fra elproduktion til at sænke varmeprisen fra kraftvarmeanlægget. Hvis levering af elektricitet og levering af varme ikke er regnskabsmæssigt adskilt, vil hele markedsindtægten blive direkte eller indirekte overført til varmeforbrugerne, herunder kollektive varmeforsyningsselskaber, der økonomisk hviler i sig selv.

Forsyningstilsynet har en langvarig praksis for, at levering af opvarmet vand m.v. ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering af elektricitet, hvis indtægterne fra elektriciteten anvendes til at nedsætte varmeprisen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra elproduktion på kraftvarmeanlæg bliver undtaget fra betalingsforpligtelsen, når kraftvarmeanlægget ikke har en regnskabsmæssig adskillelse mellem el- og varmesiden.

Der henvises herudover til den foreslåede § 6 i forhold til opgørelse af indtægter fra kraftvarmeanlæg, som ikke er omfattet af § 9.

Det foreslås i § 9, nr. 3, at undtage indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er produceret på affaldsforbrændingsanlæg, som er omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3.

Affaldsforbrændingsanlæg, der er omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3, skal økonomisk hvile i sig selv, og leveringen af varme skal herudover overholde varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Indtægterne fratrækkes anlæggets samlede omkostninger, hvorefter de resterende omkostninger til kraftvarmeproduktionen fordeles mellem varmeforbrugerne i kraft af et kollektivt varmeforsyningsselskab og forbrugernes affaldstakster. Det kollektive varmeforsyningsselskab skal økonomisk hvile i sig selv. Affaldsforbrændingsanlæg, der er omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3, er derfor undtaget fra betalingspligten.

Det følger af elforsyningslovens § 75, stk. 3, at virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter elforsyningslovens § 12 a, ikke er omfattet af hvile i sig selv-princippet efter § 75, stk. 3. Det drejer sig om elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser og ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter, dog ikke elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet udelukkende ved forbrænding af affald. Disse anlæg betragtes som et kraftvarmeanlæg og vil således i udgangspunktet være omfattet af § 6 i dette lovforslag. De kan dog også være omfattet af en de andre undtagelser i § 9.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra affaldsforbrændingsanlæg omfattet af elforsyningslovens § 75, stk. 3, ikke omfattes af betalingspligten i § 2.

Det foreslås i § 9, nr. 4, at undtage indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er produceret på produktionsanlæg i spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4.

Spildevandsforsyningsselskaber kan i taksterne for spildevandshåndtering alene indregne udgifter, der er nødvendige til udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg og andre anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand samt anlæg, som er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet, jf. § 1, stk. 4, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. eller i øvrigt er specifikt hjemlet. Et eventuelt overskud fra produktionen af elektricitet vil derfor ikke kunne realiseres til andre formål end videreførelse til dem, der leder spildevand til spildevandsforsyningsselskabers anlæg, eller som er kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet, f.eks. i form af reducerede takster. Det vurderes derfor, at spildevandsforsyningsselskaber, der producerer elektricitet f.eks. ved anvendelse af gasformigt biomassebrændsel, er undtaget fra betalingspligten, jf. § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra produktionen af elektricitet i et spildevandsforsyningsselskab ikke omfattes af betalingspligten.

Det foreslås i § 9, nr. 5, at undtage indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er produceret på produktionsanlæg i almene vandforsyninger, som er omfattet af vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1.

Almene vandforsyninger kan i taksterne alene indregne udgifter, der er nødvendige til indvinding og distribution af vand eller i øvrigt er specifikt hjemlet, jf. vandforsyningslovens § 52 a, stk. 1. Et eventuelt overskud fra produktionen af elektricitet vil derfor ikke kunne realiseres til andre formål end videreførelse til de tilknyttede vandforbrugere, f.eks. i form af reducerede takster. Det vurderes derfor, at almene vandforsyninger, der producerer elektricitet f.eks. ved anvendelse af solcelleanlæg, er undtaget fra betalingspligten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indtægter fra elproduktion i en almen vandforsyning ikke omfattes af betalingspligten.

Det foreslås i § 9, nr. 6, at undtage indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er produceret på demonstrationsprojekter som defineret i artikel 2, nr. 24, i elmarkedsforordningen.

Det fremgår af artikel 7, stk. 2, i nødindgrebsforordningen, at indtægtsloftet ikke finder anvendelse på demonstrationsprojekter. Det fremgår endvidere af nødindgrebsforordningens artikel 2, stk. 1, at ved anvendelsen af nødindgrebsforordningen finder de definitioner, der er fastsat i artikel 2 i elmarkedsforordningen, anvendelse.

Et demonstrationsprojekt er i elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 24, defineret som et projekt, der fremviser en teknologi, som er den første af sin art i Unionen, og som udgør en væsentlig nyskabelse, der rækker langt ud over det bedste eksisterende tekniske niveau.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at elproduktion, som i udgangspunktet er omfattet af betalingspligten, jf. § 2, stk. 1, ikke er omfattet, hvis der er tale om demonstrationsprojekter.

Som anført under de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.6.5, er definitionen af demonstrationsprojekter snæver og en fortolkning af bestemmelsen skal foretages i det lys.

I vurderingen af, om et projekt er et demonstrationsprojekt, vil der skulle indgå en flerhed af hensyn. Disse hensyn vil eksempelvis kunne være modningsgraden af teknologien, der demonstreres, miljøet hvori projektet demonstreres, herunder vind- og geologiske forhold, projektets beliggenhed i forhold til afprøvning af specifikke elementer på projektet, testforløb, hvor længe projektet har været opsat eller i drift, holdbarheden af projektet, effekten af projektet, belastningen som projektet udsættes for, og hvor stressende det er for projektet, terrænets ruhed, herunder turbulens m.v., opstillingsmetode, hvorvidt projektet er prækommercielt, hvor meget der udskiftes og afprøves og forventes udskiftet og afprøvet på demonstrationsprojektet, ligesom selve projektets formål også kan indgå. Er det eksempelvis en vindmølle, der kun er opstillet i kort tid, og hvor der forekommer hyppige udskiftninger af dele af vindmøllen i vindmøllens levetid, og hvor der har været høje udviklingsomkostninger, kan dette tale i retning af, at der er tale om et demonstrationsprojekt.

Modsat vil det kunne tale imod at anse et produktionsanlæg som et demonstrationsprojekt, hvis projektet har været i gang i en længere periode, hvor der ikke hyppigt er foretaget større eksperimenter med hele eller dele af projektet, hvor der ikke har været tale om uforholdsmæssigt høje udviklingsomkostninger, hvor projektet bygger på en moden teknologi, og hvor der ikke er beskrevet særlige demonstrationsformål i beskrivelsen af projektet.

Endvidere vil der i vurderingen også indgå andre elementer, f.eks. hvilket Technology Readiness Level (TRL) vindmøllen befinder sig på. Europa-Kommissionen har den 21. december 2017 udgivet rapporten ”Technology readiness level, Guidance principles for renewable energy technologies”. TRL-niveauet kan indgå som en del af den samlede vurdering af, om et projekt er et demonstrationsprojekt eller ej. Det vurderes i den forbindelse, at såfremt en vindmølle befinder sig på TRL 9, vil den ikke kunne anses som et demonstrationsprojekt. TRL-niveau 9 er det niveau, hvor en teknologi er vurderet som afprøvet og markedsmoden. Hvorvidt projekter på lavere TRL-niveauer kan anses som demonstrationsprojekter vil bero på en helhedsvurdering af projekterne.

På samme måde er det forhold, at en vindmølle har eller har haft et gyldigt prototypecertifikat, ikke en indikator for, at der er tale om et demonstrationsprojekt. Der vil skulle foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte vindmølle lever op til definitionen af et demonstrationsprojekt.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at elproduktion på vindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune, ikke vil skulle anses for omfattet af betalingspligten.

Det foreslås i § 9, nr. 7, at undtage indtægter ved salg af elektricitet, der er produceret på hybridanlæg, der anvender biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan, og som også kan anvende konventionelle energikilder, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, fra betalingspligten.

Det følger af nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 3, 2. pkt., at medlemsstaterne, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af indtægtsloftet indebærer en risiko for at øge CO2-emissionerne og mindske produktionen af vedvarende energi, kan beslutte, at loftet over indtægter ikke finder anvendelse på elektricitet produceret i hybridanlæg, som også anvender konventionelle energikilder.

Medlemsstater kan således undtage hybridanlæg, dvs. produktionsanlæg, som kan anvende både grønne og fossile brændsler, dvs. gas eller stenkul, hvis der er risiko for, at loftet fører til højere CO2-udledning eller til mindsket VE-produktion. Rationalet er, at hybridanlæg kan have tilskyndelse til at skifte fra grønne brændsler, som ikke er undtaget fra indtægtsloftet til fossile brændsler, som er undtaget.

Forslaget er således begrundet i et hensyn til at forhindre, at produktionen af vedvarende energi mindskes, at CO2-emissioner ved elproduktion øges samt, at forhindre yderligere prisstigninger på gas og stenkul og dermed på elektricitet.

Med hybridanlæg i lovforslaget forstås produktionsanlæg, der kan basere sin produktion på biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan, og som også kan basere sin produktion på konventionelle energikilder. Hybridanlægget skal være indrettet således, at det både er lovligt samt teknisk og praktisk muligt for hybridanlægget at omlægge sin produktion til konventionelle energikilder. Hybridanlægget skal eksempelvis være indrettet med en funktionsdygtig brændselsleverance, herunder eventuelt funktionsdygtigt lager til opbevaring af konventionelle energikilder på anlægget, samt have den nødvendige tilladelse til at kunne anvende konventionelle energikilder i sin produktion.

Som hybridanlæg anses derimod ikke produktionsanlæg, der alene kan anvende konventionelle energikilder som opstartsmiddel af sin produktion, men som baserer sin produktion på energikilder omfattet af § 2, jf. nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 1.

Med konventionelle energikilder forstås energikilder, der ikke er omfattet af definitionen af vedvarende energikilder i VE-lovens § 2, stk. 2. Efter bestemmelsen forstås vedvarende energikilder som vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. Et hybridanlæg vil således eksempelvis kunne være et produktionsanlæg, der kan anvende biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan, og som også kan anvende stenkul. Produktionsanlæg, der både kan anvende olie og stenkul, anses ikke som hybridanlæg.

De enkelte hybridanlæg afgrænses i overensstemmelse med definitionen af et produktionsanlæg i elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 28.

Det foreslås i § 9, nr. 8, at undtage indtægter ved salg af elektricitet, der er produceret på et produktionsanlæg, der er omfattet af støtteordninger med fast afregningspris i VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1.

Støtteordningerne efter VE-lovens §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1, er indrettet således, at producenterne omfattet af ordningerne modtager støtte i form af en fast afregningspris. Dette indebærer, at producenterne på disse ordninger modtager støtte bestående af et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør en fast afregningspris.

Betaling for elektricitet produceret på de omfattede anlæg i 1 time kan ikke overstige den faste afregningspris. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger den faste afregningspris, modregnes det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.

Det følger heraf, at støtteordninger med fast afregningspris medfører en begrænsning af de omfattede producenters indtægter i nødindgrebsforordningens forstand.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at støttemodtagere på disse ordninger ikke bliver omfattet af indtægtsloftet, og at lovforslaget således er i overensstemmelse med nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 2.

Såfremt en producent alene er omfattet af en af disse støtteordninger i en del af perioden fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023, vil bestemmelsen alene finde anvendelse for den periode, hvor producenten er tilknyttet støtteordningen.