Indtægtsloftsloven § 8

Det foreslås i § 8, 1. pkt., at ved opgørelsen af betalingsgrundlaget efter dette kapitel skal den betalingspligtige anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med fysiske eller juridiske personer, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Forslaget indebærer, at betalingspligtige, der har samhandel eller andre økonomiske transaktioner med interesseforbundne parter, vil skulle opgøre betalingsgrundlaget, som det ville have været, hvis samhandlen m.v. var sket på markedsvilkår med uafhængige parter (armslængdeprincippet). Priser og vilkår, der er udslag af interessefællesskabet, kan således ikke anvendes til at nedbringe betalingsgrundlaget.

Den foreslåede bestemmelse svarer grundlæggende til bestemmelsen i ligningslovens § 2, der har til formål at sikre, at armlængdeprincippet finder anvendelse ved samhandel mellem interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst.

Forslaget henviser derfor også til bestemmelsen i ligningslovens § 2 med henblik på at fastlægge kredsen af de interesseforbundne parter. Det indebærer, at det vil dreje det sig om betalingspligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3. der er koncernforbundet med en juridisk person,

4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 2, forstås ved bestemmende indflydelse ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den betalingspligtige anses for at have bestemmende indflydelse over en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den betalingspligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, af personlige aktionærer og deres nærtstående eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.

Endvidere fremgår det af ligningslovens § 2, stk. 3, at ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Forslaget omfatter alle handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem parterne, hvis transaktionerne har betydning for opgørelsen af betalingsgrundlaget.

Forslaget vurderes i samspil med forslaget til § 5, stk. 1, 2. pkt., om opgørelse af beregningsgrundlaget ved mellemhandel inden for interessefællesskaber at kunne bidrage til at minimere risikoen for omgåelse af indtægtsloftet.

Det bemærkes, at det følger af nødindgrebsforordningens artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne skal træffe effektive foranstaltninger for at forhindre, at producenternes forpligtelser omgås. De skal navnlig sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i tilfælde, hvor producenterne kontrolleres eller delvis ejes af andre virksomheder, navnlig når de er en del af en vertikalt integreret virksomhed. Det foreslåede krav om anvendelse af armslængdeprincippet vil således bl.a. kunne medvirke til at hindre, at indtægter ved hjælp af aftaler indgået mellem parter, der tilhører kredsen omfattet af ligningslovens § 2, kunstigt søges placeret uden for den periode, hvor indtægtsloftet gælder.

Det foreslås i § 8, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på den betalingspligtiges transaktioner med fysiske eller juridiske personer, der indgår i en koncern eller er en associeret virksomhed i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, hvori den betalingspligtige indgår eller er en associeret virksomhed.

Af årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, fremgår, at der ved en associeret virksomhed forstås en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at armslængdeprincippet vil skulle finde anvendelse på aftaler indgået mellem f.eks. den betalingspligtige (producentvirksomheden) og en anden virksomhed, hvis producentvirksomheden er en associeret virksomhed i en koncern, fordi koncernens moderselskab og dennes datterselskaber tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i producentvirksomheden, og medkontrahenten er et andet af koncernens selskaber.