Indtægtsloftsloven § 6

Det foreslås i § 6, stk. 1, at ved opgørelsen af de realiserede indtægter efter § 3, stk. 2, for kraftvarmeanlæg, fratrækkes den del af månedens bruttoindtægter opgjort efter § 4, der anvendes til at reducere varmeprisen eller affaldstaksten.

Kraftvarmeanlæg kan efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas, bortset fra naturgas, kun indregne de i bestemmelsen opregnede nødvendige udgifter. Herudover kan biomassebaserede kraftvarmeanlæg, som leverer opvarmet vand m.v. til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, indkalkulere et overskud i prisen for de i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, nævnte ydelser efter varmeforsyningslovens § 20 b. Endelig kan centrale kraftvarmeanlæg indregne afgiftsfordelen ved anvendelse af biomasse i forhold til fossile brændsler i prisen for levering af opvarmet vand eller damp til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, når en række omstændigheder er opfyldt, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 15. Disse muligheder for at indregne et overskud i prisen for levering af opvarmet vand m.v. gælder således alene for de nævnte kraftvarmeanlæg og deres levering til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det kollektive varmeforsyningsanlægs levering af opvarmet vand m.v. til forbrugerne kan efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, alene indregne de i bestemmelsen opregnede nødvendige udgifter. Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indebærer, at levering af opvarmet vand m.v. som udgangspunkt skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra eventuelle andre ydelser, som en virksomhed leverer, således at der kan ske en kontrol af, om prisfastsættelsen for det opvarmede vand m.v. er sket i overensstemmelse med prisbestemmelserne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de kraftvarmeanlæg, der overfører en andel af de realiserede indtægter fra salg og levering af elektricitet til varmesiden og dermed varmeforbrugerne, vil kunne fratrække denne andel af indtægterne ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter, der indgår i beregningsgrundlaget efter forslaget til § 4, stk. 2. Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter fratrækkes desuden den del af månedens bruttoindtægter, der anvendes til at reducere affaldstaksten. Hvis Skatteforvaltningen måtte anmode herom, vil dokumentation for overførslen skulle indsendes til Skatteforvaltningen, jf. forslagets § 20.

Den foreslåede bestemmelse tager hensyn til, at der efter nødindgrebsforordningen ved opgørelsen af indtægtsloftet ikke skal medregnes indtægter, der direkte overføres til forbrugerne, idet producenterne i sådanne tilfælde ikke drager fordel af de høje elpriser. Der henvises herved til forordningens artikel 7, stk. 2, sammenholdt med punkt 36 i præamblen.

Det bemærkes, at Forsyningstilsynet har en langvarig praksis for, at levering af opvarmet vand m.v. ikke skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra levering af elektricitet, hvis indtægterne fra elektricitet anvendes til at nedsætte varmeprisen. Det følger af den i § 9, nr. 2, foreslåede bestemmelse, at indtægterne fra produktion af elektricitet fra sådanne kraftvarmeanlæg foreslås helt undtaget fra de ved lovforslaget foreslåede bestemmelser.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at Skatteforvaltningen efter udløb af den anden afregningsperiode kan anmode om, at eventuelt fradrag efter stk. 1 bekræftes ved en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kraftvarmeanlæg skal kunne fremlægge en revisorerklæring, der omfatter lovens samlede anvendelsesperiode, og som bekræfter, at eventuelt fradrag efter stk. 1 svarer til markedsindtægter anvendt til at reducere forbrugernes pris. Opgørelse af bruttoindtægter skal ske per kalendermåned og opdeles i de to afregningsperioder som angivet i § 11. Revisorerklæringen skal kun indsendes, hvis Skatteforvaltningen anmoder om det.

Erklæringen vil skulle være en såkaldt erklæring med sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, og den vil skulle afgives af en godkendt revisor, jf. revisorlovens kapitel 2.

Revisorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, og som er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, vil også kunne afgive erklæringer efter forslaget, såfremt de er anmeldt til Erhvervsstyrelsen efter revisorlovens § 11. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over de revisorer, der er anmeldt efter revisorlovens § 11, jf. bestemmelsens stk. 3.

Erklæringen skal efter forslaget afgives med høj grad af sikkerhed, og den skal udformes i overensstemmelse med de krav til erklæringer med sikkerhed, der følger af revisorlovgivningen, jf. herved §§ 16-18 i bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017 om godkendte revisorers erklæringer.