Indtægtsloftsloven § 4

Den i § 4 foreslåede bestemmelse indeholder regler, der tilsigter at udmønte kravet i nødindgrebsforordningens artikel 2, nr. 5, hvorefter indtægtsloftet opgøres med udgangspunkt i producentens realiserede markedsindtægter.

Den foreslåede bestemmelse skal endvidere udmønte punkt 30 i forordningens præambel, hvoraf det fremgår, at markedsindtægterne skal forstås som de realiserede markedsindtægter, således at der tages hensyn til f.eks. indgåede fastpris- og prissikringsaftaler, som indebærer, at producenten rent faktisk ikke drager fordel af de nuværende høje elpriser.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal medregnes de samlede bruttoindtægter eksklusive moms og beløb i form af offentlig støtte, som den betalingspligtige har oppebåret ved salg og levering af den elektricitet, der på produktionsanlægget i kalendermåneden er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1.

De realiserede markedsindtægter vil efter forslaget skulle opgøres eksklusive moms. Moms pålagt ved salget vil skulle indbetales til statskassen af sælgeren, og den udgør således ikke en realiseret indtægt for virksomheden.

De realiserede markedsindtægter vil endvidere skulle opgøres eksklusive eventuel offentlig støtte, hvilket følger af nødindgrebsforordningens artikel 2, nr. 5.

Det følger endvidere af forslaget, at de realiserede markedsindtægter opgøres som de bruttoindtægter, der opnås ved salget af den producerede elektricitet. Til bruttoindtægterne vil skulle medregnes samtlige beløb, som der er erhvervet ret til ved salget af kalendermånedens produktion, jf. det almindelige skatteretlige retserhvervelsesprincip. Det vil kun være de udtrykkeligt nævnte beløb i form af moms og eventuel offentlig støtte, der vil kunne fradrages.

Det bemærkes, at hovedparten af producenterne har et handelsselskab, som forestår salg af elproduktionen på producentens vegne. Ved handelsselskabets afregning til producenten vil der typisk indgå en række udgiftsposter, blandt andet tariffer, producentgebyrer og administrationsbidrag. Efter forslaget vil de betalingspligtige producenter ikke kunne fratrække sådanne udgiftsposter ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter.

Det bemærkes endvidere, at producenter kan oppebære indtægter i forbindelse med nedregulering eller ved at stille reservekapacitet til rådighed. Producenternes indtægter herfra er imidlertid ikke fra produktion, salg og levering af elektricitet og falder derfor uden for nødindgrebsforordningens anvendelsesområde og indgår ikke i de realiserede markedsindtægter.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at er elektricitet solgt til en fysisk eller juridisk person, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, og er salget sket med henblik på videresalg til en fysisk eller juridisk person, der ikke har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, medregnes i stedet de samlede bruttoindtægter eksklusive moms, eventuelle øvrige afgifter og beløb i form af offentlig støtte, som er oppebåret ved videresalget.

Den foreslåede bestemmelse vedrører tilfælde, hvor en mellemmand, der er interesseforbundet med producenten, køber og videresælger elektriciteten til en fysisk eller juridisk person, der ikke indgår i interessefællesskabet. Bestemmelsen vedrører også tilfælde, hvor der indgår flere interesseforbundne mellemmænd i en sådan handelskæde.

I relation til sådanne mellemhandelstilfælde, som f.eks. kan omfatte en eller flere handler mellem koncernforbundne selskaber, vil den foreslåede bestemmelse indebære, at der ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter ikke vil skulle ske medregning af producentens egne bruttoindtægter ved salget til den interesseforbundne part, men i stedet af de bruttoindtægter, der opnås ved (første) salg ud af kredsen af interesseforbundne parter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at det vil skulle være de bruttoindtægter, som den interesseforbundne kreds oppebærer ved salg af elektriciteten til uafhængige parter, der skal indgå ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter. Dette vil kunne medvirke til at hindre omgåelse af indtægtsloftet ved sådanne salg inden for et interessefællesskab, idet priser og vilkår for samhandel inden for dette interessefællesskab vil kunne være påvirket af interessefællesskabet.

Den foreslåede bestemmelse henviser til ligningslovens § 2 med henblik på at fastlægge kredsen af de interesseforbundne parter. Det indebærer, at det vil dreje det sig om betalingspligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3. der er koncernforbundet med en juridisk person,

4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 2, forstås ved bestemmende indflydelse ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den betalingspligtige anses for at have bestemmende indflydelse over en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den betalingspligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, af personlige aktionærer og deres nærtstående eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse.

Endvidere fremgår det af ligningslovens § 2, stk. 3, at ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Bestemmelsen vil efter forslaget skulle finde anvendelse, når salget af elektricitet sker med henblik på videresalg ud af interessefællesskabet, uanset om den interesseforbundne mellemhandler (koncernselskab m.v.) har hjemsted her i landet eller i udlandet. Det vil sige, at producentens markedsindtægt også ved salg til f.eks. et udenlandsk koncernselskab vil skulle være det bruttobeløb, som modtages som vederlag f.eks. ved videresalget ud af koncernen. Det vil ikke ændre på, at det efter de foreslåede bestemmelser vil være producenten og ikke det købende koncernselskab, der er betalingspligtig efter loven.

Bestemmelsen skal efter forslaget kun finde anvendelse, når salget sker med henblik på videresalg til en ikke-interesseforbundet part. Sælger producenten elektricitet til en interesseforbundet part med henblik på vedkommendes eget forbrug, vil det således være producentens bruttoindtægter ved salget opgjort efter forslaget til stk. 1, 1. pkt., der vil skulle medregnes ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter. Dette gælder også ved videresalg til et andet koncernselskab med henblik på vedkommendes eget forbrug.

I sidstnævnte tilfælde vil producenten ved opgørelsen af bruttoindtægterne dog skulle anvende en eventuel højere videresalgspris som grundlag for opgørelsen af bruttoindtægterne, hvis der ikke foreligger en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse for, at elektriciteten ikke er solgt direkte til det koncernselskab, der skal forbruge den. Dette vil være en følge af den i § 8 foreslåede bestemmelse om anvendelse af armslængdepriser og -vilkår.

Det foreslås i 3. pkt., at 2. pkt. ligeledes skal finde anvendelse, når den betalingspligtige og virksomheden, der har købt elektriciteten, indgår eller er associerede virksomheder i samme koncern, jf. pkt. B, nr. 1 og 5, i bilag 1 til årsregnskabsloven.

Af årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, fremgår, at der ved en associeret virksomhed forstås en virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. skulle finde anvendelse, hvis den betalingspligtige (producentvirksomheden) er en associeret virksomhed i en koncern, fordi koncernens moderselskab og dennes datterselskaber tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i producentvirksomheden, og elektriciteten er videresolgt til et af koncernens selskaber med henblik på videresalg til en fysisk eller juridisk person, der hverken indgår i koncernen, er en associeret virksomhed i koncernen eller har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det realiserede nettoresultat af prissikringsaftaler, som den betalingspligtige har indgået med henblik på afdækning af prisrisici forbundet med den elektricitet, der i kalendermåneden er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, skal tillægges eller fradrages de samlede bruttoindtægter opgjort efter stk. 1.

Det følger af nødindgrebsforordningens artikel 2, nr. 5, og punkt 30 i forordningens præambel, at der ved opgørelsen af indtægterne indgår energiforsyningsaftaler og andre former for risikoafdækning mod prisudsving på engrosmarkedet for elektricitet. Den foreslåede bestemmelse tager højde herfor, idet den indebærer, at er der indgået fastprisaftaler eller andre lignende prissikringsaftaler, vil det skulle være producentens bruttoindtægter opgjort efter tillæg eller fradrag af nettoresultatet af disse aftaler, som skal indgå ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter.

Prissikringsaftaler kan både være aftaler i form af fastprisaftaler indgået med bestemte forbrugere og finansielle kontrakter som forwards, futures, swaps, optioner og lignende. Der henvises herved også til gennemgangen i pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger, hvor der redegøres for elmarkedet, herunder typiske kontraktformer anvendt ved handel med elektricitet.

Det vil efter forslaget kun være nettoresultatet af de prissikringsaftaler, der er indgået med henblik på afdækning af prisrisici forbundet med den i kalendermåneden producerede elektricitet, der vil skulle tillægges eller fradrages de samlede bruttoindtægter. Gevinst eller tab på prissikringsaftaler skal henføres til markedsindtægterne fra produktionen for den periode, som prissikringsaftalerne vedrører. Den betalingspligtige vil have bevisbyrden for, at f.eks. finansielle kontrakter har til formål at prissikre produktionen, og den betalingspligtige vil derfor også på forlangende skulle kunne redegøre herfor og i nødvendigt omfang fremvise dokumentation herfor, hvis Skatteforvaltningen måtte anmode herom, jf. forslagets § 20 om pligt til at indsende materiale til kontrolmyndigheden.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på prissikringsaftaler indgået af en fysisk eller juridisk person, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, eller som indgår eller er en associeret virksomhed i en koncern, jf. pkt. B, nr. 1 og 5, i bilag 1 til årsregnskabsloven, hvori også den betalingspligtige indgår eller er en associeret virksomhed.

Forslaget indebærer, at resultatet af prissikringsaftaler, der f.eks. er indgået af et andet koncernselskab, vil kunne indgå ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter de foreslåede bestemmelser. Herved tages f.eks. hensyn til, at hedgingfunktionen i større energikoncerner ofte foretages i et særskilt koncernselskab.

Om afgrænsningen af den kreds af parter, der er omfattet af ligningslovens § 2, og om afgrænsningen af begrebet associeret virksomhed henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at kan en prissikringsaftale ikke henføres til afdækning af prisrisici forbundet med elektricitet produceret på et bestemt produktionsanlæg, vil det realiserede nettoresultat efter stk. 2 skulle fordeles forholdsmæssigt på produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at nettoresultatet af prissikringsaftaler, der vedrører produktionen på et bestemt produktionsanlæg, også vil skulle indgå ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter ved salget af produktionen fra det pågældende anlæg, jf. forslaget til § 3, stk. 2. Det vil skulle gælde både tabsgivende og gevinstgivende prissikringsaftaler.

Medregner den betalingspligtige nettoresultatet af en prissikringsaftale ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter fra et bestemt produktionsanlæg, vil den betalingspligtige på forlangende skulle kunne redegøre herfor og i nødvendigt omfang fremvise dokumentation herfor, hvis Skatteforvaltningen måtte anmode herom, jf. forslagets § 20 om pligt til at indsende materiale til kontrolmyndigheden.

En prissikringsaftale indgået af en producent med flere produktionsanlæg vil ofte ikke vedrøre produktionen på et bestemt anlæg. Hvor det gør sig gældende, følger det af den foreslåede bestemmelse, at nettoresultatet af aftalen vil skulle fordeles forholdsmæssigt på produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den forholdsmæssige fordeling kan ske på grundlag af produktionen på de enkelte anlæg eller på grundlag af de samlede bruttoindtægter opgjort efter stk. 1 for de enkelte anlæg.

Forslaget om den forholdsmæssige fordeling af nettoresultatet fra prissikringsaftaler, der ikke kan henføres til produktionen på et bestemt produktionsanlæg, indebærer, at nettoresultatet vil kunne vælges fordelt i forhold til elproduktionen på de enkelte produktionsanlæg i den pågældende måned, hvis prisrisici aftalen skal afdække, eller på grundlag af hvert enkelt af disse anlægs realiserede markedsindtægter i den pågældende måned opgjort efter forslaget til stk. 1.

Den betalingspligtige vil efter forslaget frit kunne vælge hvilken af disse to metoder, der anvendes ved fordelingen. Fordelingen vil skulle foretages mellem alle de nævnte produktionsanlæg, dvs. at fordelingen også skal foretages i forhold til anlæg med et forhøjet indtægtsloft efter forslaget til § 3, stk. 2, 3. pkt., og anlæg, der er undtaget fra indtægtsloftet efter forslaget til § 9.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at det valgte princip for fordeling af prissikringsaftaler skal anvendes for alle opgørelser af betalingsgrundlaget efter § 3.

Fordelingsmetoden vil efter forslaget skulle vælges i forbindelse med opgørelsen og angivelsen af betalingsgrundlaget for den første afregningsperiode, og den valgte metode vil herefter skulle anvendes for den efterfølgende afregningsperiode.

Forslaget skal ses i lyset af, at den forholdsmæssige fordeling skal løse et praktisk problem, når resultatet af prissikringsaftalerne ikke kan henføres til konkrete anlæg. Det er ikke hensigten, at der skal være mulighed for at ændre princip for de enkelte afregningsperioder for at opnå et lavere afgiftsgrundlag. Derfor vil det opgørelsesprincip, der vælges for den første afregningsperiode, efter forslaget skulle være bindende for den efterfølgende afregningsperiode.

Den betalingspligtige skal kunne dokumentere hvilken fordelingsmetode, der er valgt anvendt for den første afregningsperiode, og at denne metode herefter også er anvendt i den efterfølgende afregningsperioder. Hvis Skatteforvaltningen måtte anmode herom, vil denne dokumentation skulle indsendes til Skatteforvaltningen, jf. forslagets § 20.