Indtægtsloftsloven § 25

Da bestemmelserne i nærværende lovforslag om et loft over indtægter fra produktion af elektricitet er nye, er der i dag ikke fastsat regler om straf for overtrædelse af sådanne bestemmelser.

Overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt, af eksisterende bestemmelser i skattelovgivningen straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Dette følger bl.a. af skattekontrollovens § 82, kildeskattelovens § 74, momslovens § 81 og lønsumsafgiftslovens § 18.

En fysisk person kan efter retspraksis straffes med fængsel, når vedkommende har haft forsæt til at unddrage skat, moms eller lønsumsafgift for over 250.000 kr.

Som anført ovenfor er strafferammen for overtrædelse af de nævnte love fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Dette gælder dog kun, hvis forholdet ikke omfattes af straffelovens § 289, hvorefter den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen straffes med fængsel indtil 8 år. En overtrædelse om unddragelse af skat eller betaling anses efter fast praksis for at være omfattet af straffelovens § 289, hvis den pågældende har haft forsæt til at unddrage for over 500.000 kr.

I tillæg til fængselsstraffen – uanset om forholdet omfattes af straffelovens § 289 eller ej – gives efter fast praksis en bøde svarende til unddragelsens størrelse. Denne bøde udgør en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2. Hvis der er tale om forsøg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, udgør tillægsbøden et beløb, der svarer til halvdelen af det beløb, man har forsøgt at unddrage.

Sager om unddragelse af skat, moms eller lønsumsafgift, der ikke kan straffes med fængsel, kan alene straffes med bøde. Dette omfatter for det første alle overtrædelser, der er begået ved grov uagtsomhed. Derudover omfatter det alle overtrædelser, der er begået med forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en juridisk person, eller hvis strafsubjektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr. I disse bødesager betegnes bøden som en normalbøde.

Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden kun som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Denne grænse på 60.000 kr. benævnes progressionsgrænsen.

Ved bøder for overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, er der fast retspraksis for, at der sker absolut kumulation. Det vil sige, at straffen for de enkelte forhold lægges sammen. Dette gælder også, når der udmåles tillægsbøde til en fængselsstraf, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Straffelovens 5. kapitel, der omfatter §§ 25-27, omhandler strafansvar for juridiske personer.

Det fremgår af straffelovens § 25, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov. Straffelovens § 26 angiver, at strafansvaret udstrækkes til at omfatte enhver juridisk person, medmindre andet er bestemt, (stk. 1) og desuden enkeltmandsvirksomheder, som under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de virksomheder, der er organiseret i selskabsform (stk. 2).

Det fremgår af straffelovens § 27, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Praksis for valg af ansvarssubjekt er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Juridiske personer – Strafansvar for juridiske personer, pkt. 3.1. Heraf fremgår bl.a., at når en virksomhed er organiseret som en juridisk person eller kan sidestilles hermed, jf. straffelovens § 26, stk. 2, er det ved overtrædelse af regler uden for straffeloven som udgangspunkt virksomheden, som er ansvarssubjektet ved overtrædelser begået i virksomheden.

En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf.

Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 1, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for betalingskontrollen, jf. kapitel 7.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, vil f.eks. kunne ske i forbindelse med afgivelse af oplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2 og 3. Straf efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 1, vil imidlertid ikke forudsætte, at de urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet i denne forbindelse. Urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for betalingskontrollen, og som er afgivet f.eks. før angivelsen, vil således også være omfattet af bestemmelsen. Det strafbare forhold vil i de nævnte tilfælde være realiseret, når oplysningerne er kommet frem til Skatteforvaltningen.

Fortielse af oplysninger, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, vil f.eks. kunne ske, hvis der er afgivet ufuldstændige oplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2 eller 3, hvor nogle felter, der skal udfyldes, er tomme, mens andre er udfyldte. Også i dette tilfælde vil det strafbare forhold være realiseret, når oplysningerne er kommet frem til Skatteforvaltningen.

Fortielse af oplysninger vil også kunne ske, hvis den pågældende virksomhed helt har undladt at foretage angivelse. I dette tilfælde vil forholdet også være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 2, jf. 11, stk. 2 eller 3, og det objektive gerningsindhold vil være realiseret, når fristen for angivelse af overskredet.

Med lovforslaget er det forudsat, at sanktionspraksis ved overtrædelse af § 25, stk. 1, nr. 1, hvor der er tale om unddragelse af betaling, vil skulle svare til sanktionspraksis ved overtrædelse af bestemmelser i lovgivningen om skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms eller lønsumsafgift. Den forudsatte sanktionspraksis er beskrevet nærmere nedenfor ved beskrivelsen af § 25, stk. 3.

Det foreslås i § 25, stk. 1, nr. 2, at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 11, stk. 2 eller 3.

I den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 2, henvises til § 11, stk. 2, der angår pligten til at angive, og § 11, stk. 3, der angår fristen til at angive rettidigt.

Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af disse bestemmelser som udgangspunkt straffes med en bøde af ordensmæssig karakter på 1.500 kr. Det skyldes, at bestemmelsen isoleret set har karakter af en ordensforskrift.

Efter omstændighederne vil en overtrædelse af bestemmelserne imidlertid kunne ske som led i, at der unddrages betaling. Hvis dette er tilfældet, vil overtrædelsen være omfattet af den sanktionspraksis, der er beskrevet nærmere nedenfor, uanset om overtrædelsen er sket med forsæt til at unddrage betaling eller groft uagtsomt.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Det foreslås i lovforslagets § 11, stk. 6, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen af betaling vedrørende indtægtsloftet. Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, vil medføre, at der i denne forbindelse vil kunne fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder disse regler.

Med lovforslaget er det forudsat, at overtrædelse af disse regler straffes med en bøde af ordensmæssig karakter på 1.500 kr. Det skyldes, at reglerne vil have karakter af ordensforskrifter.

Det foreslås i § 25, stk. 3, at den, der begår en af de nævnte overtrædelser omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage betaling til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Med lovforslaget er det forudsat, at den sanktionspraksis, der finder anvendelse ved overtrædelser, der er sket som led i unddragelse af betaling, af § 25, stk. 1, eller § 25, stk. 3, vil skulle svare til den sanktionspraksis, der i dag finder anvendelse ved overtrædelser, der er sket som led i unddragelse af betaling, af bestemmelser i lovgivningen om skat, moms eller lønsumsafgift, jf. ovenfor.

En unddragelse vil f.eks. kunne forekomme som led i overtrædelse af § 25, stk. 1, nr. 1, hvis en betalingspligtig angiver et for lavt betalingspligtigt beløb, eller som led i overtrædelse af § 25, stk. 1, nr. 2, jf. § 11, stk. 2, hvis en betalingspligtig angiver et betalingspligtigt beløb.

Ved overtrædelser omfattet af § 25, stk. 3, jf. stk. 1, hvor strafsubjektet er en fysisk person, der har forsæt til unddragelse af betaling, er det således forudsat, at der straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis unddragelsen overstiger 250.000 kr. Hvis unddragelsen overstiger 500.000 kr., vil der kunne straffes med fængsel indtil 8 år, jf. straffelovens § 289.

Det er forudsat, at der i tillæg til fængselsstraffen gives en bøde, der svarer til størrelsen af det unddragne beløb.

Sager, der ikke kan afsluttes med fængsel, om unddragelse af betaling, vil alene kunne afsluttes med bøde. Dette vil for det første omfatte overtrædelser, der er begået ved grov uagtsomhed. Derudover vil det omfatte overtrædelser, der er begået med forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en juridisk person, eller hvis strafsubjektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr.

Det er forudsat, at bøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes bøden kun som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Som ved overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen i dag vil der skulle ske fuld kumulation. Det vil sige, at straffen for de enkelte forhold vil skulle lægges sammen. Dette vil også gælde, når der udmåles en tillægsbøde til en fængselsstraf, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.