Indtægtsloftsloven § 22

Bestemmelsen i § 22 angår kontrolmyndighedens adgang til at foretage krydsrevision.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at erhvervsdrivende efter kontrolmyndighedens anmodning skal indsende materiale, der har betydning for kontrol af navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2.

Bestemmelsen indebærer, at kontrolmyndigheden hos enhver erhvervsdrivende vil kunne anmode om materiale, der angår kontrollen af navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2. At der skal være tale om navngivne betalingspligtige producenter af elektricitet betyder, at de pågældende producenter vil skulle være identificerede, for at bestemmelsen vil kunne finde anvendelse. Kontrolmyndigheden vil således ikke med bestemmelsen kunne anmode om materiale, der angår ikke identificererede fysiske eller juridiske personer.

Hvad angår hvilket materiale, der kan være tale om, og hvilke krav, der stilles i forbindelse med kontrollen, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 20.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10. Det indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil indsendelsespligten ikke gælde i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til hos en erhvervsdrivende at foretage gennemgang på stedet af materiale som nævnt i stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at ved gennemgangen kan kontrolmyndigheden sikre sig oplysninger som nævnt i 1. pkt.

Bestemmelsen vil give mulighed for, at kontrolmyndigheden kan foretage udgående kontrol hos erhvervsdrivende, når det er forhold hos betalingspligtige producenter af elektricitet, jf. § 2, der kontrolleres.

Ved udtrykket på stedet forstås den ejendom og i de lokaler, hvorpå eller hvori virksomheden drives, herunder lokaler, hvori materiale opbevares.

Hvad angår hvilket materiale, der kan være tale om, og hvilke krav, der stilles i forbindelse med kontrollen, henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets §§ 20 og 21.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler.

Det foreslås i stk. 3, at politiet om fornødent yder kontrolmyndigheden bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.

Politiets bistand efter bestemmelsen, begrænser sig til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere fra kontrolmyndigheden. Politiets bistand sker efter reglerne i lov om politiets virksomhed. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved kontrolmyndighedens kontrolbesøg er – eller i forbindelse hermed opstår – konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i sager som kan behandles administrativt, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.

Det foreslås i stk. 4, at materialet, jf. stk. 1, og indgrebet, jf. stk. 2, skal skønnes at være nødvendigt for betalingskontrollen.

Det vil være en betingelse for oplysningspligten, at oplysningerne af kontrolmyndigheden skønnes at være nødvendige for kontrollen af betalingen vedrørende indtægtsloftet. Det betyder, at samme resultat ikke må kunne opnås med et mindre vidtgående indgreb, at indgrebet er egnet til at opnå det ønskede formål, og at indgrebet står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges.

Bestemmelsen om udgående kontrol vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor kontrolmyndigheden vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende den foreslåede bestemmelse i stk. 1 om indsendelse af oplysninger. En udgående kontrol af andres betalingsmæssige forhold er meget indgribende over for den erhvervsdrivende, der udsættes for kontrollen, og bør derfor kun foretages, når kontrolmyndigheden vurderer, at oplysningerne ikke vil kunne tilvejebringes på anden måde, eller den oplysningspligtige selv foretrækker en dialog med kontrolmyndigheden på stedet om hvilke oplysninger, der er nødvendige. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 2, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold med indgrebet.

Det foreslås i stk. 5, at pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, på begæring skal give Skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2.

Bestemmelsen har til formål, at pengeinstitutter og andre liberale erhverv m.v. har pligt til at udlevere oplysninger til Skatteforvaltningen om deres økonomiske mellemværender med de berørte producenter til brug for Skatteforvaltningens kontrol med producenter omfattet af loven.

Det foreslåede stk. 5 skal ses i lyset af det fortrolighedsforhold, som definitorisk består mellem en advokat og en klient.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, stk. 2. Dette indebærer, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre end den mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.