Indtægtsloftsloven § 20

Bestemmelsen i § 20 omhandler pligt til efter anmodning fra kontrolmyndigheden at indsende materiale til brug for kontrollen af betalingen vedrørende indtægtsloftet.

Det foreslås i § 20, stk. 1, at producenter, der er betalingspligtige efter § 2, har pligt til efter anmodning fra kontrolmyndigheden at indsende materiale, der kan have betydning for betalingskontrollen. Det følger af § 19, at både klima-, energi- og forsyningsministeren og Skatteforvaltningen er kontrolmyndighed, hvorfor begge myndigheder kan anvende denne hjemmel til at få indsendt materiale til brug for sin kontrolvirksomhed.

Efter bestemmelsen vil enhver producent, jf. § 2, have pligt til efter anmodning fra kontrolmyndigheden at indsende materiale, der kan have betydning for betalingskontrollen. Hvis der foreligger formodning for, at en producent er betalingspligtig, men ikke har angivet, har producenten ligeledes pligt til at efterkomme klima-, energi- og forsyningsministerens anmodning om indsendelse af materiale.

Indsendelsespligten omfatter alt materiale, der kan have betydning for kontrollen af betalingen efter denne lov. Det kan f.eks. være regnskabsmateriale omfattet af bogføringslovens § 3, men også andet materiale vil kunne være omfattet, hvis det kan have betydning for kontrollen.

En anmodning om indsendelse af materiale vil skulle konkretiseres. Kontrolmyndigheden vil skulle gøre sig det klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er, og der vil skulle være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres udleveret, har betydning for kontrollen. Kontrolmyndigheden må redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at kontrolmyndigheden forventer at finde disse oplysninger i de ønskede dokumenter. Et krav om konkret formodning er med til at sikre, at producenterne ikke bliver bedt om at udlevere irrelevant materiale, men at kontrolmyndigheden alene anmoder om oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehandlingen.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med § 10 i lov om retssikkerheds ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven). Det indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil indsendelsespligten ikke gælde i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås i § 20, stk. 2, 1. pkt., at er materialet i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til kontrolmyndigheden.

Endvidere foreslås det i stk. 2, 2. pkt., at kontrolmyndigheden leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Ved tilbageholdsret forstås en ret for besidderen af en andens ting til at holde denne tilbage, indtil en ydelse til den pågældende erlægges.

Hvis materialet beror hos tredjemand, f.eks. revisor, der har tilbageholdsret i materialet, vil denne efter anmodning fra kontrolmyndigheden skulle udlevere materialet til kontrolmyndigheden, der vil skulle sørge for at levere materialet tilbage efter endt benyttelse. Kontrolmyndigheden vil alene kunne beholde materialet, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen. Tredjemand vil ikke under påberåbelse af en tilbageholdsret kunne nægte at udlevere det materiale, som tilhører den registreringspligtige, men beror hos tredjemand med henblik på udfærdigelse af regnskaber m.v. Tredjemand vil heller ikke kunne påberåbe sig sin tavshedspligt i forhold til klientens materiale, da materialet alene tilhører klienten, som har oplysningspligten.

Det vil kun være producentens regnskabsmateriale, som tredjemand vil være forpligtet til at udlevere, ikke egne arbejdspapirer, notater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, stk. 2. Dette indebærer, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre end den mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.