Indtægtsloftsloven § 2

Det foreslås i stk. 1, at betalingspligten efter denne lov påhviler producenter, som har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i perioden fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023 er produceret her i landet, herunder i Danmarks eksklusive økonomiske zone, på produktionsanlæg som defineret i artikel 2, nr. 28, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, der anvender følgende energikilder, jf. dog § 9: 1) vindkraft, 2) solenergi (solvarme og solceller), 3) geotermisk energi, 4) vandkraft uden reservoir, 5) biomassebrændsel (fast eller gasformigt) undtagen biomethan, 6) affald, 7) atomkraft, 8) brunkul, 9) råolieprodukter og 10) tørv.

Forslaget indebærer, at den betalingspligtige vil skulle være den virksomhed, der oppebærer indtægterne fra den elektricitet, der produceres på et produktionsanlæg. Drives virksomheden f.eks. af et interessentskab, vil interessentskabet og ikke de enkelte interessenter således skulle anses for betalingspligtig efter loven.

Der henvises i den foreslåede bestemmelse til, at produktionsanlæg vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 28. Af denne bestemmelse følger, at der ved et produktionsanlæg forstås et anlæg, der omdanner primær energi til elektrisk energi, og som består af et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et net. Det er nettilslutningen, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om et produktionsanlæg efter elmarkedsforordningens artikel 2, nr. 28. Det betyder, at såfremt et modul har egen nettilslutning, vil der være tale om et produktionsanlæg. Består et anlæg af flere moduler, der har én fælles nettilslutning, vil der også være tale om ét produktionsanlæg.

Det følger af endvidere af forslaget, at det kun er producenter, der har indtægter fra salg og levering af elektricitet produceret i perioden fra og med 1. december 2022 til og med 30. juni 2023, der er betalingspligtige efter loven. Dette er i overensstemmelse med nødindgrebsforordningens artikel 22, stk. 2, litra c, hvoraf det fremgår, at indtægtsloftet i forordningens artikel 6 finder anvendelse fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni 2023.

Det følger herudover af den foreslåede bestemmelse, at betalingspligten kun påhviler producenter, der har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i den nævnte periode er produceret på produktionsanlæg beliggende i Danmark, herunder i Danmarks eksklusive økonomiske zone, der anvender energikilder omfattet af den udtrykkelige opregning i bestemmelsen, og som ikke er undtaget efter forslaget til bestemmelsen i § 9. Nødindgrebsforordningen gælder alene inden for EU, og lovforslaget gælder i overensstemmelse hermed ikke for produktionsanlæg beliggende på Færøerne eller i Grønland.

Det bemærkes, at de energikilder, der opregnes i den foreslåede bestemmelse, gengiver opregningen i nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, at de betalingspligtige til statskassen skal indbetale 90 pct. af det betalingsgrundlag, der efter § 3 opgøres for hver afregningsperiode efter § 10.

Det foreslås med denne bestemmelse at begrænse opkrævningen til 90 pct. af de indtægter, som overstiger det indtægtsloft, der er fastsat i nødindgrebsforordningens artikel 6, stk. 1. Medlemsstaternes mulighed for at fastsætte denne begrænsning fremgår af nødindgrebsforordningens artikel 7, stk. 5.

Beløb, som den betalingspligtige indbetaler efter loven, skal anses for en driftsomkostning, der vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det provenu, staten oppebærer, skal anvendes i overensstemmelse med nødindgrebsforordningens artikel 10.