LBK nr 365 af 03/04/2025
Skatteministeriet
Indtægtsloftsloven § 15
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en producent er betalingspligtig efter § 2, herunder om et produktionsanlæg er omfattet af § 9, og om fastsættelse af forhøjet fradrag for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra fast biomassebrændsel og råolieprodukter, jf. § 3, stk. 2, 4. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren orienterer told- og skatteforvaltningen om de afgørelser, som klima-, energi- og forsyningsministeren træffer efter denne bestemmelse.
Forarbejder til Indtægtsloftsloven § 15
RetsinformationDet foreslås i stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt en producent er betalingspligtig efter § 2, herunder om et produktionsanlæg er omfattet af § 9, samt om fastsættelse af forhøjet fradrag for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra fast biomassebrændsel og råolieprodukter, jf. § 3, stk. 2, 4. pkt.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan foretage en kvalificeret vurdering af, om en producent falder inden for indtægtsloftet og i den forbindelse også, om et produktionsanlæg er omfattet af forslagets § 9.
Det kan være i forbindelse med en kontrol af, om en producent har yderligere produktionsanlæg end de af producenten angivne, eller hvis producenten ikke har foretaget angivelser af produktionsanlæg, som efter Energistyrelsens oplysninger kan være omfattet.
Energistyrelsens stamdataregister kan bl.a. anvendes i forbindelse med f.eks. en stikprøveprøvekontrol til at fastslå, om en producent er omfattet af betalingspligten eller om et produktionsanlæg omfattes af undtagelsen om en installeret effekt på op til 1 MW, jf. undtagelsesbestemmelserne i forslagets § 9. Energistyrelsens stamdataregister indeholder således oplysninger om elproducerende anlæg, installeret effekt, anlægsadresse m.v.
Det vurderes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ligeledes har de energifaglige forudsætninger for at kunne opgøre det forhøjede fradrag for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra fast biomassebrændsel og råolieprodukter, jf. § 3, stk. 2, 4. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at der kan opgøres et forhøjet fradrag for denne type anlæg i medfør af formlen, som følger af bilag 2. Det kan f.eks. blive aktuelt i forbindelse med, at klima-, energi- og forsyningsministeren i en kontrol træffer afgørelse om, hvorvidt en producent er betalingspligtig efter § 2, herunder om et produktionsanlæg er omfattet af § 9. Såfremt anlægget er omfattet af det forhøjede fradrag, vil klima-, energi- og forsyningsministeren tillige kunne træffe afgørelse om fastsættelse af dette.
Bestemmelsen vil tillige kunne finde anvendelse i tilfælde af, at Skatteforvaltningen har udtaget en producent til kontrol, som anvender det forhøjede loft. I givet fald vil Skatteforvaltningen kunne anmode klima-, energi- og forsyningsministeren om at træffe afgørelse om det forhøjede loft i den konkrete sag til brug for Skatteforvaltningens videre kontrol med producentens angivelse.
Det er i forslaget forudsat, at klima-, energi- og forsyningsministerens kontrol vil være baseret på stikprøvekontroller. Dette svarer til, at Skatteforvaltningens kontrolsystem ligeledes er baseret på stikprøvekontroller, og at der ikke vurderes at være grundlag for en mere intensiv kontrol med den del af ordningen, som ikke administreres af Skatteforvaltningen.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi og forsyningsministeren orienterer Skatteforvaltningen om de afgørelser, som klima-, energi- og forsyningsministeren træffer efter denne bestemmelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skatteforvaltningen skal have kendskab til producenter og produktionsanlæg, som efter klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse er omfattet af indtægtsloftet, herunder om et produktionsanlæg er omfattet af § 9. De produktionsanlæg, som klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, er produktionsanlæg, hvor der ikke er foretaget en angivelse til Skatteforvaltningen, og som Skatteforvaltningen derfor ikke har kendskab til. Uden en orientering fra klima-, energi- og forsyningsministeren vil Skatteforvaltningen således ikke kunne kontrollere disse.
For at have mulighed for i princippet at lade alle relevante producenter og produktionsanlæg omfatte af kontrollen, er der således behov for, at klima-, energi- og forsyningsministeren orienterer Skatteforvaltningen om sine trufne afgørelser. Dermed vil Skatteforvaltningen kunne kontrollere, om disse producenter - efter at klima-, energi- og forsyningsministeren har truffet afgørelse - efterfølgende angiver det korrekte beløb til Skatteforvaltningen.