Højskoleloven

Den foreslåede bestemmelse er i vidt omfang en videreførelse af den gældende § 1 i lov om frie kostskoler, for så vidt angår folkehøjskoler, og indeholder det overordnede formål for folkehøjskoler.

Bestemmelsen giver folkehøjskolerne et hovedsigte, der dækker folkehøjskolernes opgave i relation til forholdet mellem folk, nation, stat og statslige fællesskaber. Hovedsigtet er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning er et begreb, der rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Herved fremhæves folkehøjskolernes opgave af eksistentiel karakter, som bygger på den enkelte skoles selvvalgte værdigrundlag. Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dannelse understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er folkehøjskolernes opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse. En folkehøjskoles undervisning skal have en bred almen karakter. Skolen kan godt tilrettelægge sin undervisning med udgangspunkt i et bestemt emne, så enkelte fag eller faggrupper har mange ugentlige undervisningstimer, men det må ikke ske på bekostning af undervisningens brede almene karakter. Med værdigrundlaget understreges, at højskoler er idébårne skoler, som selv vælger de værdier, som skolens formål, praksis og selvevaluering hviler på.

Med hovedsigtet er det markeret, at et højskoleophold sigter videre end det kortsigtede og personlige. Opholdet på en folkehøjskole skal både understrege det personlige og eksistentielle perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring. Alle elever skal have en undervisning, der er af bred almen karakter. Herved understreges, at undervisningen skal perspektiveres af f.eks. filosofisk, historisk, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter. Et ophold på en folkehøjskole er mere end undervisning. Det understreges af samvær i overensstemmelse med skolernes tradition for kostskoleophold. Sigtet med undervisningen og samværet på en folkehøjskole er den almene oplysning om de fælles menneskelige vilkår.

Det er med bestemmelsen målet at fremme elevernes erkendelse, styrke deres lyst og evne til at deltage i familie-, arbejds-, samfunds- og kulturlivet samt virke for mellemfolkelig forståelse. Det er hensigten, at eleverne gennem et ophold på en folkehøjskole styrker deres personlige, almene og faglige kompetencer.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at folkehøjskoler, jf. stk. 1, der er godkendt som ungdomshøjskoler inden udgangen af 1971, som udgangspunkt kan tilbyde kurser for elever, der ikke overholder lovens alderskrav i § 11.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 4. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at elever skal bo på skolen under kurset. Kostskolebegrebet er et grundlæggende princip for folkehøjskolerne.

Af forslagets stk. 2 fremgår, at skolerne dog har mulighed for at optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen (dagelever).

Af forslagets stk. 3 fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om dagelever, herunder om antallet af dagelever. Efter gældende regler kan dagelever på højskolerne højst udgøre 15 % af årselevtallet.

Medregningen af disse dagelever er som i den gældende lov suppleret med en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om begrænset medregning af disse elever i skolens tilskudsudløsende årselevtal i lovforslagets § 12, stk. 3.

Bestemmelsen er delvist en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 6, dog med ændringer og nye bestemmelser, som beskrevet nedenfor.

Stk. 1 er en indholdsmæssig videreførelse af gældende ret og indeholder grundlæggende betingelser for, at en folkehøjskole kan oppebære statsligt tilskud.

Af stk. 1, nr. 1, fremgår, at skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af § 1, og at skolens styring og ledelse skal reguleres i en vedtægt. Ved en privat selvejende institution forstås en selvejende institution, der er oprettet på privat initiativ. Folkehøjskoler er som de øvrige frie kostskoler, de frie grundskoler, private gymnasieskoler og private hf-kurser institutioner, der ikke er oprettet med henblik på imødekommelse af en offentlig forpligtelse for et landsdækkende uddannelsesudbud.

Af forslagets stk. 1, nr. 2, fremgår, at skolen skal være uafhængig, hvilket betyder, at den skal indrette sin virksomhed alene med henblik på at varetage skolens egne interesser til gavn for eleverne, og at den ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefrakommende interesser. Skolen skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, selskaber, foreninger m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2 og bemærkningerne hertil, om, at en folkehøjskole kan varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler, godkendt efter denne lov. Skolen må alene styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens midler, herunder de offentlige tilskud, alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog stk. 3 og bemærkningerne hertil, om adgang til i begrænset omfang at anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, har ikke til formål at hindre normalt gensidigt, primært pædagogisk begrundet, samarbejde skolerne imellem eller at hindre skolens eventuelle øvrige aktiviteter i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvor skoler f.eks. har kunnet udnytte overskydende kapacitet eller har gennemført kursusaktiviteter, der ikke udløser tilskud efter denne lov, dvs. så længe aktiviteterne har et begrænset omfang, ikke er at betragte som egentlig erhvervsvirksomhed og kommer skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Samarbejdet må ikke gå så vidt, at et fælles mål overskygger den enkelte institutions interesse i at arbejde for udvikling og økonomisk konsolidering af skolen som selvstændig enhed.

Overtrædelse af uafhængighedskravet er f.eks., hvis flere folkehøjskoler er underkastet en central økonomisk styring. Derudover vil det være en overtrædelse af uafhængighedskravet, hvis en skole har en så tæt tilknytning til en forening eller en anden organisation (evt. en person), der har været initiativtager til at oprette skolen, at skolen lader sig styre af denne forening og fremmer denne forenings interesser på bekostning af skolens interesser, f.eks. ved at skaffe foreningen m.v. økonomisk fordelagtige aftaler, som for skolen er urimelige (uøkonomiske), eller foreningen benytter skolens faciliteter vederlagsfrit. Et andet eksempel kan være, at skolen afholder udgifter for en forening, person m.v. for udgifter, som skolen ellers ikke ville havde påtaget sig, f.eks. indkøb af bøger, materiale og varer, som foreningen benytter, afholder foreningens telefonudgifter og i øvrigt betaler for foreningens aktiviteter.

Hvis skolen ikke opfylder uafhængighedskravet, kan skolen ikke modtage tilskud efter denne lov. Bestemmelserne i forslagets kapitel 11 finder i så fald anvendelse. Ministeriet kan, jf. forslagets § 34, indkalde oplysninger med henblik på undersøgelse af, om lovens betingelser er opfyldt, herunder krav om uafhængighed.

Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 3, skal sikre, at skolen har et bagland, der bidrager økonomisk til skolens oprettelse, og som står bag dens virksomhed, også økonomisk. Skolekreds/repræsentantskab kan være sammensat af private personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder. Private interesser, forstået som andet end offentlige myndigheder, skal dog udgøre flertallet. Det forudsættes fastsat i vedtægterne, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, og bemærkningerne hertil, hvilke foreninger m.v. der kan være medlem, og med hvilket antal personer hver forening kan lade sig repræsentere på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er ikke skolens øverste myndighed i den forstand, at den kan omgøre bestyrelsens beslutninger i konkrete sager, men den kan som valgforsamling udskifte den del af bestyrelsen, der vælges på generalforsamlinger. Det økonomiske bidrag til skolens oprettelse og virksomhed er henholdsvis engangsbeløb og kontingent. Kontingentet forudsættes fastsat på generalforsamlingen. Der er således ikke tale om økonomisk hæftelse for medlemmerne ud over kontingent. Medlemmer har på den anden side heller ikke krav på at få andel i et eventuelt overskud.

Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 4, skal sikre, at kostskoleformen fastholdes, at lovens intentioner overholdes, og at skoleprojekter, der ikke er tilstrækkeligt seriøse, forhindres. Kostskoleformen er karakteristisk ved, at skolen danner ramme om samvær mellem elever, lærere, forstander og øvrige ansatte, også uden for undervisningstiden. Skoleformen styrkes derfor, når skolen har egen kostforplejning og passende opholdsareal, og når der bor en forstander og lærere på skolen. Der stilles krav om familieboliger for forstander og lærere i umiddelbar tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealerne. Det forudsættes med forslaget, at boligerne bebos af fastansatte lærere og forstanderen. En mindre del af en skoles undervisningsfaciliteter kan ligge uden for den geografiske og bygningsmæssige enhed, men kernefaciliteterne skal fortsat udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der indeholder elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter. Enkelte særlige undervisningsfaciliteter kan ligge uden for den geografiske og bygningsmæssige enhed. Disse særlige undervisningsfaciliteter skal ligge i en sådan afstand fra kernefaciliteterne, at de kan anvendes i den daglige undervisning, og uden at en større del af skoledagen går med transport. Ved særlige undervisningsfaciliteter forstås undervisningsfaciliteter, der ligger ud over, hvad der i forhold til skolens elevkapacitet er egnet og tilstrækkeligt. Den geografiske og bygningsmæssige enhed kan i visse tilfælde adskilles matrikulært af f.eks. en mindre vej. Dette forudsætter, at kostskolemiljøet fortsat kan fastholdes. Om kostskolemiljøet kan fastholdes vil bl.a. afhænge af de trafikale forhold. Det skal være enkelt, trygt og sikkert at færdes inden for den geografiske og bygningsmæssige enhed.

Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 5, medfører et krav om etableringsbudget og driftsbudget, der dokumenterer, at skolen kan begynde virksomheden på et rimeligt økonomisk grundlag og aktivitetsniveau. Udgiften pr. årselev til renter og afdrag af lån, der er sikret ved pant i skolens faste ejendomme, og leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter må ikke overstige et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, efter fradrag af særlige indtægter, f.eks. renter af bunden kapital. Udgifter til leasing af nødvendigt inventar indgår i beregningen.

Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 6, har til formål at sikre, at en udlejer ikke gives en monopolagtig fordel til skade for skolen. Bestemmelsen stiller krav om, at skolen skal være eneejer af en meget stor og sammenhængende del af skolens bygninger og arealer til såvel undervisning som kostskoleformål. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, er præciseret i forhold til gældende ret, således at det fremgår, at ejerkravet vedrører bygninger og arealer. Dette er i overensstemmelse med den gældende fortolkning af den gældende lov om frie kostskoler. Lejemål for en lille del af skolens bygninger eller arealer vil være acceptabel. Det vil typisk dreje sig om lejemål til idrætsformål eller lignende. Skolen skal være eneejer, dvs. at der ikke kan være tale om ejerskab i form af en del af aktierne eller andelene i et aktie- eller andelsselskab, ideelt sameje eller lignende. Der henvises dog til dette lovforslags undtagelser i bestemmelsens stk. 5 og 6. Ejerforhold, dets karakter og økonomi skal dokumenteres ved ansøgning til godkendelse.

Stk. 2 er ny og foreslås anvendt ved, at folkehøjskolerne kan finde frem til en fælles løsning af administrative opgaver. Det kan f.eks. være fælles kontorhold og lønadministration. Det er et krav, at der indgås en skriftlig aftale herom, der skal indeholde konsekvenser ved manglende opfyldelse af aftalen, adgang til udtræden af aftalen og opløsning af fællesskabet. Der må alene indgås aftaler mellem folkehøjskoler, der er godkendt som folkehøjskoler efter denne lovs betingelser for at kunne få tilskud.

Stk. 3 er ny, og det foreslås med denne bestemmelse, at folkehøjskolerne får mulighed for i begrænset omfang at anvende deres egne midler til folkeoplysningsvirksomhed. Ved egne midler forstås skolens indtægter ud over offentlige tilskud, bortset fra offentlige tilskud, hvis det gives specifikt til dette formål. Folkeoplysningsvirksomhed udløser som udgangspunkt ikke tilskud efter denne lov.

Ved folkeoplysningsvirksomhed menes virksomhed, der er i overensstemmelse med højskolernes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Den folkeoplysende virksomhed skal hænge sammen med skolens tilskudsberettigende virksomhed, herunder skolens værdigrundlag og formål, som fremgår af skolens vedtægt. Selvom forslaget først og fremmest er møntet på lokalt forankrede folkeoplysende aktiviteter, findes der ikke anledning til at pålægge skolerne en bestemt geografisk afgrænsning af aktiviteterne. Med forslaget vil f.eks. højskoler, der deler værdier og formål, kunne samarbejde om folkeoplysende aktiviteter, selvom de ikke geografisk er placeret tæt på hinanden.

Forslaget er begrundet i, at folkehøjskolerne fungerer som lokale kulturinstitutioner, der udøver folkeoplysning i bred forstand. Der er en lang tradition for, at folkehøjskolerne lukker deres døre op for lokalbefolkningen, hvad enten det er til aftenforedrag eller til afholdelsen af særlige folkeoplysende arrangementer. Som led i den enkelte folkehøjskoles folkeoplysende virksomhed kan der foregå mange slags aktiviteter både på skolen og i lokalområdet.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen at give folkehøjskolerne mulighed for at drive foreningsvirksomhed eller aftenskole efter folkeoplysningsloven, ligesom der ikke åbnes op for, at folkehøjskoler kan drive egentlig erhvervsvirksomhed. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 1, nr. 2. Dette svarer til den gældende lov om frie kostskoler.

Det er hensigten med forslaget, at udgifter til de folkeoplysende aktiviteter skal være af begrænset omfang, dvs. de må alene udgøre en mindre andel af egne midler. Det foreslås, at kulturministeren gives bemyndigelse til at udstede regler, der fastlægger omfanget af den andel af egne midler, der kan benyttes til folkeoplysende aktiviteter, jf. stk. 7.

Stk. 4 er i vidt omfang en uændret videreførelse af den gældende lovs § 6, stk. 2. Det bemærkes, at denne bestemmelse er relevant for de skoler, der er godkendt før den 1. januar 1994 og dermed har bevaret retten til tilskud med den daværende geografiske beliggenhed. Disse skoler vil gradvist kunne komme nærmere en opfyldelse af kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed. Kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed vil desuden ikke være til hinder for en udvikling af skolerne, der medfører en forbedring af den geografiske og bygningsmæssige sammenhæng.

Ved fastlæggelse af, hvad der udgør skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, skal der lægges vægt på placeringen af skolens kernefaciliteter, jf. ovenfor under bemærkningerne til stk. 1, nr. 4. Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der indeholder elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter.

Som et nyt stk. 5 foreslås en undtagelse til hovedreglen i stk. 1, nr. 6, om, at skolen skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf. Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at skoler kan leje bygninger og arealer i op til 10 år i et af følgende tilfælde: 1) Såfremt det sker til afløsning for eksisterende bygninger eller arealer, f.eks. hvis en skole ønsker at udskifte elevværelsesbygningen. 2) Såfremt en skole udvider og derved får brug for nye bygninger eller arealer. 3) Såfremt der er tale om en nyoprettet skole. Bestemmelsen skal tilgodese, at f.eks. nye højskoler gives mere tid til at finde varige bygningsmæssige løsninger samt skaffe den fornødne kapital. Bestemmelsen skal desuden tilgodese, at det skal være lettere for eksisterende skoler at udvide og modernisere bygningsmassen i en begrænset periode. Efter udløbet af denne periode skal skolerne fortsat eje sine bygninger i overensstemmelse med hovedreglen i stk. 1, nr. 6.

Forbuddet mod at leje bygninger blev oprindeligt indført som værn mod koncerndannelse, da flere skoler indgik i uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner. Med forslaget gives der en begrænset lempelse af disse regler. Det er ikke med bestemmelsen hensigten, at der skal gives adgang til at indgå uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner, f.eks. med gentagne lejemål eller lejemål med en udlejer, der lejer ud til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære en nærliggende risiko for koncerndannelse.

Bestemmelsen foreslås suppleret med ny bestemmelse i dette lovforslags § 37, nr. 5, hvorefter kulturministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til skoler, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene om uafhængighed, ved at der er en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, f.eks. ved at indgå gentagne lejemål eller lejemål med udlejer til flere skoler. Der henvises til bemærkninger til § 37. Huslejeaftaler skal overholde denne lovs bestemmelser herom, jf. § 19 og bemærkningerne hertil. Ministeren kan med hjemmel i lovforslagets § 19, stk. 2, fastsætte regler om, hvorledes markedslejen vedrørende udleje fastsættes.

Som et nyt stk. 6 foreslås, at en mindre del af folkehøjskolens undervisningsfaciliteter kan ejes sammen med andre. Bestemmelsen, som er en undtagelse til stk. 1, nr. 6, foreslås at gælde for bygninger, der ligger udover skolens kernefaciliteter. Med forslaget kan en højskole sammen med andre opføre nye undervisningsfaciliteter, som begge parter kan benytte sig af. F.eks. kan en højskole sammen med den lokale kommune opføre en idrætshal, som både højskolen og kommunen kan anvende. Da bestemmelsen alene drejer sig om undervisningsfaciliteter, kan den ikke finde anvendelse over for skolens elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer.

Det foreslås med stk. 7, at kulturministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om bygninger og arealer, om administrative opgaver i stk. 2, herunder om karakteren af de administrative opgaver, der tillades og omfanget heraf, og omfanget af de folkeoplysende aktiviteter, der foreslås tilladt efter stk. 3.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 6, stk. 6. Med den foreslåede bestemmelse fastlægges fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt. Ved ansøgning om godkendelse til tilskud skal en skole bl.a. have truffet endelig beslutning om skolens profil, undervisningens karakter og skolens beliggenhed. Der skal desuden indsendes en del materiale, f.eks. projektbeskrivelse, vedtægter, budgetter, bygningstegning og matrikelkort m.v., med ansøgningen. Ansøgningen afvises, hvis der er mangler ved det indsendte materiale, der ikke er af uvæsentlig karakter.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 om, at en skole, der i to efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse efter stk. 1, indebærer, at skoler, som igennem to år ikke har gennemført tilskudsberettigende aktiviteter, ikke umiddelbart kan genoptage tilskudsberettigende aktiviteter det tredje år, men skal ansøge om godkendelse til tilskud på linje med nye skoler

Af den foreslåede stk. 3 fremgår, at kulturministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgninger, herunder om tidsfrister, procedurer og oplysninger, der skal indsendes til Kulturministeriet.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler § 6 stk. 2, og stk. 4-5.

Af stk. 1 foreslås, at skolens bestyrelse skal have ansvaret for skolens vedtægt, og at vedtægten for en folkehøjskole skal godkendes af kulturministeren ved oprettelsen af skolen. Ministerens godkendelse skal sikre, at vedtægten ved oprettelsen er i overensstemmelse med lov og bekendtgørelser. Ministerens godkendelse af den nye vedtægt ved sammenlægning, spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform skal bl.a. sikre, at vedtægten overholder det i loven fastsatte formål for skoleformen.

Kulturministeren skal ikke godkende vedtægtsændringer, som ikke indebærer grundlæggende ændringer af skolens virke, f.eks. ændringer, som vedrører indsættelse af en næstformand i bestyrelsen, ændring af kredsen af de udpegningsberettigede til skolens bestyrelse eller antallet af bestyrelsesmedlemmer. Skolens navn skal ikke særskilt godkendes af ministeren.

Vedtægtsændringer, som ikke skal godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for øvrige vedtægtsændringer, fortsat skulle være i overensstemmelse med loven og tilhørende bekendtgørelser. Kulturministeriet fører tilsyn med, at skolens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen, og kan i tilfælde af overtrædelser udstede påbud, jf. lovforslagets § 34 og bemærkningerne hertil, eller anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf. lovforslagets kapitel 11 og bemærkningerne hertil.

Af stk. 2 fremgår, at skolens vedtægt bl.a. skal indeholde bestemmelser om institutionens styring og ledelse, om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse og om skolens værdigrundlag. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af loven. Overskydende midler skal ved skolens nedlæggelse anvendes med ministerens godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til loven. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelse om, at overskydende midler ved skolens nedlæggelse alene kan anvendes til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven, for at hindre at eventuelle overskydende midler kan bruges til andre formål.

Med anden lovgivning på uddannelsesområdet menes f.eks. lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og den foreslåede lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at skolens vedtægt m.v. skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Såfremt generalforsamlingen medvirker ved vedtægtens vedtagelse, bør datoen for dennes tilslutning også fremgå af hjemmesiden. Bestemmelsen skal sikre mulighederne for, at interessenter i og omkring skolen kan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters indhold samt ikrafttrædelsesdato. Det kan f.eks. være lærere, elever på skolen, skolekreds samt eventuelle tredjeparter, som indgår aftale med skolen. Såfremt en skole ikke på skolens hjemmeside offentliggør vedtægten med oplysninger om datoer for bestyrelsens vedtagelse eller for bestyrelsens og generalforsamlingens vedtagelse i fællesskab m.v. eller ikke offentliggør værdigrundlaget, kan ministeren udstede påbud til skolen herom, jf. § 34 og bemærkningerne hertil.

Af stk. 4 fremgår, at kulturministeren foreslås bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Bemyndigelsen forventes anvendt til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at navneændringer skal anmeldes til ministeriet, og at vedtægten skal indeholde bestemmelser om institutionens formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet til at sikre, at der ikke henlægges ledelsesbeføjelser til generalforsamling, skolekreds eller lignende. Det indebærer f.eks., at beføjelsen til at udpege revisor ikke i vedtægten kan henlægges til skolens generalforsamling.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 7.

Af stk. 1 fremgår, at den overordnede ledelse af en folkehøjskole skal varetages af en bestyrelse, og at bestyrelsens ansvar over for ministeren vedrører overholdelse af loven, regler og påbud fastsat af ministeren. Bestyrelsen er således ansvarlig for, at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Flertallet af bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer. Der skal afholdes en årlig generalforsamling. De øvrige medlemmer kan udpeges af foreninger, kommuner m.v.

Bestemmelsen i lovforslagets stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab, jf. lovforslagets § 39, stk. 4.

Af stk. 2 er det hensigten, at skolen skal ledes af en bestyrelse, der ikke i forhold til skolen har andre økonomiske interesser. Det er vigtigt, at de offentlige midler forvaltes i overensstemmelse med de skoleformål, hvortil de er givet. For at sikre, at uvedkommende interesser ikke påvirker beslutningsprocessen i skolerne, fremgår det direkte af loven, at der ikke må udpeges personer til bestyrelsen, som samtidig via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængigt.

Begrebet udleje i lovteksten omfatter også udlejning i form af leasing. Med ordet kontrollerer i stk. 2, nr. 2, tænkes på en egentlig økonomisk eller styringsmæssig kontrol med udlejer. Stk. 2 gælder, uanset på hvilken måde udlejer er organiseret, det være sig via forening, privatejet virksomhed, selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Ordet fonde skal forstås bredt, omfattende såvel erhvervsdrivende som ikkeerhvervsdrivende fonde. Som eksempel på ikkeerhvervsdrivende selvejende institutioner kan nævnes andre godkendte skoler, f.eks. frie grundskoler og erhvervsskoler. For at sikre den enkelte folkehøjskoles uafhængighed, og at bestyrelsen alene har den enkelte skoles interesser for øje, er det desuden ikke muligt at være medlem af flere folkehøjskolers bestyrelser.

Af stk. 3 fremgår, at såfremt lejeforholdet er af uvæsentligt omfang, så finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Det er foreslået, jf. stk. 7, at kulturministeren kan fastsætte en bagatelgrænse med hensyn til en udlejningsaktivitets betydning for uafhængighedsforholdet.

Af stk. 4 fremgår, at kulturministeren gives bemyndigelse til at dispensere fra bestemmelsen for visse skoler oprettet før den 1. januar 1996, idet habilitetsreglerne for medlemmer af bestyrelser kan få uheldige konsekvenser for visse skoler.

Af stk. 5 fremgår, at reglerne om inhabilitet og tavshedspligt m.v. i forvaltningsloven også finder anvendelse for bestyrelse, forstander og andre ansatte ved skolen.

Bestemmelsen i stk. 6 præciserer forstanderens ansvar som den daglige leder. Forstanderen skal lede skolen i overensstemmelse med skolens vedtægter, herunder dens værdigrundlag, og ud fra de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen udstikker. Forstanderen har det pædagogiske ansvar for skolens aktiviteter og er ansvarlig for kursernes gennemførelse.

I stk. 7 gives kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bestyrelsens underretningspligt, hvilket i overensstemmelse med gældende ret forventes udnyttet til regler om, at bestyrelsen f.eks. i tilfælde af indgivelse af en konkursbegæring eller betalingsstandsning m.v. skal underrette Kulturministeriet. Der gives desuden kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte en bagatelgrænse med hensyn til en udlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, da det antages, at udlejning af lokaler m.v. i meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke varetager skolens tarv. Bagatelgrænsen vil vedrøre en ubetydelig del af skolens lokaler og af skolens lejeudgift. Bagatelgrænsen vil blive fastlagt i relation til skolens størrelse og hertil svarende lokaleforbrug. Det pågældende bestyrelsesmedlems habilitet må i øvrigt vurderes efter forvaltningsloven.

Bestemmelsen er i vidt omfang en indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 8.

Stk. 1 om anbringelse af skolens midler omfatter både tilskudsmidler og midler, der er tilgået skolen på anden måde, f.eks. fra elevbetaling. Bestemmelsen sikrer langsigtede hensyn, idet risikobetonede pengeanbringelser kan bringe skolens økonomi i fare, og bl.a. også betyde tab af de offentlige tilskud. Ved anbringelse af skolens midler skal skolen tage hensyn til den forventede længde af investeringen samt begrænsning af mulige kurstab.

Det er dog ikke hensigten at blokere for, at en skole som led i den daglige drift kan binde et forholdsmæssigt lille beløb i et lokalt værk eller lignende, f.eks. en vindmølle, der leverer elektricitet til skolen, såfremt investeringen giver skolen en bedre pris for nødvendige leverancer eller andre ydelser til dækning af den almindelige skoledrift.

Da investeringsforeninger typisk benyttes til langsigtede investeringer, findes det bedst stemmende med skolernes behov at forbyde anbringelse af skolens likvide midler i investeringsforeninger. Skolerne har behov for placering af likvide midler på en sådan måde, at det er muligt at opnå en bedre forrentning og samtidig at kunne få frigivet midlerne hurtigt. Der bør kun være tale om placering af likvide midler inden for en kortere periode. Forbuddet omfatter f.eks. også beviser i investeringsforeninger, der alene investerer i danske obligationer.

Anbringelse i udenlandske værdipapirer må kun ske i værdipapirer, udstedt i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og kun såfremt værdipapirerne giver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Det er ikke tilladt at investere i aktier og investeringsforeningsbeviser, jf. stk. 2.

Hovedreglen i stk. 2 er, at investering i aktier og investeringspapirer ikke er tilladt. Dog kan en skole, f.eks. som led i den daglige drift for at opnå en bedre bankrente for indestående af driftsmidler i den lokale bank (f.eks. på en kassekredit) købe en bankaktie efter de sædvanlige tilbud herom inden for bankvæsenet. Som eksempel på en investering, der ikke er tilladt, kan nævnes køb af pantebreve. Tilfælde, hvor det er tilladt at anbringe likvide midler i andelsbeviser, er f.eks. ved medlemskab af EDB-Brugsen for derved at kunne benytte sig af dennes administrative ydelser. Medlemskabet betyder, at skolerne skal investere i andelsbeviser. Med bestemmelsen om, at skolerne må investere i forsyningsvirksomheder m.m., er det sikret, at det er muligt for skolerne lovligt at anskaffe andelsbeviser og dermed opnå økonomiske fordele.

Af stk. 3 fremgår, at kulturministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse med lånoptagelse. Det er hensigten, at hjemlen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, der nærmere kan fastsætte regler om begrænsninger i skolernes muligheder for at optage særligt risikable låneformer.

Bestemmelsen er i vidt omfang en indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 11, stk. 1-4.

I det foreslåede stk. 1 præciseres, at der er krav om, at en folkehøjskole skal have andre indtægter end statstilskud. Der menes med andre indtægter end statstilskud indtægter fra elevbetaling. Herudover kan skolen også have andre indtægter.

I stk. 2 præciseres, at eleven skal yde en elevbetaling, som fastsættes af skolen. Hvis elevbetalingen ikke er i overensstemmelse med reglerne i denne lov, eller hvis skolen undlader at inddrive skyldig elevbetaling, mistes retten til tilskud for den pågældende elev, jf. lovforslagets § 36.

Elevbetalingen omfatter ikke beløb, der opkræves individuelt, f.eks. betaling for enkeltværelser, særlige materialer i forbindelse med undervisningen og ekskursioner. Skolen fastsætter inden for de nævnte rammer selv den enkeltes elevbetaling.

I stk. 3 gives skolen mulighed for at nedsætte elevens egenbetaling til halvdelen af den på de årlige finanslove fastsatte mindste elevbetaling. Skolen skal konkret kunne begrunde de tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af elevbetalingen.

Af den foreslåede stk. 4 fremgår, at folkehøjskoler for elever, der udløser tillægstakst efter lovforslagets § 25, stk. 1, nr. 1, efter en konkret vurdering kan nedsætte elevens egenbetaling til under halvdelen af den af Kulturministeriet fastsatte mindste egenbetaling. Baggrunden herfor er, at elevbetalingens størrelse anses for at være en barriere for denne elevgruppes mulighed for at finansiere et ophold på en folkehøjskole, samt at denne elevgruppe kræver en særlig indsats.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 12.

Af stk. 1-4 fremgår det, at folkehøjskolernes skole- og undervisningsvirksomhed skal opfylde mindstekrav til kursusvirksomheden for at oppebære statstilskud. Kravet til årselever og lange kurser er samlet i denne bestemmelse. Kravet til årselever er mindst 24 årselever. Opgørelsesperioden er skoleåret eller gennemsnittet af det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller gennemsnittet for 3 skoleår.

Mindstekravet er i overensstemmelse med gældende ret. Nyoprettede skoler og eksisterende skoler, der ikke har opnået ret tilskud i det foregående finansår, skal have mindst 24 årselever i det første hele finansår, hvori de modtager tilskud. Skoler, der ikke opfylder mindsteelevtalskravet, er ikke tilskudsberettigede i det følgende finansår.

Det fremgår af bestemmelserne, at skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.

Af stk. 5 fremgår, at en folkehøjskole for at være tilskudsberettiget skal gennemføre længerevarende kurser, hvilket også er i overensstemmelse med gældende ret. Folkehøjskolerne skal gennemføre længerevarende kurser i mindst 20 uger, heraf mindst ét kursus på mindst 12 uger og resten af tiden kurser af mindst 4 ugers varighed. De 4 uger er fastsat ud fra, at det er en passende kursuslængde i forhold til, at også ældre aldersgrupper i praksis skal kunne deltage i et højskolekursus, og at skoler dermed skal kunne tilrettelægge deres kursusvirksomhed med henblik på andre grupper end de helt unge.

Opfylder skolen ikke denne betingelse, opnår den ikke ret til at modtage tilskud i det finansår, hvori skoleåret slutter. Det vil kunne medføre, at skolen i finansårets første 7 måneder har fået udbetalt tilskud, som den så fortaber retten til, men på grundlag af de hidtidige erfaringer vil det kun ske yderst sjældent. Skolerne kan som regel allerede tidligt i skoleåret se, om eleverne kan gennemføre kurser i tilstrækkeligt omfang, og ministeriet vil på den baggrund så kunne standse tilskudsudbetalingerne.

Viser det sig efterfølgende, at den manglende opfyldelse af betingelsen skyldes, at reglerne ikke har været overholdt, vil en sådan situation principielt ikke adskille sig fra øvrige situationer, hvor ministeriet må kræve tilskud tilbagebetalt, fordi tilskudsbetingelserne ikke har været overholdt.

Af stk. 6 fremgår, at en nyoprettet skole skal opnå mindst 24 årselever inden for de første 12 måneder, hvori skolen er i virksomhed, for at være tilskudsberettiget. Bestemmelsen er analog med kravet i stk. 2 om opfyldelse af mindstekravet for eksisterende skoler inden for et skoleår. En nyoprettet skole kan begynde sin kursusvirksomhed på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året.

Bestemmelsen er i vidt omfang en indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 12b.

Af stk. 1 fremgår, at kulturministeren kan godkende, at folkehøjskoler omfattet af denne lov kan varetage flere former for skole- og undervisningsvirksomhed som efterskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole, fri grundskole, privat gymnasieskole eller privat hf-kursus. En folkehøjskole, der varetager flere former for skole- og undervisningsvirksomhed, kaldes en kombineret institution.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at godkendelse af kombinerede institutioner kræver, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan skole- og undervisningsvirksomhed, og at institutionens værdigrundlag kan berettige en sådan kombination. En kombineret institution er én institution med én bestyrelse, én vedtægt og én daglig pædagogisk leder m.v.

Kombinerede institutioner skal opfylde lovgivningens krav til de pågældende skoleformer for at opnå statstilskud. Det gælder bl.a. skoleformens formålsbestemmelse, elevtalskrav, alderskrav, krav til kursuslængde og lokaleindretning. Hvis en eksisterende folkehøjskole for eksempel ønsker at blive udvidet med efterskole, skal institutionen både opfylde denne lov og øvrig lovgivning til efterskoler, f.eks. den foreslåede lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler m.v. Kravene i denne lov om geografisk og bygningsmæssig sammenhæng og krav om anbringelse af midler gælder således ligeledes for den samlede institution.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at kulturministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om kombinerede institutioner, herunder regler om oprettelse, ansøgning om godkendelse til tilskud, bygningsforhold (krav vedrørende arealer og lokaler), vedtægter, tilskud og regnskabsforhold. Reglerne skal bl.a. afklare tvivlspørgsmål ved kombinationer omfattet af forskellige institutionslove.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse lov om frie kostskoler, § 13.

Alderskravet i stk. 1 følger af gældende ret og er begrundet i, at folkehøjskoler traditionelt har tilbudt kurser til voksne elever. Voksne elever er elever, der er fyldt 18 år. For at give mulighed for at lade elever deltage, der fylder 18 år i løbet af kurset, er alderskravet, at eleven skal være 17½ år ved kursets begyndelse.

Bestemmelsen i stk. 2 er foreslået ændret, således at alderskravet for ungdomshøjskoler nedsættes fra 16½ år i gældende lov til 16 år for elever, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en ungdomshøjskole. Ændringen bygger på erfaringer med et forsøg på ungdomshøjskolerne, som siden 2007 har haft en tidsbegrænset dispensation til at optage elever fra 16 år, i hvis uddannelsesplan der var indskrevet et ophold på en ungdomshøjskole. Formålet med forsøget var at vurdere, om et ophold på en ungdomshøjskole kan medvirke til at fastholde unge under 16½ år, der ellers er på vej ud af uddannelsessystemet, i enten uddannelse eller beskæftigelse. Blandt de unge, der deltog i forsøget, var bl.a. flere, der havde afbrudt gymnasiet i 1.g, eller tidligt var faldet fra en erhvervsuddannelse. Forsøgets konklusioner var bl.a., at et ophold på ungdomshøjskolen for unge mellem 16 og 16½ år, der ellers er på vej ud af uddannelsessystemet, kan styrke de unges valgkompetence og modvirke frafald ved en efterfølgende uddannelse.

Med forslaget gives unge mellem 16 og 16½ år, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, en mulighed for at blive fastholdt i et undervisningsmiljø, hvor de kan vejledes videre til uddannelse og erhverv. Bestemmelsen får i overensstemmelse med den gældende retstilstand alene praktisk betydning for to eksisterende ungdomshøjskoler.

For ungdomshøjskoler er det øvre alderskrav 19 år. Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for at medregne ældre elever på kurser af indtil 4 ugers samlet varighed hvert skoleår.

Det fremgår af stk. 3, at det er en betingelse for at medregne elever i årselevtallet, at eleverne yder en elevbetaling i overensstemmelse med regler i dette lovforslags § 8, herunder med de undtagelser til egenbetalingen, der følger af denne bestemmelse.

I overensstemmelse med den gældende lovgivning og praksis er der i stk. 4 hjemmel til at indhente oplysning om elevernes personnummer og dokumentation for statsborgerskab til brug for administration af tilskudsordningen og til statistikbrug. Skolerne skal videregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i medfør af denne lov, f.eks. Kulturministeriet eller en eventuel styrelse, der er bemyndiget til at administrere tilskud efter dette lovforslag § 27, stk. 3. Videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med persondataloven.

Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at elever, som på kombinerede institutioner udløser statstilskud efter lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), ikke samtidig kan udløse statstilskud efter denne lov på den kombinerede institution. For at økonomiske incitamenter for institutionen ikke skal modvirke, at elever på kombinerede institutioner kan skifte skoleform inden for den kombinerede institution i løbet af et skoleår, kan den kombinerede institution vælge, at eleven i stedet skal udløse statstilskud efter denne lov.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 14.

Bestemmelsen vedrører beregningen af skolens tilskudsudløsende årselevtal, jf. dette lovforslags § 11. Dette tal beregnes på grundlag af summen af elever i hver kursusuge. En kursusuge udgør 7 kursusdøgn, idet et kursus i overensstemmelse med gældende praksis kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger. Årselevtallet beregnes pr. skoleår.

Af stk. 2 fremgår, at skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Registreringen kan f.eks. ske ved lister over skolens elever og vil blive fastsat nærmere ved bekendtgørelse, jf. stk. 3.

Stk. 3 giver i overensstemmelse med gældende ret kulturministeren bemyndigelse til at udstede regler af mere teknisk karakter om beregning af årselevtallet. Bemyndigelsen forudsættes som hidtil udmøntet i en bekendtgørelse, der kan fastsætte hovedregler for medregning af dagelever og elever på kurser eller kursusuger på under en uges varighed. I dag kan dagelever højst udgøre 15 % af årselevtallet, og de medregnes med 70 % af en årselev, mens elever på kurser under en uges varighed medregnes i årselevtallet med 65 %. Der gives desuden kulturministeren bemyndigelse til bl.a. at stille krav til skolens registrering af de enkelte elevers deltagelse i skolens kurser, f.eks. ved lister over skolens elever, samt krav til, at elevens deltagelse skal fremgå ved angivelse af ankomst- og afrejsedato samt eventuelle afbrydelse. Bekendtgørelsen kan derudover bl.a. stille krav til registrering af kursers eventuelle opdeling i hold, klasser, linjer og lign.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 15.

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af den gældende lovs krav om, at højskolernes undervisning skal være af bred almen karakter, men foreslås justeret. Ifølge gældende ret kan undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter.

Dette foreslås ændret, så den enkelte elevs samlede undervisning skal ses under ét, og at der i mindst halvdelen af tiden skal være undervisning af bred almen karakter, uafhængig af hvilke fag eller faggrupper der undervises i.

Med forslaget videreføres kravet om undervisning af bred almen karakter. Den brede almene undervisning finder sted, når fagets almene perspektiver indgår i undervisningen. De almene perspektiver kan f.eks. være filosofiske, kulturelle, historiske, politiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige. Den brede almene karakter er knyttet til undervisningens konkrete indhold, perspektiv og den sammenhæng, faget sættes ind i. Alle fag kan danne udgangspunkt for undervisningen og kan tilrettelægges med større eller mindre vægt på de brede almene perspektiver. Æstetiske, musiske og kropslige aktiviteter, som udtrykker elementer af bred almen karakter og ikke er indlæring af færdigheder, kan i begrænset omfang indgå i den brede almene undervisning.

Elever har normalt mellem 21 og 28 ugentlige undervisningstimer, jf. også dette lovforslags § 14. For elever med over 28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14 ugentlige timer være af bred almen karakter, dvs. at kravet om, at halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter, således fraviges. Dette betyder, at hvis en folkehøjskole ønsker at sætte antallet af færdighedstimer op, f.eks. værkstedsfag, så eleven får flere end 28 ugentlige timer, så udløses ikke et krav om, at undervisningstimer af bred almen karakter tilsvarende sættes op. På denne måde sikres et minimum af undervisning af bred almen karakter.

Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at skolerne er åbne for alle med forskellige forudsætninger. Deltagelse kan dog betinges af højere alder. Bestemmelsen har til formål at sikre, at skoler ikke afholder kurser for lukkede kredse.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 16.

Den foreslåede bestemmelse indeholder i stk. 1 og 2 regler om krav til undervisning på kurser.

Bestemmelsen indebærer, at en hel undervisningsdag kan deles i to halvdele og fordeles på to kalenderdage. Bestemmelsen betyder, at skolerne kan tilrettelægge deres undervisning fleksibelt, uden at der slækkes på det samlede krav til undervisningen. For at skolerne ikke kan samle al deres undervisning til en mindre del af ugen, kan én dag ikke indeholde mere end én hel undervisningsdag. Tværtimod vil skolerne kunne udstrække undervisningen over alle ugens 7 dage uden at udvide den samlede mængde undervisning, og derved vil de i højere grad kunne leve op til forudsætningen om, at folkehøjskoler er 7-dages skoler. Undervisningskravet kan opfyldes ved, at undervisningen f.eks. tilrettelægges på 3 hele dage og 4 halve dage.

Af stk. 3 fremgår, at på kurser af over 12 ugers varighed kan første og sidste kursusuge afkortes til mindst 4 kursusdøgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage med mindst 17 timers undervisning eksklusive pauser. Mulighed for at afkorte første og sidste kursusuge i længere kurser har til formål at give fleksibilitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 3, om begrænset medregning i årselevtal.

Bestemmelsen i stk. 4 sikrer både fleksibilitet på det enkelte kursus og enkle regler og ønsket om at kunne overskue de tilskudsmæssige konsekvenser i løbet af kurset. Bestemmelsen indebærer, at der skal være mindst 12 elever i hver kursusuge, og at mindst 8 elever skal gennemføre hele kurset. På denne måde kan skolen løbende se, om de enkelte uger opfylder betingelserne for tilskud.

Af stk. 5 fremgår et krav om, at kurser skal gennemføres med et flertal af danske elever eller elever, der kan sidestilles hermed. Flertallet skal opnås af elever, der gennemfører hele kurset. Elever, der sidestilles med danske statsborgere er i denne sammenhæng elever, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre at have haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets begyndelse, er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), er statsborger i et andet EU- eller EØS-land, og er omfattet af forordning 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen eller af direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område artikel 7, 16 og 17.

Af stk. 6 fremgår, at kulturministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kursustilrettelæggelsen, herunder om opgørelse af ugetallet og om nærmere afgrænsning af begrebet hele undervisningsdage samt om undervisningen. Ministeren får tillige bemyndigelse til at fastsætte regler om antallet af lærere på skolerne. Bemyndigelsen agtes udnyttet, hvis der viser sig at være behov for det, f.eks. for at sikre skolemiljøet, eller for at hver skole råder over en vis bestanddel af fastansatte lærere. Ved en eventuel fastsættelse af regler herom vil der blive tale om en betingelse, som vil blive knyttet til kursusvirksomheden, og ved overtrædelse kan kulturministeren tage tilskudsmæssige sanktioner i anvendelse, jf. lovens §§ 36-37 og bemærkninger hertil.

Kulturministeren foreslås at få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kravet om flertal af danske statsborgere, herunder om dokumentation for statsborgerskab eller for de øvrige forhold, der nævnes i stk. 5, og til at fravige kravet om flertal i særlige tilfælde. Denne bemyndigelse vil som hidtil blive udmøntet i bekendtgørelse, og fravigelsesmuligheden er bl.a. blevet brugt til at undtage højskoler, hvor undervisningen er tilrettelagt for udenlandske elever.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 1a.

Bestemmelsen indebærer, at prøver og eksamener, bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU), ikke kan gennemføres på en folkehøjskole. Det beror på den enkelte folkehøjskoles beslutning, om den af pædagogiske grunde vil tillade, at der afholdes FVU-prøver på skolen. Bestemmelsen retter sig alene mod rettighedsgivende prøver i uddannelsessystemet.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at en elev på en folkehøjskole kan følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning i henhold til anden lovgivning som en del af skolens kursus. Sådan undervisning kan højst udgøre 15 timer pr. uge.

For at sikre at højskolernes kerneydelse fortsat vil være kurser med undervisning af bred almen karakter, foreslås i stk. 3 fastsat et minimum på 15 timer ugentligt for den del af kurset, som skolen selv gennemfører, og at mindst 11 timer heraf skal være af bred almen karakter.

I medfør af stk. 4 skal folkehøjskolerne udvikle såvel elevernes almene kompetencer som studie- og erhvervskompetence og herigennem medvirke til, at eleverne opnår større personlig og faglig afklaring.

Der stilles som hidtil krav om, at den enkelte folkehøjskole offentliggør sin strategi herfor. Skolen skal på sin hjemmeside og i sin annoncering fremhæve, at vejledningstilbuddet er en del af skoleopholdet og redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves på skolen.

Bestemmelsen i stk. 5 sikrer, at elever, der har deltaget i kurser af mindst 4 ugers varighed, kan få bevis for deres deltagelse i kurset, da elever på folkehøjskoler ofte har behov for at kunne dokumentere deltagelsen. Bestemmelsen er af praktiske hensyn begrænset til kurser på mindst 4 uger.

Bemyndigelsen i stk. 6 tænkes som hidtil først og fremmest udmøntet til fastlæggelse af, hvilke uddannelser og dele heraf der kan indgå som del af en elevs kursus. Her tænkes i første række på erhvervsuddannelser, forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser, herunder gymnasial supplering, samt korte og mellemlange videregående uddannelser. Den prøveforberedende og kompetencegivende undervisning skal gennemføres af en institution, der er godkendt til udbud af den pågældende uddannelse.

Endvidere vil kulturministeren som hidtil kunne fastsætte regler om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev følger kompetencegivende undervisning. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i forbindelse med budgetteringen af finansloven, idet det dog forudsættes, at der ydes reduceret tilskud, når en elev følger undervisning, som ikke gennemføres af skolen.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 3.

Folkehøjskoler har i mange år kunne tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever.

Bestemmelsen blev med L 2012 379 ændret således, at der blev indsat en reference til lov om folkeskolen. Formålet med ændringen var at introducere begrebet om inklusion, hvorefter undervisning til elever, der modtager støtte i mindre end 9 timer ugentligt, skal gives inden for rammerne af den almindelige undervisning. Støtte til specialundervisning ville herefter omfatte støtte til elever på frie kostskoler, der er godkendt med et samlet undervisningstilbud, samt støtte til elever, hvis undervisning kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Ændringen trådte i kraft 1. august 2013.

For folkehøjskoler findes inklusionsbegrebet ikke anvendeligt, idet folkehøjskoler ikke udfører undervisning efter lov om folkeskolen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at der henvises til begrebet specialundervisning som hidtil, dvs. fra før L 2012 379. Begrebet henviser derfor ikke til specialundervisningsbegrebet i lov om folkeskoler, men skal forstås i overensstemmelse med mangeårig praksis for elever, der har brug for særlig støtte i undervisningen, f.eks. pga. handicap eller lignende.

Bestemmelsen vedrører, at elever, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af f.eks. undervisningsdifferentiering og holddannelse, kan tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis der er behov herfor, kan der gives personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen.

For elever på ungdomshøjskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, skal elevens seneste skolekommune vederlagsfrit stille pædagogisk psykologisk rådgivning til rådighed, hvis der er behov for det. Såfremt en elev på grundlag af en udtalelse fra elevens seneste skolekommune og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til eleven, kan ungdomshøjskolen henvise eleven til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand i folkeskolen. En kommune kan kræve udgifterne hertil godtgjort af elevens bopælskommune. Efter aftale mellem skolerne kan ungdomshøjskolen i stedet henvise elever til en efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en fri grundskole.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 17. Bestemmelsen i stk. 2 er udvidet med et krav om, at planen for skolens virksomhed (årsplanen) skal omfatte hele skolens virksomhed.

Af den foreslåede stk. 1 fremgår, at bestemmelsen er begrundet i, at det hører med til at være en folkehøjskole, at skolen angiver det værdigrundlag, som oplysningsvirksomheden bygger på. Skolernes værdigrundlag er en væsentlig oplysning for elever. Efter bestemmelsen skal skolerne offentliggøre deres værdiggrundlag på deres hjemmeside. Skolens skal evaluere deres virksomhed i forhold til værdigrundlaget hvert andet år.

Af den foreslåede stk. 2 fremgår, at skolen skal udarbejde en årsplan. Årsplanen har til formål at danne et overblik over skolens samlede virksomhed og aktiviteter. Begrebet årsplan er derfor udvidet i forhold til gældende ret, således at årsplanen skal omfatte skolens tilskudsberettigende kurser, øvrige kurser samt øvrige aktiviteter. Udvidelsen er bl.a. en konsekvens af, at skolen med denne lov får mulighed for f.eks. at udføre folkeoplysende virksomhed, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.

Skolerne skal derudover som hidtil udarbejde indholdsplaner, der indeholder væsentlige oplysninger for elever. Skolerne skal offentliggøre skolens årsplan på deres hjemmeside. Derved bliver det muligt for interesserede at orientere sig om skolens aktiviteter, ligesom der sikres fuld åbenhed om skolens aktiviteter.

Vedrørende stk. 3 bemærkes, at det er hensigten, at bemyndigelsen som hidtil vil blive udmøntet i bekendtgørelse, der f.eks. kan indeholde regler om, hvornår planerne skal være udarbejdet, samt hvad de nærmere skal indeholde.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 9.

For forstandere, viceforstandere og lærere ved folkehøjskoler er der udstedt regler om løn- og ansættelsesvilkår.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 10.

Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at skolerne kun varetager egne interesser og ikke indgår aftaler på ringere vilkår end markedsvilkår.

Skoler, der afvikler deres tilskudsberettigede virksomhed i lejede lokaler, kan komme i et særligt afhængighedsforhold til udlejer. Bestemmelsen giver derfor som hidtil kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler.

Af stk. 2 fremgår bemyndigelsen til kulturministeren, hvoraf følger, at bestemmelsen kan udmøntes i en bekendtgørelse, hvor der f.eks. kan udstedes regler, der standardiserer aftaleudformningen, f.eks. fastsættelse af regler om en mindste opsigelsesfrist for udlejer, og regler om, at aftalerne ikke må indgås på vilkår, der er ringere end de vilkår, der er sædvanlige for skoler af den pågældende type og beliggenhed, eller at huslejen skal være omkostningsbestemt. I sidstnævnte tilfælde vil det altså kunne stilles som krav, at lejeaftalen er mere favorabel for skolen, end hvad de almindelige markedsvilkår tilsiger.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at huslejen ikke må overstige et vist niveau, hvor udlejer får dækket sine omkostninger samt får en rimelig forrentning af den oprindeligt investerede kapital.

Der kan vise sig at være behov for bestemmelsen, når virksomheder alene har til formål at leje skolebygninger ud til private skoler, og der på den måde kan være risiko for, at skoler og udlejere indgår i et økonomisk fællesskab, der ikke er foreneligt med formålet med selvejekonstruktionen for disse skoleformer.

Bemyndigelsen vil derudover kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om skoler, der starter i lejede bygninger, jf. denne lovs § 3, stk. 5, herunder f.eks. om værdifastsættelsen af markedsprisen.

Indgår skolerne aftaler, som ikke opfylder ovenstående, kan kulturministeren anvende sanktionerne i lovforslagets §§ 36-37.

Af stk. 3 fremgår en bemyndigelse, der har til formål at sikre, at skolernes økonomi ikke udhules af uforsvarligt høje bygningsudgifter. I overensstemmelse med gældende ret vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse om maksimal bygningsudgift pr. sengeplads. Bemyndigelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte regler om afgrænsning af de udgiftsarter, som skal indgå i beregningsgrundlaget. I beregningen af udgiftsloftet har hidtil indgået følgende udgiftsarter: renter og afdrag af lån samt leje af bygninger og arealer, leasing af nødvendigt inventar, ejendomsskatter, ejendomsforsikring.

Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer vil blive offentliggjort på Kulturministeriets hjemmeside. Den årlige regulering af grænsebeløbet vil ske samtidig med fastsættelse af tilskud til området i øvrigt og fremgå direkte af finanslovens anmærkninger.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 12a.

Bestemmelsen giver kulturministeren mulighed for at stille krav til folkehøjskolerne om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud (en social klausul).

Kulturministeren kan vurdere om og i givet fald hvilke, sociale klausuler der skal stilles og kan fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelse. En social klausul er et krav om, at tilskudsmodtageren påtager sig en nærmere angiven social forpligtelse. En social klausul kan f.eks. være et krav om, at skolerne skal formulere en personalepolitik med bestemt socialt indhold eller f.eks. krav til integration af etniske minoriteter.

Bestemmelsen påtænkes i medfør af den foreslåede stk. 2 udmøntet i bekendtgørelse, der kan fastsætte nærmere regler, bl.a. om hvilke krav i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats skolen skal opfylde, og om hvilke oplysninger og hvilken procedure skolen skal bruge til at dokumentere, at den lever op til kravene.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 51.

Bestemmelsen vil som hovedregel blive anvendt ved forsøgsvirksomhed, der ligger inden for lovens hovedsigte, men hvor især reglerne for kursustilrettelæggelsen må fraviges, for at forsøget kan gennemføres. Det kan f.eks. være bestemmelser om kursuslængder, afbrydelser af kurser, de nærmere regler om kursus- og undervisningsplaner eller forsøg med bestemte deltagergrupper. Om tilskud henvises til lovforslagets § 28, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 18.

Det forudsættes som hidtil, at offentlige tilskud anvendes til virksomhed omfattet af denne lov, herunder særligt lovens grundlæggende tilskudsbetingelser om uafhængighed og midlernes forvaltning.

En kombineret institution kan modtage tilskud efter denne lov og evt. fra andre institutionslove. Den kombinerede institutionen skal sikre, at formålet med de enkelte tilskud opfyldes, dvs. at formålene med tilskud efter dette lovforslag og de øvrige institutionslove skal være opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at en kombineret institution ikke må anvende egne midler til folkeoplysningsaktiviteter ifølge dette lovforslag, medmindre den anden institutionslov, som institutionen modtager tilskud fra, også giver hjemmel hertil. Institutionen kan dog frit anvende det samlede tilskud til institutionens skole- og undervisningsvirksomhed, idet dette falder ind under dette lovforslags rammer.

Skolerne kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed efter denne lov.

Det foreslås, at stk. 4 som hidtil giver bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling af forskud, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort. Bemyndigelsen anvendes bl.a. til at fastsætte regler om beregning og udbetaling af tilskud til nyoprettede skoler, herunder krav om bankgaranti.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 19.

Bevillingen til driftstilskud er opdelt i en grundtilskudsbevilling og en taxametertilskudsbevilling, og størrelsen af den enkelte skoles grundtilskud vil fremgå direkte af finansloven. Af bevillingen til taxametertilskud vil det særlige tilskud til vikarudgifter m.v. blive afsat. For skoler, som bliver godkendt til at påbegynde virksomhed i løbet af finansåret, er grundtilskuddet forholdsmæssigt i forhold til kursusvirksomhedens omfang i finansåret. Der er forskellige fordelingsmodeller afhængigt af tidspunktet for begyndelsestidspunktet for skolens tilskudsgivende aktiviteter i finansåret. Ordningen understøtter den frie etableringsret.

Af stk. 2 fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de indtægter, der fremgår af stk. 1.

Reglerne vedrører i gældende ret, at grundtilskud kan nedsættes med en på de årlige finanslove fastsat procentdel af den del af følgende bruttoindtægter, der overstiger et grænsebeløb, som fastsættes på de årlige finanslove: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. 2) Indtægter fra udnyttelse af overskydende kapacitet som f.eks. udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2. Der tilsigtes umiddelbart ingen ændring heri.

Som konsekvens af, at lov om frie kostskoler, § 24, om bygningsgrundtilskud foreslås ophævet, vil bygningsgrundtilskuddet med lovforslaget indeholdes i det grundtilskud, der gives efter denne bestemmelse. Der er ikke med forslaget tilsigtet tilskudsmæssige, økonomiske konsekvenser for skolerne.

Bestemmelsen foreslås at træde i kraft 1. august 2014, jf. lovforslagets § 39. Det foreslåede grundtilskud, som vil være gældende fra 1. august 2014, vil fremgå af finansloven 2014.

Bestemmelsen i stk. 1 er en forenkling af den gældende lovs tilskudssystem. Bestemmelsen i lovforslagets stk. 2-4 er i vidt omfang en uændret videreførelse af gældende ret.

Taksten pr. årselev udløses i forhold til det antal uger, en højskoleelev har deltaget i et kursus. Taksten varierer efter kursernes længde, således at elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, udløser en højere takst end elever, der har gennemført færre kursusuger. Laveste takst udløses for elever, der alene har gennemført mindre end 2 uger.

Ifølge gældende lov opdeles tilskud til folkehøjskoler i basistilskud, hvor alle elever indgår, supplerende tilskud, hvor elever der har gennemført mindst 2 uger af et kursus indgår, og yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår. Tilskuddene skal adderes i overensstemmelse med kursuslængderne, således at deltagelse i 12 uger udløser alle tre takster.

Efter forslaget fastsættes faste tilskud for de forskellige kursuslængder, så det ikke længere er nødvendigt at addere taksterne afhængigt af kursernes længde. Der er alene tale om en forenkling, der gør tilskudsstrukturen mere gennemskuelig. Ændringen har ikke økonomiske konsekvenser.

Som konsekvens af, at gældende lovs § 24 om bygningstaxametertilskud foreslås ophævet, vil bygningstaxametertilskuddet med lovforslaget indeholdes i det taxametertilskud, der gives efter denne bestemmelse. Efter gældende ret beregnes taxametertilskuddet ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret, mens bygningstaxametret beregnes ud fra årselevtallet i det skoleår, der slutter året før finansåret. Med ændringen bliver tilskuddet mere enkelt og tidstro. Der er ikke med forslaget tilsigtet tilskudsmæssige, økonomiske konsekvenser for skolerne.

Det fremgår af den foreslåede stk. 4, at kulturministeren i overensstemmelse med gældende ret gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de tilfælde, hvor der skal ydes et forskud.

Bestemmelsen foreslås at træde i kraft 1. august 2014, jf. lovforslagets § 39. De foreslåede takster, som vil være gældende fra 1. august 2014, vil fremgå af finansloven 2014.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 23a. Lovforslagets stk. 1, nr. 1, om den såkaldte mentorordning, er ændret, således at mentortakst (tillægstaksten) udløses, uanset om eleven gennemfører alle 12 uger af et kursus eller ej.

Bestemmelsen regulerer en tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse med et ophold på en folkehøjskole indskrevet i deres uddannelsesplan, og en tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse og uden et ophold på en folkehøjskole indskrevet i en uddannelsesplan. Kravene til uddannelsesplaner er fastsat ud fra lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

Af stk. 1, nr. 1, fremgår, at bestemmelsen gælder for unge mellem 17½ og 25 år. Det er en betingelse for at opnå tillægstaksten, at der er tale om unge, der ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at skolen har etableret en mentorordning. Tillægstaksten efter stk. 1, nr. 1, udløses, når eleven er tilmeldt og har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, uanset om eleven framelder sig kurset uden at gennemføre alle uger. Bestemmelsen er begrundet i, at folkehøjskoler allerede fra elevens påbegyndelse af et 12 uger langt kursus har udgifter til mentorordningen, uanset om eleven gennemfører kurset eller ej.

Når eleven er optaget på skolen, udarbejdes der med afsæt i uddannelsesplanen en skriftlig aftale for deltagerens forløb på skolen. Aftalen skal primært beskrive omfang og karakter af den løbende kontakt, ligesom den skal sikre, at der sker en løbende opfølgning. Mentoren har en overordnet initiativpligt til denne opfølgning. Såfremt der er behov herfor, tages der kontakt til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på revision af elevens uddannelsesplan.

Det forventes, at den enkelte højskole har mindst én mentor, som har gennemført særligt kursus med fokus på personlig vejledning og mentorstøtte. Da der er tale om en ordning med fokus på elever, som kræver særlig støtte, forventes det endvidere, at en mentor som hovedregel ikke har flere end fire mentorelever tilknyttet.

Det vil være en forudsætning for udløsning af tillægstaksten, at den enkelte højskole har udarbejdet en beskrivelse af, hvordan skolen vil varetage den særlige støtte til disse elever, herunder hvorledes den fornødne kompetence er til stede på skolen. Beskrivelsen forudsættes endvidere at indeholde en angivelse af det omtrentlige omfang af den særlige støtte til den enkelte. Skolens beskrivelse af mentorindsatsen indskrives i indholdsplanen for det pågældende kursus. Beskrivelsen offentliggøres på skolens hjemmeside.

Af stk. 1, nr. 2, fremgår tillægstaksten, der gælder for unge uden kompetencegivende uddannelse mellem 17½ og 25 år på folkehøjskoler uden kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse, som deltager i kurser uden at have et ophold på en folkehøjskole indskrevet i deres uddannelsesplan.

Ved beregning af årselevtal for denne tillægstakst medregnes kun elever, der har gennemført mindst 12 af kursets kursusuger. Det forudsættes endvidere, at kurserne ligger inden for lovens rammer for tilskudsberettigede kurser.

De ovenfor beskrevne kriterier for tillægstakster vil som hidtil blive fastsat i bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler.

Af stk. 3 fremgår, at skolerne kan indhente oplysninger om elevernes nationale baggrund og forudgående skolegang, hvilket kan være en nødvendighed i forhold til vurderingen af, om eleverne er berettigede til tillægstaksterne.

Bemyndigelsen i lovforslagets stk. 4 vil som hidtil blive udmøntet i en bekendtgørelse om betingelser for og beregning af tilskud efter stk. 1.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 23b.

Elevstøttebeløbet fra den obligatoriske kommunale elevstøtte til elever på ungdomshøjskoler er udmøntet i en særlig driftstilskudsbevilling til disse skoler. Det særlige driftstilskud fordeles til skolerne på baggrund af et årselevtal, hvori kun indgår elever, der er under 18 år ved kursets begyndelse. I beregningen indgår alene elever, der går på kurser af mindst 2 ugers varighed, og som har gennemført mindst 2 af kursets uger. Tilskuddet ydes for årselever optjent i det skoleår, der slutter i finansåret. Det øgede driftstilskud skal bruges til en nedsættelse af elevbetalingen for elever, som er under 18 år ved kursets begyndelse, og forudsættes reguleret som den tidligere kommunale elevstøtte. Der vil blive fastsat en mindste elevbetaling, jf. lovforslagets § 8, på finansloven.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 25.

Tilskud til specialundervisning og svært handicappede elever ydes på grundlag af Kulturministeriets vurdering.

Vedrørende specialundervisning indebærer bestemmelsen, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov ydes med en takst pr. årselev. Bestemmelsen indebærer derudover, at der ydes tilskud til godkendte ekstraudgifter ved undervisning af svært handicappede elever. Finanslovsbevillingen reguleres ud fra antal elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

Der gives i stk. 3 i overensstemmelse med gældende ret ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om administration af tilskud, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Det foreslås, at kulturministeren gives bemyndigelse til at fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus, samt at kulturministeren kan fastsætte regler, der nærmere definerer gruppen af elever efter bestemmelsen. Slutteligt foreslås det at give kulturministeren bemyndigelse til at bestemme, at tilskuddet kan administreres af en anden statslig styrelsen samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse hermed, herunder fastsætte format for levering.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 27.

Af stk. 1-2 fremgår, at der er mulighed for at yde statstilskud til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere og skolernes merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning i forbindelse hermed. Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt til seniorordninger, fratrædelsesordninger og efterindtægt ved dødsfald. Staten kan derudover yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Det bemærkes til stk. 3, at det er en tradition på området, at Folkehøjskolernes Forening i Danmark, eller eventuelt andre foreninger, som måtte repræsentere skolerne, kan gives bemyndigelse til at fordele tilskud, dvs. evt. også træffe afgørelse herom, samt i øvrigt at administrere tilskud, dvs. f.eks. at vejlede om tilskudsmuligheder eller lignende inden for lovens område. Vedrørende fordeling af tilskud vil foreningernes virksomhed være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.

Baggrunden for at lade foreninger inden for området forestå fordeling og administration af disse tilskud er at søge foreningerne inddraget mest muligt, så der opnås en bedre tilpasning af behov og ønsker hos de enkelte tilskudsmodtagere. Bemyndigelsen kan til enhver tid trækkes tilbage.

Af stk. 4 fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1-2 om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist og om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Af stk. 5 fremgår, at kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal finde anvendelse for administration af disse tilskud, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Forslaget er en justeret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 27a, og vedrører i lovforslaget tilskud til elever, der ikke er danske statsborgere eller kan sidestilles hermed, jf. lovforslagets § 14, stk. 5. Med forslaget videreføres muligheden for, at højskoler kan tilbyde kurser med et internationalt perspektiv gennem udenlandske elevers deltagelse. Tilskuddet har til formål helt eller delvis at dække udenlandske elevers elevbetaling.

Den hidtil gældende bestemmelse i lov om frie kostskoler vedrørte et særligt tilskud, der blev givet til elever, der var statsborgere og havde fast bopæl i en række lande, herunder Bulgarien, Rumænien m.fl. Med lovforslaget gøres ordningen permanent, ligesom den ikke længere målrettes bestemte lande.

Den gældende bestemmelse indeholdt en dispensation for egenbetalingens minimum for de udenlandske elever. Med forslaget er denne dispensation ikke indarbejdet, hvorved kravet til udenlandske og danske elevers mindste egenbetaling ligestilles.

Bemyndigelsen til kulturministeren påtænkes som hidtil udmøntet i en bekendtgørelse, hvorefter der f.eks. kan fastsættes regler om fordeling og administration af tilskuddet, forskud, opsparing af ikke forbrugte midler til brug i følgende finansår, regnskabsaflæggelse og revision m.v.

Kulturministeren gives desuden hjemmel til at bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele, dvs. evt. også træffe afgørelse herom, samt i øvrigt at administrere tilskuddene, f.eks. at vejlede om tilskudsmuligheder eller lignende inden for lovens område. Det er med bemyndigelsen tiltænkt, at f.eks. Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan administrere støtten. Vedrørende fordeling af tilskud vil foreningernes virksomhed være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.

Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skoleforeningernes administration af tilskud.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af lov om frie kostskoler, § 38.

Hensigten med bestemmelsen er at give mulighed for at støtte danske statsborgeres deltagelse på kurser ved folkehøjskoler i andre nordiske lande.

Kulturministeren gives i overensstemmelse med gældende praksis hjemmel til at bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele, dvs. evt. også træffe afgørelse herom, samt i øvrigt at administrere tilskuddene, f.eks. at vejlede om tilskudsmuligheder. Det er med bemyndigelsen tiltænkt, at Folkehøjskolernes Forening i Danmark fortsat kan administrere støtten. Vedrørende fordeling af tilskud vil foreningernes virksomhed være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.

Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skoleforeningernes administration af tilskud.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, §§ 28-29a.

Af stk. 1 fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning. Det forudsættes som hidtil, at kommunal støtte supplerer de midler, skolekreds/repræsentantskab selv skaffer, og at driften skal være sikret uden kommunal garanti.

Af stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Bestemmelserne i lovforslagets § 16 og § 27 om specialundervisning og specialpædagogisk bistand har ikke til hensigt at afskære supplerende kommunal rådgivning og bistand samt tilskud.

Af stk. 3 fremgår, at kommunalbestyrelsen i elevens seneste eller nuværende bopælskommune kan yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, §§ 40-45. Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring heraf.

Kommunen skal betale bidrag, hvis kurset varer mindst 2 uger, og eleverne er danske statsborgere. Der skal fortsat betales bidrag for færøske og grønlandske elever med folkeregisteradresse i Danmark den 5. september.

Det foreslås i stk. 4 en bemyndigelse for kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at fastsætte regler vedrørende beregning og opkrævning af bidrag og vil som hidtil blive udmøntet i bekendtgørelse.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 39.

Af stk. 1 fremgår, at bestyrelsen er pålagt at underrette kulturministeren om valg af revisor og revisorskift, ligesom det fremgår, at regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Af stk. 2 fremgår, at revisor skal kontrollere skolens oplysninger, bl.a. om antal årselever, inden oplysningerne sendes til Kulturministeriet til brug for beregning af skolens statstilskud. Revisor skal desuden påse, at folkehøjskolens aftaler af økonomisk betydning er indgået på markedsvilkår.

Af stk. 3 fremgår, at revisor skal være uafhængig af modstående hensyn. Revisorerne er statens garanter for, at folkehøjskolerne økonomiserer med de betydelige statslige tilskud, der ydes. Revisor må ved sin revision alene vurdere en disposition ud fra folkehøjskolens interesser. Kravet gælder også i forhold til offentlige udlejere.

Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er revisor for en folkehøjskole, selv om en anden selvstændig revisor i samme (landsdækkende) revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil være afgørende for forbuddet, om udlejers revisor har instruktionsbeføjelse over for folkehøjskolens revisor, og er det tilfældet, må revisor ikke være skolens revisor.

Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig en revisors uafhængighed ved jævnligt at indhente en erklæring eller redegørelse fra revisor om grundlaget for revisors vurdering af sin uafhængighed.

Revisor skal overholde sine pligter som revisor. Der tænkes her bl.a. på revisorloven eller regler udstedt i medfør heraf. Det er bestyrelsen, der skal påse, at revisor overholder lovgivningens krav vedrørende revisor, revision m.v.

Medlemmerne af bestyrelsen skal opfylde betingelserne for at være medlem af bestyrelsen. Betingelserne fremgår af denne lovs § 6, stk. 1-4, og af skolens vedtægt. Da det ikke er muligt for revisor at attestere, at bestyrelsesmedlemmerne opfylder habilitetsbestemmelserne, skal bestyrelsesmedlemmerne ifølge den foreslåede stk. 4 i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet afgive en erklæring på tro og love over for Kulturministeriet om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen.

Det fremgår af den foreslåede stk. 5, at kulturministeren kan pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvis kvaliteten af revisors arbejde er utilfredsstillende. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministeriets påbud om at skifte revisor, kan Kulturministeriet benytte lovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder bestemmelsen om at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt i tilfælde af regelovertrædelser eller ved at sætte bestyrelsen under administration for så vidt angår spørgsmålet om at udskifte revisor.

Kulturministeren kan fastsætte regler for opstilling og revidering af skolens regnskaber, herunder om indberetning af regnskabsdata i elektronisk form. Kravene til revision følger de regler, som Rigsrevisionen opstiller for god offentlig revisionsskik.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 52, § 52a og 52b.

Af stk. 1 fremgår, at Kulturministeriets tilsyn omfatter, hvorvidt folkehøjskolen opfylder samtlige bestemmelser i loven og regler udstedt med hjemmel i loven. Tilsynet omfatter alene skoler, som modtager tilskud efter loven.

Ministeriet kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for dette tilsyn. Bestemmelsen indeholder hjemmel til at udstede påbud til en folkehøjskole, hvis ministeriet finder, at skolen ikke følger loven eller de regler, der er fastsat i medfør af loven. Det er i overensstemmelse med hidtidig praksis ved tilsynsførelsen i de mindre grove tilfælde, hvor sanktioner efter denne lovs §§ 36-37 ikke straks bør bringes i anvendelse, at pålægge en skole, som ikke følger bestemmelserne i den gældende lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, at ændre skolens praksis, så denne er i overensstemmelse med reglerne.

Vedrørende lovforslagets § 9, stk. 2 og 3, kan konsekvensen ved manglende opfyldelse af årselevtalskravet være, at tilskuddet bortfalder i det kommende finansår. Ved manglende opfyldelse af kravet om lange kurser i lovforslagets § 9, stk. 5, kan konsekvensen være, at tilskuddet bortfalder for det indeværende finansår.

Af stk. 2 fremgår, at kulturministeren kan indhente alle de i bestemmelsen nævnte oplysninger om skolerne. Skolerne kan pålægges at indberette oplysninger i elektronisk form. Dette findes nødvendigt af hensyn til en effektiv indretning af det ministerielle tilsyn med skolerne.

Med skolernes drift i øvrigt menes al skolens virksomhed, herunder bl.a. også oplysninger om eventuelle aktiviteter, der falder uden for denne lov (herunder folkeoplysende virksomhed) samt oplysninger om skolens eventuelle administrative fællesskab med andre skoler.

Det fremgår af den foreslåede stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og henholdsvis Kulturministeriet, offentlige myndigheder og brugerne af skolen, herunder om digital signatur.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 50.

Ifølge dette lovforslag § 27, stk. 1 og 2, skal staten yde tilskud til specialundervisning og anden pædagogisk bistand for elever med særlige behov og tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap.

Kulturministeriet træffer afgørelse om fordeling af tilskuddet. Med bestemmelsen kan Kulturministeriets afgørelser efter § 27, stk. 1 og 2, påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Bestemmelsen henviser til reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesordninger.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 46.

Af stk. 1 fremgår, at hvis en skole ikke følger loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om løn- og ansættelsesforhold, eller kulturministerens påbud om at lovliggøre et forhold, jf. lovforslagets § 34, stk. 1, kan der rejses krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil regler og påbud følges. Endelig kan adgangen til tilskud helt bortfalde. Der kan evt. fastsættes frist for skolen til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses eller helt bortfalder, når fristen er udløbet.

Loven indeholder en række grundlæggende betingelser og øvrige betingelser for at modtage tilskud, f.eks. lovens formålsbestemmelse, lovens krav om uafhængighed og forvaltning af skolens midler og lovens krav om 24 årselever og mindstekravet til kursusvirksomheden. Opfylder skolen ikke lovens grundlæggende betingelser, mister den retten til tilskud, og uberettiget modtagne tilskud skal tilbagebetales.

Herudover er der en lang række forhold, som kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, helt eller delvist bortfald af tilskud eller tilbageholdelse af tilskuddet, hvis skolen ikke opfylder kravene. I disse tilfælde kan sanktionen f.eks. blive begrænset til det antal kursusuger, som ikke opfylder betingelserne.

I nogle tilfælde vil Kulturministeriet ikke straks gøre brug af sanktionerne i denne bestemmelse, men udstede et påbud efter lovforslagets § 34. Efterkommes påbudet ikke, kan tilskud tilbageholdes eller bortfalde.

Af stk. 2 fremgår, at kulturministeren efter drøftelse med folkehøjskolernes forening kan undlade at yde tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes i åbenbar modstrid med folkehøjskolers sædvanlige praksis. Med hensyn til folkehøjskolernes forening henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Folkehøjskolers område er karakteriseret ved en indholdsmæssig rummelighed og mangfoldighed, som ikke er reguleret af Kulturministeriet ud over lovens § 1 og visse bestemmelser om rammerne for kurserne. Imidlertid kan der opstå tilfælde, hvor en skoles virksomhed afviger væsentligt fra sædvanlig praksis inden for den pågældende skoleform, og hvor der er behov for at afgøre, hvorvidt denne virksomhed falder inden for skoleformen. Der vil være tale om tilfælde, der adskiller sig fra forhold, der kan træffes afgørelse om efter stk. 1, ved, at der i højere grad er tale om en vurdering af det indholdsmæssige, såvel undervisning som samvær, og hvor det vil være nødvendigt at drøfte skolens virksomhed med skoleformens forening. Inddragelsen af foreningen er også et værn mod indgreb i den traditionelle pædagogiske og indholdsmæssige frihed på området.

Bestemmelsen vil alene blive anvendt i meget grove tilfælde, hvor ministeriets påbud om at ændre forholdene ikke bliver efterkommet.

Bestemmelsen i stk. 3 præciserer forholdene, når institutionen begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger eller lignende.

Bestemmelsen om tilbagebetaling i stk. 4 gælder, uanset om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra skolens eller fra statens side. Folkehøjskolerne er forpligtet til at have nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor rimeligt, at skolen normalt må tilbagebetale (som regel via modregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til skolen. Statens tilbagebetalingskrav er undergivet de almindelige forældelsesfrister i den til enhver tid gældende forældelseslov. Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten, i overensstemmelse med gældende ret.

I stk. 6 præciseres endvidere, i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper, at staten kan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til institutionen. Modregningsretten påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde, f.eks. øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i institutionens konkursbo.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 34.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 47. Der er indsat et nyt nr. 5 om Kulturministeriets tilsyn med uhensigtsmæssige lejekonstruktioner som konsekvens af ændringen af lovforslagets § 3, stk. 5, om muligheden for at leje bygninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med fonde, institutioner, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, at skolens midler anvendes til formål uden for skolen, at skolens ledelse og lærere står i et juridisk afhængighedsforhold til de nævnte fonde, institutioner m.fl., eller at skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

Det er ikke muligt på forhånd at give en udtømmende angivelse af de forhold, der kan føre til, at lovens betingelse om uafhængighed og forvaltning af skolens midler er opfyldt eller ikke er opfyldt. Efter bestemmelsen tilkommer det derfor kulturministeren ud fra alle foreliggende oplysninger at skønne over, om en skole opfylder betingelserne for at blive godkendt til tilskud, eller om der er grundlag for at tilbagekalde en tidligere meddelt godkendelse. Dette skøn må udøves inden for de rammer, der følger af lovteksten, de tilhørende bemærkninger og forvaltningsrettens almindelige principper om saglige hensyn m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 2. Kulturministeriet vil i afgørelser om anvendelse af bestemmelsen skulle gøre rede for de faktiske forhold, som er lagt til grund for de pågældende afgørelser.

Bestemmelsen er suppleret med nr. 5, hvorefter Kulturministeriet kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til skoler, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene om uafhængighed ved, at der er en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, f.eks. ved gentagne lejemål eller ved aftaler med en udlejer, der lejer ud til flere skoleinitiativer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3 og § 34.

Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 48.

Bestemmesen vedrører både skoler, hvor kulturministeren har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke opfylder bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, og skoler, der har mistet tilskudsretten efter § 36, stk. 2, og § 37.

Selvom skolerne har mistet deres tilskud, kan de generhverve tilskudsretten. Den pågældende skole skal da følge bestemmelserne om godkendelse til tilskud i § 3 ligesom nye skoler.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august 2014.

Bestemmelsens stk. 2-7 er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 53, stk. 2-4, og § 55, stk. 1-3, og indeholder overgangsbestemmelser.

Af stk. 2 fremgår, at skoler, godkendt til tilskud efter de hidtil gældende regler, bevarer deres godkendelse og de dertil knyttede rettigheder dog således, at godkendelsen overgår til at være en godkendelse til tilskud efter denne lovs bestemmelser. Viser det sig efterfølgende, at betingelserne i kapitel 2 ikke er opfyldt, anvendes sanktionerne i kapitel 11.

Af stk. 3 og 4 fremgår undtagelser for krav om skolekreds/repræsentantskab samt til bestyrelsens sammensætning for skoler, der er godkendt uden skolekred/repræsentantskab og/eller med en anden sammensætning af bestyrelsen. Det drejer sig om skoler, der er godkendt inden den 1. januar 1994, og som blev undtaget fra kravet om at have en skolekreds/repræsentantskab, som blev indført med lov nr. 510 af 30. juni 1993 for at sikre, at skolen har et bagland, der bidrager økonomisk til skolens oprettelse, og som står bag dens virksomhed, også økonomisk.

Stk. 5 sikrer, at de skoler, der er godkendt med mulighed for at udbyde undervisning og prøver efter lov om almen voksenuddannelse, kan fortsætte hermed. For folkehøjskoler udgik denne ret ved lov nr. 510 af 30. juni 1993, men retten blev bevaret for visse skoler.

Stk. 6 vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 blev præciseret, at en fri kostskole skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, men for skoler, som var godkendt uden elevværelser inden lovens ikrafttræden, var der i overgangsbestemmelsen en undtagelse fra kravet.

Stk. 7 vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 fremgår, at undervisningsministerens mulighed for at fravige kravet i højskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, om lange kurser, udgik. Der blev i overgangsbestemmelsen indsat en hjemmel om fravigelse af dette krav for skoler, som ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1994 havde fået dispensation herfor. Med denne lov opretholdes fravigelse af kravet om lange kurser for sådanne skoler.

Til nr. 1

Som konsekvens af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler, foreslås det, at titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Uanset den foreslåede ændring af lovens titel og at folkehøjskoler fremover foreslås reguleret af lov om folkehøjskoler, vil begrebet frie kostskoler som hidtil omfatte folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Til nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18, 19, 21, 22, 24, 26, 27, 28, 29, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, og 41.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler.

Til nr. 16 og 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om en særskilt lov m folkehøjskoler samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Til nr. 20

Med forslaget videreføres gældende ret for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 4, blev indsat i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med § 2, nr. 4, i lov nr. 271 af 27. marts 2012, der indebar, at vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler fremover alene skulle godkendes af ministeren ved institutionens oprettelse, sammenlægning og spaltning samt i tilfælde, hvor folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler bliver eller ophører med at være en kombineret institution. Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler. Forslaget indebærer, at bestemmelsen fremover alene omfatter efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Til nr. 23

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler. Med forslaget om konsekvensændring foreslås den gældende mulighed for, at undervisningsministeren kan godkende, at efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som folkehøjskole, kombineret institution, jf. bestemmelserne i den gældende § 12 b i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), videreført.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler og § 40, nr. 23. Forslaget er i overensstemmelse med den gældende § 13, stk. 2 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Til nr. 30

Med forslaget videreføres gældende ret for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 40, nr. 28, hvori den gældende § 21 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) foreslås ophævet. Da den gældende § 21, stk. 2-4, finder anvendelse for tilskud efter § 22, stk. 1, foreslås ophævelse af gældende § 22, stk. 2, og indsættelse af nyt stk. 2-4.

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler, samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler, samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en særskilt lov om folkehøjskoler, samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af lov om frie kostskoler, § 56. Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Om stk. 2 vedrørende konsekvensændringer i lov om udlændinge, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, bemærkes, at bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 44 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.