Hvidvaskloven § 77

Af bestemmelsen fremgår det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, eksempelvis at underretninger til SØIK fra grønlandske spiludbydere skal kunne affattes på grønlandsk.

Til bilag 1

Bilag 1 i den nugældende hvidvasklov oplister de aktiviteter, hvorefter en virksomhed eller person er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis aktiviteterne udøves erhvervsmæssigt.

Det foreslåede bilag 1 oplister de aktiviteter, hvorefter en virksomhed eller person er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis virksomheden eller personen erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte aktiviteter, og denne ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7. Bilag 1 viderefører bilag 1 i den nugældende hvidvasklov uden ændringer, dog foreslås det ikke videreført, at erhvervsmæssig fysisk pengetransport er oplistet i bilaget.

Det foreslåede bilag 1 gennemfører dele af artikel 3, nr. 2, litra a, i 4. hvidvaskdirektiv.

Bilag 1 er en sammenskrivning af bilag 1 og bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, der oplister pengeinstitut- og kreditinstitutvirksomhed dog med undtagelse af kreditoplysningsvirksomheder. Bilaget skal fortolkes i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.

Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler, der er nævnt i nr. 1, omfatter virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver denne aktivitet uden at skulle have tilladelse som pengeinstitut eller som sparevirksomhed. Der er tale om virksomheder, der ikke henvender sig til offentligheden. Indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler er indskud, hvor indskyderen har krav på et få sin fordring tilbagebetalt i sin helhed.

Det foreslås i nr. 2, at udlånsvirksomhed er omfattet. Udlånsvirksomhed omfatter blandt andet forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring og diskontering samt handelskreditter (inkl. forfaitering). Alle former for udlånsvirksomhed er omfattet. De underpunkter, der nævnes, er alene eksempler, der ikke indebærer nogen begrænsninger i de låneformer, der er omfattet. Udlånsvirksomhed omfatter både udlån til erhverv og til private. Formidling af lån er ikke omfattet.

Forbrugerkreditter, hvor der ydes kredit til forbrugere i form af faste eller variable lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning, er omfattet. Kreditter, der ydes til forbrugere i forbindelse med disses køb af varer og tjenesteydelser, f.eks. ved kontosalg, eller ved salg med ejendomsforbehold, er ligeledes omfattet.

Almindelige varekreditter fra sælger til køber i forbindelse med handel med varer og tjenesteydelser mellem erhvervsdrivende er ikke omfattet.

Factoring og diskontering er finansieringsformer, hvorved factorings- eller diskonteringsselskabet overtager kundens debitorfordringer til eje eller til sikkerhed til en nærmere aftalt kurs. Overtagelse aftales enten uden eller med regres til sælger i tilfælde af debitorernes manglende betalingsevne. Diskontering omfatter blandt andet såkaldt købekontraktsfinansiering, hvor udlånsselskabet overtager købekontrakten fra varesælger.

Forfaitering er en finansieringsform, som anvendes til finansiering af eksportører i grænseoverskridende handler med varer og tjenesteydelser (trade finance). Forfaiteringselskabet overtager eksportørens tilgodehavender. Forfaitering adskiller sig fra factoring ved at være en transaktionsbaseret operation, hvor forfaiteringselskabet overtager eksportørens debitorfordringer enkeltvis, mens factoring er en kundebaseret operation, hvor factoringselskabet overtager hele eller en væsentlig del af kundens samlede debitorfordringer.

Sikkerhedsstillelse og garantier er omfattet, hvis virksomheden udøves erhvervsmæssigt, som tilfældet er f.eks. med kautionsforsikringsselskab.

Det foreslås i nr. 3, at finansiel leasing er omfattet. Finansiel leasing defineres i bekendtgørelse nr. 281 af 2. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. som ændret ved bekendtgørelse nr. 707 af 1. juni 2016 om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., som en leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.

Der forstås derved de typer af leasingaftaler, hvor leasingtager bærer den finansielle risiko for leasingudstyrets kalkulerede restværdi ved leasingaftalens udløb. Leasingtager, forpligter sig til i leasingperioden at betale en leasingafgift, der indebærer, at leasingselskabets bagvedliggende lån afvikles inklusive selskabets marginal. Da udstyret typisk har en – om end begrænset – restværdi ved leasingaftalens udløb, indbygges det normalt i aftalen, at leasingtager på dette tidspunkt er forpligtet til på anfordring at anvise en køber af udstyret til den kalkulerede restværdi.

Operationel leasing står i modsætning til finansiel leasing og falder ikke ind under hvidvaskloven. Ved »operationel leasing« bærer leasingtager ikke risikoen for restværdien af udstyret ved leasingaftalens udløb. Udstyret har på dette tidspunkt typisk en ikke ubetydelig værdi, som er kalkuleret af leasingselskabet, og som ikke fremgår af leasingaftalen. Ved leasingaftalens udløb afleverer leasingtageren udstyret tilbage, og leasingselskabet bærer da risikoen for, at udstyret kan indbringe et beløb, der svarer til den kalkulerede restværdi. Operationel leasing anvendes typisk ved finansiering af personbiler (herunder »fleet management« aftaler, der omfatter leasing og administration af firmabiler tilhørende erhvervsvirksomheder) og ved fast ejendom.

Efter nr. 4 er udstedelse og administration af andre betalingsmidler omfattet i det omfang aktiviteten ikke er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Dette betyder, at f.eks. udstedelse af rejsechecks og bankveksler er omfattet. Oplistningen er alene eksempler og er derfor ikke udtømmende.

Sikkerhedsstillelse og garantier er omfattet efter nr. 5.

Transaktioner for egen eller kunders regning som nævnt i nr. 6 er omfattet i forbindelse med a) pengemarkedsinstrumenter, b) valutamarkedet, c) finansielle futures og optioner, d) valuta- og renteinstrumenter samt e) værdipapirer er omfattet.

Ved pengemarkedsinstrumenter forstås de instrumenter, som normalt omsættes på pengemarkedet, f.eks. skatkammerbeviser, der er kortfristede gældsbreve udstedt af staten.

Efter nr. 7 omfattes også medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. Omfattet er f.eks. medvirken til notering på et reguleret marked.

Nr. 8 omfatter rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder. Dette omfatter blandt andet notering og placering af aktier og aktierelaterede værdipapirer via regulerede markedspladser, private placeringer af unoterede aktier, større sekundære aktieplaceringer via regulerede markedspladser, samt rådgivning i forbindelse med gennemførelse af fusioner og virksomhedsoverdragelse. Denne form for virksomhed betegnes også ”merchant banking”.

Nr. 9 omfatter pengeformidlere (eller money brokers). Herved forstås virksomheder, der består i at formidle kontakt mellem virksomheder, der ønsker at låne penge, og virksomheder, der ønsker at udlåne penge. Pengemarkedet er en samlebetegnelse for de finansielle markeder for aktiver involveret i kortfristede lån/udlån med en løbetid på et år eller mindre.

Nr. 10 omfatter porteføljeadministration og -rådgivning om køb og salg af værdipapirer, som ikke kræver tilladelse som fondsmægler i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Nr. 11 angår opbevaring og forvaltning af værdipapirer. Forvaltning adskiller sig i denne sammenhæng fra »porteføljeadministration og rådgivning« ved, at forvaltning forudsætter et diskretionært mandat til at købe og sælge værdipapirer fra kunden uden dennes samtykke til den konkrete disposition.

Bankboksudlejning, som nævnt i nr. 12 er omfattet, fordi bokse kan anvendes til opbevaring af kontante midler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 8.

Til bilag 2

Bilag 2 angiver en ikke udtømmende liste over faktorer og typer af dokumentation, der potentielt indebærer en begrænset risiko. Bilag 2 gennemfører bilag 2 i 4. hvidvaskdirektiv. Bilaget er nyt.

Det fremgår af lovforslaget, at kundekendskabskravene kan gennemføres ud fra en risikovurdering jf. § 11, stk. 3. Af den foreslåede § 21 fremgår det, at virksomheder og personer kan gennemføre lempede kundekendskabsprocedurer i tilfælde, hvor der vurderes at være en begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Ved risikovurderingen kan virksomheder og personer tage de risikofaktorer, der fremgår af det forslåede bilag 2 i betragtning.

De opremsede faktorer og dokumentation angiver situationer, der potentielt kan medføre, at kundeforholdet er af begrænset risiko. Faktorerne kan derfor indgå som et element i risikovurderingen, men kan ikke medføre, at hele kundeforholdet anses som begrænset risiko, hvis der i øvrigt foreligger faktorer, der kan medføre en anden risikovurdering. Et eksempel herpå kan være en offentlig virksomhed, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være høj risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. I en sådan situation vil det ikke være tilstrækkeligt at anse kunden for en kunde med begrænset risiko uanset at offentlige virksomheder i henhold til bilaget anses som begrænset risiko.

Bilag 2 er en ikke udtømmende liste. Virksomheder og personer kan derfor inddrage andre begrænsede risikofaktorer alt efter virksomhedens eller personens produkter, kundetyper m.v.

Til bilag 3

Bilag 3 angiver en ikke udtømmende liste over faktorer og typer dokumentation, som kendetegner situationer, der potentielt indebærer en øget risiko. Bilag 3 gennemfører bilag 3 i 4. hvidvaskdirektiv. Bilaget er nyt.

Det fremgår lovforslaget, at kundekendskabskravene kan gennemføres ud fra en risikovurdering jf. § 11, stk. 3. I situationer med øget risiko fremgår det dog af den foreslåede § 17, stk. 1, at virksomheder og personer skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer i tilfælde, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Ved risikovurderingen skal virksomheder og personer tage de risikofaktorer, der fremgår af det forslåede bilag 3 i betragtning.

De oplistede faktorer og dokumentation angiver situationer, hvor der kan anses potentielt at være en øget risiko. Faktorerne skal derfor indgå som et element i risikovurderingen, og et kundeforhold kan blive betragtet som høj risiko, hvis en af de pågældende faktorer finder anvendelse, men andre faktorer kan medføre, at kundeforholdet ikke er øget risiko. Det er den samlede vurdering af alle risikofaktorer, der fastlægger risikoen i det enkelte kundeforhold.

Bilag 3 er en ikke udtømmende liste. Virksomheder og personer skal derfor inddrage andre risikofaktorer alt efter virksomhedens eller personens produkter, kundetyper m.v. jf. forslagets § 7. Listen skal yderligere sættes i relation virksomhedens eller personens produktudbud. F.eks. udbyder alene finansielle virksomheder et produkt som ”private banking”, som nævnt i nr. 2, litra a, men øvrige brancher kan også have denne form for kunder, der er kendetegnet ved, at deres forbrug adskiller sig væsentligt fra den typiske kunde.

---