Hvidvaskloven § 6a

§ 30 i den gældende hvidvasklov indeholder en bestemmelse om håndtering af falske penge.

Den foreslåede § 6 omhandler pligten til at tage falske sedler og mønter, som virksomheden eller personen ved eller har tilstrækkelig grund til at tro er falske, ud af omløb og overgive disse til politiet. Bestemmelsen viderefører § 30 i den gældende lov med visse indholdsmæssige ændringer i stk. 1, hvor der foretages en præcisering i 2. pkt. Der er endvidere indsat et nyt stk. 2 om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på sedler og mønter i euro. Der henvises til afsnit 3.3.3. i de almindelige bemærkninger.

Forordning 2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri som ændret ved forordning 2009/44/EF af 18. december 2008 indeholder i artikel 6, stk. 1, blandt andet en forpligtelse for kreditinstitutter samt andre udbydere af betalingstjenester for så vidt angår deres betalingsaktivitet samt alle andre økonomiske aktører, der deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder institutter, hvis aktivitet består i veksling af pengesedler og mønter i forskellig valuta, som f.eks. vekselkontorer, pengetransportvirksomheder og andre økonomiske aktører såsom handlende og kasinoer, der accessorisk håndterer og leverer pengesedler til offentligheden via bankernes pengeautomater (kontantautomater). Forpligtelsen består i, at de pågældende institutter m.v. inden for rammerne af disse accessoriske aktiviteter har pligt til at sikre, at eurosedler og euromønter, som de har modtaget, og som de har til hensigt at bringe i omløb igen, kontrolleres med henblik på ægthed, og til at påse, at falske eurosedler og euromønter afsløres. Institutterne m.v. skal straks overgive de omhandlede eurosedler eller euromønter til de kompetente nationale myndigheder.

Derudover indeholder forordningen i artikel 6, stk. 2, en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de pågældende institutter, der undlader at opfylde deres forpligtelser efter bestemmelsen, kan pålægges sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at pligten til straks at overgive formodede falske sedler og mønter til politiet ikke blot omfatter euro, der er reguleret i forordningerne, men også en hvilken som helst valuta, herunder også danske kroner. Det foreslås derfor i stk. 1, at virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta, har pligt til at tage alle sedler og mønter, som de ved eller har tilstrækkelig grund til at tro er falske, ud af omløb. Sedler og mønter, der er taget ud af omløb i overensstemmelse med 1. pkt., skal straks overgives til politiet

Overgivelse kan ske til enhver politikreds. Politiet sørger for at videresende til Rigspolitichefen med henblik på videre analyser.

Særligt i forhold til mønter, der ikke som sedler indeholder sikkerhedselementer, bemærkes det, at pengeinstitutterne, hvis der ikke er tilstrækkelig grund til at tro, at mønterne er falske, men hvor der er mistanke herom, kan indsende de pågældende mønter til Danmarks Nationalbank i henhold til gældende praksis herfor med henblik på en vurdering af mønternes ægthed. Danmarks Nationalbank vil herefter vurdere, hvorvidt mønterne bør overgives til politiet.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 6, stk. 1, 2. pkt., er virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, og den strafbare handling består i ikke straks at videregive sedler og mønter, der er taget ud af omløb, til politiet. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en valutavekslingsvirksomhed, der modtager en falsk seddel, men venter én måned med at overgive sedlen til politiet.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse på sedler og mønter i euro. Baggrunden herfor er, at forpligtelsen er fastsat i forordning 2001/1338/EF af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri som senere ændret ved Rådets forordning 2009/44/EF af 18. december 2008. Forordning 2001/1338/EF blev ved forordning 2001/1339/EF udvidet til også at omfatte medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, herunder Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.