LBK nr 807 af 21/06/2024
Erhvervsministeriet
Hvidvaskloven § 61
Erhvervsstyrelsen kan for virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17, fastsætte nærmere regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, og hvilke forhold anmeldere eller andre kan indsende og registrere elektronisk i styrelsens it-system ved at benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur, og om brugen af dette system.
Forarbejder til Hvidvaskloven § 61
RetsinformationDen foreslåede § 61 vedrører Spillemyndighedens pligt til at offentliggøre reaktioner. Bestemmelsen er ny. Der henvises til afsnit 3.13.3.1, 3.13.3.3 og afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen gennemfører artiklerne 59, stk. 1, og stk. 2, litra a, og artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det følger af stk. 1, at reaktioner givet efter § 58, stk. 1, og § 59 skal offentliggøres, jf. dog stk. 5. Dette gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, der offentliggøres som resumé, jf. dog stk. 5. Offentliggørelsen skal omfatte den juridiske eller fysiske persons navn. Hvis afgørelsen vedrører en fysisk person, kan offentliggørelse af den fysiske persons navn alene ske ved alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af de i stk. 2 nævnte bestemmelser.
Begrebet reaktioner omfatter alle de reaktioner, som Spillemyndigheden vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Offentliggørelsesmeddelelsen skal som minimum identificere den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art. Spillemyndigheden skal dog alene offentliggøre et resumé af beslutningen om at overgive en sag til politimæssig efterforskning, hvilket betyder, at beslutningen ikke skal offentliggøres i sin helhed.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler, anses for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8. Oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivning, som er strafsanktioneret, og oplysninger om, at fysiske personer er blevet politianmeldt, anses for oplysninger om strafbare forhold i henhold til persondatalovens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplysninger som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af persondatalovens regler. Det fremgår af Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. (betænkning nr. 1516/2010), at der kun i sjældne tilfælde bør indføres ordninger med systematisk offentliggørelse vedrørende fysiske personer af oplysninger omfattet af persondatalovens § 8. Sådanne sjældne tilfælde vil formentligt navnlig kunne tænkes at forekomme, hvor der er tale om fysiske personer, som driver erhvervsvirksomhed på samme marked og på samme vilkår som juridiske personer. Offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold eller mulige strafbare forhold på internettet kan ofte tænkes at forekomme i forbindelse med ordninger med systematisk offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Offentliggørelse på internettet anses for den mest vidtgående form for videregivelse af oplysninger, og det gælder i særdeleshed i forhold til fysiske personer, for hvem offentliggørelsen kan opleves som et indgreb i forhold til deres personlige integritet. Det er derfor særlig grund til at være tilbageholdende med offentliggørelse på internettet, og der skal meget tungtvejende hensyn til samfundsmæssige interesser til, før en sådan ordning kan komme på tale. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995) fastsætter blandt andet, at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse er nødvendig for at gennemføre artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv, i hvilken forbindelse det tillige vurderes, at den foreslåede bestemmelse ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse udgøre en fravigelse af Spillemyndighedens ubetingede tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17.
Det følger af stk. 2, at der uanset stk. 1, 3. pkt., alene kan ske offentliggørelse af afgørelser og beslutninger på Spillemyndighedens hjemmeside, der omfatter en fysisk persons navn, ved personens alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser af en række bestemmelser i lovforslaget. ”Alvorlige” skal forstås i overensstemmelse med den foreslåede § 71, stk. 2. Der skal derfor være tale om særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser, som f.eks. hvor der ikke er udført kundekendskabsprocedurer, som er et grundlæggende krav for opfyldelse af alle lovforslagets øvrige pligter, eller hvor oplysninger om kunder eller transaktioner ikke er opbevaret, hvilket er en forsætning for, at hvidvask og terrorfinansiering kan efterforskes. Endvidere vil bestemmelsen kunne være anvendelig, hvis der ved beløbsmæssigt særlig store transaktioner ikke er krævet og/eller opbevaret identitets- og kontroloplysninger.
Det følger af stk. 3, at indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til stk. 1, 1. pkt., for Landsskatteretten eller domstolene, skal dette fremgå af Spillemyndighedens offentliggørelse, og det efterfølgende resultat af Landsskatterettens eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Spillemyndighedens hjemmeside hurtigst muligt.
I forslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Spillemyndigheden skal offentliggøre en reaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele reaktionen. Spillemyndigheden orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.
Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler, anses for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til persondatalovens § 8. Oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivning, som er strafsanktioneret, og oplysninger om, at fysiske personer er blevet politianmeldt, anses for oplysninger om strafbare forhold i henhold til persondatalovens § 8. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplysninger som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse udgør således en fravigelse af persondatalovens regler. Det fremgår af Betænkning om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. (betænkning nr. 1516/2010), at der kun i sjældne tilfælde bør indføres ordninger med systematisk offentliggørelse vedrørende fysiske personer af oplysninger omfattet af persondatalovens § 8. Sådanne sjældne tilfælde vil formentligt navnlig kunne tænkes at forekomme, hvor der er tale om fysiske personer, som driver erhvervsvirksomhed på samme marked og på samme vilkår som juridiske personer. Offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold eller mulige strafbare forhold på internettet kan ofte tænkes at forekomme i forbindelse med ordninger med systematisk offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Offentliggørelse på internettet anses for den mest vidtgående form for videregivelse af oplysninger, og det gælder i særdeleshed i forhold til fysiske personer, for hvem offentliggørelsen kan opleves som et indgreb i forhold til deres personlige integritet. Det er derfor særlig grund til at være tilbageholdende med offentliggørelse på internettet, og der skal meget tungtvejende hensyn til samfundsmæssige interesser til, før en sådan ordning kan komme på tale. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995) fastsætter blandt andet, at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Det vurderes, at den foreslåede fravigelse er nødvendig for at gennemføre artiklerne 59, stk. 2, litra a, samt artikel 60 i 4. hvidvaskdirektiv, i hvilken forbindelse det tillige vurderes, at den foreslåede bestemmelse ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.
Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning kan der ikke ske offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen. Der skal derfor ved vurderingen af, om der skal ske offentliggørelse, foretages en afvejning af behovet for at offentliggøre en politianmeldelse over for de betænkeligheder, herunder af retssikkerhedsmæssig karakter, som offentliggørelsen kan give anledning til.
Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den politimyndighed, som sagen er oversendt til. Såfremt politiet indstiller, at der ikke sker offentliggørelse, må der ikke ske offentliggørelse. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.
Den offentliggjorte reaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 5. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af reaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.
Som hidtil indebærer offentliggørelse af en reaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Spillemyndighedens tavshedspligt i henhold til lovforslagets § 56. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Spillemyndigheden at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed reaktionen vedrører.
Spillemyndighedens beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Spillemyndighedens hjemmeside, jf. dog stk. 5.
Det følger af stk. 4, at har Spillemyndigheden overgivet en sag til politimæssig efterforskning, og er der afsagt fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 5. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomheder eller personers navn(e).
Offentliggørelse indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Spillemyndighedens tavshedspligt i henhold til lovforslagets § 62. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.
Det følger af stk. 5, at offentliggørelse efter stk. 1-4 ikke kan ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være truende for virksomhedens eksistens. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.
Fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, vil ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf.
Det følger af stk. 6, at er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 5, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-4, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning. Offentliggørelse skal dog alene finde sted, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne reaktioner aftager kraftigt hen over tid, og af administrative årsager. På denne baggrund foreslås en grænse på to år.
Det følger af stk. 7, 1. pkt., at i sager, hvor Spillemyndigheden har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Spillemyndigheden efter anmodning fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Det følger af stk. 7, 2. pkt., at den fysiske eller juridiske person skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Spillemyndigheden samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Da det ikke er givet, at den juridiske eller fysiske person, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der kun ske offentliggørelse efter anmodning. Ligeledes er det den juridiske eller fysiske person selv, som skal sende Spillemyndigheden en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller den frifindende dom, idet Spillemyndigheden ikke nødvendigvis vil være i besiddelse heraf.
Spillemyndigheden skal offentliggøre, at sagen er sluttet uden tiltale, at sagen er sluttet ved tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Spillemyndighedens offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det sted på Spillemyndighedens hjemmeside, hvor Spillemyndighedens tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal fremgå tydeligt af Spillemyndighedens hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en ankeinstans.
Efter stk. 7, 3. pkt., skal det fremgå af offentliggørelsen, hvis påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke er endelig.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er påklaget til den overordnende anklagemyndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dommen er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 7, 4. pkt., at modtager Spillemyndigheden dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal Spillemyndigheden fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Spillemyndighedens hjemmeside.
I de tilfælde, hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Spillemyndigheden om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i henhold til 1. pkt., men ønsker Spillemyndighedens offentliggørelse af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen, slettet fra Spillemyndighedens hjemmeside, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til Spillemyndigheden. Spillemyndigheden vil herefter efter 4. pkt. slette offentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning m.v. fra Spillemyndighedens hjemmeside.
Spillemyndigheden modtager ikke nødvendigvis oplysninger om og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Spillemyndighedens forpligtelse til at fjerne oplysninger om en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Spillemyndigheden modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende, hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentation, og Spillemyndighedens forpligtelse til at slette oplysninger om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning indtræder således, uanset om den fornødne dokumentation modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklagemyndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dommen er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggørelsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved frifindende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis ankefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.