Hvidvaskloven § 52

§ 32, stk. 3, 4 og 6, i den gældende hvidvasklov indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger Erhvervsstyrelsen har krav på som led i sin tilsynsforpligtelse.

Den foreslåede § 52 omhandler Erhvervsstyrelsens adgang til oplysninger, som er nødvendige for styrelsens virksomhed. Forslaget viderefører § 32, stk. 3, 4 og 6, i den gældende hvidvasklov med visse indholdsmæssige ændringer, da 1. pengeoverførselsforordning ikke længere fremgår af bestemmelsen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 48, stk. 1 og 2, i 4. hvidvaskdirektiv. Det bemærkes, at artikel 48, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv kræver, at de kompetente myndigheder blandt andet for så vidt angår vekselkontorer som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 19, har udvidede kontrolbeføjelser i forbindelse med sit tilsyn.

Erhvervsstyrelsen har i dag mulighed for at foretage kontrolbesøg uden forudgående retskendelse eller varsling ikke kun hos vekselkontorer som nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 19, men også hos virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18, hvis formålet tilsiger det. Muligheden for kontrolbesøg uden forudgående retskendelse eller varsling i forhold til virksomheder og personer omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18, går videre end artikel 48, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, men hensynet til at sikre et effektivt hvidvasktilsyn og forebygge økonomisk kriminalitet er imidlertid så tungtvejende, at det er fundet hensigtsmæssigt at videreføre denne mulighed. Det skyldes, at det er Erhvervsstyrelsens erfaring, at der i konkrete tilfælde forinden varslede kontrolbesøg er sket fabrikation af den dokumentation, der indhentes fra kunderne hos virksomhederne, ligesom der har været formodning om, at dokumentation har været bortskaffet inden et varslet kontrolbesøg, således at styrelsen ikke har haft mulighed for at gennemse dette under det varslede kontrolbesøg.

Det foreslås i stk. 1, at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 15-19 skal give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for styrelsens virksomhed.

Forslaget er en videreførelse af § 32, stk. 3, i den gældende hvidvasklov.

Undlader en virksomhed eller person at give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet, kan Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge virksomheden eller personen tvangsbøder, jf. § 73 i forslaget.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 52, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-19, og den strafbare handling består i ikke at give Erhvervsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en valutavekslingsvirksomhed, der ikke vil udlevere virksomhedens procedurer for kundekendskabsprocedurer.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kan få adgang til virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, og, hvis formålet tilsiger det, virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 15-18 med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved kontrolbesøg.

Forslaget svarer til § 32, stk. 4, i den gældende hvidvasklov.

Bestemmelsen gennemfører artikel 48, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, der kræver, at de kompetente myndigheder har udvidede kontrolbeføjelser blandt andet i forbindelse med tilsynet med personer og virksomheder, der udøver virksomhed med valutaveksling.

Der er derfor i den foreslåede bestemmelse fastsat adgang for Erhvervsstyrelsen til at foretage kontrolbesøg uden forudgående varsling hos virksomheder og personer, der i henhold til § 1, stk. 1, nr. 19, erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling.

Erhvervsstyrelsen bibeholder med bestemmelsen sine nuværende desuden udvidede beføjelser, for så vidt angår kontrolbesøg hos de i lovens § 1, stk. 1, nr. 15-18, nævnte virksomheder og personer, herunder statsautoriserede og godkendte revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven, ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, skatterådgivere og eksterne bogholdere m.v. samt udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, herunder blandt andet selskabsfabrikanter og kontorhoteller.

Erhvervsstyrelsen har således fortsat mulighed for at foretage kontrolbesøg, uden forudgående varsling, hos de pågældende virksomheder og personer, hvis formålet med tilsynsbesøget tilsiger det. Denne hjemmel anvendes alene af Erhvervsstyrelsen i tilfælde, hvor det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at formålet med kontrolbesøget ville blive forspildt, hvis kontrolbesøget blev varslet. Udgangspunktet er således fortsat, at tilsynsbesøg hos de i § 1, stk. 1, nr. 15-18, nævnte virksomheder og personer skal varsles på forhånd, i det omfang det er muligt.

I tilfælde, hvor det efter Erhvervsstyrelsens konkrete vurdering anses for nødvendigt at foretage kontrolbesøg uden forudgående varsling, vil kontrolbesøget blive foretaget i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dette indebærer, at kontrolbesøget skal foretages under iagttagelse af almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder eksempelvis forbuddet mod selvinkriminering, jf. § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, hvilket betyder, at en person, der er anklaget for et strafbart forhold, har ret til ikke at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og til ikke at blive tvunget til at medvirke til at opklare det påståede strafbare forhold.

En forudsætning for at anvende hjemlen til uanmeldte kontrolbesøg er desuden, at Erhvervsstyrelsen ikke har en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, idet sagen i sådanne tilfælde, skal behandles efter retsplejelovens regler om strafferetspleje. Sagen vil i sådanne tilfælde således skulle behandles af politiet.