Hvidvaskloven § 44

§ 34, stk. 7, i den gældende hvidvasklov indeholder hjemmel til Finanstilsynet til at påbyde de virksomheder og personer, som er omfattet af Finanstilsynets tilsyn i henhold til hvidvaskloven, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af hvidvaskloven m.v.

Den foreslåede § 44 omhandler Finanstilsynets mulighed for at udstede påbud. Finanstilsynet kan inden for en af Finanstilsynet fastsat frist påbyde virksomheder og personer, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13, at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i denne lov, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Bestemmelsen viderefører § 34, stk. 7, i den gældende hvidvasklov med sproglige ændringer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 59, stk. 1 og stk. 2, litra b og d, i 4. hvidvaskdirektiv.

Et påbud anvendes i de situationer, hvor Finanstilsynet påbyder en bestemt adfærd eller handling fremover. Det kan både skyldes, at en virksomhed eller person handler i strid med loven, eller at en virksomhed eller person undlader at handle, hvor handling er påkrævet efter loven.

Der kan ikke udstedes påbud for enhver overtrædelse af lovgivningen. Som udgangspunkt skal påbudsmuligheden anvendes i forbindelse med virksomheders og personers overtrædelse af kravene, når overtrædelserne er alvorlige, gentagne, systematiske eller en kombination heraf.

Derudover skal der som udgangspunkt alene anvendes påbud i forbindelse med overtrædelser af kapitel 2 om risikovurdering og risikostyring, kapitel 3 om kundekendskabsprocedurer og kapitel 5 om undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt. Påbud kan dog i begrænset omfang anvendes i andre situationer, hvis der er tale om særligt grove, gentagne eller systematiske overtrædelser af denne lov m.v.

Finanstilsynet vil yderligere efter bestemmelsen kunne udstede et midlertidigt forbud om, at personer i den daglige ledelse i en virksomhed eller andre fysiske personer, der holdes ansvarlige for overtrædelsen, varetager ledelsen af opgaver i relation til opfyldelse af kravene i lovforslaget. Personen kan derfor uanset et midlertidigt forbud stadig varetage andre ledelsesmæssige opgaver. Udover den daglige ledelse kan der yderligere udstedes et midlertidigt forbud om, at personen med fuldmagt i henhold til § 7, stk. 2, varetager disse opgaver. Det, at forbuddet er midlertidigt, betyder, at det skal udstedes for en kortere periode, hvor det er nødvendigt at fjerne den pågældende personen i en kortere periode f.eks. for at forhindre hvidvask eller terrorfinansiering. I tilfælde, hvor et midlertidigt forbud ikke er tilstrækkeligt, men der er behov for f.eks. at afsætte en direktør, vil der som udgangspunkt ikke skulle udstedes et påbud om midlertidigt forbud efter dette lovforslag. For så vidt angår filialer, agenter og distributører, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 9, vil der også kunne udstedes et midlertidigt forbud om, at personer i den daglige ledelse i filialer, agenter og distributører, der holdes ansvarlige for overtrædelsen, varetager ledelsen af opgaver i relation til opfyldelse af kravene i lovforslaget. For definition af daglig ledelse henvises til bemærkningerne til forslaget til § 2, nr. 1.

Efter forslagets § 72 kan undladelse af at efterkomme påbuddet straffes med bøde.

I de situationer, hvor et lovbrud ikke længere eksisterer, kan påbud ikke anvendes som tilsynsreaktion, da der ikke fremadrettet er noget at rette op på. I stedet for kan der gives en påtale, som anses for en variant af påbud, der således anvendes i de situationer, hvor der er konstateret en ikke længere bestående lovovertrædelse. Det bemærkes dog, at ved grovere eller gentagne lovovertrædelser vil der i stedet ske politianmeldelse.

Ved ukomplicerede og ikke væsentlige overtrædelser af formalia, og hvor virksomheden eller personen i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse erkender, at der er begået en fejl, kan Finanstilsynet som et alternativ til påbud vælge at indgå en mundtlig aftale med virksomheden eller personen om en straksforbedring. Med begrebet straksforbedring forstås, at virksomheden eller personen indvilliger i straks at rette op på forholdet i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud herom, og straksforbedring anvendes, hvor det vurderes, at et påbud vil fremstå unødigt formalistisk.

Finanstilsynets frist fastsættes ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag henset til overtrædelsens karakter. En alvorlig overtrædelse vil f.eks. kunne medføre, at fristen for efterlevelse af påbuddet er kortere end ved mindre alvorlige overtrædelser.