LBK nr 807 af 21/06/2024
Erhvervsministeriet
Hvidvaskloven § 39
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, finder ikke anvendelse på pengeoverførsler inden for Danmark eller til og fra Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, når
-
beløbet ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 1.000 euro,
-
modtagerens betalingsformidler er omfattet af denne lov eller tilsvarende regler for Færøerne eller Grønland og
-
modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et entydigt referencenummer kan finde frem til den juridiske eller fysiske person, som betalingsmodtageren har aftale med om levering af varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2. De regler, der gælder for pengeoverførsler inden for Danmark ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, finder tilsvarende anvendelse ved pengeoverførsler til eller fra Færøerne og Grønland.
Forarbejder til Hvidvaskloven § 39
Retsinformation§ 16 i den gældende hvidvasklov henviser til, at reglerne for, hvilke oplysninger der skal medsendes ved pengeoverførsler, reguleres i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2006/1781/EF om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Derudover fastsættes det, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2006/1781/EF under visse betingelser ikke finder anvendelse på pengeoverførsler inden for eller mellem Danmark, Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser.
Forslaget til bestemmelsen viderefører § 16 i den gældende hvidvasklov med sproglige ændringer, dog således at den undtagelse i § 16, som vedrører pengeoverførsler til organisationer med et almennyttigt formål, ikke foreslås videreført, da dette ikke er en mulighed efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (2. pengeoverførselsforordning).
Forslaget til § 39 regulerer, hvornår 2. pengeoverførselsforordning ikke finder anvendelse.
Bestemmelsen udnytter muligheden i 2. pengeoverførselsforordning til at fastsætte undtagelser til forordningen i national ret.
Det foreslås i stk. 1 at udnytte 2. pengeoverførselsforordnings mulighed i artikel 2, stk. 5, for at undtage nationale pengeoverførsler. Det foreslås, at forordningens regler om pengeoverførsler ikke finder anvendelse ved pengeoverførsler inden for Danmark eller til og fra Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, når tre betingelser er opfyldt. Det er ikke hensigten med forslaget at fastsætte regler for modtagers eller afsenders betalingsformidler, hvis denne er placeret på Færøerne eller i Grønland. Undtagelsens anvendelsesområde er derfor alene modtagers eller afsenders betalingsformidler, der er placeret i Danmark. Det vil sige pengeoverførsler, der afsendes fra eller modtages i Danmark.
Ifølge forslaget til stk. 1 finder 2. pengeoverførselsforordning ikke anvendelse på pengeoverførsler inden for Danmark eller til og fra Færøerne og Grønland i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, hvis betingelserne i forslaget til § 39, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, som den første betingelse for, at 2. pengeoverførselsforordning ikke finder anvendelse, at beløbet ikke må overstige et beløb, der modsvarer værdien af 1.000 euro. Undtagelsesmuligheden er ifølge artikel 2, stk. 5, i 2. pengeoverførselsforordning betinget af, at den person eller virksomhed, der formidler betalingen, er omfattet af kravene i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i forlængelse heraf i stk. 1, nr. 2, at betalingsformidleren, for at undtagelsen finder anvendelse, skal være omfattet af dette lovforslag eller tilsvarende regler for Færøerne eller Grønland. Er den person, der formidler en betaling, omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, vil betingelsen i forordningen dermed være opfyldt. Eksempelvis er Post Danmark, der varetager visse giroindbetalinger i Danmark, omfattet af hvidvaskloven.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at det derudover er en betingelse, at modtagerens betalingsformidler ved hjælp af et entydigt referencenummer kan finde frem til den juridiske eller fysiske person, som betalingsmodtageren har aftale med om levering af varer eller tjenesteydelser. Det er derfor et krav, at betalingsmodtageren og betaleren har indgået en aftale, der ved hjælp af oplysninger fra betalingsmodtageren gør det muligt at finde frem til betaleren. Inden en vare eller tjenesteydelse leveres, vil der derfor skulle foreligge en aftale mellem den, der betaler ydelsen (kunden), og den, der modtager betalingen (leverandøren). Ved et entydigt referencenummer forstås en kombination af bogstaver, tal eller symboler, der er fastlagt af betalingsformidleren i overensstemmelse med protokollerne for de betalings- og afviklingssystemer eller meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage pengeoverførslen, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaleren og betalingsmodtageren.
Giroindbetalingssystemet i Danmark giver mulighed for, at en person kan betale en anden persons regninger. Forslaget indebærer, at den mulighed stadig kan opretholdes.
Det foreslås i stk. 2, at de regler, der gælder for pengeoverførsler inden for Danmark, finder tilsvarende anvendelse ved pengeoverførsler til eller fra Færøerne og Grønland.
Det fastsættes således, at de regler, der gælder for betalingsformidlere i Danmark ved pengeoverførsler inden for Danmark i medfør af 2. pengeoverførselsforordning, finder tilsvarende anvendelse for betalingsformidlere i Danmark, der sender pengeoverførsler til eller modtager pengeoverførsler fra Færøerne og Grønland. Regler for betalingsformidlere i de pågældende lande er gennemført for så vidt angår Færøerne ved bekendtgørelse af lov nr. 80 af 4. februar 2011 for Færøerne om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og for så vidt angår Grønland ved lov nr. 399 af 21. april 2010 for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. Som nævnt under stk. 1 regulerer bestemmelsen ikke forhold i Grønland eller på Færøerne, men alene modtagers eller afsenders betalingsformidler, der er placeret i Danmark.
Det betyder eksempelvis, at kravet i artikel 4, stk. 1 og 2, i 2. pengeoverførselsforordning om, at en pengeoverførsel skal ledsages af fuldstændige oplysninger om henholdsvis betaler og betalingsmodtager, ikke gælder, når betalers betalingsformidler befinder sig i Danmark, og modtagers betalingsformidler befinder sig på Færøerne eller i Grønland, og pengeoverførslen ledsages af betalers kontonummer eller en entydig identifikator, der gør det muligt at spore transaktionen tilbage til betaler. Hvis modtagers betalingsformidler anmoder herom, skal betalers betalingsformidler dog stille de fuldstændige oplysninger om betaler og betalingsmodtager til rådighed for modtagers betalingsformidler inden for tre arbejdsdage efter, at anmodningen er modtaget.
Det betyder eksempelvis også, at når en betalingsformidler i Danmark modtager en pengeoverførsel fra Færøerne eller Grønland, skal den danske betalingsformidler konstatere, om felterne vedrørende oplysninger om betaler og betalingsmodtager i det meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem, der anvendes til en pengeoverførsel, er udfyldt med karakterer eller input, der er tilladt ifølge reglerne i det pågældende meddelelses- eller betalings- og afviklingssystem. En betalingsformidler i Danmark skal ved modtagelse af pengeoverførsler fra Færøerne eller Grønland have effektive procedurer til at konstatere, hvorvidt der mangler de oplysninger, som kræves efter artikel 5, dvs. kontonummer eller anden entydig identifikator.
Europa-Kommissionen har ved gennemførselsafgørelse 2012/43/EU af 25. januar 2012 godkendt, at Danmark kan indgå en aftale med Færøerne og Grønland om, at pengeoverførsler mellem Danmark og Færøerne og mellem Danmark og Grønland kan sidestilles med pengeoverførsler inden for EU/EØS-området.