Hvidvaskloven § 38b

§ 27 i den gældende hvidvasklov indeholder krav om tavshedspligt og udveksling af tavshedsbelagte oplysninger. I spillelovgivningen er der for udbydere af spil omfattet af gældende hvidvaskbestemmelser fastsat tilsvarende bestemmelser i § 33 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 52 i bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer.

Den foreslåede § 38 omhandler tavshedspligt i forbindelse med undersøgelser og underretninger, og hvornår virksomheder og personer kan udveksle sådanne oplysninger uden at bryde tavshedspligten. Bestemmelsen viderefører § 27 med indholdsmæssige og sproglige ændringer. Det fastsættes som noget nyt i forslaget til § 38, at der kan videregives oplysninger til retshåndhævelsesformål, samt at der kan videregives oplysninger til filialer og majoritetsejede datterselskaber beliggende i tredjelande, forudsat at disse filialer og majoritetsejede datterselskaber fuldt ud overholder koncernenes politikker og procedurer, herunder procedurer for udveksling af oplysninger i koncernen, og at koncernens politikker og procedurer opfylder kravene i 4. hvidvaskdirektiv. For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem advokater, revisorer, revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven, og virksomheder og personer, der leverer lignende ydelser, ændres kravene til, hvornår disse kan udveksle oplysninger. Hvor der i den gældende hvidvasklov alene er krav om, at personerne skal udøve deres virksomhed inden for samme juridiske enhed eller netværk, stilles der med lovforslaget krav om, at de skal have fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Endvidere ændres kravet om, under hvilke betingelser øvrige virksomheder og personer, bortset fra enkelte brancher, kan udveksle sådanne oplysninger. Der henvises til afsnit 3.11.3 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 39 i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i stk. 1, at virksomheder og personer, der er omfattet af loven, ledelse og ansatte i disse virksomheder, og personer samt revisorer og andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter lovforslagets § 26, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter forslaget til § 25.

Den foreslåede bestemmelse er ikke tidsbegrænset. Dette medfører, at uanset om en underretning ikke medfører, at en kunde sigtes for et kriminelt forhold, og den forpligtede har viden herom, jf. lovforslagets § 29, kan kunden ikke informeres om, at der er foretaget en tidligere underretning vedrørende kunden.

Revisorer er i bestemmelsen nævnt som et eksempel på andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden.

Tavshedspligten omfatter oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, oplysninger om, at det overvejes, hvorvidt en sådan underretning skal gives, og oplysninger om, at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. § 25.

Tavshedspligten omfatter kun disse oplysninger. Hvis en virksomhed får mistanke om, at en ansat i en anden virksomhed hvidvasker udbytte fra f.eks. underslæb eller mandatsvig over for virksomheden, er bestemmelserne ikke til hinder for, at den førstnævnte virksomhed kan oplyse den sidstnævnte virksomhed om mistanken om underslæb eller mandatsvig. Dette kan ske som led i almindelig kriminalitetsforebyggelse. Den førstnævnte virksomhed vil derimod ikke kunne oplyse den sidstnævnte virksomhed om, at der er givet underretning efter forslagets § 26. Virksomhederne skal dog i forbindelse med underretningen fortsat overholde de tavshedspligtsbestemmelser, der gælder efter anden lovgivning, f.eks. lov om finansiel virksomhed.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. forslaget til § 71, stk. 1, 2. pkt. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 38, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 26, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en person, der oplyser en kunde om, at der er sket underretning til SØIK om en transaktion foretaget af kunden.

Det foreslås i stk. 2, at oplysninger om, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, kan efter anmodning videregives til de myndigheder og organisationer, der påser denne lovs overholdelse, eller til retshåndhævelsesformål. Det er Advokatrådet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Finanstilsynet, der påser lovens overholdelse. Advokatrådet er bestyrelsen for Advokatsamfundet. Bestemmelsen skal derfor fortolkes således, at videregivelse af oplysninger også kan ske til Advokatsamfundet. Bestemmelsen svarer til artikel 39, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det forudsættes i forbindelse med stk. 2, at myndigheden eller organisationen har anmodet den forpligtede enhed om oplysningerne. Dette kan dog ske på baggrund af en henvendelse fra den forpligtede enhed. Den foreslåede bestemmelse medfører derfor ikke en generel informationspligt til tilsynsmyndigheden eller organisationen. Tilsynsmyndigheder og organisationer skal på samme måde alene indhente oplysninger fra de forpligtede enheder til brug for deres tilsynsvirksomhed.

Der kan yderligere i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv videregives oplysninger til retshåndhævelsesformål. Retshåndhævelsesformål omfatter forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser og desuden beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed.

Det foreslås i stk. 3, at oplysninger om, at der er givet underretning efter forslaget til § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter forslaget til § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder i koncerner omfattet af forslaget til § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19, samt med andre virksomheder i koncernen med hjemsted eller som er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land. Ved koncern forstås en gruppe virksomheder, som består af en modervirksomhed, dens dattervirksomheder og de enheder, hvori modervirksomheden eller dens dattervirksomheder besidder en kapitalinteresse, samt virksomheder, der er forbundet på en måde som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer. Adgangen til videregivelse inden for koncerner efter denne bestemmelse er begrænset til finansielle virksomheder og valutavekslingsvirksomheder. Ved lignende virksomheder forstås virksomheder i samme koncern etableret inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

For øvrige virksomheders adgang til at udveksle oplysninger inden for koncerner henvises til det foreslåede stk. 5.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 32, hvorefter der i koncerner er pligt til at udveksle oplysninger.

Det foreslås i stk. 4, at virksomheder omfattet af forslaget til stk. 3 kan videregive oplysninger om, at der er givet underretning efter forslaget til § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter forslaget til § 25, stk. 1, til filialer og majoritetsejede datterselskaber beliggende i tredjelande, forudsat at disse filialer og majoritetsejede datterselskaber overholder koncernernes politikker og procedurer, herunder procedurer for udveksling af oplysninger i koncernen, og at koncernens politikker og procedurer opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Der er alene adgang til at udveksle oplysninger med sådanne virksomheder, hvis disse fuldt ud overholder koncernens politikker og procedurer, herunder procedurer for udveksling af oplysninger i koncernen. Det er et krav, at koncernens politikker og procedurer opfylder kravene i 4. hvidvaskdirektiv.

Med hensyn til kravene til koncernens politikker og procedurer henvises til de foreslåede §§ 8 og 9. I forhold til hvordan en virksomhed skal sikre sig, at filialen eller det majoritetsejede datterselskab fuldt ud overholder politikker og procedurer, henvises til forslaget til § 9, stk. 2. Det er alene koncernens politikker og procedurer, der er fastsat for at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme, databeskyttelse og om udveksling af oplysninger inden for koncernen, som filialer eller det majoritetsejede datterselskab skal overholde. Det er ikke et krav for udveksling efter denne bestemmelse, at øvrige politikker og procedurer fuldt ud overholdes, som f.eks. en lønpolitik.

De foreslåede stk. 3 og 4 gennemfører artikel 39, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 32, hvorefter der i koncerner er pligt til at udveksle oplysninger.

Det foreslås i stk. 5, at oplysninger om, at der er givet underretning efter forslaget til § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter forslaget til § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af forslaget til § 1, stk. 1, nr. 14-15, og 17, samt lignende virksomheder, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land eller i et tredjeland, der opfylder kravene i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, har fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Der gives dermed mulighed for med den foreslåede bestemmelse at udveksle oplysninger underlagt tavshedspligten i stk. 1 mellem forskellige virksomheder omfattet af hvidvaskloven i samme gruppe. Stk. 5 gennemfører artikel 39, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv.

Oplysninger kan efter det foreslåede videregives mellem advokater, revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven samt virksomheder, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de tidligere nævnte virksomhedsgrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere.

For at der kan ske udveksling af oplysningerne, skal virksomhederne levere deres ydelser inden for samme juridiske enhed eller organisatoriske struktur. Det vil sige både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, skal have fælles ejerskab, fælles ledelse eller fælles kontrol med overholdelse af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Der kan derfor ikke ske udveksling efter den foreslåede bestemmelse mellem f.eks. to advokater, hvis disse ikke tilhører samme juridiske enhed eller organisatoriske struktur. Kravet om, at personerne udøver deres virksomhed inden for samme juridiske enhed eller organisatoriske struktur, indebærer ikke, at personerne skal være arbejdstagere i samme juridiske enhed eller organisatoriske struktur. I overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv kræver bestemmelsen således ikke, at der foreligger et ansættelsesforhold.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forhold til ejendomsmæglere, ejendomsmæglervirksomheder eller virksomheder, der leverer lignende ydelser.

Der kan efter det foreslåede udveksles oplysninger med både virksomheder inden for og uden for den Europæiske Union. For at der kan ske udveksling med virksomheder beliggende i et land uden for den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i landet som minimum være på samme niveau som i 4. hvidvaskdirektiv.

Bestemmelsen supplerer bestemmelserne i persondataloven. Dette indebærer, at der kun må videregives oplysninger i henhold til bestemmelsen, hvis videregivelsen er i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser.

Det foreslås i stk. 6, at oplysninger om, at der er givet underretning efter forslaget til § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter forslaget til § 25, stk. 1, kan videregives mellem virksomheder og personer omfattet af forslaget til § 1, stk. 1, nr. 1-15, 17 og 19, når tre betingelser er opfyldt. Bestemmelsen giver virksomheder og personer omfattet af loven mulighed for udveksling af oplysninger om underretninger m.v. mellem virksomheder og personer omfattet af loven, der ikke tilhører samme gruppe, koncern m.v. I henhold til forslaget til stk. 6 kan oplysningerne udveksles mellem de virksomheder og personer, der er omfattet af bestemmelsen, hvis samtlige betingelser i bestemmelsen er opfyldt. Stk. 6 gennemfører artikel 39, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv.

Den første betingelse i henhold til forslaget til stk. 6, nr. 1, er, at oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion. Det er herefter et krav, at kunden er kunde hos både modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en transaktion, som både involverer modtageren og afsenderen. Den foreslåede bestemmelse finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunden er kunde ved to virksomheder eller personer. Transaktionen skal også involvere begge parter, det vil sige f.eks. ved en overførsel af midler.

Den anden betingelse i henhold til forslaget til stk. 6, nr. 2, er, at modtageren af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i 4. hvidvaskdirektiv. Afsenderen skal, inden oplysninger videregives, kontrollere, om modtageren er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i 4. hvidvaskdirektiv. Kravet vil være opfyldt, hvis modtageren er etableret i et EU- eller EØS-land. Er modtageren etableret uden for et EU-eller EØS-land, kan oplysninger om, hvorvidt kravene er opfyldt, findes i f.eks. FATF’s evalueringsrapporter.

Den tredje betingelse i henhold til forslaget til stk. 6, nr. 3, er, at modtager og afsender er underlagt forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.

Der kan efter det foreslåede udveksles oplysninger med både virksomheder inden for og uden for den Europæiske Union. For udveksling med virksomheder beliggende i et land uden for den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal kravene til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i landet som minimum være på samme niveau som i 4. hvidvaskdirektiv.

Alle virksomheder og personer omfattet af loven kan udveksle oplysninger efter den foreslåede bestemmelse undtagen udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, udbydere af spil, Danmarks Nationalbank, ejendomsmæglere, ejendomsmæglervirksomheder og virksomheder, der leverer samme ydelser som ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder.

Bestemmelsen supplerer bestemmelserne i persondataloven. Dette indebærer, at der kun må videregives oplysninger i henhold til bestemmelsen, hvis videregivelsen er i overensstemmelse med persondatalovens bestemmelser. Dette gælder dog ikke finansielle virksomheder, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Her skal videregivelsen være berettiget i medfør af de særlige regler på det finansielle område.

Det foreslås i stk. 7, at stk. 5 og 6 ikke finder anvendelse på virksomheder og personer omfattet af forslaget til § 1, stk. 1, nr. 17, der leverer samme ydelser som ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder, hvilket er i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv. Ejendomsmæglere eller ejendomsmæglervirksomheder kan derfor alene videregive oplysninger i henhold til den foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 8, at tavshedspligten i stk. 1 ikke er til hinder for, at advokater, revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed. Bestemmelsen omfatter alene de virksomheder og personer, der er opregnet i bestemmelsen og omfatter derfor f.eks. ikke pengeinstitutter. Advokater, revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere kan derfor, i forbindelse med at de fraråder deres klient at udøve ulovlig virksomhed, oplyse om, at der er givet underretning efter forslaget til § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter forslaget til § 25, stk. 1.

For så vidt angår øvrige virksomheder og personer kan disse fraråde deres kunder at begå strafbare forhold, hvis det vurderes at kunne ske, uden at kunden bliver klar over, at underretning om hvidvask eller finansiering af terrorisme indgives eller vil blive indgivet. Stk. 7 gennemfører artikel 39, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.