LBK nr 807 af 21/06/2024
Erhvervsministeriet
Hvidvaskloven § 37
De underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af § 26, stk. 1 og 2, og ved standsning af transaktioner i medfør af § 26, stk. 3, 4 og 6, påfører ikke virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed kan ikke anses som et brud på en tavshedspligt.
Forarbejder til Hvidvaskloven § 37
RetsinformationDet følger af § 26 i den gældende hvidvasklov, at de underretninger og oplysninger, som de omfattede virksomheder og personer giver til SØIK, herunder også de transaktioner de pågældende måtte standse i god tro, ikke påfører virksomheden eller personen nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed anses således ikke som et brud på virksomhedens eller personens tavshedspligt. I spillelovgivningen er udbydere af spil omfattet af gældende hvidvaskbestemmelser og lignende bestemmelser fastsat i henholdsvis § 32 i bekendtgørelsen om onlinekasino og § 51 i bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer.
Den foreslåede bestemmelse omhandler tavshedspligt og ansvar og viderefører § 26 med redaktionelle ændringer.
Forslaget gennemfører artikel 37 i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i § 37, at de underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer omfattet af denne lov giver i god tro i medfør af § 26, stk. 1 og 2, og standsning af transaktioner i medfør af § 26, stk. 3 og 4, ikke påfører virksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form for ansvar. Yderligere anses videregivelse af oplysninger i forbindelse med underretninger ikke som et brud på en eventuel tavshedspligt.
Den foreslåede bestemmelse fastslår dermed, at personen eller virksomheden, herunder dens ansatte og ledelse, ikke påføres nogen form for ansvar hverken civilretligt eller strafferetligt. Tavshedspligt skal i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv forstås som enhver form for tavshedspligt, jf. 4. hvidvaskdirektiv, der nævner kontrakt, lov eller administrative bestemmelser.
Det er et krav, at virksomheden eller personen skal være i god tro. Bestemmelsen kan derfor ikke udnyttes til f.eks. at standse transaktioner, hvor den, der standser transaktionen, er vidende om, at der ikke foreligger et forhold, der er omfattet af underretningspligten.
Henvisningen til § 26, stk. 2, hvorefter medlemmer af Advokatsamfundet kan underrette sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en konkret vurdering omgående videregiver underretningen, medfører, at fritagelsen for ansvar også dækker underretningen til Advokatsamfundet. På samme måde er Advokatsamfundet også fritaget for ansvar i de tilfælde, hvor Advokatsamfundet underretter SØIK på vegne af et medlem.
Fritagelsen gælder, uanset at den underrettende ikke har et kendskab til den underliggende kriminelle aktivitet, og uanset om det efterfølgende har vist sig, at der faktisk var tale om ulovlig virksomhed.
Det fremgår af bestemmelsen, at ansvarsfriheden også gælder for den kortere ”indefrysningsperiode” i forbindelse med en underretning efter forslagets § 26, stk. 4, fra der gives underretning og til beslutning om beslaglæggelse eller frigivelse af det pågældende udbytte er taget. Dette svarer til reguleringen af indefrysning i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning 2014/450/EU af 30. april 2014 om ændring af Rådets forordning 2002/881/EF om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen.
Ansvarsfriheden gælder ikke i forhold til forsinkelser, der ikke er lovpligtige eller ikke er foranlediget af et indgreb af politiet. Der vil dog kunne være ansvarsfrihed på andet grundlag, f.eks. hvis der utvivlsomt er tale om hvidvask eller finansiering af terrorisme og gennemførelsen af transaktionen konkret ville kunne medføre straf for medvirken hertil.