Hvidvaskloven § 32

Den foreslåede § 32 omhandler krav om udveksling af oplysninger om underretninger inden for koncerner. Bestemmelsen er ny.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 45, stk. 8, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i 1. pkt., at virksomheder i en koncern skal udveksle oplysninger med øvrige virksomheder i koncernen om, at midler mistænkes for at være udbytte fra en kriminel handling eller for at være forbundet med finansiering af terrorisme, hvor der er givet underretning til SØIK.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at hvis en kunde er mistænkt af en virksomhed i koncernen, kan og skal der inden for koncernen udveksles oplysninger herom for at sikre, at en anden virksomhed i koncernen kan blive opmærksom på kunden og eventuelt kan gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer over for kunden, herunder f.eks. øget overvågning eller indhente viden om oprindelsen af kundens midler.

Bestemmelsen er begrænset til midler og vil derfor ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor en kundes øvrige aktiviteter har medført en underretning i henhold til forslaget til § 26, stk. 1 eller 2. Pligten er begrænset til, at der skal sendes en meddelelse om, at kundens midler mistænkes at være udbytte fra en kriminel handling eller for at være forbundet med finansiering af terrorisme, i tilfælde hvor virksomheden har underrettet SØIK efter forslaget til § 26, stk. 1 eller 2. Den modtagende virksomhed kan herefter vurdere, hvorvidt oplysningerne bevirker, at denne vil gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer.

I henhold til 4. hvidvaskdirektiv har SØIK mulighed for at anvise, at der ikke skal udveksles oplysninger, jf. ovenfor. SØIK har ikke ønsket at udnytte denne mulighed, hvorfor sidste led af artikel 45, stk. 8, i 4. hvidvaskdirektiv ikke er foreslået gennemført ved dette lovforslag.

Udvekslingen af oplysninger skal alene ske til relevante modtagere, det vil sige til personer, der eksempelvis behandler mistænkelige transaktioner i koncernen. Hvorvidt der i øvrigt kan udveksles oplysninger om underretninger inden for koncerner henvises til den foreslåede § 38, stk. 3 og 4, samt reglerne i persondataloven.

Det fremgår af forslaget til 2. pkt., at virksomheder ved udveksling af oplysninger om, at der er givet underretning i en koncern, ikke må udveksle personoplysninger i medfør af 1. pkt. ud over det, som er nødvendigt for at opfylde kravet. Dette betyder, at der inden for en koncern alene skal udveksles de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravet om videregivelse af oplysninger om, at en virksomhed i en koncern har givet underretning til SØIK om, at den mistænker en kundes midler for at være udbytte fra en kriminel handling eller for at være forbundet med finansiering af terrorisme. Den virksomhed, der sender oplysningerne, skal således sikre, at der alene sendes nødvendige oplysninger, det vil sige, at der skal foretages en afvejning i det konkrete tilfælde. Der kan i medfør af den foreslåede bestemmelse aldrig sendes yderligere oplysninger end de oplysninger, der har indgået i underretningen til SØIK.

For så vidt angår forholdet til § 28 i persondataloven, der fastlægger en oplysningspligt i tilfælde, hvor personoplysninger indsamles hos den registrerede, henvises til den foreslåede § 16, hvorefter virksomheder og personer inden etablering af en forretningsforbindelse med eller gennemførelse af en enkeltstående transaktion for fysiske personer skal informere kunden om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, skal kunden generelt informeres om pligten til videregivelse i den foreslåede § 32. Den foreslåede § 16 er en gennemførelse af artikel 41, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv, som henviser til – og supplerer – artikel 10 i databeskyttelsesdirektivet, der er gennemført i persondatalovens § 28.