Hvidvaskloven § 26a

§ 7 i den gældende hvidvasklov, § 9 i bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer og § 30 i bekendtgørelsen om onlinekasino indeholder krav om underretning.

Den foreslåede § 26 omhandler virksomheders og personers pligt til at give underretning til SØIK, og for medlemmer af Advokatsamfundet til sekretariatet for Advokatsamfundet, om mistænkelige transaktioner eller aktiviteter, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Forslaget til bestemmelsen viderefører underretningspligten, men indholdet præciseres og tilrettes 4. hvidvaskdirektiv. Det præciseres, at underretningspligten omfatter både transaktioner, midler og aktiviteter samt mistanker, der er opstået i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet. Ud over dette viderefører den foreslåede § 26 § 7 i den gældende hvidvasklov med redaktionelle ændringer.

Forslaget gennemfører artikel 33-35 i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at virksomheder og personer omfattet af loven omgående skal underrette SØIK, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Hvis virksomheden eller personen ikke kan afkræfte mistanken, skal SØIK omgående underrettes. Virksomheder og personer omfattet af loven må derfor tilrettelægge deres behandling af mistænkelige transaktioner og aktiviteter på en sådan måde, at processen fra overvågning af kundetransaktioner, konstatering af noget mistænkeligt, undersøgelse og afklaring af, om mistanken kan anses for afkræftet, fremskyndes mest muligt. Dette må især gælde for transaktioner, der umiddelbart fremstår som mistænkelige. Underretningspligten kan ikke opfyldes ved fremsendelse til politiet. Der henvises i forbindelse hermed til forslaget til § 26, stk. 6, om tekniske krav til opfyldelse af underretningspligten til SØIK.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kravet i 1. pkt. også gælder ved mistanke, der er opstået i forbindelse med kundens forsøg på at foretage en transaktion eller en henvendelse fra en mulig kunde med ønske om gennemførelse af en transaktion eller aktivitet. Der skal således også gives underretning om kundeforhold, som afvises, hvis der skønnes at være tale om forsøg på hvidvask eller terrorfinansiering. I de tilfælde, hvor der er tale om en ny potentiel kunde, skal kundekendskabsprocedurerne ikke gennemføres, såfremt der er fare for, at kunden bliver bekendt med, at der bliver foretaget en underretning til SØIK. Det kan dog i flere tilfælde alligevel være muligt at identificere den pågældende på andet grundlag, herunder på baggrund af oplysninger eller dokumenter, der er modtaget fra den potentielle kunde. Dette er yderligere i overensstemmelse med forslaget til § 3 og definitionen i artikel 1 i 4. hvidvaskdirektiv, hvorefter forsøg på hvidvask eller terrorfinansiering omfattes af definitionen af hvidvask af penge og terrorfinansiering.

Det er ikke hensigten, at den underretningspligtige skal gå ind i en nærmere strafferetlig vurdering af forholdet. De af loven omfattede virksomheder og personer skal derimod se på, om der er forhold, der er atypiske i forhold til normale kundeforhold, herunder om transaktionen vedrører beløbsstørrelser eller betalingsmåder, der i den konkrete sammenhæng forekommer atypiske. Der kan også være tale om, at der ikke umiddelbart er tale om noget atypisk, men at virksomheden eller personen er i besiddelse af andre oplysninger, der konkret giver anledning til mistanke. På baggrund af en samlet vurdering med udgangspunkt i den underretningspligtiges kendskab til sit sagsområde må den pågældende tage stilling til, om der er en mistanke, der skal underrettes om. Der henvises i øvrigt til forslaget til § 25 om undersøgelses- og noteringspligten.

For så vidt angår forholdet til § 28 i persondataloven, der fastlægger en oplysningspligt i tilfælde, hvor personoplysninger indsamles hos den registrerede, henvises også til den foreslåede § 16, hvorefter virksomheder og personer inden etablering af en forretningsforbindelse med eller gennemførelse af en enkeltstående transaktion for fysiske personer skal informere kunden om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 16, skal kunden generelt informeres om underretningspligten. Den foreslåede § 16 er en gennemførelse af 4. hvidvaskdirektivs artikel 41, stk. 3, som henviser til – og supplerer – artikel 10 i databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF), der er gennemført i persondatalovens § 28.

I tilfælde, hvor en underretning til SØIK indeholder personoplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede selv (tredjemand), fremgår det af § 29, stk. 1, i persondataloven, at det påhviler den dataansvarlige eller dennes repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, senest når videregivelsen af oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om en række forhold. § 29, stk. 1, i persondataloven gennemfører artikel 11 i databeskyttelsesdirektivet. Artikel 13, stk. 1, litra d, i databeskyttelsesdirektivet giver dog mulighed for, at medlemsstaterne kan træffe lovmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet artikel 11, stk. 1, hvis en sådan begrænsning er en nødvendig foranstaltning af hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager.

Det fremgår af artikel 43 i 4. hvidvaskdirektiv, at behandling af personoplysninger på grundlag af direktivet med henblik på forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme betragtes som værende i samfundets interesse i henhold til databeskyttelsesdirektivet. Derudover fremgår det af artikel 39, stk. 1, i 4. hvidvaskdirektiv, at forpligtede enheder samt deres ledelse og ansatte ikke må oplyse kunden eller tredjemand om, at der sendes, vil blive sendt eller er blevet sendt oplysninger i henhold til artikel 33 eller 34. Artikel 39 i 4. hvidvaskdirektiv foreslås gennemført i den foreslåede § 38, hvoraf det fremgår, at virksomheder og personer omfattet af denne lov, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virksomheden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 26, stk. 1 og 2, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse efter § 25, stk. 1.

Den foreslåede § 38, stk. 1, medfører, at der er tavshedspligt om, at der i konkrete tilfælde er foretaget underretning til SØIK. Tavshedspligten er en nødvendig – i øvrigt EU-bestemt – lovmæssig foranstaltning for at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, samt for at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, analyser, efterforskninger eller procedurer, og for at sikre, at forebyggelse, efterforskning og afsløring af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ikke bringes i fare.

Den foreslåede bestemmelse om tavshedspligt i § 38, stk. 1, vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, litra d, i databeskyttelsesdirektivet. I tilfælde, hvor en underretning til SØIK indeholder oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede, skal den registrerede ved videregivelse af oplysningerne til SØIK derfor ikke gives konkret meddelelse herom i medfør af persondatalovens § 29, stk. 1. For så vidt angår tilfælde, hvor en underretning til SØIK indeholder oplysninger, der er indsamlet hos den registrerede, henvises til det anførte ovenfor i dette afsnit om persondatalovens § 28 og lovforslagets § 16.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. forslaget til § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 26, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at underrette SØIK ved viden om, mistanke eller rimelig grund til at formode, at en transaktion har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme eller forsøg herpå. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der har undersøgt en kundes mistænkelige transaktioner og ikke har kunnet finde noget påviseligt lovligt formål med transaktionen, men herefter ikke underretter SØIK.

Det foreslås i stk. 2, at i tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1 kan medlemmer af Advokatsamfundet underrette sekretariatet for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om der er underretningspligt i henhold til stk. 1, omgående og uredigeret skal videregive underretningen til SØIK. Medlemmer af Advokatsamfundet kan dermed vælge at underrette Advokatsamfundet først. Der er dog ikke nogen pligt til at underrette Advokatsamfundet, før der sker underretning til SØIK. Advokatsamfundet fører efter retsplejeloven tilsyn med advokatbranchen, blandt andet tilsyn med klientkontomidler. Medlemmer af Advokatsamfundet kan derfor vælge i stedet at foretage en underretning direkte til SØIK efter stk. 1. Forslaget gennemfører artikel 34 i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i stk. 3, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter stk. 1, hvis de har viden eller mistanke om, at transaktionen har tilknytning til hvidvask, og transaktionen ikke allerede er gennemført. Ved underretning efter stk. 2 skal transaktionen sættes i bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underretningen til SØIK eller har meddelt medlemmet, at underretningen efter en konkret vurdering ikke vil blive videregivet. Såfremt gennemførelse af transaktionen ikke kan undlades, eller hvis virksomheden eller personen vurderer, at undladelse af at gennemføre transaktionen vil kunne skade efterforskningen, skal underretning i stedet indgives omgående efter gennemførelsen.

Det vil ofte være sådan, at virksomheden eller personen først bliver bekendt med, at en transaktion er mistænkelig, efter at transaktionen er gennemført. Dette skyldes, at mange mistænkelige transaktioner opdages på baggrund af virksomhedernes eller personernes overvågningssystemer. Effektiviteten af efterforskningen og opfyldelsen af formålet med loven beror på, at der etableres et velfungerende samarbejde mellem de af loven omfattede virksomheder og personer og SØIK. Forslaget til stk. 3 gennemfører artikel 35 i 4. hvidvaskdirektiv.

Forpligtelsen gælder alene, hvis transaktionen ikke allerede er gennemført. I forbindelse med f.eks. straksoverførsler vil transaktionerne ofte være gennemført, inden virksomheden får viden eller mistanke om, at transaktionerne har tilknytning til hvidvask. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der efterfølgende foretages undersøgelse af en transaktion, skal virksomheden i henhold til den foreslåede § 25, hvor det er relevant, udvide overvågningen af kunden.

Hvis underretningen sker efter stk. 2, skal transaktionen efter forslagets stk. 3 sættes i bero, indtil Advokatsamfundet har videregivet underretningen til SØIK eller har meddelt, at underretningen efter en konkret vurdering ikke vil blive videregivet.

Det vil i mange situationer være sådan, at en udskydelse eller forsinkelse af transaktionens eller aktivitetens gennemførelse vil vække mistanke hos den, der forsøger at hvidvaske penge. Er der risiko for dette, bør transaktionen alligevel gennemføres. Underretning til SØIK skal her ske umiddelbart herefter. Dette gælder dog ikke, hvis der er mistanke om terrorfinansiering, jf. forslaget til stk. 4. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 37, hvorefter virksomheden eller personen er forpligtet til at hemmeligholde, at der er iværksat en undersøgelse, eller at SØIK er underrettet.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. forslaget til § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 26, stk. 3, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i at gennemføre en transaktion, hvor virksomheden har viden om eller mistanke til, at transaktionen har tilknytning til hvidvask, selvom der ikke er sket underretning til SØIK. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der modtager en bestilling på valutaveksling af et højt kontantbeløb til levering tre dage efter bestillingen, og hvor virksomheden vælger at gennemføre valutavekslingen uden at underrette SØIK inden vekslingen.

Det foreslås i stk. 4, at virksomheder og personer skal undlade at gennemføre transaktioner, indtil der er sket underretning efter forslaget til stk. 1 og indhentet godkendelse fra SØIK til at gennemføre transaktionen, hvis de har viden eller mistanke om eller rimelig grund til at formode, at transaktionen vedrører finansiering af terrorisme. SØIK beslutter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget underretning, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse.

Reglen vil i praksis indebære, at der foretages en indberetning til SØIK ved mistanke om finansiering af terrorisme. SØIK vil herefter hurtigst muligt og senest inden den efterfølgende bankdag tage stilling til, om der skal ske beslaglæggelse, eller om transaktionen kan gennemføres. Bestemmelsen begrænser i øvrigt ikke pligten til indefrysning af midler i henhold til danske anordninger eller EU-forordninger vedrørende sanktioner.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. forslaget til § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 26, stk. 4, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i at gennemføre en transaktion, hvor en virksomhed eller person har viden om, mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion vedrører finansiering af terrorisme, selvom der ikke er sket underretning til SØIK. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der endnu ikke har gennemført en pengeoverførsel, men vælger at gennemføre denne, selvom virksomheden har mistanke om, at pengeoverførslen sker til en terrororganisation.

4. hvidvaskdirektiv fastlægger i artikel 41, stk. 4, en adgang for medlemslandene til i national ret helt eller delvist at begrænse den registreredes ret til indsigt i personoplysninger, der vedrører den pågældende. Det foreslås i stk. 5, at den registrerede person ikke har ret til indsigt i personoplysninger, der er eller vil blive behandlet efter stk. 1 og 2. Dette betyder tillige, at den registrerede person ikke har ret til i indsigt i, at der er sket underretning til SØIK om vedkommende.

Persondataloven fastlægger i § 31, at hvis en person fremsætter begæring, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende samt indsigt i en række forhold vedrørende behandlingen af oplysninger om den pågældende. Det foreslåede stk. 3 fraviger persondatalovens § 31.

Bestemmelsen angår oplysninger om, at der er foretaget en underretning efter stk. 1 og 2, herunder selve underretningens indhold.

Den foreslåede bestemmelse er tidsubegrænset. Dette betyder, at en person aldrig kan få indsigt i de oplysninger, som behandles efter stk. 1 og 2.

Der henvises til afsnit 3.7.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 6, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den tekniske opfyldelse af underretningspligten til SØIK. SØIK kan kun opnå den fulde effekt af virksomhedernes og personernes underretninger, hvis en meget væsentlig del af disse sendes gennem den af SØIK etablerede elektroniske kanal, og hvis alle oplysningerne afleveres på en måde, så de kan anvendes umiddelbart i SØIKs it-system til registrering og behandling af oplysninger til brug for efterforskning. Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende lov. Da der er tale om et område, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, foreslås det, at det i forhold til den gældende hvidvasklov videreføres, at den nærmere regelfastsættelse sker på bekendtgørelsesniveau. Finanstilsynets nuværende bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 155 af 10. februar 2014 om indsendelse af underretninger m.v. til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) vil blive udstedt på ny med samme indhold. I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om, at underretning om mistænkelige transaktioner eller rådgivningsopgaver skal ske elektronisk gennem SØIKs underretningssystem. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvordan underretningen skal foregå, herunder på, hvilke sprog underretningen skal affattes, hvilke oplysninger der skal indgå, samt hvilke krav der stilles til de oplysninger, der skal følge med den elektroniske underretning m.v.

En lignende bemyndigelse i den gældende hvidvasklov er allerede udnyttet af Finanstilsynet i form af en bekendtgørelse, der indeholder krav om elektronisk underretning om mistænkelige transaktioner til SØIK ved fremsendelse af et XML-skema eller direkte på SØIKs hjemmeside www.hvidvask.dk. Dette har medført en betydelig forenkling af underretningsproceduren for de virksomheder og personer, som er omfattet af loven. Den nuværende bekendtgørelse videreføres. Skatteministeren har med hjemmel i lov om spil udstedt tilsvarende bekendtgørelse for udbydere af landbaserede kasinoer og onlinekasino. Denne bekendtgørelse ophæves i forhold til lov om spil, da udbydere af spil vil blive omfattet af bekendtgørelsen udstedt af Finanstilsynet.