Hvidvaskloven § 14

§ 13 i den gældende hvidvasklov omhandler tidspunktet for afslutningen af legitimationsproceduren.

Forslaget til § 14 omhandler tidspunktet for gennemførelse af kundekendskabsprocedurerne.

Det foreslås i bestemmelsen, at virksomheder og personer skal kontrollere en kundes samt eventuelle reelle ejeres identitetsoplysninger, inden der etableres en forretningsforbindelse med kunden eller udføres en transaktion. I tilfælde med begrænset risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme kan kontrollen af identitetsoplysningerne dog ske på et senere tidspunkt. Der kan også oprettes konto, depot eller lignende, hvis der er indført passende sikkerhedsforanstaltninger.

Det følger endvidere af forslaget til § 14, at hvis kundekendskabsprocedurerne ikke kan gennemføres, skal en eventuelt etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner. Det skal samtidig undersøges, om der skal foretages underretning til SØIK i henhold til forslaget til § 26.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med den gældende hvidvasklov, at advokater og personer med tilsvarende hverv ikke skal afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse eller undlade at gennemføre transaktioner, når de fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer en klient under eller i forbindelse med en retssag.

Bestemmelsen er nyaffattet, hvilket blandt andet skyldes, at kundekendskabsprocedurerne med forslaget skal gennemføres under hele forretningsforbindelsen og derfor per definition ikke kan afsluttes. Derudover vil der med lovforslaget i forhold til gældende ret i højere grad være adgang til at gennemføre kundekendskabsprocedurerne i forbindelse med og efter etableringen af en forretningsforbindelse i regi af de lempede kundekendskabsprocedurer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 1, og artikel 14 i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i stk. 1, at virksomheden og personen skal kontrollere en kundes samt eventuelle reelle ejeres identitetsoplysninger, inden der etableres forretningsforbindelse med kunden eller udføres en transaktion for kunden. Forretningsforbindelse defineres i henhold til den foreslåede § 2, nr. 3, som kundeforhold, som etableres af virksomheden eller personen omfattet af loven, der på etableringstidspunktet forventes at blive af en vis varighed, og som kan omfatte oprettelse af kundekonto, kundedepot, iværksættelse af kundetransaktioner og andre aktiviteter, herunder rådgivningsopgaver for kunden.

Der kan derfor godt etableres en forretningsforbindelse, inden eksempelvis kravene om indhentelse af oplysninger om kundens formål med forretningsforbindelsen samt den tilsigtede beskaffenhed heraf er gennemført, hvilket er en lempelse i forhold til gældende lovgivning. Dette kan dog ikke ske ved kunder, hvor den indledende kundekendskabsprocedure har afdækket, at forretningsforbindelsen indbefatter en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme og der er er behov for skærpede foranstaltninger for at imødegår risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering, jf. nedenfor.

Kravene til den indledende kundekendskabsprocedure skal fastsættes af virksomheden eller personen i forhold til den risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er forbundet med den enkelte forretningsforbindelse eller transaktion. Det bemærkes, at der i de foreslåede bestemmelser om skærpede kundekendskabsprocedurer, jf. §§ 17-20, i forhold til kunder som f.eks. politisk eksponerede personer eller ved etablering af korrespondentforbindelser er særlige krav, der skal opfyldes, inden en forretningsforbindelse etableres, eller en transaktion gennemføres. I tilfælde, hvor risikoen forbundet med en kunde er øget, skal der derfor iværksættes yderligere foranstaltninger, der medfører, at det ikke vil være tilstrækkeligt at opfylde kravene i stk. 1, inden der etableres en forretningsforbindelse med kunden eller udføres en transaktion. I sådanne tilfælde vil de skærpede krav skulle iagttages. Det vil sige kravene i § 17, stk. 2, samt §§ 18-20 eller de foranstaltninger, en virksomhed eller person har vurderet, er nødvendige for at imødegå en øget risiko i henhold til § 17, stk. 1, inden der etableres en forretningsforbindelse eller gennemføres en transaktion.

”Transaktion” skal forstås som en enkeltstående transaktion jf. § 10, nr. 2, eller i forbindelse med udbud af spil jf. § 10, nr. 3.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 14, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at have indhentet kundens identitetsoplysninger samt kontrolleret identitetsoplysninger, inden der etableres en forretningsforbindelse eller udføres en transaktion for kunden. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en pengeoverførselsvirksomhed, som gennemfører en transaktion på 100.000 kr. uden at kende kundens identitetsoplysninger og dermed heller ikke har kontrolleret disse.

Det foreslås i stk. 2, at kontrollen af kundens eller den eller de reelle ejeres identitetsoplysninger uanset stk. 1 kan gennemføres under etableringen af forretningsforbindelsen, hvis det er nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang, og der er begrænset risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Med ”den normale forretningsgang” forstås den procedure, der i ordinære tilfælde foregår, når en ny forretningsforbindelse bliver etableret. Dermed menes de forskellige arbejdsprocesser, der skal gennemføres, før en ny kunde kan anses for oprettet i den pågældende virksomheds systemer. Kontrollen af identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst muligt efter første kontakt.

Der stilles derved to krav til, at kontrollen af identitetsoplysninger kan udskydes til under etableringen af forretningsforbindelsen. Den første betingelse er, at det skal være nødvendigt for ikke at afbryde den normale forretningsgang. Den anden betingelse er, at der skal være begrænset risiko, hvilket skal ses i sammenhæng med den risikovurdering, der foretages af forretningsforbindelsen i henhold til forslaget til § 11, samt kravet om at fastlægge kundens forretnings- og risikoprofil i forbindelse med den indledende kundekendskabsprocedure. Såfremt kravene er opfyldt, kan virksomheden og personen påbegynde etableringen af forretningsforbindelsen ved f.eks. at oprette en konto eller indhente oplysninger til at påbegynde rådgivningsopgaven.

Kontrollen af identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst muligt efter første kontakt, og der må ikke i henhold til stk. 1 gennemføres transaktioner for kunden eller udføres en rådgivningsopgave, før kontrollen er gennemført. Der henvises dog til den foreslåede § 21, stk. 1, hvorefter det f.eks. er muligt at fastsætte beløbsgrænser eller tidsgrænser for, hvornår visse af kravene i kundekendskabsprocedurerne skal gennemføres.

Viser det sig senere, at kontrollen ikke kan gennemføres, kan det være en forpligtelse til at afbryde eller afvikle forretningsforbindelsen i henhold til stk. 4.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 14, stk. 2, 2. pkt., er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at have gennemført kontrol af identitetsoplysninger hurtigst muligt efter første kontakt med kunden. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, som har vurderet, at en forretningsforbindelse indebærer begrænset risiko, men som ved forretningsforbindelsens ophør endnu ikke har kontrolleret kundens identitetsoplysninger.

Det foreslås i stk. 3, at der uanset stk. 1 kan oprettes konto, depot eller lignende, der tillader transaktioner i værdipapirer, for en kunde, uden at kontrollen af identitetsoplysningerne er gennemført. Dette forudsætter, at virksomheden eller personen har indført passende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at transaktioner ikke gennemføres, før kravene i § 11, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, 1. pkt., er opfyldt. Undtagelsen gælder derved kun i de tilfælde, hvor der oprettes en konto eller lignende, som tillader gennemførelse af transaktioner i værdipapirer. Oprettelse af andre konti m.v., eksempelvis lønkonti, er ikke omfattet af undtagelsen. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan gennemføres transaktioner på den oprettede konto eller lignende, og der stilles på den baggrund krav om, at der skal indføres foranstaltninger, som sikrer, at der ikke kan gennemføres transaktioner.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. forslaget til § 71, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 14, stk. 3, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i at undlade via passende sikkerhedsforanstaltninger at sikre, at der ikke kan gennemføres transaktioner. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, som har åbnet en konto, hvor kunden kan gennemføre transaktioner, uden at virksomheden har foretaget kontrol af kundens identitetsoplysninger.

Det foreslås i stk. 4, at der kan oprettes en midlertidig spilkonto for en kunde, uden at der forinden er foretaget kontrol af kundens identitetsoplysninger. Kontrollen af identitetsoplysninger skal i sådanne tilfælde gennemføres hurtigst muligt og senest inden for 30 dage efter registreringen af kunden. Efter spillelovgivningen kan der oprettes en sådan midlertidig spilkonto for onlinekasino og onlinevæddemål, hvorfra der kan gøres indsats i spil. Gevinster tilgår den midlertidige spilkonto, men kan ikke udbetales fra kontoen. Kan kontrollen af identitetsoplysningerne ikke gennemføres, skal den midlertidige spilkonto lukkes og eventuelle gevinster på den midlertidige spilkonto annulleres. Spilleren får alene tilbagebetalt den del af indskuddet på den midlertidige spilkonto, som ikke har været anvendt til spil. Risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme ved brug af en midlertidig spilkonto er således begrænset. Reglerne om midlertidig spilkonto reguleres i spillelovgivningen.

Det følger af forslaget til stk. 5, 1. pkt., at hvis kundekendskabsprocedurerne i § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2-3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter dermed en pligt for virksomheder og personer til i visse tilfælde at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse. Det bemærkes hertil overordnet, at bestemmelsen eller dette lovforslag ikke i øvrigt regulerer en virksomheds eller persons adgang til at afslå indgåelse af kundeforhold eller adgangen til at afbryde eller afvikle forretningsforbindelsen. Hvorvidt der i øvrigt er adgang til at afslå indgåelse, afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse, kan således være reguleret i anden lovgivning eller i kontrakten med kunden.

Før en virksomhed eller person har pligt til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse i medfør af forslaget til stk. 5, skal virksomheden eller personen undersøge, om kundekendskabsprocedurerne kan gennemføres på anden måde end det, der er virksomhedens eller personens normale procedurer. Det vil derfor f.eks. ikke udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at afvikle en forretningsforbindelse, at en kunde ikke vil udlevere en kopi af kundens pas. I sådanne situationer skal det vurderes, om årsagen til, at kunden nægter at udlevere kopi af det ønskede dokument, kan medføre en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Hvis dette ikke er tilfældet, f.eks. fordi kundens motivation er, at denne ikke ønsker, at virksomheden eller personen skal opbevare en kopi af kundens pas, skal virksomheden eller personen søge at kontrollere eller indhente de ønskede oplysninger på anden måde.

Der er således alene hjemmel i forslaget til stk. 5 til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse, hvis det efter at have udtømt mulighederne herfor ikke er muligt for virksomheden eller personen at gennemføre kundekendskabsprocedurerne, da det alene i sådanne tilfælde kan siges, at kundekendskabsprocedurer ikke kan gennemføres. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 15 for en beskrivelse af, hvilke tiltag der skal iværksættes i situationer, hvor der ikke er hjemmel i lovforslaget til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelsen.

Hvor der ikke er foretaget transaktioner for kunden eller modtaget midler fra kunder, skal afbrydelsen af kundeforholdet ske straks. I kundeforhold, hvor der er modtaget midler, skal kundeforholdet afbrydes eller afvikles så hurtigt som muligt.

Besluttes det, at en forretningsforbindelse skal afvikles, må der ikke udføres yderligere transaktioner eller aktiviteter for kunden. Faste lån afvikles i overensstemmelse med den af kunden aftalte afviklingsprofil, mens kreditrammer skal inddrages, eventuelt i henhold til en afviklingsaftale.

I henhold til det foreslåede stk. 5, 2. pkt. skal det ved beslutning om at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse samtidig undersøges, om der skal foretages underretning efter § 26. Under hensyn til at der som udgangspunkt alene vil være pligt til at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse i henhold til det foreslåede stk. 5, hvis der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, vil virksomheden eller personen i langt de fleste tilfælde skulle foretage underretning til SØIK.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 14, stk. 5, er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i at undlade at afbryde eller afvikle en forretningsforbindelse. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er en virksomhed, der har indgået en forretningsforbindelse med en kunde, som virksomheden har vurderet som værende af begrænset risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, og hvor virksomheden efterfølgende vurderer en øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering forbundet med den pågældende kunde. Virksomheden vil her kunne straffes for overtrædelse af bestemmelsen, hvis virksomheden ikke afvikler forretningsforbindelsen i tilfælde af, at virksomheden konstaterer, at den ikke kan opfylde de skærpede krav til kundekendskabsprocedurerne.

Det foreslås i stk. 6, at stk. 4 ikke finder anvendelse for advokater, når de fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om indledning eller undgåelse af et sagsanlæg. De personer og virksomheder, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14-17, er, når de bistår en advokat i de situationer, som nævnt i 1. pkt., undtaget fra kravet i stk. 2 i samme omfang som den advokat, de bistår.

Begrundelsen for, at advokater ikke skal afslutte et klientforhold i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage kundekendskabsprocedurer efter kravene i § 11, er, at hensynet til muligheden for advokatbistand og dermed retssikkerhed for den enkelte vejer tungere end hensynet til risikoen ved ikke at have et tilstrækkeligt kundekendskab. Som følge heraf skal undtagelsen i stk. 5 fortolkes restriktivt, idet det ikke er formålet med undtagelsen fuldstændigt at fritage advokater fra kundekendskabsprocedurerne i § 11. Det, at advokaten fastslår en klients retsstilling, skal således ikke forstås som rådgivning i enhver henseende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 26.

Derudover er revisorer og revisionsvirksomheder, ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder samt virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer de samme ydelser som de i § 1, stk.1, nr. 14-17 nævnte persongrupper, herunder skatterådgivere samt eksterne bogholdere, undtaget, når de bistår en advokat i forbindelse med ovenstående. Det samme er tilfældet for en advokat, der bistår en anden advokat. Bestemmelsen i stk. 6 gennemfører artikel 14, stk. 4, 2. led, i 4. hvidvaskdirektiv. Bestemmelsen skal i alle tilfælde fortolkes restriktivt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.3. og 3.5.3.3. i de almindelige bemærkninger.