Hvidvaskloven § 10

§§ 11, 12, stk. 1, og 14 i den gældende hvidvasklov samt § 2 i bekendtgørelsen om onlinekasino og §§ 3-6 i bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer indeholder krav om, hvornår virksomheder og personer skal legitimere en kunde.

Den foreslåede § 10 fastlægger, hvornår virksomheder og personer skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Der foretages en redaktionel ændring generelt i lovforslaget i forhold til gældende ret, hvorefter begrebet legitimationsprocedurer erstattes med kundekendskabsprocedurer. Det videreføres, at der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer, når der etableres en forretningsforbindelse, når der udføres en enkeltstående transaktion på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling, når der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, og hvis der er tvivl om, at tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte eller tilstrækkelige. Der foreslås som noget nyt fastsat krav om, at der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer, når en kundes relevante omstændigheder ændrer sig, på passende tidspunkter og i forbindelse med udbud af spil, når der foretages indsatser, udbetales gevinster eller begge dele på 2.000 euro eller derover, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. Det fastsættes som noget nyt, at for andre enkeltstående transaktioner end pengeoverførsel eller ved valutaveksling skal der gennemføres kundekendskabsprocedurer ved transaktioner på mindst 15.000 euro, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. I gældende hvidvasklov er grænsen fastsat til 1.000 euro. Der henvises til afsnit 3.5.3. i de almindelige bemærkninger.

Det er et grundlæggende krav i lovforslaget, at virksomheden eller personen skal have kendskab til sine kunder. Den foreslåede § 10 indeholder bestemmelser om, hvornår virksomheden eller personen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer (kundekendskabskrav). Indholdet af kundekendskabsprocedurerne er nærmere beskrevet i lovforslagets §§ 11-21. Kundebegrebet omfatter retssubjekter af enhver art, dvs. fysiske og juridiske personer, herunder selskaber, foreninger og fonde m.v., samt offentlige myndigheder

Bestemmelsen gennemfører artikel 10, stk. 1, artikel 11, samt artikel 14, stk. 5, i 4. hvidvaskdirektiv.

Det foreslås i nr. 1, at virksomheder og personer skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de etablerer en forretningsforbindelse, en kundes relevante omstændigheder ændrer sig og i øvrigt på passende tidspunkter. For definition af forretningsforbindelse henvises der til den foreslåede definition i § 2, nr. 3.

Etablering af en forretningsforbindelse sker f.eks. ved, at virksomheden indgår aftale med en fysisk eller juridisk person om udførelse af en aktivitet, f.eks. åbning af en konto (udlån, indlån, leasing m.v.), herunder spilkonto, et depot, en pengeoverførsel, valutaveksling, køb eller salg af værdipapirer, en rådgivningsopgave, en formidlingsopgave, f.eks. salg af fast ejendom m.v., eller en aftale om at udarbejde et regnskab eller udføre revision m.v. Bestemmelsen betyder, at der ikke må oprettes anonyme konti, anonyme bankbøger eller konti under falske navne.

I gældende spillelovgivning er der ved udbud af onlinespil krav om kunderegistrering og åbning af spilkonti for alle kunder. Oprettelse af en spilkonto vil derfor være etablering af en forretningsforbindelse. En enkeltstående transaktion eller aktivitet mellem udbyderen af spil og en kunde, og hvor det ikke er forventet, at relationen mellem virksomheden og kunden får en vis varighed, omfattes ikke af definitionen af en forretningsforbindelse. Det må dog forventes, at relationen er af en vis varighed, og dermed omfattet af definitionen af en forretningsforbindelse, hvis den samme kunde vender tilbage med jævne mellemrum til det eller de landbaserede kasinoer, som virksomheden har en større ejerandel i. Såfremt kunden har et uge-, måneds- eller årskort til et landbaseret kasino, vil der f.eks. være tale om en forretningsforbindelse.

Det foreslås endvidere, at virksomheden eller personen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når kundens relevante omstændigheder ændrer sig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der fremkommer oplysninger om, at en virksomhedskunde har ændret ejer- og kontrolstruktur. Ligeledes skal der, hvis formålet eller omfanget af forretningsforbindelsen med kunden ændres væsentligt, ud fra en risikovurdering tages stilling til, om der skal indhentes nye oplysninger om kunden og eventuelt de reelle ejere, herunder identifikationsoplysninger og kontrol af disse.

Derudover foreslås det, at der på passende tidspunkter i kundeholdet skal gennemføres kundekendskabsprocedurer. Dette betyder, at der med et passende interval skal gennemføres kundekendskabsprocedurer for at sikre, at de oplysninger, en virksomhed eller person har om en eksisterende kunde, er korrekte og tilstrækkelige. Kravet kan ikke fraviges, heller ikke for kunder med begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering, men f.eks. hvis forretningsforbindelsen er af begrænset varighed, kan en risikovurdering føre til, at det ikke er nødvendigt at gennemføre fornyede kundekendskabsprocedurer. Kravet skal gennemføres på et risikobaseret grundlag. Intervallet kan dermed fastsættes ud fra en risikovurdering, og der kan differentieres mellem kunder med begrænset og øget risiko, jf. § 11, stk. 4. Det overordnede formål er, at virksomheder anvender deres ressourcer på områder med øget risiko, mens der specielt i kundeforhold med begrænset risiko ikke er behov for omfattende og jævnligt gentagne procedurer. I alle tilfælde vil det som oftest ikke være relevant at kontrollere en fysisk kundes cpr-nr. igen, men det kan være relevant at kontrollere, om kunden er blevet en politisk eksponeret person, om en virksomhed har fået nye reelle ejere m.v. Omfanget af en gentagen kundekendskabsprocedure fastlægges ud fra risikovurderingen af kundeforholdet, der også skal opdateres ved gennemførelsen af den gentagne kundekendskabsprocedure.

For så vidt angår kunder, der i henhold til gældende hvidvasklov er undtaget for krav om legitimation i henhold til §§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 712 af 1. juli 2008 om, hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter der kan undtages fra lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, samt definitionen af politisk udsatte personer eller § 20 og § 21, stk. 2, i gældende hvidvasklov, skal der på samme måde gennemføres kundekendskabsprocedurer på et passende tidspunkt. Det skal dog bemærkes, at der altid også skal gennemføres kundekendskabsprocedurer, hvis kundens relevante omstændigheder ændrer sig som nævnt ovenfor. I sådanne situationer kan det derfor ikke afvente et af virksomheden eller personen fastlagt passende tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 fastlægger, hvornår der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer, når virksomheder og personer udfører visse enkeltstående transaktioner. Det foreslås, at virksomheder og personer skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de udfører en enkeltstående transaktion på mindst 15.000 euro, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, eller på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling.

Der er tale om en enkeltstående transaktion, hvis der ikke etableres en forretningsforbindelse. Der er ikke tale om en enkeltstående transaktion, hvis der i øvrigt i forvejen eller samtidig etableres en forretningsforbindelse på grund af andre ydelser, som virksomheden har stillet til rådighed for eller skal stille til rådighed for kunden (kontooprettelse, rådgivning, andet). Jævnligt tilbagevendende kunder skal betragtes som etablering af forretningsforbindelser.

Det foreslås i nr. 2, litra a, at virksomheden eller personen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de udfører en enkeltstående transaktion på mindst 15.000 euro, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. Det kan således undlades at gennemføre kundekendskabsprocedurer, hvis transaktionen ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 15.000 euro.

Det foreslås i nr. 2, litra b, at virksomheden eller personen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når de udfører en enkeltstående transaktion på mere end 1.000 euro i form af en pengeoverførsel eller ved valutaveksling, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. Det bemærkes, at bestemmelsen omfatter alle virksomheder omfattet af loven, og anvendelsesområdet derfor ikke alene er pengeoverførsels- og valutavekslingsvirksomheder. Et pengeinstitut, der foretager en pengeoverførsel eller en valutaveksling, der overstiger 1.000 euro, skal derfor også i henhold til den foreslåede bestemmelse gennemføre kundekendskabsprocedurer. Pengeoverførsel defineres i overensstemmelse med artikel 3, nr. 9, i 2. pengeoverførselsforordning

Ved ”transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet” forstås, at der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer, hvis kunden ønsker at dele transaktioner f.eks. i et forsøg på at undgå kundekendskabsproceduren. Det betyder f.eks., at i tilfælde, hvor kunden ønsker to pengeoverførelser gennemført til den samme modtager på et beløb, der modsvarer værdien af 995 euro og i alt 1.990 euro, skal der gennemføres kundekendskabsprocedurer. Kendes transaktionens størrelse ikke, skal der gennemføres kundekendskabsprocedurer, så snart der er en formodning om, at transaktionen eller transaktionerne samlet modsvarer et beløb på 15.000 euro henholdsvis 1.000 euro. Eksempelvis kan transaktioner have sammenhæng, hvis en person kommer flere dage i træk og får vekslet beløb, der tilsammen modsvarer et beløb på 15.000 euro henholdsvis 1.000 euro. Hvis der er mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal der altid gennemføres kundekendskabsprocedurer, jf. forslagets nr. 4. Det vil sige, at dette også gælder ved transaktioner under 15.000 euro henholdsvis 1.000 euro.

Hvis udbydere af spil ikke har gennemført kundekendskabsprocedure i forbindelse med oprettelsen af en forretningsforbindelse efter nr. 1, skal der i henhold til den foreslåede nr. 3, gennemføres kundekendskabsprocedurer, når der i forbindelse med udbud af spil foretages indsatser, udbetales gevinster eller begge dele på et beløb på 2.000 euro eller derover, hvad enten transaktionen sker på én gang eller som flere transaktioner, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Forslaget medfører, at udbydere af spil skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, hvis dette ikke allerede er gennemført i forbindelse med oprettelsen af en forretningsforbindelsen, når kundens transaktion eller transaktioner samlet svarer til 2.000 euro eller derover. Det er dog først i det øjeblik, at det samlede beløb svarer til 2.000 euro, at kravet indtræder. Det betyder, at der f.eks. skal gennemføres kundekendskabsprocedurer for en kunde i et landbaseret kasino, hvis og når kunden i løbet af samme aften foretager indsatser og får udbetalt gevinster, hvor køb og omveksling af jetoner også anses for henholdsvis indsatser og udbetaling af gevinster, der samlet svarer til 2.000 euro eller derover.

Spiludbyderen skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når transaktioner er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, og det samlede beløb svarer til 2.000 euro eller derover. Transaktioner anses for værende indbyrdes forbundet, hvis en kunde f.eks. gør indsatser over flere gange/dage på samme væddemål, f.eks. samme fodboldkamp, eller samtidigt køber fem forskellige væddemål hos en spiludbyder og ikke betaler samlet, men deler betalingen op. Endvidere anses en kundes indsatser og gevinster i forbindelse med en spiludbyders salg af væddemål inden for ét døgn som hovedregel for at være indbyrdes forbundet.

Forslaget indebærer, at hvis der ved udbud af landbaseret spil ikke foretages registrering af alle kunder og oprettelse af spilkonti, skal udbyderen af spil på anden måde kunne konstatere, hvis en kunde foretager indsatser og får udbetalt gevinster for 2.000 euro eller derover. Dette gælder f.eks. uanset om transaktionerne foretages hos forskellige af spiludbyderens forhandlere (f.eks. en butik eller kiosk) eller på tværs af spiludbyderens fysiske lokationer (f.eks. egne spilbutikker). Selv om det i de fleste tilfælde vil være forhandleren, som f.eks. udfører kundekendskabsproceduren, er det udbyderen af spil, der er den forpligtede enhed efter lovforslagets regler, og ikke de enkelte forhandlere af spil. Da en kunde f.eks. kan købe væddemål hos en række af spiludbyderens forhandlere, er det derfor ikke tilstrækkeligt, at de enkelte forhandlere konstaterer egne transaktioner med kunden, idet samme kundes transaktioner hos forskellige af den samme spiludbyders forhandlere kan være indbyrdes forbundet.

Det foreslås i nr. 4, at virksomheder og personer altid skal kræve, at kundekendskabsprocedurerne gennemføres, når der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme uanset nr. 2 og 3. Bestemmelsen, der gennemfører artikel 11, litra e, i 4. hvidvaskdirektiv, fastslår et grundlæggende princip, der altid gælder, hvis der opstår en konkret mistanke i et kundeforhold. Det primære formål med dette er politiets efterforskning, hvorfor specielt oplysninger om kundens identitet og kontrol af denne er væsentlig. Der kan forekomme situationer, hvor det ikke er muligt at gennemføre den krævede kundekendskabsprocedure, f.eks. i forbindelse med en kundes anmodning om en enkeltstående transaktion eller aktivitet, hvor kunden vælger at forlade forretningen, når denne bliver spurgt om identitetsoplysninger og fremvisning af legitimation. Bestemmelsen har særlig betydning ved enkeltstående transaktioner i nr. 2 og 3 eller i henhold til den foreslåede § 13 om enkeltstående aktiviteter. Det vil sige, at i tilfælde, hvor der er mistanke, skal der altid foretages kundekendskabsprocedurer, uanset at en konkret enkeltstående transaktion er under 15.000 euro eller for så vidt angår pengeoverførsel og valutaveksling 1.000 euro. På samme måde skal udbydere af spil gennemføre kundekendskabsprocedurer, uanset at transaktionen ikke overstiger 2.000 euro, hvis der er mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Den foreslåede bestemmelse medfører ikke, at der skal foretages kundekendskabsprocedurer inden underretning til SØIK, jf. forslagets § 26, stk., 1 og 2. I forbindelse med undersøgelse af en mistanke i henhold til den foreslåede § 25 vil det som oftest være relevant at gennemføre kundekendskabsprocedurer for at opnå yderligere kendskab til kunden for at kunne fastslå, om en transaktion eller aktivitet er mistænkelig, eller der er rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det foreslås i nr. 5, at virksomheden eller personen altid skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, hvis der er tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er korrekte eller tilstrækkelige. Ved ”tvivl” forstås, at der foreligger tilfælde, der medfører, at en virksomhed eller person får grund til at tro, at de tidligere indhentede oplysninger ikke er korrekte. I tilfælde, hvor virksomheden eller personen får oplysninger, der medfører, at kundens risiko øges, kan det medføre, at de tidligere indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige. Kravet omfatter gennemførelse af hele kundekendskabsproceduren og ikke alene opdatering af kundens identitetsoplysninger. Procedurerne kan dog gennemføres ud fra en risikovurdering, jf. lovforslagets § 11, stk. 3, hvorfor virksomheden efter opdatering af identitetsoplysninger og kontrol heraf kan vurdere, om de nye oplysninger giver anledning til opdatering af andre oplysninger, f.eks. kundeklassifikationen og de oplysninger, der ligger til grund herfor.

Overtrædelse af bestemmelsen er strafbelagt, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af § 10 er virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, og den strafbare handling består i ikke at gennemføre kundekendskabsprocedurer. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er et pengeinstitut, der udfører en enkeltstående transaktion for en kunde på 5.000 kr., og som i forbindelse med udførelse af transaktionen får mistanke om, at pengene er udbytte fra en kriminel handling, og som herefter ikke gennemfører kundekendskabsprocedurer.