Hvidvaskloven § 1

§ 1 i den gældende hvidvasklov fastlægger lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde og opremser således de virksomheder og personer, som loven finder anvendelse på. Lovforslagets § 1 fastsætter endvidere, i hvilke tilfælde Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse. Bestemmelsen giver endvidere skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse for visse udbydere af spil. Bestemmelsen viderefører anvendelsesområdet for stk. 1, dog udvides anvendelsesområdet til også at omfatte udenlandske virksomheders distributører og udbydere af spil. I henhold til gældende lovgivning er udbydere af kasino omfattet af regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme i spillelovgivningen, mens andre udbydere af spil ikke er underlagt krav om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Der foretages en ændring i forhold til specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger, professionelle foreninger og hedgeforeninger, idet disse foreningstyper ikke længere eksisterer. Mange af de tidligere specialforeninger er i dag omdannet til kapitalforeninger, der er alternative investeringsfonde. Investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde og danske UCITS omfattes af lovens anvendelsesområde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt. Alternative investeringsfonde er også alene omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis fonden har direkte kundekontakt. For beskrivelse af baggrunden for ændringerne henvises til afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen gennemfører artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv) sammenholdt med definitionerne i artikel 3.

4. hvidvaskdirektiv er grundlæggende baseret på et territorialprincip, hvilket betyder, at hvert enkelt medlemsland er ansvarligt for at regulere og føre tilsyn med de aktiviteter, der finder sted på medlemslandets territorium, jf. artikel 48, stk. 4, og betragtning nr. 53 i 4. hvidvaskdirektivs præambel.

Ved virksomheder og personer forstås enhver juridisk eller fysisk person, herunder foreninger, fonde m.v., i det omfang disse udøver erhvervsmæssig virksomhed. Det er som udgangspunkt også en forudsætning, at en virksomhed eller person har direkte kundekontakt med mere end én kunde. Specielt i tilfælde hvor kunden også er en del af en virksomheds ledelse eller reel ejer af virksomheden, ses det ikke forholdsmæssigt at underlægge sådanne virksomheder lovens anvendelsesområde.

Stk. 1, nr. 1-13, omfatter virksomheder og personer under tilsyn af Finanstilsynet, stk. 1, nr. 14, omfatter advokater under tilsyn af Advokatrådet, stk. 1, nr. 15-19, omfatter virksomheder og personer under tilsyn af Erhvervsstyrelsen, stk.1, nr. 20, omfatter udbydere af spil under tilsyn af Spillemyndigheden og stk. 1, nr. 21, omfatter Danmarks Nationalbank. Danmarks Nationalbank er ikke underlagt tilsyn af en tilsynsmyndighed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at pengeinstitutter er omfattet af lovens anvendelsesområde. Pengeinstitutter er virksomheder, der udøver virksomhed, som består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning. Sådanne virksomheder skal have tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at realkreditinstitutter er omfattet af lovens anvendelsesområde. Realkreditinstitutter er virksomheder, der yder lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer. Sådanne virksomheder skal have tilladelse som realkreditinstitut i henhold til § 8 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at fondsmæglerselskaber er omfattet af lovens anvendelsesområde. Fondsmæglerselskaber er virksomheder, der over for tredjemand udøver aktiviteter, som omfatter værdipapirer i nærmere angivet omfang, og som ikke har tilladelse som pengeinstitut, realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab. Sådanne virksomheder skal have tilladelse som værdipapirhandler i henhold til § 9 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af lovens anvendelsesområde. Sådanne virksomheder skal have tilladelse som forsikringsvirksomhed i henhold til § 11 i lov om finansiel virksomhed.

Det er alene livsforsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers livs- og pensionsforsikringer, der er omfattet af loven. Selv om der siden 1995 har været hjemmel for livsforsikringsselskaber til at tegne forsikringer inden for skadesforsikringsklasserne 1 og 2, dvs. syge- og ulykkesforsikringer, er tegning af disse forsikringer ikke omfattet.

Tværgående pensionskasser er i § 304 i lov om finansiel virksomhed defineret som foreninger eller sammenslutninger, hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne, eller hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer. Sådanne virksomheder skal have tilladelse efter lov om finansiel virksomhed og behandles i det væsentlige efter samme regler som forsikringsselskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at sparevirksomheder er omfattet af lovens anvendelsesområde. Sparevirksomheder udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden. Sådanne virksomheder skal have tilladelse som sparevirksomhed i henhold til § 334 i lov om finansiel virksomhed, hvis virksomheden ikke har tilladelse som pengeinstitut, realkreditinstitut eller investeringsforvaltningsselskab eller er oprettet i henhold til særlig lov, eller hvis oprettelse ikke er godkendt i henhold til særlig lov.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge er omfattet af lovens anvendelsesområde. Udøvelse af denne type virksomhed kræver tilladelse i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Sådanne virksomheder skal have tilladelse i henhold til § 7 for så vidt angår betalingsinstitutter, § 37 for så vidt angår udbydere af betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse eller begrænsede transaktioner, § 39 a for så vidt angår e-pengeinstitutter og § 39 p for så vidt angår udstedere af elektroniske penge med begrænset anvendelse eller begrænsede transaktioner.

Udbydere af betalingstjenester tilbyder en eller flere af de i bilag 1 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge nævnte typer af betalingstjenester. En betalingstjeneste er f.eks. en tjeneste, der muliggør, at kontantbeløb placeres på en betalingskonto, og alle transaktioner, der er nødvendige for drift af en betalingskonto. Pengeoverførselsvirksomhed er også en betalingstjeneste.

Ved elektroniske penge forstås en elektronisk eller magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav på udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling af midler med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som accepteres som betalingsmiddel af andre end udstederen af elektroniske penge. Det omfatter blandt andet bredt anvendelige gavekort og forudbetalte kort, f.eks. til offentlig transport.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at forsikringsmæglere, når de formidler livsforsikring eller andre investeringsrelaterede forsikringer, er omfattet af lovens anvendelsesområde. Forsikringsmæglervirksomhed defineres i henhold til lov om forsikringsmæglervirksomhed som den aktivitet, der består i at yde kunden rådgivning på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsløsninger som muligt, og den aktivitet, der består i at præsentere kunden for forsikringsløsninger fra et eller flere forsikringsselskaber, uden at der er indgået udtrykkelig aftale med forsikringsselskaberne herom. Forsikringsmæglere skal have tilladelse i henhold til § 4 i lov om forsikringsformidling. Forsikringsmæglere er kun omfattet af hvidvaskloven, når de formidler livsforsikring eller andre investeringsrelaterede forsikringer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver aktiviteter som nævnt i bilag 1, er omfattet af lovens anvendelsesområde. Virksomheder og personer, der er omfattet af nr. 8, er forpligtet til at lade sig registrere hos Finanstilsynet, jf. forslagets § 41, stk. 1, som betingelse for at kunne udøve den nævnte virksomhed. Det er karakteristisk for denne type af erhvervsmæssig virksomhed, at der ikke i henhold til lov om finansiel virksomhed eller anden finansiel regulering er et krav om tilladelse, men at aktiviteten er omfattet af 4. hvidvaskdirektivs definition af finansieringsinstitut. Det er ikke en forudsætning, at aktiviteten udøves som hovedaktivitet, men der skal være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Ved erhvervsmæssig skal forstås, at aktiviteten i denne sammenhæng udbydes til tredjemand, eller at aktiviteten i øvrigt antager et sådant omfang, at der bliver tale om en ikke ubetydelig del af virksomhedens omsætning. Det vil alene være aktiviteten, som nævnt i bilag 1, der er omfattet af lovens anvendelsesområde. I det omfang der i øvrigt udøves anden aktivitet, som f.eks. en udbyder af finansiel leasing, der også udbyder operationel leasing, vil udbuddet af operationel leasing ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde.

I sjældne tilfælde vil en virksomhed ikke have mere end én kunde. Dette er i praksis set i tilfælde, f.eks. hvor en virksomhed alene er oprettet til at foretage finansiel leasing til virksomhedens reelle ejer. I sådanne tilfælde, hvor der alene er én kunde, der samtidigt er virksomhedens reelle ejer, ses det ikke hensigtsmæssigt at omfatte virksomheden af lovens anvendelsesområde, og en sådan virksomhed eller person vil heller ikke være registreringspligtig i henhold til den foreslåede § 41, stk. 1.

Bilag 1 er en sammenskrivning af bilag 1 og bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, der oplister pengeinstitut- og kreditinstitutvirksomhed, dog med undtagelse af kreditoplysningsvirksomheder. Udlånsvirksomheder er generelt omfattet, uanset om der er tale om udlån til private eller til erhverv. Kreditter, der ydes til erhvervskunder som led i salg af varer og tjenesteydelser, foreslås dog ikke omfattet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bilag 1.

I henhold til det foreslåede stk. 4 kan Finanstilsynet fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse på virksomheder og personer, der alene udøver denne form for finansiel aktivitet i begrænset omfang.

Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at udenlandske virksomheders filialer, agenter og distributører her i landet, er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis disse udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-7, 10-11 og 19. For agenters og distributørers vedkommende forudsættes det dog, at aktiviteten har et sådant omfang, at den udenlandske virksomhed kan anses at være etableret her i landet.

Filialer, agenter og distributører er omfattet, uanset om den udenlandske virksomhed har hjemsted i et land inden for EU/EØS eller et tredjeland.

Forslaget indebærer, at de kompetente myndigheder her i landet i tilfælde af en agents, filials eller distributørs overtrædelse af hvidvaskloven kan strafforfølge agenten, filialen eller distributøren. De af virksomhedens kunder, der betjenes af agenten m.v., skal i denne sammenhæng tillige opfattes som den pågældendes kunder i relation til overholdelse af lovens krav.

Har en finansiel virksomhed opnået tilladelse til at drive virksomhed i et EU- eller EØS-land (hjemlandet), er der i visse tilfælde mulighed for, at denne virksomhed tillige kan udøves i et andet EU- eller EØS-land (værtslandet) uden særskilt tilladelse fra værtslandet, hvis værtslandets myndigheder forinden er blevet underrettet herom (notifikation) af hjemlandets tilsynsmyndighed. Udøvelse af grænseoverskridende virksomhed kan i denne sammenhæng ske enten med eller uden etablering. Hvis der ikke er sket etablering via filial, distributør eller agent, har hjemlandets myndigheder ansvar for overholdelse af regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme samt tilsyn. Hvis etablering har fundet sted, har værtslandets myndigheder ansvar for tilsynet med filialen, distributøren eller agentens overholdelse af regler om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, mens hjemlandet bevarer tilsynet med den virksomhed, der udbyder den grænseoverskridende aktivitet, herunder at sikre at koncernen har politikker og procedurer, se herom i §§ 9 og 31 i lovforslaget. 4. hvidvaskdirektiv forudsætter i disse tilfælde et tæt samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder, jf. betragtning 52 i 4. hvidvaskdirektivs præambel.

Udtrykket agent skal forstås i overensstemmelse med § 6, nr. 18, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. I henhold hertil defineres en agent som en fysisk eller juridisk person, som handler på vegne af et betalingsinstitut ved udbuddet af betalingstjenester. Det fremgår af bemærkningerne til § 6, nr. 18, jf. Folketingstidende 2008/2009, tillæg A, s. 3525, at det forudsættes, at agenten er legitimeret til juridisk at forpligte instituttet, idet det ikke er tilstrækkeligt, at den pågældende alene bistår med markedsføring. For agenter af betalingsinstitutter gælder visse særregler om beføjelser for værtslandets tilsynsmyndighed, se herom i lovforslagets § 40, stk. 4. Dette skal ses i sammenhæng med, at beføjelserne til at give og tilbagekalde tilladelser til betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter i henhold til de bagvedliggende direktiver tilkommer hjemlandets tilsynsmyndighed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt. Investeringsforvaltningsselskaber meddeles tilladelse i henhold til § 9 i lov om finansiel virksomhed, og forvaltere af alternative investeringsfonde skal enten registreres efter § 9 eller have tilladelse i henhold til § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Disse virksomheder kan have direkte kontakt med kunder, hvis selskabet eller forvalteren indgår aftale med en kunde om køb og salg af andele i danske UCITS eller alternative investeringsfonde. Generelt kommunikerer investeringsforvaltningsselskaber – med den struktur der er her i landet – ikke direkte med kunder om salg af andele i de investeringsforeninger eller andre danske UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, da investeringsforvaltningsselskaberne typisk har indgået aftale med et eller flere pengeinstitutter om at varetage dette. En del forvaltere af alternative investeringsfonde har på samme måde indgået aftaler med pengeinstitutter eller fondsmæglere om salg af andelene i de fonde, som forvalteren har under forvaltning.

Investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere indgår aftaler med depositarer og forskellige samarbejdspartnere om investeringsrådgivning, porteføljeforvaltning, market making og lignende. Sådanne aftaler anses ikke for direkte kunderelationer omfattet af loven.

Både investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde kan få tilladelse til at udføre forskellige investeringsserviceydelser, herunder investeringsrådgivning og skønsmæssig porteføljepleje, hvilket kan indebære direkte kundekontakt. Selskaberne vil i forbindelse med udøvelse heraf være omfattet af kravene i hvidvaskloven. Der er i dag kun ganske få investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre disse ydelser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 11, at danske UCITS (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities) og alternative investeringsfonde er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt. En UCITS er et investeringsinstitut omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Danske UCITS er investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering med variabel kapital) og værdipapirfonde, der reguleres i lov om investeringsforeninger m.v. Investeringsforeninger er i udgangspunktet selvadministrerende foreninger, der skal have en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen kan vælge i stedet at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, hvilket langt de fleste investeringsforeninger har gjort. SIKAV’er har en bestyrelse og skal udpege et investeringsforvaltningsselskab til at varetage administrationen af selskabet. En værdipapirfond administreres af et investeringsforvaltningsselskab og er ikke en selvstændig juridisk enhed. Alternative investeringsfonde er kollektive investeringsordninger, som rejser kapital fra investorer med henblik på at investere kapitalen i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og som ikke er en UCITS. Alternative investeringsfonde skal udpege en forvalter, der skal forvalte fonden, herunder udføre porteføljepleje og risikostyring i fonden. Såfremt fonden ikke udpeger en ekstern forvalter, betragtes fonden som selvforvaltende. Forvaltere af alternative investeringsfonde og selvforvaltende alternative investeringsfonde er reguleret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Danske UCITS og alternative investeringsfonde vil være omfattet, hvis den danske UCITS eller den alternative investeringsfond har direkte kontakt med kunden. Det vil f.eks. kunne opstå i forbindelse med investeringsrådgivning af kunden eller salg af andele i den danske UCITS eller i fonden til kunden. Det vil blive betragtet som en direkte kunderelation, hvis den danske UCITS eller fonden selv markedsfører sine andele og aktier og i den forbindelse har kontakt med kunden. Kundekontakten er afgørende, idet f.eks. den omstændighed, at fonden har en hjemmeside, ikke i sig selv er nok til, at fonden omfattes af kravene i hvidvaskloven.

En investor vil skulle betragtes som den alternative investeringsfonds kunde, indtil en investering i den alternative investeringsfond er foretaget. Herefter vil den pågældende investor skulle betragtes som reel ejer, jf. den foreslåede definition af reel ejer i § 2, nr. 9, hvis investor i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Kundeforholdet i forhold til hvidvaskreglerne anses derfor for afsluttet, når transaktionen er gennemført. En eksisterende investor i en dansk UCITS eller alternativ investeringsfond er at betragte som kunde, hvis investoren foretager fornyet henvendelse til den pågældende danske UCITS eller alternative investeringsfond, selvom investoren allerede har investeret i den samme danske UCITS eller alternative investeringsfond. Dette svarer til gældende praksis.

Langt de fleste danske UCITS og danske alternative investeringsfonde har indgået en forvaltningsaftale med et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde, herunder aftale om markedsføring af andele i den danske UCITS eller fonden, hvorfor kun ganske få UCITS og alternative investeringsfonde vil være omfattet af lovforslaget. Som nævnt under stk. 1, nr. 10, vil investeringsforvaltningsselskabet eller forvalteren af alternative investeringsfonde herefter typisk indgå aftale med et eller flere pengeinstitutter eller fondsmæglere om at påtage sig disse ydelser.

Investeringsforeninger kan vælge at være selvadministrerende, og danske alternative investeringsfonde kan vælge at være selvforvaltende, jf. henholdsvis § 6 i lov om investeringsforeninger og § 4 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Er en investeringsforening eller en alternativ investeringsfond enten selvadministrerende eller selvforvaltende, udføres alle funktionerne i foreningen eller fonden. Der findes kun få af disse foreninger og fonde. En selvadministrerende forening eller en selvforvaltende fond kan have indrettet sig således, at de udøver rådgivning og/eller salg af investeringsforeningsbeviser og andele i fonden, hvorved de omfattes af hvidvaskloven. Hovedparten af de selvadministrerende investeringsforeninger og selvforvaltende fonde har imidlertid indrettet sig således, at de henviser investorer til pengeinstitutter, og derfor ikke selv har kundekontakten.

Hvis der i en alternativ investeringsfond udøves aktiviteter, der ikke relaterer sig til selve den kollektive investering men f.eks. til driften af en ejendom i en ejendomsfond, vil denne aktivitet ikke være omfattet af lovforslaget.

Det følger af stk. 1, nr. 12, at operatører af regulerede markeder, der har fået tilladelse her i landet til at være auktionsplatform i henhold til Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter CO2-auktioneringsforordningen), er omfattet af lovens anvendelsesområde. En operatør af en markedsplads er herefter omfattet af hvidvaskloven, når operatøren handler via sin tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen. Bestemmelsen medvirker til at gennemføre dele af CO2-auktioneringsforordningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 13, at aktører, som har tilladelse til at byde direkte på auktioner, der er omfattet af Europa-Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, og som ikke er et fondsmæglerselskab eller et pengeinstitut med tilladelse som værdipapirhandler, er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Finanstilsynet skal i henhold til CO2-auktioneringsforordningen give tilladelse til fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler og CO2-kvotebydere til at byde direkte på auktioner.

Fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter med tilladelse som værdipapirhandler er allerede omfattet af lovforslaget i medfør af § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at juridiske personer, der har fået tilladelse til at byde på auktioner for CO2-kvoter, der er omfattet af CO2-auktioneringsforordningen, også bliver omfattet af hvidvaskloven.

Tilladelse kan gives til virksomheder, der handler for egen regning med finansielle instrumenter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, til lov om finansiel virksomhed, til kunder i deres hovederhverv, dog under forudsætning af, at dette er en accessorisk aktivitet til deres hovederhverv på koncernniveau, og såfremt dette hovederhverv ikke er investeringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller realkreditinstitut i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det kan f.eks. være et energiselskab, hvis hovederhverv er handel med el og gas (for egen regning), der som en accessorisk aktivitet yder investeringsservice med råvarederivater til kunder for at afdække kundernes risici i relation til energipriserne, eller en grovvarevirksomhed, der handler med korn.

Det foreslås i stk. 1, nr. 14, at advokater er omfattet af lovens anvendelsesområde, når de udøver de i litra a og b, opregnede aktiviteter. Advokater er kun omfattet af lovforslaget i relation til klienter. Det antages, at et klientforhold som altovervejende hovedregel kommer i stand ved en udtrykkelig aftale om advokatens udførelse af det pågældende opdrag. Et klientforhold kan endvidere komme i stand ved, at advokaten udfører opdraget som led i en offentlig beskikkelsesordning eller i kraft af en testamentarisk bestemmelse, f.eks. når en advokat ved testamente er indsat som bobestyrer.

Derimod er der ikke tale et klientforhold, hvis der alene foreligger en henvendelse fra en person eller virksomhed med anmodning om advokatens bistand. Der kan f.eks. være tale om, at advokaten kontaktes telefonisk af en person, der ikke i forvejen er klient hos advokaten, men som ønsker advokatens hjælp i forbindelse med en forestående transaktion, men hvor advokaten ikke ønsker at påtage sig opgaven.

Stk. 1, nr. 14, litra a, omfatter advokater af lovens anvendelsesområde, når de yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, åbning eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirdepoter, tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, eller oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v. Advokaters ejendomsformidlingsvirksomhed er omfattet af bestemmelsen i det omfang, der udføres forvaltning af klienters aktiver. Ejendomsformidlingsvirksomhed, der udøves af en advokat, men ikke i dennes egenskab af at være advokat eller som et led i dennes advokatvirksomhed eller advokatselskab, vil ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 17. Der foretages en redaktionel ændring i forhold til gældende hvidvasklov, hvorefter udtrykket planlægning erstattes med rådgivning. Ændringen er alene af redaktionel karakter. Der er således ikke tiltænkt ændringer i retstilstanden.

Stk. 1, nr. 14, litra b, omfatter advokater af lovens anvendelsesområde i de situationer, hvor advokaten foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom på vegne af klienten. For definition af finansiel transaktion og transaktion henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 10.

Som udgangspunkt er civile retssager, inkassovirksomhed og straffesager ikke omfattet af loven, idet de typisk ikke omfatter bistand til transaktioner af den i forslagets stk. 1, nr. 14, litra a og b, nævnte karakter. Tilsvarende gælder voldgiftssager, mediation m.v. og rådgivning om indgåelse af et frivilligt forlig.

Det foreslås i stk. 1, nr. 15, at revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven er omfattet af lovens anvendelsesområde. Lovforslaget indebærer, at også den revisionsvirksomhed, som en revisor er tilknyttet som ansat eller partner, er omfattet af loven.

Pligterne efter dette lovforslag omfatter kun forhold, der ligger inden for rammerne af den opgave, som revisoren har påtaget sig. Revisionsvirksomhed omfatter en bred vifte af opgaver til en bred skare af kunder. Opgaver, der kan betegnes som en revisors kerneopgaver, kan blandt andet omfatte revision, afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, bogholderi, forberedelse af årsregnskaber og perioderegnskaber, skatte-, selskabs- og investeringsrådgivning, opgaver hvor kravet om revisorattestation er pålagt kunden ifølge lovgivning eller ifølge private aftaler, opgaver i forbindelse med insolvensbehandling og rådgivning om risikostyring, interne kontroller, bogholderi, regnskabsførelse m.v.

Hvis en revisor i forbindelse med revision af et årsregnskab for en virksomhed får mistanke om, at virksomheden er involveret i hvidvask eller finansiering af terrorisme, vil revisoren således være omfattet af reglerne om undersøgelses- og underretningspligt som nævnt i lovforslagets kapitel 5.

En revisionsvirksomhed kan have opgaver, der ikke omfatter revisionsopgaver, og i det tilfælde falder disse opgaver uden for lovens anvendelsesområde. Det kunne eksempelvis være, hvis revisionsvirksomhedens HR-afdeling står for rekrutteringer til lederstillinger hos en kunde.

Hvis revisor på baggrund af oplysninger fra en potentiel kunde vælger ikke at påtage sig opgaven, er revisor ikke omfattet af krav om kundekendskabsprocedurer, men underretningspligten i henhold til lovforslagets § 26 gælder fra den potentielle kundes første henvendelse. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 26, stk. 1, 2. pkt.

Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder foreslås omfattet efter stk. 1, nr. 16. Begrebet ejendomsmæglere omfatter enhver erhvervsmæssig formidling af køb og salg af fast ejendom, uanset om det er til eller for forbrugere eller til eller for erhvervsdrivende. Advokaters ejendomsformidlingsvirksomhed er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 14, litra a, pkt. i.

Lovforslaget indebærer, at alle typer af opgaver, som ejendomsmæglere udfører for deres kunder i forbindelse med hvervet som ejendomsmægler, er omfattet af loven, herunder når ejendomsmæglere foretager værdiansættelser mod vederlag eller formidler lejemål.

Det foreslås i stk. 1, nr. 17, at virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 14-16 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere og eksterne bogholdere, er omfattet af lovens anvendelsesområde. Disse virksomheder og personer er derfor omfattet, i det omfang virksomheden eller personen i øvrigt ikke er omfattet af stk. 1. Omfattet er f.eks. revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere, eksterne bogholdere og ejendomsadministratorer, i det omfang de erhvervsmæssigt udøver samme aktivitet som en ejendomsmægler, herunder køb og salg af ejendomme, samt ejendomsformidling, der udøves af en advokat, men ikke i dennes egenskab af advokat eller som et led i dennes advokatvirksomhed eller advokatselskab, jf. bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 14 og 16. Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt formidler lejemål, er ikke omfattet af nr. 17, uanset at en ejendomsmæglers udlejning er omfattet af stk. 1, nr. 16.

Betegnelsen ”erhvervsmæssigt” skal forstås på tilsvarende måde som nævnt i stk. 1, nr. 8. Herved tydeliggøres det, at mere enkeltstående dispositioner falder uden for betegnelsen. Også dispositioner, som ligger uden for det job, en person er ansat til, f.eks. hvis en rengøringsassistent eller hjemmehjælper bistår med betaling af regninger, falder uden for betegnelsen. For så vidt angår udtrykket ”samme ydelser” henvises til de ydelser, som medfører, at persongrupperne i stk. 1, nr. 14-16 er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 18, at udbydere af tjenesteydelser til virksomheder er omfattet af lovens anvendelsesområde. Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder er defineret i lovforslagets § 2, nr. 12. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder er forpligtede til at lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 51, stk. 1, som betingelse for at kunne udøve denne virksomhed. I forhold til de konkrete regler om registrering henvises til § 51 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse er subsidiær i forhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 14 og 15, som vedrører advokater og godkendte revisorer. Det medfører, at hvis en advokat eller godkendt revisor udøver virksomhed, der falder under ordlyden i såvel § 1, stk. 1, nr. 14 eller 15, og § 1, stk. 1, nr. 18, vil advokaten eller den godkendte revisor være omfattet af hvidvaskloven i henhold til § 1, stk. 1, nr. 14 eller 15 og ikke i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Det er også her et krav, at de omhandlede tjenesteydelser udbydes erhvervsmæssigt. Det indebærer, at ydelserne udbydes på markedslignende vilkår, og at virksomheden normalt modtager vederlag som modydelse for udbud af den pågældende tjenesteydelse. Det er ikke afgørende, om den pågældende tjenesteydelse er overskudsgivende, eller om der i den konkrete situation ikke betales vederlag. Enkeltstående udbud af de omhandlede tjenesteydelser, som ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssigt, vil ikke være omfattet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 19, at valutavekslingsvirksomhed er omfattet af lovens anvendelsesområde. Valutavekslingsvirksomheder er forpligtet til at lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 51, stk. 1, som betingelse for at kunne udøve denne virksomhed. Valutaveksling dækker enhver form for veksling af valuta, hvor valutavekslingen udøves erhvervsmæssigt. De almindelige tilfælde, hvor en butik modtager betaling i fremmed valuta og giver tilbage i danske kroner, er derfor ikke omfattet. Det er dog ikke et krav, at valutaveksling er hovedaktiviteten.

I henhold til det foreslåede stk. 4 kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse på virksomheder og personer, der alene udøver denne form for finansiel aktivitet i begrænset omfang.

Det foreslås i stk. 1, nr. 20, at udbydere af spil er omfattet af lovens anvendelsesområde. Hermed gennemføres artikel 2, stk.1, litra f, i 4. hvidvaskdirektiv.

En udbyder af spil defineres som en juridisk eller fysisk person etableret her i landet, der udbyder spil erhvervsmæssigt i eget navn. Loven omfatter ikke udbydere af spil, der ikke er etableret her i landet, og heller ikke spil udbudt ikke-erhvervsmæssigt, som f.eks. spil omfattet af lov om offentligt hasardspil i turneringsform, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 22. januar 2016.

Alle udbydere af spil, som er omfattet af lov om spil, anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Det er udbyderen af spil, der er omfattet af lovforslaget. De enkelte forhandlere af spil i butikker, kiosker m.v., som forhandler spillet i spiludbyderens navn, er ikke omfattet af lovens anvendelsesområde.

Har en udbyder af spil en filial, f.eks. et landbaseret kasino, eller egen butik, hvor (hovedsageligt) kun spiludbyderens spilprodukter sælges, bliver udbyderen af spil omfattet af lovforslaget, da spiludbyderen dermed betragtes som etableret her i landet.

Er en udbyder af spil etableret her i landet men udbyder spil online til et andet EU- eller EØS-land, skal Spillemyndigheden i henhold til artikel 45, stk. 2 og 3, i 4. hvidvaskdirektiv, jf. lovforslagets § 31, sikre, at virksomheden overholder lovforslagets regler om forebyggende foranstaltninger om hvidvask og finansiering af terrorisme ved spiludbuddet. På tilsvarende måde hvor en spiludbyder ikke er etableret her i landet, skal tilsynsmyndigheden i etableringslandet sikre, at spiludbyderen ved online udbud af spil her i landet overholder etableringslandets regler om forebyggende foranstaltninger om hvidvask og finansiering af terrorisme.

Det foreslås i stk. 1, nr. 21, at Danmarks Nationalbank, i det omfang den udøver tilsvarende virksomhed som de i nr. 1 nævnte institutter, er omfattet af lovens anvendelsesområde. Centralbanker er ikke omfattet af 4. hvidvaskdirektivs anvendelsesområde, idet 4. hvidvaskdirektivs definition af kreditinstitutter ikke omfatter centralbanker. Danmarks Nationalbank har imidlertid selv ønsket at være omfattet af loven, da Danmarks Nationalbank f.eks. foretager omveksling af kontanter. Danmarks Nationalbank er ikke underlagt tilsyn i medfør af lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2, at § 5 finder anvendelse på erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af stk. 1. Lovforslagets § 5 indeholder et forbud mod, at erhvervsdrivende modtager kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. Ved erhvervsdrivende forstås personer, virksomheder eller fonde, der driver en virksomhed. Forslaget medfører, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, ikke er underlagt et kontantforbud.

I stk. 3 foreslås det, at § 6 finder anvendelse på virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder personer og virksomheder, hvis aktivitet består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta. Virksomheder omfattet af bestemmelsen er derfor f.eks. pengeinstitutter og valutavekslingsvirksomheder. Lovforslagets § 6 pålægger virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlevering af pengesedler og mønter, en pligt til at tage falske penge ud af omløb og overgive disse til politiet.

Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet for virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 8, og Erhvervsstyrelsen for virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 19, kan fastsætte regler om, at loven ikke finder anvendelse helt eller delvist på virksomheder og personer, der alene udøver finansiel aktivitet i begrænset omfang. Finanstilsynet kan alene fastsætte regler for virksomheder og personer, der udøver finansiel virksomhed i henhold til bilag 1 til loven i begrænset omfang. Erhvervsstyrelsen kan ligeledes fastsætte regler om, at loven ikke finder anvendelse helt eller delvist ved valutavekslingsvirksomhed af begrænset omfang. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 2, stk. 3, i 4. hvidvaskdirektiv. Det vil kun være muligt at undtage en fysisk eller juridisk person, hvis seks kumulative betingelser er opfyldt. Der kan alene ske fravigelser af loven på områder, hvor der er begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, samt hvor en aktivitet er lejlighedsvis eller udøves i meget begrænset omfang.

Den første betingelse er, at den finansielle aktivitet er begrænset målt i absolutte beløb. Det indebærer, at den samlede omsætning ikke må overstige en tærskel, som er fastsat af Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen på baggrund af typen af finansiel aktivitet, der skal være tilstrækkelig lav.

Den foreslåede anden betingelse er, at den finansielle aktivitet er begrænset på transaktionsbasis og ikke må overstige 1000 euro pr. kunde, uanset om transaktionen udføres som en eller flere sammenhængende transaktioner. Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen skal fastsætte en maksimumtærskel pr. kunde og pr. transaktion, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere transaktioner, der ser ud til at være indbyrdes forbundet. Tærsklen skal fastsættes afhængig af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om. Tærsklen skal være tilstrækkelig lav til at sikre, at de pågældende transaktionstyper er en upraktisk og ineffektiv metode til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og den må ikke overstige et beløb svarende til 1.000 euro. Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen kan regulere tærsklen løbende op eller ned inden for et maksimum på 1.000 euro.

Den tredje betingelse er, at den finansielle aktivitet ikke er hovedaktiviteten og ikke må overstige 5 pct. af den pågældende fysiske eller juridiske persons samlede omsætning pr. år.

Ifølge den fjerde betingelse skal den finansielle aktivitet være accessorisk virksomhed, som har direkte tilknytning til den juridiske eller fysiske persons hovedaktivitet. Betingelsen medfører, at den finansielle aktivitet skal have en form for tilknytning til hovedaktiviteten. Der kan f.eks. være tale om en virksomhed, som sælger elektronikvarer, og som samtidig udbyder små lån til finansiering af disse varer i tilfælde, hvor en kunde ønsker at få finansieret sit køb af en vare.

Den femte betingelse er, at virksomhedens eller personens hovedaktivitet ikke er en aktivitet omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 14-18 og nr. 20. Det betyder, at finansielle aktiviteter, som er udbudt af advokater, når de er omfattet af stk. 1, nr. 14, revisorer og revisionsvirksomheder, ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, udbydere af tjenesteydelser, udbud af spil og virksomheder, der erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som førnævnte virksomheder, ikke kan blive undtaget i henhold til stk. 2.

Den sjette betingelse er, at den finansielle aktivitet ikke udbydes til offentligheden generelt, men kun til kunder omfattet af virksomhedens hovedaktivitet. Betingelsen hænger sammen med den fjerde betingelse om, at hovedaktiviteten og den finansielle aktivitet skal hænge sammen. Den finansielle aktivitet må kun tilbydes kunder, som også modtager virksomhedens hovedydelse.

Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen kan undtage virksomheder og personer fra loven helt eller delvist, således at virksomheder og personer f.eks. kan undtages fra kravene om kundekendskabsprocedurer, men ikke fra kravene om underretningspligt ved mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

4. hvidvaskdirektiv giver ikke Finanstilsynet mulighed for at kunne undtage virksomheder og personer omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 10-13. Hvis der på baggrund af en konkret risikovurdering, jf. lovforslagets § 7, jf. § 17, vurderes at være en begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme forbundet med den pågældende virksomhed, kan virksomheden være omfattet af reglerne om lempede krav til kundekendskab.

4. hvidvaskdirektiv giver efter artikel 2, stk. 3, litra e, ikke andre tilsynsmyndigheder muligheder for at fastsætte regler om undtagelser for de virksomheder, som er underlagt lovens anvendelsesområde. Spillemyndigheden eller Advokatrådet kan derfor ikke anvende denne bestemmelse til at undtage virksomheder eller personer. 4. hvidvaskdirektiv giver endvidere ikke Advokatrådet mulighed for at fastsætte undtagelser for advokater ud over de særregler, som fremgår af lovforslaget.

I forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen skal Finanstilsynet henholdsvis Erhvervsstyrelsen indføre foranstaltninger for at sikre, at undtagelser ikke misbruges, jf. artikel 2, stk. 9, i 4. hvidvaskdirektiv. En foranstaltning kan f.eks. være en forpligtelse for virksomheder eller personer, der anvender undtagelsen, til at informere relevante myndighed om omfanget af anvendelsen af undtagelsen. Sådanne informationsforpligtelser vil blive fastsat i bekendtgørelsen.

Det forslås i stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist ikke finder anvendelse for spil, dog ikke kasinoer, hvor der vurderes at være en begrænset risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Hermed gennemføres artikel 2, stk. 2, i 4. hvidvaskdirektiv.

Efter 4. hvidvaskdirektiv er alle udbydere af spil omfattet af 4. hvidvaskdirektivs anvendelsesområde, men spil kan helt eller delvist undtages fra lovens anvendelsesområde, hvis der er tale om et spilområde, hvor risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme ved spillet eller spillets omfang vurderes at være begrænset. Undtagelsesmuligheden kan ikke anvendes ved kasinospil, hvilket medfører, at virksomheder, der udbyder landbaseret kasino eller onlinekasino efter henholdsvis §§ 14 og18 i lov om spil, ikke kan undtages efter den foreslåede bestemmelse.

Vurderingen af, hvilke spil der har en lav risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, skal blandt andet tage hensyn til sårbarheden af de transaktioner, herunder betalingsmetoder, som er omfattet af udbuddet af det konkrete spilområde. I 4. hvidvaskdirektiv anføres endvidere, at alle relevante resultater i rapporterne fra Europa-Kommissionen inden for rammerne af den supranationale risikovurdering skal indgå. Da den første rapport fra Europa-Kommissionen imidlertid først forventes at foreligge medio 2017, og nærværende forslag til hvidvasklov foreslås at træde i kraft den 26. juni 2017, vil den risikovurdering, der ligger til grund for, hvilke udbydere af spil som skatteministeren undtager fra loven på tidspunktet for dennes ikrafttræden, dels bygge på en eventuel foreløbig vurdering fra Europa-Kommissionen, dels på den nationale risikovurdering af hvidvask i Danmark 2015 udarbejdet af Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), og dels på Skatteministeriets og Spillemyndighedens viden om og erfaring med spillene.

Hvilke spil, der skal være omfattet eller helt eller delvist undtaget er ikke statisk, men kan ændre sig løbende på grund af ny viden og nye anbefalinger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.