VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kulancemæssig godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere og
transfusionssmittede samt til umyndige HIV-positive ægtefæller eller
samlevere udbetales til værgens bestyrelse og rådighed, jf. § 2.
Værgen skal på passende måde sørge for godtgørelsens anvendelse til
bedste for den umyndige.
Ved udbetaling af godtgørelse til værgens bestyrelse og rådighed i de i § 1 nævnte situationer finder følgende regler ikke anvendelse:
Pengebeløb under værgens bestyrelse efter § 1 skal indsættes i et pengeinstitut eller anbringes i værdipapirer i særskilt depot i den umyndiges navn.
Stk. 2._ Pengebeløb kan dog uanset stk. 1 foreligge hos værgen som kontant beholdning, hvis beløbet er under 10.000 kr. eller må anses for nødvendigt til dækning af løbende udgifter. _
Værgen må ikke for den godtgørelse, der er under værgens bestyrelse og rådighed efter § 1, uden statsamtets samtykke erhverve fast ejendom for den umyndige. Såfremt fast ejendom er erhvervet, må værgen ikke uden statsamtets samtykke afhænde den umyndiges faste ejendom eller behæfte den med pant eller servitut og heller ikke bortforpagte eller bortleje den på usædvanlige vilkår eller på usædvanlig tid.
Værgen kan ved sin bestyrelse og rådighed i de i § 1 nævnte situationer kun yde gaver eller lån af godtgørelsen og indtægten heraf, såfremt gaven eller lånet andrager ubetydelige værdier. Er den umyndige over 15 år, kan dette dog kun ske med dennes samtykke. Til ydelse af andre gaver eller lån såvel af godtgørelsen og indtægten heraf som af, hvad der træder i stedet herfor, kræves statsamtets samtykke.
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan påklages til Civilstyrelsen.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 3. juni 1987, jf. dog stk. 2.
Stk. 2._ §§ 3-5 har virkning fra lovens ikrafttræden. _
Givet på Christiansborg Slot, den 28. april 1993
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Torben Lund
Officielle noter
Ingen