LBK nr 147 af 19/02/2024
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Havmiljøloven § 38
(Ophævet)
Gældende§ 38
RetsinformationLov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om maritim fysisk planlægning (Etablering af Havnaturfonden og mulighed for midlertidig dispensation fra havplanen m.v.)
Dato
28. maj 2025
Ministerium
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Kort navn
LOV nr 561 af 27/05/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
@@ -1,1 +1,19 @@
|
|
1 |
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
+
Miljøministeren etablerer Havnaturfonden som et sekretariat i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
|
2 |
+
|
3 |
+
Stk. 2. Havnaturfonden har til formål gennem sine aktiviteter at bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i det danske havareal.
|
4 |
+
|
5 |
+
Stk. 3. Havnaturfonden kan gennemføre eller yde tilskud til følgende aktiviteter:
|
6 |
+
|
7 |
+
1) Naturgenopretningsprojekter i det danske havareal.
|
8 |
+
|
9 |
+
2) Indsamling af ny viden og systematisering af eksisterende viden om naturgenopretning og sameksistens mellem natur og udbygning af vedvarende energi på havet.
|
10 |
+
|
11 |
+
3) Kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt.
|
12 |
+
|
13 |
+
4) Udvikling af digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata og et værktøj til gennemførelse af økosystemanalyser.
|
14 |
+
|
15 |
+
Stk. 4. Miljøministeren udvælger naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1, hvor det vurderes som sandsynligt, at projekterne vil være omkostningseffektive og vil have en positiv og langvarig effekt for havnaturen.
|
16 |
+
|
17 |
+
Stk. 5. Miljøministeren kan iværksætte evaluering af effekten af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1.
|
18 |
+
|
19 |
+
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af og tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om udvælgelse og gennemførelse af projekter og om indsamling og videregivelse af viden.
|
Ændringer
Nr 1: | Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 aHavnaturfonden§ 38. Miljøministeren etablerer Havnaturfonden som et sekretariat i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Stk. 2. Havnaturfonden har til formål gennem sine aktiviteter at bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i det danske havareal.
Stk. 3. Havnaturfonden kan gennemføre eller yde tilskud til følgende aktiviteter:
Stk. 4. Miljøministeren udvælger naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1, hvor det vurderes som sandsynligt, at projekterne vil være omkostningseffektive og vil have en positiv og langvarig effekt for havnaturen.
Stk. 5. Miljøministeren kan iværksætte evaluering af effekten af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af og tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om udvælgelse og gennemførelse af projekter og om indsamling og videregivelse af viden.
§ 38 a. Miljøministeren nedsætter et uafhængigt udvalg, som skal rådgive Havnaturfonden om dens aktiviteter.
Stk. 2. Miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.« |
Forarbejder
Til nr. 1
Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret en statslig havnaturfond, og der er derfor ingen regler i gældende lovgivning om
Havnaturfonden. Som nye bestemmelser foreslås indsat § 38
og § 38 a
i lov om beskyttelse af havmiljøet i et nyt kapitel 11 a
med titlen "Havnaturfonden".
(Til § 38)
Det foreslås i § 38, stk. 1,
at miljøministeren etablerer Havnaturfonden som et sekretariat i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren bliver forpligtet til at etablere Havnaturfonden som en del af Miljø- og
Ligestillingsministeriet. Det forudsættes, at miljøministeren etablerer Havnaturfonden ved at bestemme, at Havnaturfonden skal
oprettes med et sekretariat for fonden i Miljøstyrelsen. Havnaturfonden bliver således efter forslaget en del af Miljø- og
Ligestillingsministeriet.
Fondens arbejdsområde vil efter forslaget være reguleret af de regler, der foreslås samt regler fastsat i medfør af de foreslåede
regler. Da fonden foreslås etableret som en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og dermed som en del af den statslige
forvaltning, vil fonden herudover være omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Endelig vil fonden, som
en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet, være underlagt miljøministerens sædvanlige instruktions-, tilsyns- og
kontrolbeføjelse.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2,
at Havnaturfonden gennem sine aktiviteter har til formål at bidrage til beskyttelsen af arter og genopretning af økosystemer i det
danske havareal.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det foreslåede formål for Havnaturfonden vil afgrænse rammerne for de hensyn, som lovligt
kan og skal tages ved administrationen af de foreslåede regler om Havnaturfonden.
Det foreslås i stk. 3,
at Havnaturfonden kan gennemføre eller yde tilskud til de aktiviteter, der fremgår af de foreslåede numre 1-4.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at Havnaturfonden vil kunne gennemføre de former for aktiviteter, der fremgår af de foreslåede
numre 1-4. Gennemførelse af de aktiviteter, der er omfattet af det foreslåede stk. 3 forudsætter, at der afsættes midler på
finansloven målrettet gennemførelse af aktiviteterne. I det omfang der ikke afsættes midler på finansloven til Havnaturfondens
aktiviteter, kan Havnaturfonden efter forslaget ikke gennemføre aktiviteterne omtalt i stk. 3.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3
, nr. 1
, at Havnaturfonden kan gennemføre naturgenopretningsprojekter i det danske havareal.
Det foreslåede indebærer, at fonden vil kunne igangsætte naturgenopretningsprojekter, f.eks. ved at genoprette stenrev, udplante
ålegræs eller etablere biogene rev med henblik på at forbedre leveforholdene i området. På baggrund af de kortlægningsindsatser,
der fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 38, nr. 3, kan fonden identificere områder, hvor der efter det foreslåede stk. 3,
nr. 1, kan gennemføres naturgenopretningsprojekter, ved at tilvejebringe viden om genopretningsbehovet i det danske havareal.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3
, nr.
2
, at Havnaturfonden kan indsamle ny viden og systematisere eksisterende viden om naturgenopretning og sameksistens mellem natur og
udbygning af vedvarende energi på havet.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden vil kunne indsamle ny viden og systematisere eksisterende viden, herunder gennemgange
af eksisterende litteratur eller konkrete projekter ved vedvarende energianlæg på havet, med henblik på at indsamle, systematisere
og udarbejde ny viden om sameksistens mellem natur og udbygning af vedvarende energi på havet i relation til fondens formål, jf.
det foreslåede stk. 2. Begrebet sameksistens dækker i denne henseende over initiativer, hvor forskellige aktiviteter i relation
til produktion af vedvarende energi og hensyn til havmiljøet foretages på samme areal med begrænset negativ indvirkning på
hinanden.
Det foreslåede indebærer endvidere, at Havnaturfonden vil kunne gennemføre forskning i relation til fondens formål, f.eks.
forskning i virkemidler til naturgenopretning og nye metoder til kortlægning af havet.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3
, nr.
3
, at Havnaturfonden kan udføre kortlægning af områder til naturgenopretning i det danske havareal, hvor forekomsten af forskellige
naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden vil kunne gennemføre en kortlægning af hele eller dele af det danske havareal,
herunder både traditionel kortlægning via skib eller med nyere teknologi som kortlægning via laser fra fly.
Med begrebet kortlægning menes, at fonden kan indsamle viden om et givet havareal og på den baggrund vurdere, om havområdet er i
en god økologisk tilstand og hvis ikke, hvad der skal til for, at havområdet kommer i en god økologisk tilstand.
Kortlægningen efter det foreslåede stk. 3, nr. 3, skal bidrage til at klarlægge genopretningsbehovet i de dele af det danske
havareal, hvor forekomsten af forskellige naturtyper og den konkrete tilstand ikke er velkendt. Kortlægningen vil også kunne
foretages med henblik på at bidrage til projekter med naturtiltag ved havvindmølleparker og andre anlæg til vedvarende energi.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3
, nr.
4
, at Havnaturfonden kan deltage i udviklingen af en digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata og et værktøj til
gennemførelse af økosystemanalyser.
Det foreslåede indebærer, at Havnaturfonden i samarbejde med øvrige myndigheder vil kunne udvikle og udbygge den digitale
infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata, inklusive geodata og metoceandata, samt et værktøj til gennemførelse af
økosystemanalyser. Udviklingen af den digitale infrastruktur baserer sig primært på systemer og metoder, der allerede er i brug og
er konsensus omkring. Udviklingen vil foregå ved moduludvikling, hvor der vil ske løbende fremdrift med fastsatte delmål. Den
digitale infrastruktur og værktøjet til gennemførelse af økosystemanalyser er delvist forankret i Styrelsen for Grøn
Arealomlægning. Styrelsen vurderer, at den digitale infrastruktur vil have en overskuelig kompleksitet, og at udviklingen kan
tilpasses økonomi og tidsplan løbende. Værktøjet til økosystemanalyser er i den indledende foranalysefase, og projektet vil
løbende blive evalueret og ambitionerne vil blive tilpasset den tilhørende økonomi, så der kan etableres en basal udgave af
værktøjet, som er tilstrækkelig til at kunne anvendes.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 4,
at miljøministeren udvælger naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. stk. 3, nr. 1, hvor det vurderes som
sandsynligt, at projekterne vil være omkostningseffektive og vil have en positiv og langvarig effekt for havnaturen.
Det foreslåede indebærer,
at fonden vil anvende sine midler til de konkrete naturgenopretningsprojekter, hvor det vurderes, at den forventede natureffekt
står mål med omkostningerne, og hvor det kan sandsynliggøres, at der kan opnås en langvarig, og helst vedvarende, effekt. Efter
den foreslåede bestemmelse vil Havnaturfondens sekretariat gennemføre den konkrete vurdering af projekterne. Det forudsættes, at
Havnaturfondens sekretariat i forbindelse med vurderingen af projekter vil høre det rådgivende udvalg. Havnaturfondens sekretariat
vil ligeledes, efter høring af det rådgivende udvalg, vurdere, hvordan Havnaturfondens midler skal fordeles mellem
tilskudsprojekter og Havnaturfondens egne projekter. Efter den foreslåede bestemmelse kan langvarig effekt sandsynliggøres gennem
relevante forundersøgelser, der sikrer, at de konkrete indsatser udføres ved f.eks. at etablere stenrev på en stabil bund samt ved
at lave genopretningsindsatser i områder med høj kolonisering af flerårige arter, det vil sige arter, der lever i flere år, høj
diversitet m.v.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 5,
at miljøministeren kan iværksætte evaluering af effekten af Havnaturfondens naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf.
stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede indebærer,
at miljøministeren vil kunne iværksætte evaluering af de naturgenopretningsindsatser, som Havnaturfonden beslutter at anvende
midler til. Det kan f.eks. være ved brug af feltbaseret monitering af kolonisering af arter, artsrigdom, diversitet med videre.
Der skal som udgangspunkt effektevalueres efter et projekts afslutning, medmindre det konkret vurderes umuligt eller
uhensigtsmæssigt. Dette vil f.eks. være, hvis Havnaturfondens sekretariat vurderer, at udgifterne til effektevaluering vil blive
uforholdsmæssigt store i forhold til udgifterne til den reelle naturgenopretning. Havnaturfondens sekretariat vil vurdere, hvor
lang tid efter et projekts afslutning det mest hensigtsmæssigt giver mening at evaluere.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 6,
at miljøministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af og tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3, herunder om
udvælgelse og gennemførelse af projekter samt om indsamling og videregivelse af viden.
Det foreslåede indebærer, at ministeren vil fastsætte regler om anvendelsen af de midler til fonden, der er afsat på finansloven,
herunder til at gennemføre naturgenopretningsprojekter i det danske havareal, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede indebærer herunder, at ministeren vil fastsætte regler om tilskud til aktiviteter omfattet af stk. 3. Den
foreslåede bestemmelse skal forstås i sammenhæng med tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025, der tillige
indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren fastsætter regler om tilskudsordninger.
(Til § 38 a)
Det foreslås i § 38 a, stk. 1
, at miljøministeren nedsætter et uafhængigt udvalg, som skal rådgive Havnaturfonden om dens aktiviteter.
Den foreslåede § 38 a, stk. 1, indebærer, at miljøministeren vil skulle nedsætte et rådgivende udvalg vedrørende Havnaturfondens
aktiviteter, som en selvstændig forvaltningsmyndighed, der er uafhængig af miljøministeren. Udvalget vil efter den foreslåede
bestemmelse blive betjent af et sekretariat i Havnaturfonden i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Det rådgivende udvalg vil skulle rådgive miljøministeren og Havnaturfonden. Det rådgivende udvalg vil ikke kunne træffe
beslutninger om Havnaturfondens arbejde. Det foreslåede indebærer desuden, at fonden både kan rådgive ministeren, hvis fonden
gennemfører sine egne projekter f.eks. gennem offentlige udbud, og hvis fonden giver tilskud til, at offentlige myndigheder eller
private organisationer kan gennemføre naturgenopretningsprojekter efter regler, som miljøministeren forventes at fastsætte med
hjemmel i tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven for 2025, jf. ovenfor pkt. 2.2.2.
Det foreslås i § 38 a, stk. 2,
at miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljøministeren vil skulle gennemføre en forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren, inden miljøministeren udpeger medlemmerne af det rådgivende udvalg. Efter forhandlingen udpeger
miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse medlemmerne af udvalget. Det forudsættes, at miljøministeren efter den foreslåede
bestemmelse ved udpegningen af det rådgivende udvalg vil skulle sikre, at udvalget repræsenteres af relevante aktører, der kan
rådgive fonden om dens aktiviteter i relation til fondens formål, herunder især fagpersoner fra landsdækkende foreninger,
interesse- og erhvervsorganisationer, som varetager interesser angående naturbeskyttelse, havmiljø, klima, bæredygtig grøn
omstilling, biodiversitet samt forskningsmiljøer og universiteter, som bidrager fagligt og videnskabeligt til disse former for
interessevaretagelse.
For at fonden kan gennemføre sine aktiviteter, vil det således kræve, at de aktører, som ministeren udpeger til det rådgivende
udvalg efter det foreslåede stk. 2, er indstillet på at indgå i et samarbejde med fonden. De nævnte aktører fra forskellige
sektorer og vidensområder vil efter den foreslåede bestemmelse skulle rådgive ministeren om fondens aktiviteter ud fra forskellige
faglige perspektiver, således at ministeren kan agere på det bedst mulige grundlag.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, med senere ændringer (ligebehandlingsloven), således at miljøministeren ved
udpegningen bør tilsikre en ligelig kønsfordeling blandt udvalgets medlemmer.
Ansatte i ministerier og styrelser forventes ikke at blive udpeget til udvalget. Repræsentanter fra offentligt udpegede råd og
udvalg, som ikke er ansatte i ministerier og styrelser, vil kunne udpeges. Kommunalbestyrelsesmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og
ansatte i kommuner eller regioner vil også kunne udpeges.
Det forudsættes, at hvervet som medlem af udvalget efter forslaget er ulønnet.
Udgifter til møder i det rådgivende udvalg og til dækning af rejseomkostninger for medlemmerne af det rådgivende udvalg forventes
at kunne afholdes af fondens midler efter statens regler herfor.
Det foreslås i § 38 a, stk. 3,
at miljøministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg, herunder en forretningsorden for udvalget.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om det rådgivende udvalg, herunder en
forretningsorden, hvor det rådgivende udvalgs rolle, arbejdsgang, arbejdsdeling, protokoller med videre afgrænses.
Det foreslåede indebærer desuden, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, hvorledes det rådgivende udvalg kan rådgive
miljøministeren om aktiviteter i relation til Havnaturfonden, bl.a. placering og udformning af nye genopretnings- og
kortlægningsindsatser og om samarbejde med private og offentlige aktører fra erhvervslivet, velgørende fonde og andre relevante
organisationer.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om, hvordan det rådgivende udvalg skal indgå i miljøministerens
beslutningsproces om udvælgelse af Havnaturfondens indsatser. Dette forventes at skulle ske, dels ved at udvalget kommer med egne
anbefalinger til Havnaturfondens initiativer, dels ved at afgive bemærkninger til Havnaturfondens forslag til initiativer. Konkret
forventes der fastsat regler i medfør af det foreslåede stk. 3 om, at det rådgivende udvalgs arbejde følger en proces, hvor det
rådgivende udvalg indledningsvist vil udarbejde anbefalinger til fokusområder, indsatser og mulighederne for ekstern finansiering
til Havnaturfondens projekter. Det forventes, at ministeren med hjemmel i det foreslåede stk. 3 fastsætter regler om, at
sekretariatet efter høring af det rådgivende udvalg skal udarbejde et oplæg med forslag til nye konkrete indsatser, der kan
igangsættes. Det forventes videre, at miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse fastsætter regler om, at det rådgivende
udvalg efterfølgende vil afgive bemærkninger til sekretariatets forslag, før sekretariatet vil præsentere et revideret forslag til
indsatser til miljøministeren.