LBK nr 147 af 19/02/2024
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Havmiljøloven § 33b
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (Forbud mod udledning af røggasrensevand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale i vanddybder under 6 m og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore-CO2-lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.) d. 12/03/2025
Miljøministeren kan fastsætte regler om marin geoengineering, herunder til opfyldelse af internationale aftaler herom.
Stk. 2. I regler udstedt efter stk. 1 kan det bestemmes, at marin geoengineering, herunder anbringelse af stoffer og materialer i havet, ikke må finde sted eller kun kan finde sted efter tilladelse.
Stk. 3. I regler udstedt efter stk. 1 kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk. 2, herunder om ansøgningens indhold, høringsprocedurer og inddragelse af offentligheden, risikovurderinger, prøveudtagning og analyser af påvirkningen af havmiljøet og havbunden, og om vurdering og behandling af sager efter regler udstedt i medfør af denne bestemmelse.
Stk. 4. I regler udstedt efter stk. 1 kan miljøministeren fastsætte krav om, at ansøger for egen regning lader foretage analyser, risikovurderinger, overvågningsprogrammer og peerreviews af ansøgningen.