Gødskningsloven § 54

Gødskningslovens § 30 indeholder hjemmel til at afgøre sager uden retslig forfølgning ved den pågældendes vedtagelse af et administrativt bødeforelæg.

Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 1, at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 2, at med hensyn til den i lovens § 30, stk. 1, nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 3, at betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Det foreslås i § 54, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Miljø- og Fødevareministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelser af lovforslaget og regler fastsat i medfør af lovforslaget, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes til at give Landbrugsstyrelsen mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i loven og bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning. Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg. Hvis den pågældende ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Landbrugsstyrelsen, overgår sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Ved bødeforelæg fremskyndes sagsbehandlingen og sanktioneringen. Samtidig vil virksomhederne ofte opfatte bødeforelæg som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at virksomheden i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af administrative bøder indebærer en aflastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af den enkelte sag.

Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Landbrugsstyrelsen i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.

Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinjer. Administrative bødeforelæg kan derfor alene anvendes i sagstyper, hvor der foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.

Efter Landbrugsstyrelsens praksis udstedes der som udgangspunkt administrative bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 5, når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden. Hvis virksomheden har indsendt et høringssvar, som giver anledning til at formode, at virksomheden ikke er indstillet på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning om tiltalerejsning. I tilfælde af manglende indsendelse af gødningsregnskab, eller ufuldstændig/manglende udarbejdelse af gødningsregnskab, jf. den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 22, og manglende indberetning af gødningsleverancer, jf. den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 24, anvendes som udgangspunkt ikke administrative bødeforelæg, idet der i disse typer sager normalt tillige anvendes tvangsbøder efter § 997, stk. 3, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017 med senere ændringer. Da tvangsbøder pålægges af domstolene, er det nødvendigt i disse typer af sager at foretage politianmeldelse, således at politiet kan indbringe sagen for retten. Det er hensigten at videreføre denne praksis.

Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for ordningen med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling med justitsministeren.

Det foreslås i § 54, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal der være oplysninger om lovovertræderens navn og adresse samt så vidt muligt personnummer eller lignende. Der skal endvidere være følgende oplysninger om det strafbare forhold:

1. den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,

2. forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf,

3. straffehjemmelen,

4. en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og

5. i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt.

Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modtageren af bødeforelægget ikke har pligt til at udtale sig.

Det foreslås i § 54, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning.