Gødskningsloven § 48

Det foreslås i § 48, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, og at ministeren herunder kan fastsætte regler om fritagelse fra pligten.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, men foreslås udvidet, så den omfatter al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og evt. borgere og på den anden side myndigheder samt mellem myndigheder indbyrdes. Med indførelsen af bestemmelsen skabes der således en generel hjemmel til at indføre pligt til at anvende digital kommunikation i takt med, at et område bliver modent hertil, og de digitale løsninger og den fornødne teknologi er til stede. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse for Miljø- og Fødevareministeriet. Bestemmelsen vil endvidere komme til at omfatte de områder, der overføres fra husdyrbrugloven til lovforslaget.

Bestemmelsen i gødskningslovens § 26 a indeholder hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation. Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af gødskningslovens § 26 a, stk. 1, fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation i de i bestemmelsen oplistede tilfælde, herunder i forbindelse med registrering i og afmelding fra Register for Gødningsregnskab efter § 2, indberetning af gødningsregnskaber samt gødningsleverandørers indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning til.

Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af husdyrbruglovens § 69, stk. 1, helt generelt fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kommunikation, for så vidt der er tale om forhold, der er reguleret i loven eller regler udstedt i medfør heraf. Kommunikation om forhold, som er omfattet af andre love, f.eks. databeskyttelsesloven, forvaltningsloven eller offentlighedsloven, vil således ikke blive berørt af forslaget.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, men foreslås udvidet, så den omfatter al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og evt. borgere og på den anden side myndigheder samt mellem myndigheder indbyrdes. Med indførelsen af bestemmelsen skabes der således en generel hjemmel til at indføre pligt til at anvende digital kommunikation i takt med, at et område bliver modent hertil, og de digitale løsninger og den fornødne teknologi er til stede. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse for Miljø- og Fødevareministeriet.

Der er ikke påtænkt nogen umiddelbar ændring i måden, hvorpå borgere og virksomheder kommunikerer med myndighederne, men der er med den foreslåede bestemmelse skabt grundlag for, at der uden lovændring vil kunne indføres krav om anvendelse af digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt.

De brugere, som de digitale kommunikationsplatforme retter sig mod, forventes som udgangspunkt at have tilstrækkelige forudsætninger for at anvende disse, navnlig da der for størsteparten er tale om brugere, der allerede anvender de eksisterende platforme.

Loven administreres af Landbrugsstyrelsen, og bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lignende, som optræder på virksomhedens vegne over for styrelsen.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvor der efterfølgende ved bekendtgørelse er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved henvendelser m.v. til myndighederne om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør heraf, vil sådanne henvendelser ikke anses for behørigt modtaget hos myndigheden, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde. Den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, indebærer i den forbindelse en forpligtelse for myndighederne til at vejlede nærmere om, hvorledes kommunikationen skal foregå. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen afvises, eller oplysningerne anses for ikke at være modtaget.

Det forhold, at en virksomhed oplever, at virksomhedens egen computer ikke fungerer, at virksomheden har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til virksomheden at overvinde, kan som udgangspunkt ikke føre til fritagelse for pligten til anvendelse af digital kommunikation. I så fald må virksomheden eksempelvis anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på sine vegne. Ved overskridelse af en frist vil der dog – som hidtil – kunne tages hensyn til årsagen til, at fristen ikke er overholdt.

Det foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om pligt til at anvende digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheden eller borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder, som virksomheden eller borgeren vil. Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001/02, A, L 72 som fremsat, s. 2067.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver virksomheden eller borgeren en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt for virksomheden eller borgeren til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligatorisk for virksomhederne at kommunikere digitalt med Miljø- og Fødevareministeriet om forhold omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, herunder at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, som Miljø- og Fødevareministeriet stiller til rådighed.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen også kan fastsætte regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en bemyndigelse vil det være muligt ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at visse grupper helt undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommunikation. Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde.

Herudover vil det være muligt for virksomheder efter ansøgning at opnå dispensation fra regler om digital kommunikation fastsat i nærværende lov eller regler udstedt i medfør heraf. Dispensationen vil kun undtagelsesvis blive givet.

Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post, henvises der i det hele til de regler, som Finansministeriet og Erhvervsministeriet har fastsat om henholdsvis fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af denne lov.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til også at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation myndighederne imellem og til at fastsætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om partshøring over konstaterede overtrædelser og afgørelser.

Det foreslås i § 48, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren endvidere bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lignende.

Der kan herefter ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheder skal anvende bestemte it-systemer (Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service og andre it-systemer) og særlige digitale formater for at sikre, at myndigheden kan håndtere de modtagne indberetninger.

På nuværende tidspunkt anvendes Tast selv-service bl.a. i forbindelse med tilmelding til Register for Gødningsregnskab, indberetning af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder. Det er hensigten, at al kommunikation mellem virksomheder og borgere og Landbrugsstyrelsen på sigt skal foregå via Tast selv-service.

Det er også muligt efter bestemmelsen at stille krav om anvendelse af andre it-systemer. F.eks. indberettes gødningsregnskabet i dag via www.landbrugsindberetning.dk.

Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af digital kommunikation lagt op til at ændre grundlæggende forvaltningsretlige regler eller principper om eksempelvis notatpligten, myndighedernes vejledningspligt, pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt m.v.

De IT-systemer, der efter bestemmelsen kan stilles krav om anvendelse af, skal være udformet, så det er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom. Det gælder f. eks. databeskyttelsesforordningens art. 25 om databeskyttelse gennem design, hvorefter den dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper. Derudover gælder det databeskyttelsesforordningens art. 32, stk. 1 og 2, hvorefter den dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de foreliggende risici.

Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder oplyser en mailadresse, som Landbrugsstyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed en pligt til at underrette om en eventuel ændring i mailadresse, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre mails automatisk bliver videresendt til den nye mailadresse.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så Landbrugsstyrelsen har sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.

Endelig henledes opmærksomheden på, at Landbrugsstyrelsen som offentlig myndighed fortsat vil skulle overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen), i forbindelse med håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt, samt ved udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.

Det foreslås i § 48, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 6.

I den foreslåede bestemmelse fastlægges, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen. Adressaten for meddelelsen vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige, at der gælder samme retsvirkninger, som gælder for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Landbrugsstyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kunne komme virksomheden til skade, at indberetning eller anden information modtages efter en eventuel frist, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidige kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Det foreslås med dette lovforslag, at der ikke fremover skal være bestemmelser i gødskningsloven svarende til den gældende lovs § 26 a, stk. 4 og 5, om udstedelse af afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, der sikrer entydig identifikation af afsenderen, samt om at afgørelser udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet som afsender. Der henvises til, at forholdet nu er reguleret af forvaltningslovens § 32 b.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.3 i de almindelige bemærkninger.