Gødskningsloven § 44

Det foreslås i § 44, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 44 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at indberetningen og opgørelsen skal indgives til Landbrugsstyrelsen.

Efter de gældende regler er indberetningen af efterafgrøder todelt. Senest den 31. august indberetter virksomheden, hvad den har etableret, og 21. april det følgende år foretager virksomheden en opgørelse af, hvordan den vil opfylde sit krav med udgangspunkt i indberetningen fra året før.

Det følger af gødskningslovens § 21 a, at virksomheden hvert år skal indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 18 a. Miljø- og fødevareministeren er endvidere efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 20 bemyndiget til for de virksomheder, som alene er omfattet af gødskningslovens regler om plantedække, at fastsætte regler om kontrol og markplan. Husdyrbrugloven indeholder tilsvarende en bestemmelse i § 5 f om indberetning af jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret husdyrefterafgrøder.

Gødskningslovens §§ 20 og 21 a er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens §§ 15 og 16, der bl.a. indeholder regler om frister for virksomhedens indberetning af efterafgrøder og alternativer og om virksomhedens indgivelse af markplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav.

Husdyrbruglovens § 5 f er udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 41, der indeholder regler om jordbrugsvirksomhedens opgørelse af husdyrefterafgrødekravet.

Den foreslåede bestemmelse i § 44 viderefører indholdet i gødskningslovens §§ 20 og 21 a og husdyrbruglovens § 5 f.

Virksomhedernes indberetninger er i dag en vigtig forudsætning for Landbrugsstyrelsens kontrol med overholdelsen af reglerne, fordi indberetningerne indeholder oplysninger om bl.a. virksomhedernes arealer, som Landbrugsstyrelsen ikke er i besiddelse af. Indberetningen skal vise, hvor virksomheden har etableret efterafgrøderne.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om, at de efterafgrøder, der reguleres i § 38, stk. 1, skal indberettes. Der kan endvidere fastsættes regler om, at alternativer til efterafgrøder efter ordninger fastsat i medfør af § 39, stk. 1, og virkemidler etableret som led i et pilotprojekt oprettet i medfør af § 39, stk. 2, skal indberettes.

Efter de gældende regler skal virksomheden hvert år indgive en gødnings- eller markplanlægning, der viser omfanget af plantedække. Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, kan fastsætte ministeren regler om opgørelsen af virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække. Der kan efter bestemmelsen fastsættes regler for alle virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav efter den foreslåede § 38, stk. 1.

I opgørelsen af efterafgrødekravet opgør virksomheden, om efterafgrødekravet er opfyldt og angiver, om efterafgrødekravet – for de efterafgrødekrav hvor det er muligt – er opfyldt ved anvendelse af overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder. I opgørelsen af efterafgrødearealet kan oplysningerne fra indberetningen af efterafgrøderne genbruges.

Det foreslås i § 44, stk. 2, 1. pkt., at ministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformning, indhold og fristen for indgivelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, kan anvendes til at fastsætte de nærmere krav til udformning og indhold m.v. af indberetningen og opgørelsen af efterafgrøderne og løbende tilpasse kravene til eventuel ændrede behov for oplysninger fra virksomhederne.

Det er muligt, at en analyse af satellitbilleder af virksomhedernes arealer med efterafgrøder på sigt vil medføre, at Landbrugsstyrelsen ad denne vej vil kunne indhente oplysninger om virksomhedernes arealer, som i dag fås via virksomhedernes indberetninger. En sådan kontrol via satellitbilleder kaldes monitorering.

Det vil inden for lovforslagets rammer være muligt at lade den fysiske kontrol med overholdelsen af reglerne helt eller delvis erstattes af monitorering. Det vil endvidere være muligt at afprøve monitorering som kontrolmetode for et afgrænset geografisk område for at efterprøve, om monitorering udgør en tilstrækkelig effektiv kontrol til, at kontrolmetoden kan udbredes til større dele af landet.

Kravene til virksomhedernes indberetninger vil derfor løbende kunne ændres i takt med den teknologiske udvikling. Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, vil derfor kunne anvendes til at fastsætte kravene til indholdet og udformningen af virksomhedernes indberetning og opgørelse af efterafgrøder ved bekendtgørelse, så kravene løbende tilpasses til eventuelle nye kontrolmetoder og indberetningssystemer.

Hvis den fysiske kontrol helt eller delvis erstattes af monitorering, ændrer dette ikke på, at Landbrugsstyrelsen i sin sagsbehandling af sagerne skal opfylde de almindelige forvaltningsretlige regler i bl.a. forvaltningsloven om partshøring, begrundelse af afgørelser m.v.

Efter den foreslåede § 44, stk. 2, kan der også fastsættes regler om, at virksomheden skal angive, hvis den ønsker at opfylde sit efterafgrødekrav ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder. Det kan endvidere fastsættes, at virksomheden skal nedskrive sit areal i indberetningen, hvis den alligevel ikke etablerer de indberettede efterafgrøder eller alternativer, eller hvis de indberettede efterafgrøder eller alternativer er etableret, men ikke bliver til noget.

Efter de gældende regler i gødskningsloven indeholder virksomhedens indberetning af efterafgrøder alene en angivelse af det samlede antal hektar, der er etableret med efterafgrøder. Da der de seneste år er oprettet flere nye efterafgrødeordninger, har Landbrugsstyrelsen af hensyn til administrationen og kontrollen med reglerne behov for en mere præcis angivelse af, hvor efterafgrøderne er placeret. Det er derfor i første omgang hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at udbygge indberetningen af efterafgrøder, således at virksomhedens areal skal indberettes på markniveau.

Der kan ligeledes fastsættes regler om indholdet og udformningen af opgørelsen af efterafgrødekravet. Det vil kunne fastsættes, at virksomheden skal beregne størrelsen af efterafgrødekravet og angive dette i opgørelsen. Det vil også kunne fastsættes, at virksomheden skal angive andre oplysninger i opgørelsen, f.eks. hvis virksomheden ønsker at overføre et overskud af efterafgrøder til senere planperioder.

Efter bestemmelsen kan der fastsættes en frist for, hvornår indberetningen og opgørelsen skal indgives. Landbrugsstyrelsen vil umiddelbart efter virksomhedens indgivelse af indberetningen have mulighed for at kontrollere, at efterafgrøderne er etableret som indberettet. Når virksomheden har indgivet opgørelsen af efterafgrødekravet, vil Landbrugsstyrelsen endvidere kunne kontrollere, om virksomheden har opfyldt kravene. En fysisk kontrol af, om efterafgrøderne er etableret på marken, kan kun foretages i efteråret, når efterafgrøderne skal ligge på marken.

Efter de gældende regler indgives opgørelsen af efterafgrødekravet først i foråret, året efter efterafgrøderne har ligget på marken. Det betyder, at både virksomheden og Landbrugsstyrelsen først på et meget sent tidspunkt er bekendt med, hvor mange efterafgrøder den enkelte virksomhed skulle have etableret den foregående sommer, og Landbrugsstyrelsen har ikke i efteråret mulighed for at foretage en fysisk kontrol af, om kravene er opfyldt. For at sikre, at det fulde overblik over efterafgrødekravenes størrelse kendes på et tidligere tidspunkt er det i første omgang hensigten at fastsætte regler om, at de to handlinger - indberetningen og opgørelsen – skal slås sammen, således at virksomheden samtidig med indberetningen også skal opgøre, hvordan kravet skal opfyldes. Dette understøtter muligheden for at skabe større gennemsigtighed og bedre overblik for virksomheden, samtidig med at Landbrugsstyrelsen får bedre mulighed for en hensigtsmæssig administration og kontrol. Det må forudses, at reglerne om indberetning og opgørelse af efterafgrøder eventuelt senere kan blive ændret, hvis dette i lyset af udviklingen, bl.a. af de teknologiske muligheder, skønnes formålstjenligt ud fra et hensyn til hensigtsmæssig administration og kontrol.

Endvidere er det i første omgang hensigten, at fristen for indberetning vil blive fastsat til om efteråret lidt senere end efter de gældende regler, umiddelbart efter efterafgrøderne er etableret. Dette er for at give virksomheden mere tid til at tilrette sin indberetning hvis nødvendigt, samtidig med at kontrollen kan gennemføres rettidigt. Det er hensigten, at indgivelsen af indberetningen og opgørelsen skal ske digitalt i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Landbrugsstyrelsen vil i forbindelse med administrationen af virksomhedernes indberetning og opgørelse i videst muligt omfang genbruge oplysninger, som styrelsen har modtaget i anden sammenhæng. Det kan betyde, at hvis virksomheden ikke indgiver indberetningen eller opgørelsen, vil Landbrugsstyrelsen i nogle tilfælde kunne beregne, hvor stort virksomhedens efterafgrødekrav er. Landbrugsstyrelsen vil f.eks. kunne foretage sådanne beregninger ud fra virksomhedens indberetninger i Fællesskemaet eller i gødningsplanlægningen, der skal udarbejdes efter den foreslåede § 41. Hvis virksomheden ikke har indgivet indberetningen eller opgørelsen af efterafgrødekravet, og Landbrugsstyrelsen har tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne beregne virksomhedens efterafgrødekrav, er det hensigten, at Landbrugsstyrelsen reducerer virksomhedens samlede kvote for kvælstof efter den foreslåede § 17, stk. 1, nr. 1, i lighed med hvis virksomheden havde valgt at anvende kvotereduktion som alternativ til efterafgrøder. En manglende indgivelse af indberetningen eller opgørelsen anses derfor som en tilkendegivelse af, at virksomheden ikke har udlagt efterafgrøderne, men at den ønsker at anvende kvotereduktion som alternativ.

Genanvendelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med finalité princippet i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b, hvorefter personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Efter lovforslagets § 53, stk. 3, kan der i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det forventes, at der vil blive fastsat straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler, der fastsættes i medfør af lovforslagets § 44.

Hvis Landbrugsstyrelsen ikke har tilstrækkeligt med oplysninger til at beregne virksomhedens efterafgrødekrav, vil Landbrugsstyrelsen have mulighed for at politianmelde virksomheden med henblik på at give virksomheden en straf af bøde for at overtræde regler fastsat i medfør af lovforslagets § 44, jf. den foreslåede § 53, stk. 3. Det forventes tillige, at reglerne fastsættes således, at hvis virksomheden indgiver indberetningen, men ikke indberetter tilstrækkeligt med efterafgrøder eller alternativer til at opfylde hele sit efterafgrødekrav, så reduceres virksomhedens kvælstofkvote svarende til de efterafgrøder eller alternativer, der ikke er indberettet. Også i dette tilfælde vil det være muligt at politianmelde virksomheden for overtrædelse af reglerne med henblik på bødestraf, hvis Landbrugsstyrelsen ikke har tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne beregne, hvor stort virksomhedens efterafgrødekrav er, men dog har kunnet konstatere, at virksomheden ikke har indberettet tilstrækkeligt med arealer til at dække det fulde efterafgrødekrav.

Det foreslås i § 44, stk. 2, 2. pkt., at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

For at kunne foretage en effektiv kontrol og derved sikre miljøeffekten af de udlagte efterafgrøder er det nødvendigt at kende både antallet af efterafgrøder og deres præcise placering på bedriften. Efterafgrøder etableret til opfyldelse af de forskellige ordninger kan ikke skelnes fra hinanden på marken, idet kravene til afgrødetyper m.v. stort set er ens. Det er derfor vanskeligt at administrere, kontrollere og håndhæve reglerne, hvis der ikke foretages en præcis indberetning af, hvilke arealer etableret med efterafgrøder der skal anvendes til opfyldelse af de forskellige krav. Derfor foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at indberetningen skal indeholde et markkort, hvor efterafgrødernes præcise placering indtegnes. Bemyndigelsen forudses at blive anvendt i det omfang, Landbrugsstyrelsen har behov for at kende efterafgrødernes præcise placering for at kunne foretage en effektiv kontrol.

Virksomhederne skal i dag i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte indtegne et markkort i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort. Det forventes, at et evt. markkortsystem opbygges således, at virksomheden vil kunne tage en kopi af markkortet, som indtegnes i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte, og tilknytte dette kort til Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, således at virksomheder, der søger om støtte, ikke skal indtegne det samme markkort to gange. Virksomheden vil dog også kunne vælge at indtegne et nyt markkort og knytte dette til Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet eller tilknytte et kort fra egne systemer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.4 i de almindelige bemærkninger.