Gødskningsloven § 42

Det foreslås i § 42, stk. 1, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Gødningsregnskabet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 42, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at gødningsregnskabet skal indberettes til Landbrugsstyrelsen.

Gødningsregnskabet danner grundlag for myndighedernes kontrol med virksomhedernes overholdelse af gødskningslovens § 5, harmonireglerne fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen og betingelserne for anvendelse af kvægundtagelsen til harmonireglerne i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Gødningsregnskabet er derfor en vigtig forudsætning for Landbrugsstyrelsens administration af gødskningsreglerne. Pligten til at føre et gødningsregnskab følger endvidere af det danske nitrathandlingsprogram som en gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, B, 9. Gødningsregnskabet anvendes bl.a. til at kontrollere nitratdirektivets foranstaltning om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, jf. nitratdirektivets bilag III, 1, 3.

Gødskningslovens § 22 vedrører virksomhedens pligt til hvert år at indberette et gødningsregnskab med oplysninger om bl.a. virksomhedens beregning af forbrug af kvælstofholdig gødning.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 viderefører virksomhedens pligt til at indberette et gødningsregnskab som omhandlet i gødskningslovens § 22. Gødningsregnskabet efter gødskningsloven omfatter beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Med forslaget vil bestemmelsen også omfatte beregning af forbruget af fosfor, og bestemmelsen skal derfor afløse husdyrbruglovens § 5 p. Med forslaget udgår begrebet fosforregnskabet, som i dag anvendes i husdyrbrugloven, idet indberetningen af fosforregnskabet vil være omfattet af gødningsregnskabet.

Det foreslås i § 42, stk. 2, at gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive følgende: Virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35, det fosforloft, der er tilknyttet gødningen efter husdyrbrugloven, oplysninger om husdyrbesætning, størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal og oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 22, stk. 2-4, med de ændringer der følger af, at forbruget af fosfor og virksomhedens fosforloft fremover skal indberettes i medfør af lovforslaget, og at begrebet ”det samlede areal med et gødningsbehov” foreslås ændret til ”virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal”. Med forslaget foreslås bestemmelsen endvidere forenklet, således at der f.eks. ikke eksplicit nævnes indberetning af størrelsen på virksomhedens slutlager af anden organisk gødning, som i den gældende gødskningslov er nævnt i § 22, stk. 3. Det følger dog af den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, nr. 1, om angivelse af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, at virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper skal angives i gødningsregnskabet. Den foreslåede forenkling af bestemmelsen ændrer ikke på indberetningsforpligtelsen.

I gødningsregnskabet redegøres for alle de til virksomheden tilførte eller på virksomheden producerede typer gødning, al den gødning, virksomheden har udbragt eller afsat i planperioden, samt virksomhedens lagerstatus primo og ultimo angivet i kg kvælstof og fosfor. Ved beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor skal der bl.a. tages højde for, hvor stor en mængde gødning der har været på virksomheden i løbet af planperioden (primolager, modtaget gødning i løbet af planperioden og mængden af produceret husdyrgødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning (ultimolager) og gødning, som virksomheden har afsat i løbet af planperioden. Ved beregningen af forbruget af kvælstof skal der også tages højde for den andel af den samlede mængde kvælstof i organisk gødning, som afgrøderne maksimalt kan udnytte, da afgrøderne ikke kan udnytte den fulde mængde af kvælstof i organisk gødning på en gang.

Oplysningerne om husdyrbesætning, der efter forslaget skal indberettes i gødningsregnskabet, kan f.eks. omfatte oplysninger om antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer. Disse oplysninger kan bl.a. anvendes til beregning af virksomhedens besætningsstørrelse.

Virksomheden skal efter forslaget angive det samlede landbrugsareal og harmoniareal i gødningsregnskabet. Med forslaget ændres terminologien i forhold til den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 22, stk. 4, nr. 2, der anvender begrebet det samlede areal med et gødningsbehov. Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af arealer med gødningsbehov. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, men det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for den seneste planperiode, at virksomheden skal overføre sit samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal fra virksomhedens gødningsplanlægning til gødningsregnskabet. Det fremgår endvidere af vejledningen, at virksomheden i gødningsregnskabet skal oplyse sit harmoniareal, hvis virksomheden har husdyr eller modtager husdyrgødning. Med den foreslåede ændrede terminologi ensrettes terminologien i bestemmelserne om gødningsplanlægning og gødningsregnskab, således at det er det samlede landbrugsareal, både planlægningen og regnskabet skal vedrøre. Samtidig tydeliggøres det, at harmoniarealet skal indberettes i gødningsregnskabet.

Det er hensigten, at opgørelsen af det samlede landbrugsareal vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter den foreslåede bemyndigelse i § 41, stk. 2. Det er hensigten at afgrænse dette areal, så det omfatter arealer med et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer.

Afgrænsningen af harmoniarealet følger af husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf. Harmoniarealer omfatter efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, arealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge gødskningsloven og underliggende bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugsstyrelsen for den pågældende planperiode, og hvor husdyrgødning må anvendes, og hvor husdyrgødning under normale omstændigheder kan udbringes.

Det er virksomhedens ansvar, at alle oplysninger, herunder fortrykte oplysninger, i det indsendte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden.

Gødningsindberetningssystemet er opbygget som et tillidsbaseret selvangivelsessystem, hvorefter virksomheden hvert år udarbejder en opgørelse i gødningsregnskabet over, hvor meget kvælstof og fosfor den pågældende virksomhed har brugt. Landbrugsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, afsættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning, og det er derfor virksomheden selv, der er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at virksomheden kan dokumentere oplysningerne.

Hvis virksomheden oplyser, at virksomheden har et ultimolager af kvælstof- eller fosforholdig gødning, bliver lagerets størrelse ikke kontrolleret af Landbrugsstyrelsen. Dette skyldes, at styrelsens kontrol er bagudrettet, idet styrelsen først påbegynder kontrollen efter fristen for gødningsregnskabets indsendelse den 31. marts i året efter planperiodens udløb. Det er derfor ikke muligt på en kontrol at fastslå, hvornår den pågældende gødning er indkøbt, hvor længe den har ligget på lager, til hvilken planperiode gødningen er tilsigtet forbrugt, og om den gødning, der befinder sig på virksomheden på kontroltidspunktet, er den samme gødning, som var på lager ved udgangen af planperioden.

Indberetningssystemet vil ikke kunne fungere, hvis det er muligt for virksomheden bevidst eller ubevidst at opgive en mindre mængde gødning, end virksomheden reelt har haft til rådighed. Hvis virksomheden efterfølgende får mulighed for - udokumenteret - at forøge sit ultimolager af gødning, vil dette naturligt indebære en nærliggende risiko for omgåelse af reglerne. Landbrugsstyrelsen vil dog i sagsbehandlingen inddrage relevant dokumentation for en eventuel efterfølgende lageropskrivelse, som virksomheden indsender.

Lovforslagets §§ 18-30 regulerer beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden. Det fremgår eksplicit, hvilke elementer der skal indgå i beregningen af forbruget. Virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor udgøres med andre ord af en beregnet mængde.

Virksomheden er forpligtet til at indberette i gødningsregnskabet, hvor meget kvælstof- og fosforholdig gødning virksomheden har produceret, forbrugt, modtaget, afsat og lagerført i planperioden. Virksomheden er endvidere forpligtet til at rette i eventuelle forudfyldte oplysninger i gødningsregnskabet, hvis de ikke er korrekte. Det er lovligt at indkøbe gødning med det formål at lægge en nærmere bestemt mængde af den indkøbte gødning på lager, så længe lagerføringen bliver angivet i gødningsregnskabet.

Gødningsindberetningssystemet kan derfor anses for at være et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller producere gødning, der ikke redegøres for. Hvis der alligevel ikke redegøres for gødningen, formodes denne for udbragt på virksomhedens arealer, med den virkning at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden. Hvis virksomheden dermed har forbrugt mere gødning end virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, vil virksomheden have overtrådt lovforslagets § 12 og risikerer dermed at få en bøde for overgødskning og en nedsættelse af landbrugsstøtten som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Det foreslås i § 42, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes. Ministeren fastsætter endvidere regler om opbevaring af bilag, om frister for indberetning af gødningsregnskabet m.v.

Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 22, stk. 5. Som følge af overførslen af regler om fosforregnskabet viderefører forslaget til § 42, stk. 3, endvidere indholdsmæssigt husdyrbruglovens § 5 p, stk. 4.

Efter bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal indberettes i gødningsregnskabet og krav til, hvordan gødningsregnskabet skal udformes. Der kan f.eks. fastsættes regler om, at virksomheder, der i en planperiode afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning til andre virksomheder, skal indberette visse oplysninger om modtageren af gødningen og om den afgivne gødning.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om opbevaring af virksomhedens bilag til dokumentation af oplysningerne angivet i gødningsregnskabet.

Ministeren kan efter bestemmelsen også fastsætte regler om frister for indberetningen af gødningsregnskabet. Det er hensigten, at gødningsregnskabet som udgangspunkt skal indberettes i foråret året efter planperiodens afslutning. For virksomheder, der afmeldes Register for Gødningsregnskab, kan der dog fastsættes en anden dato for indberetning af regnskabet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger.