Gødskningsloven § 39

Det foreslås i § 39, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 39 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 1, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at etablere ordninger om alternative kvælstofvirkemidler, som virksomheden kan vælge at anvende til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 18 a. Bestemmelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsen.

Miljø- og fødevareministeren er endvidere efter den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at etablere særlige ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1. Bestemmelsen er udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, viderefører gødskningslovens § 19, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse regulerer derudover alternativer til husdyrefterafgrøder, og forslaget til § 39, stk. 1, viderefører dermed også indholdet i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 1. pkt.

Muligheden for at anvende alternativer til efterafgrøder skal sikre virksomheden fleksibilitet ved tilrettelæggelse af driften af virksomheden. Hvis det på grund af f.eks. vejrmæssige eller driftsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at etablere efterafgrøder, vil virksomheden fortsat kunne opfylde sit krav, selvom der anvendes et alternativt virkemiddel.

Det er en forudsætning for etablering af ordninger om anvendelse af alternativer, at der er tilstrækkelig dokumenteret viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel. Det er forudsat, at alternativordningerne skal opnå samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder.

Da indsatserne for de forskellige efterafgrødeordninger er fastsat ud fra forskellige kriterier, vil det ikke nødvendigvis være de samme virkemidler, der gives adgang til at anvende i de forskellige ordninger.

Efter plantedækkebekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen kan følgende virkemidler i dag anvendes som alternativer til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder: mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Desuden har virksomhederne mulighed for at overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode eller overdrage overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed. Det er som udgangspunkt hensigten at videreføre disse alternativer i den pligtige ordning og i husdyrefterafgrødeordningen, med undtagelse af muligheden for at overdrage overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed, jf. nedenfor. Endvidere er det hensigten, at reduktion af den samlede kvote for kvælstof vil indgå som et frivilligt alternativ.

Husdyrefterafgrøder og efterafgrøder som led i den målrettede regulering er målrettet særlige oplande. Overdragelse af efterafgrøder på tværs af oplande kan resultere i en geografisk forskydning af den næringsstofreducerende effekt, som efterafgrøderne er tillagt. Det betyder, at den kvælstofeffekt, som en efterafgrøde skal bidrage med, kan leveres i et andet opland end det opland, som virksomheden med krav om etablering af efterafgrøden ligger i.

Den eksisterende overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder har indtil videre været forholdsvist begrænset. Således blev der i planperioden 2014/2015 afgivet ca. 11.000 hektar efterafgrøder til andre virksomheder, i 2015/2016 afgivet ca. 7.000 hektar, i 2016/2017 blev der afgivet ca. 8.000 hektar, og i 2017/2018 blev der afgivet ca. 10.500 hektar.

Det forventes, at ministeren med hjemmel i lovforslaget vil fjerne eller begrænse muligheden for overdragelse af efterafgrøder fra 2020, idet indfasningsprofilen for den målrettede regulering fra 2020 vil medføre, at efterafgrødeindsatsen stiger i visse områder. På baggrund af dette vil der kunne forventes en stigning i omfanget af overdragelser.

Justeringerne vurderes som værende nødvendige for at imødegå risikoen for geografiske forskydninger af den forudsatte næringsstofreducerende effekt, og vil dermed bidrage til, at modellen for målrettet regulering opnår den forudsatte virkning. Samtidig sikres det, at husdyrefterafgrøderne udlægges i de tilsigtede oplande, hvilket styrker husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Det er som nævnt ovenfor hensigten at videreføre muligheden for at overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode. Hvis omfanget af de opsparede efterafgrøder på et tidspunkt måtte blive mindre, fordi der sker stor anvendelse af opsparede efterafgrøder, kan det mindske miljøeffekten af miljøreguleringen i de kommende år, bl.a. i kraft af tidsmæssige forskydninger mellem landbrugets påvirkning og den modvirkende indsats. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i opsparingen af efterafgrøder og anvendelsen af de opsparede efterafgrøder på oplandsniveau for at imødegå risikoen for markante tidslige forskydninger af den forudsatte næringsstofreducerende effekt. Overvågningen sker med henblik på at justere i reglerne for opsparing og anvendelse af opsparede af efterafgrøder i bekendtgørelserne, såfremt der er behov for det, så det sikres, at målrettet regulering opnår den forudsatte virkning. Overvågningen og justering af reglerne, hvis det viser sig nødvendigt, bidrager også til at styrke husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.

I den målrettede regulering, som fastsættes efter lovforslagets § 38, stk. 1, vil der som udgangspunkt blive givet mulighed for anvendelse af de samme alternativer som i de øvrige efterafgrødeordninger. Det er dog hensigten, at muligheden for at overføre efterafgrøder fra en planperiode til opfyldelse af en senere planperiodes efterafgrødekrav eller til en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav ikke vil kunne anvendes inden for den målrettede regulering.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 38, vil der i 2019 og evt. i 2020 og følgende år være behov for at oprette en målrettet reguleringsordning til håndtering af et indsatsbehov fastsat for at imødegå forringelser af tilstanden i vandmiljøet. I områder, hvor der fastsættes en sådan ordning, kan det være nødvendigt at begrænse de virkemidler, der kan anvendes som alternativer til målrettet regulering, således at virkemidler, der ikke har en grundvandseffekt, ikke kan anvendes, idet det i denne ordning kan være relevant at gennemføre en indsats med henblik på at imødegå forringelser af grundvandet.

De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser efter lovforslaget. Såfremt der på et senere tidspunkt opnås tilstrækkelig dokumenteret viden om miljøeffekten af andre virkemidler end de ovennævnte, vil det med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes, at også disse kan anvendes som alternativ til etablering af efterafgrøder. Det vil f.eks. være muligt at etablere en ordning, hvor præcisionsteknologier, som dokumenterbart kan begrænse kvælstofudvaskningen, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. Ved tilladelse af nye virkemidler kan ministeren f.eks. lægge vægt på, om virkemidlet har en grundvandseffekt.

Den foreslåede § 39 vil kunne anvendes til at fastsætte regler om særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til næringsstofreducerende tiltag fastsat efter den foreslåede § 38, stk. 1, som er nødvendige for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.

Det foreslås i § 39, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren kan etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Efter den foreslåede bemyndigelse kan ministeren oprette en ordning, hvor virksomheder kan ansøge om at anvende miljøforanstaltninger, som (endnu ikke) er godkendt som et alternativ til efterafgrøder efter den foreslåede § 39, stk. 1. Formålet med et pilotprojekt kan f.eks. være at indsamle viden, om en foranstaltning har en kvælstofreducerende effekt, som kan betyde, at foranstaltningen på sigt vil kunne anvendes som et virkemiddel efter den foreslåede § 39, stk. 2. Formålet kan f.eks. også være at opnå erfaringer eller dokumentation i forbindelse med anvendelse af en ny foranstaltning.

Med forslaget til § 39, stk. 2, foreslås gødskningslovens § 19, stk. 2, videreført. Husdyrbrugloven indeholder ikke regler om, at der kan oprettes pilotprojektordninger, som en virksomhed kan ansøge om at anvende som alternativ til husdyrefterafgrøder. Som noget nyt vil det efter den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, være muligt at oprette pilotprojektordninger til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet.

Efter gældende ret er der oprettet et pilotprojekt om præcisionslandbrug. Præcisionslandbrug er et managementværktøj og en dyrkningsform, hvor virksomhederne anvender moderne teknologier til at fastlægge afgrødernes kvælstofbehov, bl.a. på baggrund af sensoranvendelse, anvendelse af tildelingskort fra satellitfotos og anden teknologisk anvendelse. De moderne teknologier giver således virksomhederne mulighed for at foretage præcise målinger af afgrødernes kvælstofbehov, hvorefter det er muligt at opnå en optimeret tildeling af gødning. Formålet med pilotprojektet er at indsamle viden og erfaringer og tilvejebringelse af dokumentation.

Efter forslaget etableres pilotprojektordningerne i medfør af § 39, stk. 2, i modsætning til alternativordningerne fastsat i medfør af § 39, stk. 1, som ansøgningsordninger.

Det vil f.eks. være muligt at bestemme, at en pilotprojektordning alene kan anvendes til opfyldelse af et af de efterafgrødekrav, der kan fastsættes efter den foreslåede § 38, stk. 1, således at pilotprojektordningen afprøves for et af efterafgrødekravene, før det evt. sættes i kraft for de øvrige efterafgrødekrav.

I forbindelse med iværksættelse af pilotprojekter efter bestemmelsen vil Landbrugsstyrelsen i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner fastsætte den kvælstofreducerende effekt forsigtigt, således at overholdelsen af de EU-retlige forpligtelser sikres. Landbrugsstyrelsen kan desuden ved udvælgelse af virksomheder til deltagelse i konkrete pilotprojekter tage hensyn til, om virksomheden har udbringningsarealer i områder, hvor der gælder særlige beskyttelseshensyn, hvilket f.eks. kan betyde, at et konkret pilotprojekt ikke bliver iværksat i et område, hvor der er et højt husdyrefterafgrødekrav.

Det foreslås i § 39, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregningsfaktorer m.v.

Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdet i den tilsvarende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 3. Som følge af overførslen af regler om husdyrefterafgrøder viderefører bestemmelsen ligeledes indholdet i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 2. pkt., dog med den tilføjelse, at ministeren som noget nyt vil kunne fastsætte nærmere regler om pilotprojekter, som vil kunne anvendes som alternativ til husdyrefterafgrøder.

I medfør af bestemmelsen kan ministeren bl.a. fastsætte frister for, hvornår alternativerne senest skal etableres og tidligst kan destrueres. Desuden kan der fastsættes betingelser for anvendelse af alternativet som f.eks. krav om, at arealerne ikke tilføres gødning eller afgræsses, eller krav til, hvordan de etablerede virkemidler skal fremstå.

Selvom virksomheden vælger at anvende et alternativ til efterafgrøder, vil efterafgrødekravet være beregnet på baggrund af, hvis kravet opfyldes ved anvendelse af efterafgrøder. Virkemidler, der anvendes som alternativer til efterafgrøder, vil ikke nødvendigvis have samme kvælstofreducerende effekt pr. hektar som efterafgrøder. Det kan derfor være, at virksomheden skal udlægge enten flere eller færre hektar med virkemidler, end hvis kravet blev opfyldt ved anvendelse af efterafgrøder. Nogle virkemidler som f.eks. afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning vil endvidere ikke kunne opgøres i et antal hektar, idet virkemidlet ikke udlægges på marken. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, skal virkemidlet omregnes til efterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor. For at sikre den forudsatte effekt af virkemidlerne kan der derfor efter bemyndigelsen i stk. 3 fastsættes omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og de enkelte alternativer. Det er hensigten, at der vil blive anvendt samme omregningsfaktorer i de efterafgrødeordninger, hvor virkemidlet kan benyttes som alternativ.

Efter bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om, at alternativerne skal etableres i særlige områder, hvor der er et indsatsbehov. Der henvises til bemærkningerne til § 38 for en beskrivelse af kravene til placering af virkemidlerne i de enkelte efterafgrødeordninger.

Der kan endvidere efter stk. 3 fastsættes generelle regler for foranstaltninger under pilotprojektordningerne efter stk. 2. Det kan f.eks. dreje sig om krav om indberetninger, hvilke betingelser der skal opfyldes, og omregningsfaktorer.

Efter forslaget til § 39, stk. 4, kan ministeren for pilotprojektordninger omfattet af stk. 2 fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen gælder som noget nyt også for pilotprojektordninger, som vil kunne anvendes som alternativ til husdyrefterafgrøder.

Stk. 4 giver dermed mulighed for fastsættelse af individuelle vilkår i afgørelser, der angår det konkrete pilotprojekt, der er omfattet af ansøgningen.

Efter bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan der bl.a. fastsættes regler om forudsætninger for foranstaltningernes kontrollerbarhed og krav om indgivelse af en række oplysninger, der indgår i vurderingen af den pågældende foranstaltnings eventuelle negative effekter for miljøet, samt om hvordan reduktionen af efterafgrødekravet kan fordeles mellem flere virksomheder, der er fælles om en foranstaltning, der godkendes under en pilotprojektordning.

Der kan endvidere fastsættes nærmere betingelser for foranstaltningernes godkendelse under pilotprojektordningerne. F.eks. vil der kunne stilles et generelt krav om dokumentation for kvælstofeffekten af foranstaltningerne, således at det sikres, at denne modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås ved udlægning af efterafgrøder efter lovforslaget, i form af en overvågningsrapport udarbejdet efter nærmere fastsatte regler.

De individuelle vilkår i den enkelte afgørelse kan f.eks. bestå i løbende dokumentation af foranstaltningens kvælstofeffekt ved hjælp af målinger, regler om løbende vedligeholdelse m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.