Gødskningsloven § 38

Det foreslås i § 38, stk. 1, 1. pkt., at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere placering i områderne.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 38 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Gødskningslovens § 18 indeholder bl.a. en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere plantedække, herunder om afgrødetyper, dyrkningen af afgrøderne m.v. Gødskningslovens § 18, stk. 1, anvendes efter gældende ret til at fastsætte krav om etablering af de såkaldte pligtige efterafgrøder. Bemyndigelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 2 og bilag 1.

Gødskningslovens §§ 18 a og 18 b bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte et krav om etablering af efterafgrøder i 2018 og 2019 i særlige områder med et behov for en nærmere fastsat kvælstofreduktion. Bestemmelserne fastlægger regler for den nærmere opgørelse af efterafgrødekravet, om afgrødetyper, om de særlige områder, hvor efterafgrøderne skal etableres m.v. Efterafgrøder efter bestemmelserne etableres til opfyldelse af indsatsbehovet for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 og den målrettede regulering i 2019. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1037 af 27. juli 2018 med senere ændringer om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019, bekendtgørelse nr. 1038 af 27. juli 2018 om afgrænsning af ID15-områder og bekendtgørelse nr. 1039 af 27. juli 2018 om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018.

Husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om afgrødetyper, dyrkningen af afgrøderne m.v. Bestemmelsen anvendes til at fastsætte det såkaldte husdyrefterafgrødekrav. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 12 og bilag 3, til at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i mængden af udbragt organisk gødning og kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne. Bemyndigelsen i § 5 e, stk. 1, giver også hjemmel til at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder målrettet beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.

Lovforslagets § 38, stk. 1, viderefører efter forslaget indholdet i de nævnte bestemmelser, således at bemyndigelsen til at fastsætte de tre efterafgrødekrav samles i én bestemmelse. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til fortsat at fastsætte krav om etablering af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder som led i den målrettede regulering. Da de tre krav skal opfylde forskellige miljøforpligtelser og i øvrigt bliver beregnet på forskellig vis, vil der fortsat være tale om tre forskellige krav, selvom de reguleres samlet.

Efter gældende ret er en del af bestemmelserne for det obligatoriske efterafgrødekrav i den målrettede regulering fastsat som umiddelbart gældende regler i gødskningslovens §§ 18 a og 18 b. Det indebærer bl.a., at indsatsbehovet for de enkelte år er fastsat direkte i gødskningslovens § 18 a, stk. 1. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at de præcise indsatsbehov er reguleret i loven, idet der dermed ikke er en fleksibel adgang til at ændre indsatsbehovet, hvis den opgjorte indsats f.eks. er behæftet med fejl. Med forslaget til § 38, stk. 1, reguleres efterafgrødekravene i videre omfang ved bemyndigelser.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes krav om efterafgrøder. En virksomhed kan blive omfattet af krav om at etablere efterafgrøder efter en eller flere af de nævnte efterafgrødeordninger. En virksomhed vil være omfattet af efterafgrødekravene, hvis den opfylder betingelserne i den foreslåede § 4. Med den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, vil det være muligt ved bekendtgørelse at fastsætte yderligere regler for, hvilke virksomheder der omfattes af de enkelte efterafgrødekrav.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at virksomheden ikke kan anvende det samme areal til opfyldelse af de forskellige efterafgrødekrav. Sådanne regler skal sikre, at den forudsatte effekt af de forskellige efterafgrødekrav opnås.

Ved beregningen af de indsatser, som efterafgrødeordningerne skal opnå, er der bl.a. taget højde for efterafgrødernes kvælstofreducerende effekt. Når indsatsen for de forskellige efterafgrødeordninger opgøres ved udstedelsen af bekendtgørelser efter lovforslaget, er det i første omgang hensigten at anvende de samme effekter af efterafgrøder, som anvendes i dag. Efterafgrødernes effekter kan løbende opdateres. Det er hensigten at revurdere effekterne i forbindelse med 3. vandplanperiode.

Det er hensigten, at der efter bemyndigelsen i den foreslåede § 38, stk. 1, 1. pkt., fastsættes et krav for virksomheder omfattet af lovforslagets § 4, om etablering af ca. 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan (pligtige efterafgrøder). Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende år.

I gødskningslovens § 18, stk. 2, er der en arealbegrænsning, der indebærer, at det plantedækkekrav, der kan fastsættes efter bestemmelsens stk. 1, kun kan medføre et samlet krav på op til 300.000 hektar årligt på landsplan. Det er hensigten, at denne arealbegrænsning som udgangspunkt fortsat vil være gældende, således at der efter den foreslåede § 38, stk. 1, som udgangspunkt maksimalt kan fastsættes et krav om etablering af 300.000 hektar pligtige efterafgrøder årligt på landsplan. Det er dog hensigten, at begrænsningen på 300.000 hektar kan fraviges i visse tilfælde ved fastsættelse af regler om alternativer til efterafgrøder. Muligheden for at fravige begrænsningen vedrører tilfælde, hvor en del af effekten af et alternativt virkemiddel til efterafgrøder allerede er indregnet i forbindelse med fastlæggelse af indsatsbehovet. Her vil det være muligt, at der ved at fastlægge et større indsatsbehov, hvor efterafgrødekravet samlet set overstiger 300.000 hektar på landsplan, kan kompenseres for den allerede indregnede effekt. Hidtil har det kun været muligt at kompensere for den negative kvælstofeffekt af alternativerne ved at fastsætte en meget konservativ omregningsfaktor eller ved at sætte en skæringsdato for anvendelse af virkemidlet som alternativ til efterafgrøder.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., skal endvidere udnyttes til at fastsætte et husdyrefterafgrødekrav. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om etablering af husdyrefterafgrøder for at modvirke, at overskydende kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning udvaskes til vandmiljøet i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i mængden af udbragt organisk gødning og for at bidrage til vandområdeplanernes målopfyldelse ved at fastsætte husdyrefterafgrødekrav i kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne. Efterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre nedsivning af nitrat til grundvandet.

Stigning i anvendelsen af husdyrgødning opgøres i forhold til referenceåret 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft. Stigning i anvendelsen af anden organisk gødning opgøres i forhold til referenceåret 2015, dvs. udviklingen opgøres i forhold til gødningsregnskabsdata fra planperioden 2014/2015, som er de gødningsregnskabsdata, der danner grundlag for reguleringen i første år med husdyrefterafgrødekravet i medfør af ny husdyrregulering, hvor anden organisk gødning blev inddraget.

Husdyrefterafgrødekravet øges gradvist frem til fuld indfasning i 2021, hvor vandrammedirektivets tredje planperiode påbegyndes. Ved fuld indfasning i 2021 vil der samlet set som udgangspunkt blive fastsat krav om udlægning af ca. 34.000 hektar efterafgrøder på landsplan. I planperioden 2019/2020 vil husdyrefterafgrødekravet samlet udgøre ca. 27.500 hektar efterafgrøder.

Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af organisk gødning, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirektivets planperioder. Inden for en vandplanperiode vil det samlede husdyrefterafgrødekrav således kunne afvige fra ca. 34.000 hektar, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Frem mod 2021 sker der dog også en årlig justering af omfanget af husdyrefterafgrøder, der fordeles til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den oven for beskrevne indfasning af husdyrefterafgrødekravet.

Der vil som udgangspunkt være behov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udover, hvad der kan modsvares med 34.000 hektar husdyrefterafgrøder. Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund kan afvige fra det nuværende.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., giver også hjemmel til at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder målrettet beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Denne bemyndigelse forventes i første omgang ikke udnyttet.

De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal fastsættes i medfør af § 38, stk. 1, 1. pkt., vil indgå som en tærskelværdi i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag I eller II, der i øvrigt er gennemført i husdyrbrugloven. Regler fastsat i medfør af lovforslaget vil derfor fremover indgå i implementeringen af VVM-direktivet for så vidt angår husdyrefterafgrødekravet.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt., endvidere skal udnyttes til at fastsætte et krav om etablering af efterafgrøder målrettet særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til vandmiljøet. Med lovforslaget er det dermed hensigten at videreføre den målrettede regulering, hvor § 38, stk. 1, foreslås at give hjemmel til fastsættelse af et obligatorisk efterafgrødekrav. Efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 40 kan miljø- og fødevareministeren endvidere etablere en ordning med tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Efter den foreslåede § 40 vil der kunne oprettes en frivillig tilskudsordning som led i den målrettede regulering.

Virksomhedernes kvælstofnormer var indtil 2016 generelt reducerede i forhold til økonomisk optimal gødningsanvendelse. Reduktionen af kvælstofnormerne havde en kvælstofreducerende effekt, idet virksomhederne dermed var pålagt at anvende mindre kvælstofholdig gødning end det økonomisk optimale. De reducerede kvælstofnormer bidrog til opfyldelsen af de danske EU-retlige forpligtelser på miljøområdet.

Den daværende regering (Venstre) indgik i december 2015 sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti Aftale om Fødevare- og landbrugspakke. Aftalen indebar et opgør med en række generelle tiltag i kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i forhold til virksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved at udfase reduktionen af kvælstofnormer i forhold til økonomisk optimum. For at modvirke at de aftalte lempelser af kvælstofreguleringen i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke ville medføre forringelse af miljøtilstanden i det danske vandmiljø, fremgår det af denne aftale, at der skulle etableres en overgangsordning i 2017 og 2018 om målrettede efterafgrøder. Det blev endvidere aftalt, at den målrettede regulering skulle indfases fra 2019. På denne baggrund er der oprettet en målrettet efterafgrødeordning i 2017 og 2018, og der er indført hjemmel til fortsættelse af ordningen med enkelte udvidelser i 2019 til indfasning af den målrettede regulering fra 1. januar 2019.

Indsatsbehovet, der er fastsat for den gældende ordning om målrettede efterafgrøder og målrettet regulering for 2017-2019, er hovedsagelig fastsat for at bidrage til at sikre mod forringelse af vandmiljøets tilstand som følge af de lempelser af kvælstofreguleringen, der blev vedtaget som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke. En del af indsatsen for den målrettede regulering for 2019 skal dog også medvirke til en forbedring af miljøtilstanden i forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingsprogrammet.

Det er hensigten, at indsatsen for den målrettede regulering i 2019 vil videreføre det indsatsbehov, der er forudsat i gødskningsloven.

Indsatsbehovet for 2020 og 2021 for den målrettede regulering følger af bilag 1 i vandområdeplanerne for 2. vandplanperiode (2015-2021). I bilaget er indsatsbehovet for hvert kystvandopland angivet i tons kvælstof pr. år på landbrugsarealet.

Indsatsen, der opnås med målrettet regulering i 2020 og fremefter, skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingsprogrammet. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til lov om vandplanlægning og regler udstedt med hjemmel heri, der implementerer vandrammedirektivet. Indsatsbehovet medvirker derfor til at opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.

En del af indsatsen til imødegåelse af forringelser af miljøtilstanden som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen hører beregningsmæssigt til i 2020 og 2021. For at sikre at så meget som muligt af denne indsats alligevel opnås allerede i 2017-2019, er den del af ikke-forringelsesindsatsen, der vedrører 2020 og 2021, blevet placeret i 2019. Det betyder, at der bliver udmeldt et højt indsatsbehov i visse ID15-områder og kystvandoplande i den frivillige tilskudsordning i 2019. Hvis den fulde indsats mod forringelse ikke realiseres i den frivillige tilskudsordning i 2019, vil den del af indsatsen i relevante ID15-områder eller kystvandoplande, der vedrører 2020 og 2021, blive udskudt. Den del af indsatsen, der vedrører 2020 og 2021, og som er udmeldt i den frivillige runde i 2019, vil derfor ikke indgå i indsatsbehovet for et evt. obligatorisk efterafgrødekrav i 2019, hvis indsatsen ikke realiseres frivilligt i 2019. Det medfører, at en del af indsatsbehovet, der udmeldes i den frivillige runde i 2019 for at imødegå forringelser af miljøtilstanden, kan blive rykket til 2020, hvis indsatsbehovet ikke opfyldes i 2019.

Indsatsen, der som følge af ovenstående kan blive rykket fra 2019 til efterfølgende år, vil indgå i en særskilt frivillig og obligatorisk målrettet reguleringsordning, der fastsættes efter bemyndigelserne i lovforslaget. I områder, hvor der i 2020 skal opnås en indsats til imødegåelse af forringelser af miljøtilstanden som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen, vil det indsatsbehov, der fastsættes for området, alene vedrøre denne indsats. I disse områder vil der dermed ikke i 2020 blive fastsat et indsatsbehov til opfyldelse af indsatserne angivet i vandområdeplanerne. Indsatsen angivet i vandområdeplanerne vil dermed skulle nås i 2021. Udskydelse af indsatser vil skulle ske i overensstemmelse med de direktivmæssige forpligtelser, herunder vandrammedirektivet.

Miljø- og fødevareministeren kan efter forslaget til § 40 oprette en nationalt finansieret frivillig tilskudsordning som led i den målrettede regulering. Der er endvidere i øjeblikket overvejelser, om tilskud til den frivillige målrettede regulering kan ydes som landdistriktsstøtte i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1305/2013 af 17. december 2013 og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017. Det er hensigten, at det forudsatte indsatsbehov for den målrettede regulering skal opnås samlet set ved den frivillige tilskudsordning og den obligatoriske ordning, der kan oprettes i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1. Ligesom det er tilfældet efter gældende ret, vil der derfor alene blive fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav som led i den målrettede regulering, hvis det forudsatte indsatsbehov ikke opnås fuldt ud ved den frivillige tilskudsordning i det enkelte år. Ordningen vil derfor ligesom i dag bygge på et princip om frivillighed før obligatoriske krav. Efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige tilskudsordning i det enkelte år vil det blive opgjort, om den forudsatte indsats er opnået, eller om der er behov for fastsættelse af et obligatorisk efterafgrødekrav.

For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt i den målrettede regulering opnås, vil efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et sådant krav, blive fastsat således, at det svarer til det individuelle områdes fulde indsatsbehov. Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der har søgt om og fået prioriteret en ansøgning om deltagelse i den frivillige tilskudsordning, kan fratrække de hektar med efterafgrøder eller alternativer, som er omfattet af ansøgningen, og som er prioriteret til tilskud. Det er hensigten, at virksomheden forpligter sig til at etablere de hektar med efterafgrøder eller alternativer, som den har søgt om inden ansøgningsfristen, og som er prioriteret til tilskud. Hvis virksomheden herefter ikke etablerer efterafgrøderne eller alternativerne, vil den få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 40.

Miljø- og fødevareministeren kan efter bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt., i særlige tilfælde fastsætte regler om, at dele af den kvælstofreduktion, som skal opnås ved den frivillige tilskudsordning i et år, men som ikke er opnået ved den frivillige ordning, kan udskydes til det følgende år. Denne mulighed svarer til miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i den gældende gødskningslovs § 18 a, stk. 4. Det medfører, at et mindre indsatsbehov, f.eks. svarende til under 10 pct. af årets samlede indsatsbehov, i særlige tilfælde kan overføres til et senere år. Der vil dermed i de enkelte år skulle foretages en vurdering af, om et evt. behov for udskydelse af et mindre indsatsbehov skyldes et særligt tilfælde.

De særlige tilfælde kan f.eks. omfatte den situation, hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Ved at udskyde indsatsbehovet til det følgende år undgår Landbrugsstyrelsen derved administrative byrder og omkostninger ved at skulle udstede bekendtgørelser og foretage sagsbehandling. Det vil ligeledes være en fordel for landbrugserhvervet, der dermed ikke vil skulle forholde sig til nye bekendtgørelser og samtidig undgår unødige efterlevelseskonsekvenser af et nyt efterafgrødekrav.

Det er endvidere hensigten, at muligheden for at udskyde et mindre indsatsbehov ligeledes vil kunne anvendes for at undgå, at enkelte virksomheder bliver ramt af et uforholdsmæssigt stort efterafgrødekrav. Muligheden for udskydelse vil endvidere kunne anvendes, hvis forudsætningerne for beregningen af indsatsbehovet ændrer sig, efter indsatsbehovet for den frivillige ordning er meldt ud.

Det er en forudsætning for udskydelse af indsatser i de ovennævnte særlige tilfælde, at disse sker i overensstemmelse med de direktivmæssige forpligtelser.

Den foreslåede § 38, stk. 1, vil også kunne anvendes til at fastsætte næringsstofreducerende tiltag, som er nødvendige for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 1. pkt., indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse.

Det er hensigten, at det som hidtil vil være muligt at anvende korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst eller frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde, som efterafgrøder. Det vil være muligt inden for bemyndigelsen at medtage andre afgrødetyper end de afgrødetyper, der i dag er tilladt, i takt med at der opnås viden om kvælstofeffekten af andre afgrødetyper.

Under danske forhold har tidspunktet for etablering af efterafgrøderne stor betydning for, hvor godt efterafgrøder kan forventes at udvikle sig, og dermed hvor meget kvælstof de kan nå at samle op fra jorden. For at sikre at efterafgrøderne leverer den effekt, der er kalkuleret med i forhold til de forskellige forudsatte indsatser, er der derfor i gældende ret efter gødskningslovens § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 3, og husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, fastsat frister for, hvornår efterafgrøderne senest skal være etableret. Efterafgrøderne skal generelt være etableret senest 1. august, men nogle arter er undtaget fra denne frist og må etableres frem til 20. august, hvilket muliggør såning efter høst af hovedafgrøden. I de år, hvor vejrliget forsinker høsten eller ved udpræget tørke, kan det dog være problematisk for virksomheden at nå at få høstet hovedafgrøden inden den 20. august, hvilket betyder, at virksomheden kan få problemer med at så sine efterafgrøder inden denne frist.

Miljø- og Fødevareministeriet har i 2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt tidspunktet for etableringen af efterafgrøder som følge af vejret. Landbrugserhvervet har efterspurgt en permanent løsning, hvor virksomhederne ikke er så afhængige af de ultimative datofrister, så de dermed får mulighed for at udlægge efterafgrøder, uanset hvordan vejrforholdene påvirker høsttidspunktet i det enkelte år. Det bemærkes, at der allerede på nuværende tidspunkt er indført en vis fleksibilitet i visse af efterafgrødeordningerne, eksempelvis mulighed for opsparing til opfyldelse af efterafgrødekrav i senere år og overdragelse mellem virksomheder.

De gentagne udskydelser af etableringsfristen udfordrer den forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne. Det skal dog bemærkes, at det ikke er muligt med udgangspunkt i den tilgængelige viden at kvantificere et eventuelt effekttab nærmere, da det afhænger af eksempelvis temperatur, nedbør, antal solskinstimer m.m. i tiden efter, at efterafgrøderne er etableret. Desuden er der i det eksisterende indberetningssystem ikke mulighed for at klarlægge, hvor mange virksomheder der har gjort brug af fristudskydelserne, og i hvor høj grad den enkelte virksomhed har udnyttet den fulde periode, som fristudskydelserne har givet mulighed for. Det har derfor ikke tidligere været muligt at opveje for en eventuel manglende effekt af efterafgrøderne på anden vis.

Det er hensigten, at der fortsat ved bekendtgørelse i medfør af lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., vil blive fastsat regler om etablering og destruktion af efterafgrøderne. Efterafgrøderne skal etableres senest i starten af planperioden. Efterafgrøder for planperioden 2019/2020 skal derfor ligge på arealet i efteråret 2019.

Med udgangspunkt i ønskerne fra landbrugserhvervet og med henblik på fortsat sikring af efterafgrødernes effekt, er det også hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om en mere fleksibel frist mod, at virksomheden ved at foretage en kvotereduktion kompenserer for den evt. nedsatte kvælstofeffekt af de sent etablerede efterafgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet indgår i drøftelser med Aarhus Universitet om, hvordan den konkrete model kan udarbejdes. Det er en forudsætning for indførslen af en sådan ordning, at der opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår en kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det forventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeriet undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at opbygge ordningen således, at virksomheden for hver mark kan angive, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der opnås forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etableret før fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt, vil der også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhedens efterafgrødekrav reduceres svarende til den ekstra kvælstofreducerende effekt, der er opnået ved den tidligere etablering, hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for etablering.

I forlængelse heraf foreslås det i § 17, stk. 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i andre tilfælde end de tilfælde, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. Den foreslåede bemyndigelse kan f.eks. udnyttes til at fastsætte regler om, at en virksomhed, der benytter sig af regler om en fleksibel etableringsfrist, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den kvælstofeffekt, som de sent såede efterafgrøder skulle have leveret. Der henvises til bemærkningerne til § 17.

Hvis efterafgrøderne i øvrigt ikke har kunnet etableres i et år på grund af dårligt vejr, tørke eller lignende forhold, har virksomheden mulighed for at anvende kvotereduktion eller et af de øvrige alternative virkemidler, som kan fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse i § 39. En virksomhed kan derfor ikke blive fritaget fra forpligtelsen til at etablere efterafgrøder ved at påberåbe sig, at vejrforholdene eller lignende forhold har forhindret virksomheden i at etablere efterafgrøder i det pågældende år. Det samme gælder, hvis efterafgrøderne er etableret, men ikke er tilpas veletablerede på grund af sådanne forhold.

Det er endvidere hensigten efter den foreslåede § 38, stk. 1, 1. pkt., at fastsætte regler om, at efterafgrøderne skal være etableret efter normale driftsmæssige principper. Ved normale driftsmæssige principper forstås, at virksomheden skal have dyrket en veletableret efterafgrøde. Efterafgrøden skal sås, etableres og passes som en hvilken som helst anden afgrøde, hvilket også gælder såteknik, udsædsmængde og evt. omsåning m.v.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at arealer, der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrødekrav, i samme planperiode skal anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 1. pkt., indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilke områder efterafgrøder skal placeres, hvordan områderne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere placering i områderne.

Denne bemyndigelse forventes i første omgang ikke udnyttet for de pligtige efterafgrøder. Kravet til placeringen af disse efterafgrøder er således, at efterafgrøderne placeres inden for virksomhedens bedrift.

Efter bestemmelsen i § 38, stk. 1, er det som nævnt hensigten at fastsætte regler om et husdyrefterafgrødekrav for visse virksomheder, der har arealer i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor mængden af udbragt organisk gødning (opgjort efter indhold af kvælstof) er steget, samt kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.

I forbindelse med ændringen af husdyrbrugloven i 2017 og udviklingen af husdyrefterafgrødemodellen har Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen udarbejdet et kort på baggrund af nyeste viden fra Miljøstyrelsen om placering af nitratfølsomme habitatnaturtyper, der danner udpegningsgrundlag for habitatområderne (delmængde af Natura 2000-områder). Kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder ledsages af Teknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder, Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet (AU-DCE), 2016, samt revideret notat herom fra 2017, der er offentliggjort på www.dce.au.dk, samt Miljøstyrelsens notat om Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder fra 2017, der findes på www.mst.dk. Der er i alt 85 oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor udviklingen i anvendelsen af organisk gødning opgøres. For så vidt angår kortet over de 90 kystvandoplande, anvendes det kort, som har været anvendt i forbindelse med vandområdeplanlægningen.

Oplandene, hvor der kan stilles krav om udlæg af husdyrefterafgrøder, afgrænses i dag ved henholdsvis bekendtgørelse nr. 217 af 28. februar 2018 om afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder og bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande. I bekendtgørelserne er de enkelte oplande angivet ved koordinater.

Kortenes afgrænsning fastlægges således administrativt i bekendtgørelser og vil gælde indtil en eventuel opdatering af bekendtgørelserne. Opdatering af kortene kan ske, f.eks. hvis Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der er ny faglig viden, der begrunder en opdatering af oplandene til nitratfølsom habitatnatur, eller hvis kystvandoplandsinddelingen ændres i forbindelse med en ny generation af vandområdeplaner eller i øvrigt.

Det er hensigten, at efterafgrøder som led i den målrettede regulering skal etableres i særlige områder, hvor der er et behov for en kvælstofreducerende indsats. Den foreslåede bemyndigelse vil derfor blive anvendt til at fastsætte, hvilke områder der skal etableres efterafgrøder i, og efterafgrødekravets størrelse i de enkelte områder. Det følger heraf, at virksomheder, der har arealer i det pågældende område, og som er omfattet af efterafgrødekravet, skal etablere efterafgrøder i det pågældende område. Der kan endvidere fastsættes regler, der sikrer, at virksomheder, der har arealer i flere områder, etablerer efterafgrøderne i det område, hvor der er et indsatsbehov.

Det er endvidere hensigten at udnytte bemyndigelsen til at afgrænse de særlige områder, hvor efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet i den målrettede regulering skal etableres. De særlige områder forventes at omfatte kystvandoplande. Det forventes, at alle ID15-områder inden for kystvandoplandet får samme efterafgrødekrav. I år, hvor der oprettes en ordning, der skal håndtere et indsatsbehov til imødegåelse af forringelser af tilstanden i vandmiljøet som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen, vil der dog også kunne fastsættes forskellige krav i de enkelte ID15-områder. Den foreslåede bemyndigelse kan derfor også anvendes til at afgrænse de enkelte ID15-områder.

ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvandopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-områderne er identificeret ved et områdenummer og er afgrænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder. Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. planperiode.

Det er hensigten at afgrænse områderne ved bekendtgørelse. Et kort over områderne vil endvidere kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Det foreslås i § 38, stk. 1, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om, på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal etableres og beregningen heraf samt om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt.

Det kan i de forskellige ordninger fastsættes, at virksomheder med et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke pålægges at etablere efterafgrøder, uanset om virksomheden opfylder betingelserne i lovforslagets § 4.

Efter bestemmelsen vil virksomhedens efterafgrødegrundareal blive afgrænset. Det er hensigten at fastsætte, at virksomhedens efterafgrødegrundareal skal opgøres som det samlede areal, som virksomheden for egen regning og risiko i planperioden dyrker med korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.

Efter gældende ret bliver efterafgrødegrundarealet opgjort ud fra de afgrøder, der dyrkes i den planperiode, hvor efterafgrøderne etableres. Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten at ændre dette, så efterafgrødegrundarealet opgøres ud fra de afgrøder, der dyrkes i planperioden forud for den planperiode, hvor efterafgrøderne skal etableres. Dermed bliver det muligt at opgøre størrelsen af virksomhedens efterafgrødegrundareal, inden efterafgrøderne skal etableres.

Det forventes, at der ligesom i dag vil blive fastsat regler om, at størrelsen af det pligtige efterafgrødekrav afhænger af, hvor meget organisk gødning virksomheden udbringer. Størrelsen på efterafgrødekravet vil blive angivet som en procentdel af virksomhedens efterafgrødegrundareal.

For husdyrefterafgrødekravet er det hensigten, at størrelsen af efterafgrødekravet differentieres for de enkelte oplande afhængig af bl.a. anvendelsen af organisk gødning i oplandet. Kravet varierer derfor fra opland til opland og fra planperiode til planperiode. Størrelsen på efterafgrødekravet vil blive angivet som en procentdel af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af organisk gødning i de enkelte oplande beregnet på grundlag af nyeste tilgængelige data fra gødningsregnskaberne, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirektivets planperioder. Husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov fordeles bl.a. ud fra kystvandoplandenes indsatsbehov i kg kvælstof sammenholdt med oplandets harmoniareal i hektar samt i forhold til mængden af udbragt organisk gødning. Det forventes, at størrelsen af kravet i de enkelte oplande vil blive fastsat i et bilag til en bekendtgørelse.

For husdyrefterafgrødekravet er det endvidere hensigten, at virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til mindre end 30 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal i planperioden, samt økologiske virksomheder ikke pålægges at etablere husdyrefterafgrøder. Disse afskæringskriterier kan dog justeres i forbindelse med udmøntningen af husdyrefterafgrødekravet, når dette efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er nødvendigt for fortsat at imødegå væsentlige påvirkninger af nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Husdyrefterafgrødekravet forventes desuden ligesom i dag differentieret efter, hvor meget organisk gødning virksomheden udbringer.

I den målrettede regulering er det hensigten, at efterafgrødekravet målrettes, så der opgøres et forskelligt indsatsbehov for de enkelte områder afhængig af områdets behov for kvælstofreduktion. Efterafgrødekravet fastsættes i procent. Procentsatsen vil afhænge af, hvor stort indsatsbehovet er i det enkelte område. Det forventes, at procentsatsen for de enkelte områder vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Økologiske arealer er undtaget fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 2. pkt., indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt. Bemyndigelsen er – som den gældende § 18 b, stk. 3 – tænkt rettet mod efterafgrødekrav som led i den målrettede regulering.

Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om, at virksomheder kan ansøge om reduktion af det areal, der skal udlægges med obligatoriske efterafgrøder i den målrettede regulering, hvis arealet overstiger en vis procentdel af virksomhedens areal, eller hvis efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end en vis procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

En dispensation forudsætter, som det er tilfældet i dag, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.

Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan ministeren med hjemmel i den foreslåede § 38, stk. 1, overføre et mindre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at årets indsatsbehov samlet set opnås trods dispensation.

Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for at få reduceret efterafgrødekravet, er det muligt i medfør af bemyndigelsen at fastsætte krav til dokumentation fra virksomheden for, at efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end den fastsatte procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 38, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

Miljø- og fødevareministeren er tilsvarende efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 18, stk. 1, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder at fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted. Bestemmelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 3.

Med den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, foreslås denne bemyndigelse videreført.

De dyrkningsrelaterede tiltag, der er fastsat efter gældende ret, indgår i indsatsprogrammet for vandområdeplanerne under vandrammedirektivet som en del af de grundlæggende foranstaltninger. De grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand (se Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, bilag 5). Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i det omfang, det findes nødvendigt for at opfylde lovgivningen og indsatsprogrammet.

Det er i første omgang hensigten at udnytte bemyndigelsen til som hidtil at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på marker, hvor der vil blive sået vårsæd. Periodens udstrækning vil afhænge af, hvilken jordtype marken har. Jordbearbejdning vil sige enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden.

Begrænsningen i adgangen til at foretage jordbearbejdning betyder, at ukrudtsbehandling ved mekanisk jordbearbejdning fortrinsvis vil ske i foråret. Hovedparten af kvælstofudvaskningen fra dyrkningsjorden foregår i efterårs- og vintermånederne. Jordbearbejdning efter høst eller i efterårs- og vintermånederne kan forøge udvaskningen af kvælstof. Hvis jorden holdes sort om efteråret ved f.eks. pløjning, harvning eller ved kemisk bekæmpelse af spildkorn, stiger nitratindholdet i jorden. Dette er en følge af, at pløjning og anden jordbearbejdning gennem løsning af jorden og opbrydning af den gamle afgrøde øger omsætningen af organisk stof, hvorved det kvælstof, der er bundet til det organiske materiale, nedbrydes til mineralsk kvælstof, der kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved ompløjning af kløvergræs eller afgræsset rent græs frigøres der ligeledes store mængder af organisk bundet kvælstof. Hvis der ikke efterfølgende etableres en afgrøde til opsamling af det omsatte kvælstof, stiger nitratindholdet i jorden, hvilket øger risikoen for udvaskning af nitrat til vandmiljøet.

Det er hensigten at fastsætte regler, der giver mulighed for at nedvisne plantedække i dele af perioden med begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning. Det er endvidere hensigten at fastsætte yderligere modifikationer og undtagelser til jordbearbejdningsforbuddet, f.eks. således at efterafgrøder etableret til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningsloven kan etableres og destrueres uafhængigt af forbudsperioden. Der vil endvidere f.eks. kunne fastsættes undtagelser og modifikationer fra forbuddet, der muliggør bestemte produktioner, som forbuddet ville forhindre eller besværliggøre (fx økologisk drift, hvor der er forbud mod pesticider, og jordbearbejdning er en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse). Der kan endvidere fastsættes modifikationer og undtagelser for at tilgodese hensyn til ukrudtsbekæmpelse, en hensigtsmæssig drift af virksomhedens marker eller af hensyn til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse m.v.

Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres store mængder af kvælstof, der potentielt kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved at udsætte omlægningstidspunktet af fodergræs fra om efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af kvælstof, idet den mængde kvælstof, der frigives ved omlægningen, kan opsamles og udnyttes af en efterfølgende afgrøde, der sås i foråret.

Det er derfor i første omgang hensigten som hidtil at fastsætte regler om, at omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Efter bestemmelsen kan det endvidere fastlægges, hvilke afgrøder der anses for fodergræs.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at omlægningstidspunktet i forbindelse med omlægning fra fodergræs til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg kan udsættes til 15. august. Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at fodergræsmarker med jordbundstypenummer (JB-nr.) 7-9 må ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, vil blive undtaget fra begrænsningen i adgangen til omlægning af fodergræs. Det vil være muligt inden for bemyndigelsen at undtage yderligere aktiviteter fra begrænsningen. Det vil endvidere være muligt efter bestemmelsen at fastsætte regler om tilladte aktiviteter i forbudsperioderne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.