Gødskningsloven § 36

Det foreslås i § 36, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning. Registeret benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at føre og administrere Leverandørregisteret, herunder til at træffe afgørelse og føre tilsyn med overholdelsen af reglerne efter lovforslagets § 45, og til at fastsætte regler efter de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 36, stk. 2, 4 og 5, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

I medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 24 er der oprettet et Leverandørregister for gødningsleverancer. Det er hensigten, at dette videreføres.

Den foreslåede bestemmelse i § 36 afløser gødskningslovens § 24. Som noget nyt omhandler den foreslåede bestemmelse både kvælstof- og fosforholdig gødning, og bestemmelsen afløser således også bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 r.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 36, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejde virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer: Hvortil der er afsat gødning, den afsatte gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning samt det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning efter husdyrbrugloven.

Som følge af, at den foreslåede bestemmelse indeholder regler om indberetning af afsat fosforholdig gødning indeholder bemyndigelsen også en hjemmel til at fastsætte regler om det fosforloft, der efter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen. Da bioaske foreslås omfattet af loven som ny gødningstype, indebærer det, at det eksisterende leverandørregister udvides til at omfatte leverandører af bioaske.

Lovforslagets § 3, stk. 1, fastlægger, hvem der er omfattet af den indberetningspligt, der kan fastsættes efter den foreslåede § 36, stk. 2. Det drejer sig om virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentlige myndigheder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. Virksomheder i § 3, stk. 1, skal forstås bredt. Indberetningspligten kan både omfatte virksomheder, der er registreret efter lovforslagets § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder. Virksomhedsbegrebet i denne bestemmelse omfatter desuden fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg. Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i den foreslåede § 3, stk. 3, kan anvendes til at lade andre anlægstyper omfatte af indberetningspligten. Endvidere er offentligt ejede virksomheder omfattet af bestemmelsen. Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, benævnes gødningsleverandører.

Den foreslåede § 36, stk. 2, indebærer, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af pligten til at lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer, skal indberette i registeret, når der afsættes kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 5, stk. 2, eller § 6, skal hvert år indberette et gødningsregnskab for den forrige planperiode. Gødningsindberetningssystemet kan anses for at være et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller producere gødning, der ikke redegøres for. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, afsættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning. Regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstof eller fosfor, skal indberette, hvortil der er afsat gødning, medfører, at der kan gennemføres en krydskontrol af de oplysninger, som bliver indberettet i gødningsregnskabet.

Det er leverandørens afsættelse af kvælstof- og fosforholdig gødning, der udløser en pligt til at lade sig registrere. Det indebærer, at både salg af gødning mod vederlag og afgivelse af gødning uden vederlag er omfattet af bestemmelsen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at gødningsleverandørens indberetning skal omfatte al kunstgødning, som er afsat i planperioden. Gødningen anses for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden 1. august til 31. juli. Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Ved levering af kunstgødning til virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, kan leverandøren i dag nøjes med at indberette færre oplysninger end ved levering til registrerede virksomheder. Ved levering af kunstgødning til en registreret virksomhed skal leverandøren bl.a. oplyse om typen af gødning, den samlede leverede mængde i kg og den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen. Med bemyndigelsen kan ministeren dog fastsætte regler om, at der skal indberettes flere oplysninger end i dag ved afsætning til ikke-registrerede virksomheder.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der afsætter visse andre former for gødning end kunstgødning, skal indberette, hvem der er afsat gødning til, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning og den andel af den totale mængde af kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i gødningen m.v. F.eks. vil det kunne fastsættes, at fælles biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal indberette oplysninger i Leverandørregisteret.

Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer anvendes bl.a. ved kontrol af, om der er balance mellem virksomhedernes kvælstofforbrug og kvote. For at sikre en enkelt og effektiv kontrol til gavn for landbrugserhvervet vil der inden for den foreslåede bemyndigelse også kunne fastsættes regler om en tidsfrist for indberetningen og en efterfølgende periode, hvor virksomheden har mulighed for at bede om at få tallene fra indberetningen, der er overført til gødningsregnskabet, rettet, såfremt de er misvisende. Evt. dokumentation i forbindelse med en anmodning om ændring vil f.eks. kunne være det handelsdokument, der følger gødningsleverancen, eller oplysninger fra de sporbarhedssystemer, der erstatter handelsdokumenterne, hvor oplysningerne er automatisk indført.

Det forventes, at Leverandørregister for gødningsleverancer fremover vil være åbent for indberetning i to på hinanden følgende planperioder, hvorefter indberetningen lukkes i forbindelse med, at kontrollen iværksættes. Herefter vil udgangspunktet være, at virksomhed og leverandør ikke kan få ændret i indberetningen i Leverandørregisteret, medmindre der foreligger dokumentation for, at den indberettede oplysning er forkert.

Det følger endvidere af den foreslåede § 36, stk. 3, at indberetningspligten for kvælstofholdig gødning omfatter al gødning, uanset om den er solgt eller afgivet med eller uden kvælstofafgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven).

Ved afsætning af kunstgødning til en virksomhed eller privatperson, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal leverandøren betale kvælstofafgift af den afsatte mængde kvælstof efter kvælstofafgiftsloven om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven).

Formålet med kvælstofafgiften er at regulere kvælstofforbruget udenfor de virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Efter kvælstofafgiftsloven er gødningsstofferne afgiftspligtige, men såfremt stofferne anvendes i virksomheder, der er registreret efter gødskningsloven eller ikke er bestemt til gødningsformål, er de afgiftsfrie eller kan fritages for afgift.

Registrerede virksomheder kan levere gødning med indhold af kvælstof til andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift. Hvis der leveres gødning med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede virksomheder, skal der betales afgift i medfør af kvælstofafgiftsloven. Betalingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden overdrager gødningen til private eller til virksomheder, der ikke er registreret, indbetaler det skyldige beløb til Skatteforvaltningen.

Ministeren kan efter forslaget til § 36, stk. 4, fastsætte regler om, at de anlæg, der er omfattet af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer: Hvorfra de modtager gødning, den modtagne gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning samt det fosforloft, der ifølge husdyrbrugloven er tilknyttet den modtagne gødning.

Lovforslagets § 3, stk. 2, fastlægger, hvem der er omfattet af den indberetningspligt, der kan fastsættes efter den foreslåede § 36, stk. 4. Det drejer sig om fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning. Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i den foreslåede § 3, stk. 3, kan anvendes til at lade andre anlægstyper omfatte af indberetningspligten. Anlæg, der er omfattet af bestemmelsen, benævnes gødningsleverandører.

Regler om, at anlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, er omfattet af en indberetningspligt, skal sikre, at det lukkede gødningsindberetningssystem fungerer, og at der kan føres en krydskontrol af de oplysninger, som bliver indberettet i gødningsregnskabet. Der henvises til bemærkningerne til § 36, stk. 2, ovenfor.

Efter bestemmelsen vil det være muligt at fastsætte regler om, at fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der modtager gødning, skal indberette, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden. Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 4, fastlægger, hvilke oplysninger indberetningspligten kan omfatte.

Det foreslås i § 36, stk. 5, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer skal have.

Gødningsleverandøren skal løbende indberette oplysninger om gødningsleverancerne i Leverandørregisteret. Oplysninger om leverancerne noteres for den leverandør, der indberetter oplysningerne. For at gødningsleverandøren kan foretage den pligtmæssige indberetning, kræver det, at leverandøren opretter sig i systemet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i hvilken form.

Det foreslås i § 36, stk. 6, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, analysemetoder, opbevaring af prøver og analyseresultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bearbejdingsprocessen for de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Biogasanlæg er væsentlige leverandører af afgasset biomasse produceret fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Der er i de seneste år løbende kommet flere biogasanlæg, og der afsættes i stigende grad husdyrgødning til disse anlæg. Alene fra planperioden 2012/2013 til 2016/2017 er antallet af biogasanlæg tilmeldt Leverandørregister for gødningsleverancer steget fra 37 til 58. I 2012 blev der leveret 1,6 mio. tons husdyrgødning til biogasanlæg. I 2016 blev der leveret 4,2 mio. tons til biogasanlæg. Miljø- og Fødevareministeriet skønner at dette tal vil stige til ca. 7 mio. tons husdyrgødning svarende til ca. 20 pct. af den producerede mængde i 2020.

For at Landbrugsstyrelsen kan foretage en effektiv kontrol af gødningsleverandører, herunder for at kontrollere, at der ikke er for store afvigelser imellem de mængder af kvælstof- og fosforholdig gødning, der indgår i anlægget, og de mængder af kvælstof- og fosforholdig gødning, der efterfølgende afsættes fra anlægget, er bemyndigelsen til at fastsætte regler om gødningsleverandører bredere end den gældende regel i gødskningsloven.

I dag er der i gødskningsbekendtgørelsen bl.a. fastsat regler om prøveudtagning for bestemmelse af kvælstofindholdet i afgasset biomasse. De eksisterende regler om prøveudtagning fastsætter, at der skal udtages repræsentative prøver mindst 12 gange i planperioden, og at analysen af prøverne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. Som følge af den teknologiske udvikling kan der være behov for at fastsætte nærmere regler for, hvordan prøveudtagningen og analysen skal gennemføres for at sikre valide data på en omkostningseffektiv måde.

Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem indkomne og udgående mængder af kvælstof forgasset i biogasanlæg. Bemyndigelsen åbner mulighed for, at der kan fastsættes skærpede regler for leverandører eller bestemte typer af leverandører om digital indberetning af data, således at indberetningen eventuelt kan foretages hyppigere for f.eks. nye anlæg, hvis disse afvigelser fortsætter.

Formålet med at indberette analyseresultater er at give myndighederne indblik i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i forhold til de normer for opgørelse af produktionen af husdyrgødning, der anvendes i gødningsregnskabet. Dette er med henblik på at kontrollere, om der er store svind af kvælstof og fosfor i f.eks. biogasanlæggene.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolageret, sådan som det allerede sker i dag i gødningsregnskabet. Det tænkes, at opgørelsen kan omhandle mængder for alle de former for kvælstof- og fosforholdig gødning, som befinder sig på leverandørens ejendom, herunder f.eks. dybstrøelse, således at en evt. lagerbeholdning fremgår af indberetningen.

Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler for, hvor store afvigelser der må være i en leverandørs balanceregnskab, idet det ikke kan udelukkes, at der kan tabes kvælstof i forbindelse med den proces, som gennemføres hos leverandøren, eller der anvendes metoder til udfældning af fosfor. Reglerne om afvigelse tænkes fastsat individuelt for de forskellige tekniktyper, der anvendes. Bemyndigelsen muliggør, at der fastlægges intervaller, således at svind (uforholdsmæssig og udokumenteret forskel mellem indkomne og udgående mængder af kvælstof og fosfor), ud over det forventede interval, kan anmodes dokumenteret.

Alle de nævnte tiltag har til formål at sikre, at Leverandørregisteret medvirker til at give et retvisende billede af kvælstof og fosforkredsløbet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger.