Gødskningsloven § 17

Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 1, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende reduktion af den samlede kvote for kvælstof som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39.

Det følger af gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18-19 eller husdyrbruglovens § 5 e. I dag anvendes kvotereduktion dermed som en sanktion for manglende overholdelse af efterafgrødekravene.

Det er hensigten, at det efter lovforslaget skal være muligt for virksomheder at vælge at få reduceret den samlede kvote for kvælstof som et alternativ til etablering af efterafgrøder efter den foreslåede § 39. For efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 38 er det derfor hensigten efter den foreslåede bestemmelse i § 39 at etablere en ordning, hvor kvotereduktion indgår som et alternativt virkemiddel til etablering af efterafgrøder.

Det er hensigten, at kvotereduktionen foretages i den samme planperiode, som efterafgrøderne skulle være udlagt. Den foreslåede ordning svarer i hovedtræk til den ordning, som i den gældende gødskningslov er indført for tilskudsordninger oprettet i medfør af gødskningslovens § 24 c, jf. gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4.

Indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så kvotereduktionen vil levere den samme samlede kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.

Med forslaget til § 17 vil kvotereduktion ikke længere være en sanktion for manglende overholdelse af efterafgrødekravene. Det er derimod hensigten, at en virksomhed, der ikke etablerer efterafgrøder i overensstemmelse med lovforslagets § 38 eller anvender et af alternativerne hertil, vil modtage en bøde efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3. Desuden kan virksomheden risikere at få nedsat sin landbrugsstøtte som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. § 4, stk. 2, og bilag 1, pkt. 1.21, i bekendtgørelse nr. 1036 af 26. juli 2018 om Krydsoverensstemmelse.

Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.

Forslaget til § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at ordningen i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, videreføres med mindre justeringer.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren i medfør af bestemmelsen i § 40 fastsætter regler om, at virksomheden kan søge om tilskud til frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den på ansøgningstidspunktet igangværende planperiode som kvælstofreducerende virkemiddel i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at de virksomheder, som har ansøgt om at anvende frivillig kvotereduktion som kvælstofreducerende virkemiddel og fået ansøgningen prioriteret til tilskud, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i den på ansøgningstidspunktet igangværende planperiode i overensstemmelse med den kvotereduktion, som de har ansøgt om tilskud til.

Det er hensigten, at en virksomhed, der søger om tilskud i medfør af en tilskudsordning etableret efter den foreslåede § 40, vil få besked, om ansøgningen er prioriteret til tilskud. Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at en virksomhed endvidere får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre miljøeffekten af den tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som miljø- og fødevareministeren foreslås bemyndiget til at etablere i medfør af § 40. Reduktionen vil ske i den planperiode, hvor efterafgrøderne skulle være udlagt.

Det er hensigten at indrette den foreslåede tilskudsordning således, at effekten af de kvælstofreducerende virkemidler, som virksomhederne ansøger om tilskud til, omregnes til et areal angivet i hektar efterafgrøder.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, betyder, at hvis virksomheden reducerer det ansøgte areal i ansøgningsskemaet efter ansøgningsfristens udløb, vil en sådan reduktion ikke samtidig formindske omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i virksomhedens kvælstofkvote. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at størrelsen af det areal angivet i hektar efterafgrøder, som virksomheden har ansøgt om tilskud til, og som er prioriteret til tilskud, ved ansøgningsfristens udløb, bliver bindende i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede kvote for kvælstof efter bestemmelsen. På denne måde sikres det, at virksomheden leverer den miljøeffekt, der er søgt om tilskud til senest ved udløbet af ansøgningsfristen for tilskudsordningen.

Det er hensigten, at en virksomhed, der søger om tilskud i medfør af en tilskudsordning etableret efter den foreslåede § 40, vil få besked, om ansøgningen er prioriteret til tilskud. Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.

Det er hensigten, at der i den frivillige tilskudsordning vil blive fastsat et krav om stedfasthed. Det indebærer, at de kvælstofreducerende virkemidler fysisk skal etableres på de arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af disse arealer f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrøder på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i den frivillige tilskudsordning, vil betingelserne for den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt og vil efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, indebære en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Dog vil det ikke føre til en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote efter den foreslåede bestemmelse, hvis de frivillige kvælstofreducerende virkemidler er etableret på andre af virksomhedens arealer, hvis disse arealer er beliggende i det samme ID15-område. ID15-områder vil sige topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvandopland.

Det foreslås i § 17, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40.

Miljø- og Fødevareministeriet har på grund af vejrliget i 2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt fristen for etablering af efterafgrøder. Det er ikke hensigtsmæssigt at udskyde fristerne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for efterafgrødens kvælstofreducerende effekt. Overordnet set har efterafgrøden mindre effekt, jo senere den er etableret efter fristen. Efter de gældende regler er der ikke mulighed for at kompensere for den nedsatte kvælstofeffekt, som senere etablerede efterafgrøder kan have.

Miljø- og fødevareministeren forventer ved bekendtgørelse at give mulighed for at udskyde etableringsfristerne, så virksomhederne til trods for vejrforholdene kan nå at etablere efterafgrøderne inden for reglerne. En udskydelse af etableringsfristerne vil medføre et behov for på anden vis at sikre den kvælstofeffekt, som ikke opnås som følge af den sene etablering af efterafgrøderne. Effekten vil f.eks. kunne sikres ved at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret kvælstofkvoten, hvis den har valgt at anvende en fleksibel, og dermed senere frist end efter de almindelige regler, for etablering af efterafgrøder. Det følger derfor af forslaget til § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof i andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. De nærmere betingelser for en sådan ordning kan fastsættes i bekendtgørelser fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38, 39 og 40. Indførslen af en sådan ordning forudsætter dog, at der opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår en kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det forventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeriet undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at opbygge ordningen således, at virksomheden for hver mark kan angive, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der opnås forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etableret før fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt, vil der også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhedens efterafgrødekrav reduceres svarende til den ekstra kvælstofreducerende effekt, der er opnået ved den tidligere etablering, hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for etablering.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, vil dermed kunne anvendes til at sikre effekten af sent såede efterafgrøder ved at fastsætte regler om, at virksomheden skal reducerer den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender en senere frist for etablering af efterafgrøderne efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38 eller 40.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 17, stk. 4, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.

Det er hensigten, at der ved opgørelsen af reduktionen af kvælstofkvoten skal anvendes en omregningsfaktor mellem det manglende antal hektar etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal foretages i virksomhedens kvote for kvælstof for planperioden.

Omregningsfaktorerne skal sikre, at kvotereduktionen opnår samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder.

Ministeren er ifølge forslaget til § 44, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer med plantedække efter regler fastsat i medfør af §§ 38 og 39. Indberetningen forventes at skulle ske i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, som indgives via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service. Fristen for indberetning forventes at være i efteråret og fastsættes i en plantedækkebekendtgørelse.

Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen fastsat i § 17, stk. 1, nr. 1, vil blive tilrettelagt således, at hvis de indberettede arealer med efterafgrøder og alternativer ikke er tilstrækkelige til at opfylde virksomhedens efterafgrødekrav i henhold til § 38, stk. 1, så antages det, at virksomheden ønsker at anvende alternativet reduceret kvote til at dække sine efterafgrødekrav. Reduktionen i virksomhedens samlede kvote for kvælstof vil fremgå af virksomhedens beregning af kvælstofkvote i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet senest ved den efterfølgende ansøgningsfrist.

Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen fastsat i § 17, stk. 1, nr. 2, vil blive tilrettelagt således, at når virksomheden har valgt alternativet reduceret kvote i Fællesskemaet, som skal indgives via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service senest ved ansøgningsfristens udløb, vil reduktionen i virksomhedens samlede kvote for kvælstof fremgå af virksomhedens beregning af kvælstofkvoten i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, når denne åbnes efterfølgende.

Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen fastsat i § 17, stk. 2, vil blive tilrettelagt således, at hvis virksomheden nedskriver arealet med efterafgrøder i henhold til § 40 i forhold til det ansøgte areal med efterafgrøder i Fællesskemaet senest ved ansøgningsfristen, vil reduktionen i virksomhedens samlede kvote for kvælstof fremgå af virksomhedens beregning af kvælstofkvoten i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, ved den efterfølgende ansøgningsfrist.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 4, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 17, stk. 5, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof for planperioden for virksomheder, der i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan kvotereduktionen skal foretages for virksomheder, der har forpligtet sig til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end det, der følger af afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3. Bemyndigelsen vil i denne forbindelse kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kvotereduktionen skal foretages i en anden kvælstofkvote end den, der beregnes ud fra forpligtelsen om reduceret kvælstoftilførsel.

Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at økologiske virksomheder, som vælger at anvende kvotereduktion som alternativ til pligtige efterafgrøder, og som er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk arealtilskud og evt. tillæg til reduceret kvælstoftilførsel, skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3, og ikke i virksomhedens reducerede kvote.

Visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan også indeholde betingelser om begrænsning af kvælstoftilførslen, så der alene må udbringes et vist niveau af kvælstof på arealet omfattet af tilsagnet. Ministeren vil også kunne anvende den foreslåede bemyndigelse i § 17, stk. 5, til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af et sådant tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3, og ikke i virksomhedens reducerede kvote.

Virksomheden vil fortsat være underlagt den betingelse om reduceret kvælstoftilførsel, som følger af tilsagnet, i forbindelse med lovforslagets øvrige regler. Det indebærer bl.a., at virksomheden vil kunne blive politianmeldt eller modtage et administrativt bødeforelæg, hvis den bruger mere gødning end svarende til de betingelser, som følger af tilsagnet. Hvis kvælstofkvoten som følge af kvotereduktion efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 17, stk. 5, bliver lavere end den kvote, der følger af betingelserne i tilsagnet, vil det dog være den laveste af de to kvoter, der skal anvendes i forbindelse med lovforslagets øvrige regler.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 5, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.4 i de almindelige bemærkninger.