Gødskningsloven § 15

Det foreslås i § 15, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.

Den foreslåede bestemmelse svarer med sproglige ændringer til indholdet af gødskningslovens § 6, stk. 2.

Kvælstofprognosen udtrykker den forskel i behov for tilførsel af kvælstof, som følger af de vejrmæssige variationer i vinterhalvåret fra år til år. De økonomisk optimale normer fastsættes i begyndelsen af planperioden (1. august) og dermed ca. et år forud for høståret. Formålet med kvælstofprognosen er at korrigere kvælstofnormerne for de vejrmæssige variationer mellem årene, sådan at der tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold af kvælstof ved vækstsæsonens start (foråret). Kvælstofprognosen regulerer dermed den forskel i behov for tilførsel af kvælstof, der følger af de klimatiske variationer i vintermånederne fra år til år.

Kvælstofprognosen korrigerer de økonomisk optimale normer, så det sikres, at den optimale mængde kvælstof er tilgængeligt for planten.

Kvælstofprognosen udarbejdes hvert forår på baggrund af jordbundsprøver fra hele landet, hvor det aktuelle indhold af kvælstof måles. Indholdet sammenlignes med det gennemsnitlige indhold de sidste 11 år. Derfor er det hensigten, at prognosen fortsat vil blive fastsat årligt, uanset om kvælstofnormerne ændres til at gælde for flerårige intervaller. Kvælstofprognosen kan også udarbejdes på baggrund af andre data, f.eks. vejrdata.

Resultatet af prognosen svarer til, at landmanden får den endelige afklaring af bedriftens samlede kvælstofkvote, som fastsættes i starten af planperioden. Princippet i kvælstofprognosen er, at virksomhederne i de forår, hvor mængden af kvælstof i jorden er lille, kan tilføre kvælstof ud over den mængde, som må tildeles ifølge de kvælstofnormer, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 3. Omvendt reducerer prognosen virksomhedens mulighed for at tilføre kvælstof i de år, hvor mængden af kvælstof i jorden er stor, hvilket vil sige, at virksomheden kan gødske mindre i samme planperiode.

Kvælstofprognosen kan differentieres efter jordbundstype og klimaområder (forskellige regioner i landet). I år, hvor kvælstofprognosen viser et uændret kvælstofbehov i alle regioner i landet, foretages ingen korrektion af virksomhedernes kvælstofkvote.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kvælstofprognosen.

Dette svarer til gældende praksis efter gødskningsloven, hvor der ikke findes en tilsvarende bestemmelse. I dag fastsættes kvælstofprognosen med hjemmel i gødskningslovens § 6, stk. 3, om kvælstofnormer.

Det er hensigten at fastsætte kvælstofprognosen i egen bekendtgørelse.

Det er hensigten, at kvælstofprognosen fortsat fastsættes årligt, uanset om kvælstofnormerne ændres til at gælde for flerårige intervaller. Det følger af nitratdirektivet, at medlemsstaternes nitrathandlingsprogram skal indeholde foranstaltninger til begrænsning af tilførslen af gødning til jorden, som skal bygge på en ligevægt mellem bl.a. kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødskning svarende til mængden af kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor afgrødens behov herfor stiger væsentligt (resterende mængder sidst på vinteren). Kvælstofprognosen vil derfor i overensstemmelse hermed skulle tage højde for den mængde af kvælstof, der er i jorden i slutningen af vinteren hvert år.

SEGES (fagligt videns- og innovationshus under Landbrug & Fødevarer) udarbejder i dag kvælstofprognosen efter udbud, og prognosen indstilles af Normudvalget til Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugsstyrelsen). Miljø- og fødevareministeren kan inden for bemyndigelsen lade sig vejlede af andre aktører i forbindelse med fastsættelse af kvælstofprognosen. Det vil f.eks. være muligt at lade Landbrugsstyrelsen eller andre stå for udarbejdelsen, f.eks. på baggrund af vejrdata fra DMI.

Ifølge forslaget til § 46 kan miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen uden at skulle betale kompensation herfor. Virksomheden skal efter anmodning give ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen. Der henvises til bemærkningerne til § 46.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler om kvælstofprognosen efter den foreslåede § 15, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.