Gødskningsloven § 13

Det foreslås i § 13, stk. 1, at for planperioden skal en virksomheds samlede kvote for kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstype.

Forslaget svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 6, stk. 1. Med forslaget foretages en sproglig ændring, idet jordbonitet ændres til jordbundstype. Ændringen har ingen betydning i forhold til gældende ret.

Ved en virksomheds samlede kvote for kvælstof forstås den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperioden. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses stk. 2-6.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes og om beregning af kvoten efter stk. 1.

Ved en mark forstås et areal med en bestemt afgrøde. Der vil efter bestemmelsen i den foreslåede § 13, stk. 2 blive fastsat regler om, at markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet. Markens kvote skal opgøres på grundlag af den senest etablerede afgrøde. Hvis en vinterafgrøde udvintrer, og der sås en forårsafgrøde, er det således sidstnævnte afgrøde, der bestemmer markens kvote.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvælstofkvoten opgøres som marken angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af forfrugtsværdien.

Ved markens forfrugt forstås den hovedafgrøde, som dyrkes og høstes på marken året før. Er der f.eks. dyrket korn med græsudlæg i den forudgående planperiode, så er det kornafgrøden, som anses som forfrugt for næste års afgrøde. Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og forfrugten kan frigive kvælstoffet til gavn for den afgrøde, der følger efter. Forfrugten er derfor med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Ved beregningen af markens kvælstofkvote skal forfrugtsværdien derfor fradrages.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes, svarer indholdsmæssigt til bemyndigelsen i gødskningslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at ministeren fastsætter kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 6, stk. 3, dog med den tilføjelse, at ministeren endvidere foreslås bemyndiget til at fastsætte standardudbytter. Hjemlen til ministeren til at fastsætte standardudbytter er i dag indeholdt i hjemlen til at fastsætte kvælstofnormer i gødskningslovs § 6, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse indeholder således alene en præcisering i forhold til gældende ret, og den indebærer ingen ændringer i forhold til ministerens gældende bemyndigelse.

Afgrødernes kvælstofnorm og standardudbytte forventes fastsat i en gødskningsbekendtgørelse.

Kvælstofnormen er den maksimale mængde kvælstof, der må tildeles en bestemt afgrøde i planperioden. Det er hensigten, at der for hver afgrøde fastsættes en kvælstofnorm, der bl.a. varierer efter forfrugt, klimaområde, arealets jordbundstype, samt muligheden for at vande. Der vil endvidere blive fastsat en fællesnorm for de enkelte afgrødekategorier, som kan anvendes for afgrøder, der ikke er fastsat en specifik norm for. Det er hensigten, at kvælstofnormerne som hidtil vil blive fastsat i bilag til en gødskningsbekendtgørelse. Landbrugsstyrelsen vil efter ansøgning for visse afgrøder kunne fastsætte en højere kvælstofnorm end den, der følger af bekendtgørelsens bilag. Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren endvidere kunne fastsætte en særlig kvælstofnorm for brødhvede.

Kvælstofnormerne vil blive fastsat for en række jordtypegrupper og vandet sandjord ved et forventet udbytteniveau (standardudbytte). Ud over standardudbyttet beregnes et normudbytte, dvs. det udbytte, som landmanden kan anvende til for nogle afgrøder at opnå øget kvælstofkvote (udbyttekorrektion), jf. i dag bilag 1, tabel 1, kolonne 15 0g 16, i bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 (herefter gødskningsbekendtgørelsen). Ved udbyttekorrektionen kan en højere kvælstofkvote opnås, hvis gennemsnitsudbyttet gennem en årrække har været højere end det for planperioden fastsatte standardudbytte. Principperne for fastsættelsen af standardudbyttet følger ”Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter” (Aarhus Universitet, 2017).

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvælstofnormen for afgrøden skal fradrages forfrugtsværdien for den afgrøde, der blev dyrket på arealet året før. Kvælstofnormen med fradraget forfrugtsværdi kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en afgrøde en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, er det den reducerede kvælstofnorm, der skal anvendes ved opgørelsen af markens kvælstofkvote. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet i forbindelse med tilskudsordningen for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller økologisk arealtilskud.

Kvælstofkvoten for en mark vil som hovedregel omfatte kvælstofnormen for én afgrøde i planperioden. I visse tilfælde vil der dog inden for planperioden fra den 1. august til den 31. juli kunne være to forskellige afgrøder. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis arealet i efteråret er udlagt med græs, hvorfra der tages slæt, og i foråret etableres med en forårsafgrøde. Det forventes, at markens kvote i disse tilfælde vil blive beregnet som summen af kvælstofnormerne for de to afgrøder.

Kvælstofnormerne, der er en central del af kvælstofreguleringen, har til formål at begrænse tilførslen af kvælstof til markerne. Princippet for kvælstofnormerne er økonomisk optimal tildeling af kvælstof. Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof, det er økonomisk optimalt at tilføre afgrøden, hvor indtægten fra udbyttet svarer til udgiften til kvælstof. Kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af biologiske markforsøg, der undersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for den enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation mellem afgrødens afsætningspris og prisen på kvælstofgødning.

I dag fastsættes kvælstofnormerne hvert år. Inden for den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at ændre normfastsættelsen således, at normerne fastsættes for flere år ad gangen, dog højst med 3-årige intervaller. I forbindelse med overgangen til en ny kvælstofregulering er det hensigtsmæssigt at identificere mulige forenklinger i reguleringen. Som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke blev den årlige normreduktion afskaffet, og da kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af gennemsnitsværdier over en 5-årig periode, er de relativt stabile og der er sjældent store variationer mellem de enkelte år. Samlet set muliggør dette en forenkling mod flerårige normer.

Det er aktuelt hensigten, at ministeren ligesom i dag nedsætter et Normudvalg, der indstiller økonomisk optimale normer til ministerens beslutning.

De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse af 3-årige normer forventes foretaget i regi af Normudvalget. Det er hensigten, at princippet for fastsættelse af kvælstofnormerne fortsat vil være økonomisk optimal kvælstoftildeling, og at kvælstofnormerne vil blive indstillet til ministeren af Normudvalget.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder efter den foreslåede § 13, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.

Det kan være relevant at stille krav til virksomheden om dokumentation for, at den dyrker en bestemt afgrøde for at kunne anvende en bestemt kvælstofnorm, og at virksomheden vil kunne afsætte denne afgrøde. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er tale om en afgrøde med et stort kvælstofbehov, og hvor kvælstofnormen derfor er tilsvarende høj.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan der bl.a. fastsættes betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til brødhvede. Efter den foreslåede bestemmelse kan der bl.a. fastsættes regler om, at virksomheden i de foregående planperioder har dyrket en brødhvedesort, som opfylder betingelser til proteinindhold m.v., at virksomheden i den aktuelle planperiode skal have indgået en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling og krav til dokumentation af oplysningerne og opbevaring og fremvisning af dokumentationen. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om en nyetableret virksomheds anvendelse af den særlige kvælstofnorm for brødhvede, herunder om krav til dokumentationen.

Den foreslåede bestemmelse kan endvidere anvendes til at fastsætte særlige betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til græs.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 4, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 5, at ministeren kan fastsætte andre kvælstofnormer for afgrøder for virksomheder, der driver gartneri, planteskoler, dyrkning af frugt og bær eller skovbrug. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af disse virksomheders samlede kvote for kvælstof.

Ministeren kan efter denne bestemmelse fastsætte normer efter andre kriterier end nævnt i stk. 1. Dette vil især omfatte produktion på planteskoler og væksthusgartnerier, hvor produktionen ikke sker på marker, men typisk i mindre arealenheder. Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt for virksomheder med frugtplantager eller skovbrug. Normerne vil i lighed med de øvrige normer blive fastsat med udgangspunkt i det økonomisk optimale.

Visse gartneriafgrøder dyrkes i mere end to hold af samme afgrøde i planperioden. Med den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, kan der f.eks. fastsættes regler om, at virksomheder, der dyrker flere hold afgrøder pr. dyrkningssæson, kan korrigere kvælstofnormen forholdsmæssigt, således at der tildeles en norm for hvert hold. Sådanne regler skal sikre, at virksomheder, der kan dokumentere en længere dyrkningssæson eller flere hold end det angivne for normen, kan korrigere normen forholdsmæssigt, således at der er kvælstof nok til alle hold afgrøder. Der kan både være tale om afgrøder af samme art eller forskellige arter. Der kan i denne forbindelse stilles krav om dokumentation for den længere sæson eller antallet af hold afgrøder, der har været på arealet, f.eks. i form af salgsfakturaer.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte andre kvælstofnormer og til fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 5, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 6, at ministeren bemyndiges til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde og vedligeholde et kort over disse.

Til at bestemme jordbundstypen, kan der anvendes flere forskellige klassificeringer. Den klassificering, der anvendes, er en inddeling i jordbundstyper, hvor jordens bonitet inddeles i en række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jordens indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i rodzonen.

Til grundlag for ministerens fastsættelse af jordbundstypen anvendes i øjeblikket Jordbundskortet, som er udarbejdet af Aarhus Universitet (DCA) i 2014. Jordbundskortet er et afledt produkt af de nye landsdækkende 3D teksturkort. Teksturkortet viser jordens tekstur (ler, silt, finsand, grovsand samt humus) i 30 x 30 meters opløsning i hele rodzonen. Jordbundstypekort er udarbejdet ved anvendelse af statistiske metoder (regression kriging) ved anvendelse af alle tilgængelige punktobservationer af jordens tekstur (ca. 55.000 punkter) samt en række miljødata, såsom jordartskortet, landskabselementkortet samt Danmarks højdemodel og afledte deraf. Kortet viser den beregnede geografiske fordeling af Danmarks areal på 12 jordbundsklasser i felter af 30 x 30 m. De 12 jordbundsklasser, som kortet inddeler jordtyperne i, bruges til at differentiere kvælstofnormen for givne afgrøder.

De jordbundstyper, som ministeren fastsætter, vil blive indtegnet på et kort, som vil blive offentliggjort. De fastsatte jordbundstyper vil endvidere blive fortrykt på virksomhedens opgørelse af kvælstofkvoten i gødningsplanlægningen.

Ministeren vil ved fastsættelse af jordbundstyperne have mulighed for at anvende den mest hensigtsmæssige og optimale metode til fastsættelsen. Såfremt der måtte opstå en ny og bedre egnet metode end den aktuelle til at fastsætte jordbundstypen, har ministeren således inden for bemyndigelsen mulighed for at anvende denne metode. Ministeren kan derfor også beslutte at ændre de fastsatte jordbundstyper – f.eks. i tilfælde af ny viden. I så fald vil kortet blive opdateret og offentliggjort på ny.

I forbindelse med beregning af kvælstofnormen for afgrøderne skal virksomheden tage udgangspunkt i den jordbundstype, som Jordbundskortet viser, medmindre virksomheden ved hjælp af prøveudtagning og analyser kan dokumentere en anden jordbundstype, jf. forslaget til § 14.

Bemyndigelsen til at vedligeholde kortet medfører ikke en pligt for ministeren til at opdatere kortet, hver gang en virksomhed kan dokumentere en anden jordbundstype på en mark.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde og vedligeholde et kort over disse efter den foreslåede § 13, stk. 6, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.