Gødskningsloven § 12

Det foreslås i § 12, at i planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30, og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17.

Den foreslåede § 12 svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 5.

De virksomheder, der er omfattet af reglerne om kvælstofbegrænsning i lovforslagets § 12, er virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter de foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6. Dette følger af den foreslåede § 2.

En virksomheds samlede kvote for kvælstof vil sige den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperioden. Kvælstofkvoten beregnes for hver af virksomhedens marker ud fra bl.a. markens størrelse, afgrøde, forfrugten, afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstypen, jf. lovforslagets §§ 13-17. Den samlede kvote beregnes som summen af kvoterne for alle virksomhedens marker. Kvælstofkvoten skal herefter korrigeres bl.a. for evt. kvotereduktion og kvælstofprognosen for planperioden. Virksomhedens samlede kvælstofkvote kan variere år for år, alt efter bl.a. de klimatiske forhold og afgrøderne, der dyrkes på markerne.

Kvælstofnormen fastsættes pr. hektar i forhold til, hvor mange næringsstoffer den dyrkede afgrøde forventes at optage.

Fastsættelsen af kvælstofnormerne, som fastlægger afgrødernes behov for kvælstof ud fra et princip om økonomisk optimal kvælstoftilførsel, bygger på et ligevægtsprincip. Ligevægtsprincippet betyder, at der skal være ligevægt mellem en afgrødes kvælstofbehov og den kvælstofholdige gødning, som tilføres afgrøden. Formålet med ligevægtsprincippet er i størst mulig omfang at hindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

Ligevægtsprincippet fremgår også af nitratdirektivets bilag III, 1, 3). Her pålægges medlemsstaterne at iværksætte en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, som skal bygge på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødskning, og som tager hensyn til de særlige forhold i det pågældende sårbare område såsom jordbundsforhold, jordtype, arealhældning og klimaforhold. Ifølge direktivet skal der således være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofoverskuddet i jorden og dermed minimere risikoen for vandforurening. Gødskningslovens § 5 bidrager til den danske gennemførelse af denne bestemmelse. Nitratdirektivet er nærmere beskrevet i afsnit 8.1 i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvælstof, som virksomheden anvender til gødskning af virksomhedens arealer i planperioden, jf. lovforslagets §§ 18 og 19 og §§ 21-30. Ved beregning af forbruget ses der bl.a. på, hvor stor en mængde kvælstof i gødning der har været på virksomheden i løbet af planperioden (gødningslagerets størrelse udtrykt i kg kvælstof ved planperiodens begyndelse, modtaget kvælstof i gødning i løbet af planperioden og mængden af produceret kvælstof i husdyrgødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes kvælstof i gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning og i nogle situationer også kvælstof i gødning, som er afsat i løbet af planperioden. Da afgrøderne ikke kan udnytte den fulde mængde af kvælstof i organisk gødning på en gang, skal der ved beregningen af forbruget af kvælstof tages højde for den mængde af det samlede kvælstofindhold i gødningen, som afgrøderne kan udnytte, jf. lovforslagets § 19.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets §§ 13-19 og 21-30.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.