Gødskningsloven

Det foreslås i § 1, at loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

Overbelastning af vandmiljøet med kvælstof – primært i form af nitrat – kan medføre øget algevækst (eutrofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere steder. I visse tilfælde kan algevæksten være så kraftig, at det udløser iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange alger, når de dør.

Loven skal bidrage til at standse eutrofieringen af de danske overfladevande og reducere risikoen for, at mennesker indtager nitraten via drikkevandet og dermed kan risikere at udvikle akut nitritforgiftning. Endvidere har en nyere dansk undersøgelse fundet sammenhæng mellem tarmkræft og udsættelse for nitrat i drikkevandet. Der henvises herved til miljø- og fødevareministerens svar på MOF alm. del spm. 490 stillet den 1. marts 2018. Med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmelsen til også at omfatte respekt for menneskers livsvilkår tydeliggøres det, at lovens kvælstofreducerende tiltag også har til formål at beskytte menneskers sundhed.

Gødskningsloven indeholder ligeledes i § 1 en formålsbestemmelse. Det følger af denne bestemmelse, at loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning, fastsætte krav om etablering af plantedække og om andre dyrkningsrelaterede tiltag og yde tilskud til foranstaltninger med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Formålsbestemmelsen foreslås formuleret bredere end gødskningslovens formålsbestemmelse, idet lovforslaget i modsætning til gødskningsloven indeholder bestemmelser, som har til formål at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet. Formålsbestemmelsen foreslås endvidere formuleret bredere i forhold til gødskningsloven med en bestemmelse om hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet. De øvrige dele af den foreslåede formålsbestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 1.

Lovforslagets formål skal dels opfyldes ved, at der fastsættes regler for, hvor meget kvælstofholdig gødning virksomheden må anvende på virksomhedens arealer, og dels ved at der fastsættes krav om næringsstofreducerende tiltag som f.eks. efterafgrøder.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 skal sikre, at virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, og § 6, ikke anvender mere kvælstofholdig gødning end virksomhedens årlige kvote for kvælstof. Dette sikres ved, at der fastsættes regler for beregning af kvoten for kvælstof, jf. lovforslagets §§ 13-17, og for beregningen af det samlede forbrug af kvælstof i gødningen, jf. lovforslagets §§ 18 og 19 og §§ 21-30. Ved at begrænse virksomhedens forbrug af kvælstof, så forbruget højest svarer til den årlige kvote for kvælstof, medvirker reglerne til forebyggelse og nedbringelse af vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrat, der stammer fra landbruget. Lovforslaget skal dermed medvirke til, at Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet. Lovforslagets forhold til EU-retten er nærmere beskrevet i afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om beregning af det samlede forbrug af fosfor i gødning, jf. lovforslagets § 18 og §§ 20-30, og regler om indberetning af virksomhedens forbrug af fosfor i gødningsregnskabet, jf. lovforslagets § 42. Disse regler indgår i dag i husdyrbrugloven.

Der er i medfør af husdyrbrugloven fastsat regler om lofter for, hvor meget fosfor i gødning virksomheden må udbringe på virksomhedens harmoniarealer. Fosforkravet er i praksis udtrykt som et krav om et mindsteareal, som virksomheden skal have adgang til i forhold til den udbragte mængde fosfor (fosforarealkrav). Formålet med at fastsætte disse krav er at begrænse ophobningen af fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.

De foreslåede fosforregler i lovforslaget skal ses i sammenhæng med reglerne om fosforloft og fosforarealkrav, som ikke foreslås overført fra husdyrbrugloven. Lovforslagets regler om fosforregnskab og opgørelse af indholdet af fosfor i gødning gør det muligt for myndighederne at kontrollere, at fosforloftet og fosforarealkravet overholdes. Bestemmelserne skal dermed understøtte, at fosforkravenes formål efter husdyrbrugloven om at begrænse risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet opnås. Da regler om fosforloft og fosforarealkrav fortsat fastsættes i medfør af husdyrbrugloven, indeholder lovforslaget ikke et selvstændigt formål om begrænsning af udvaskningen af fosfor til vandmiljøet.

Lovforslagets §§ 38 og 39 indeholder bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om næringsstofreducerende tiltag.

Bevoksning om efteråret har stor betydning for, hvor meget kvælstof – primært nitrat – der udvaskes. Vokser der en afgrøde på marken med kvælstofoptagelse om efteråret, vil denne medvirke til at holde nitratindholdet i jorden på et lavt niveau og dermed begrænse den mængde, der er tilgængelig for udvaskning.

Det er hensigten, at de foreslåede bemyndigelser i §§ 38 og 39 vil blive udnyttet til at etablere efterafgrødeordninger og andre virkemidler, der dels skal forebygge og begrænse forureningen af vandmiljøet, og dels skal beskytte naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om andre dyrkningsrelaterede tiltag, f.eks. begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vinterperioden. Etableringen af disse ordninger skal medvirke til, at Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, VVM-direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Lovforslagets forhold til EU-retten er nærmere beskrevet i afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at §§ 38 og 39 bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte krav om etablering af husdyrefterafgrøder. Krav om etablering af husdyrefterafgrøder fastsættes i dag efter miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 e.

De gældende regler om husdyrefterafgrøder adskiller sig fra de gældende regler om pligtige efterafgrøder ved at være målrettet mod arealer, hvor der udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning, og hvor der EU-retligt er en forpligtigelse til at beskytte mod udvaskning af nitrat til overfladevand. Husdyrefterafgrøder bidrager derfor samtidig til overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, VVM-direktivet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved at modvirke den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, der er forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning. Derudover bidrager husdyrefterafgrøder til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges som følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Den foreslåede bredere formulering af lovens formål til også at omfatte beskyttelse af natur, miljø og dyre- og plantelivet skal derfor ses i sammenhæng med, at det er hensigten at anvende bemyndigelserne i §§ 38 og 39 til bl.a. at fastsætte krav om etablering af husdyrefterafgrøder.

Den foreslåede bredere formulering af lovens formål til herudover også at omfatte hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet betyder, at der i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af betingelser for ordningerne, der kan fastsættes med hjemmel i lovens bemyndigelser, og tilrettelæggelse af forvaltningen i den forbindelse, kan tages nogle bredere hensyn end efter gødskningslovens formålsbestemmelse. Efter den foreslåede bestemmelse vil der f.eks. i forbindelse med fastsættelse af regler om næringsstofreducerende tiltag også kunne inddrages andre hensyn til natur og miljø, for bl.a. at sikre ensartethed på tværs af lovområder. Det drejer sig f.eks. om muligheden for ligesom i dag at fastsætte ensartede regler om sprøjteforbud på braklagte arealer, selv om et sprøjteforbud ikke i sig selv vedrører anvendelse af gødning. Endvidere vil der efter den foreslåede udvidelse kunne inddrages hensyn, der primært vedrører myndighedernes forvaltning og kontrol. F.eks. kan der af hensyn til en enkel forvaltning fastsættes regler om mindstekrav til de arealer, der etableres med efterafgrøder, eller hvortil der kan søges tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

I øvrigt henvises til afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 2, at lovens bestemmelser om gødningsanvendelse, jf. kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet fremgår af loven.

Der er ikke en tilsvarende bestemmelse om gødningsanvendelsesreglernes anvendelsesområde i gødskningsloven. Den foreslåede bestemmelse i § 2 indebærer dog ikke noget nyt i forhold til gældende ret, idet det også i dag er udgangspunktet, at gødskningslovens kapitel 2 om gødskning omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2 eller 3.

Forslaget til § 2 indebærer, at lovforslagets bestemmelser om en samlet kvote for kvælstof og beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor i kapitel 2 omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6. Andre virksomheder kan være omfattet af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 2, hvis det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen gælder for andre virksomheder.

Virksomheder, som er omfattet af lovforslagets § 2, jf. § 5, stk. 2, og § 6, vil ligeledes være forpligtet til at udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab efter bestemmelserne i lovforslagets kapitel 6. Disse virksomheder vil endvidere være omfattet af de administrative bestemmelser i lovforslagets kapitel 7.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 2, 3 og 5, og § 37 omfatter virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Gødskningsloven indeholder ikke regler om anvendelsesområdet for lovens kapitel om gødningsleverandører.

Bestemmelsen indebærer i sig selv ingen ændringer i de virksomheder, der er omfattet af gødningsleverandørbegrebet, som det forstås i gødskningsloven. Det vil derfor fortsat være virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af den indberetningsforpligtelse, som miljø- og fødevareministeren fastsætter for gødningsleverandører efter den foreslåede bemyndigelse i § 36, stk. 2. Samtidig kan ministeren for anlæg omfattet af den foreslåede § 3 fastsætte yderligere regler efter den foreslåede bestemmelse i § 37.

Virksomhedsbegrebet i § 3 skal forstås bredt og kan både omfatte virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder, herunder men ikke begrænset til, fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg.

Ligesom det er tilfældet efter reglerne om gødningsanvendelse i kapitel 2, omfatter begrebet gødning gødningstyperne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning. Det er hensigten efter de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 36 at afgrænse nærmere, hvilke typer af gødning indberetningspligten gælder for.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 4 og 5, og § 37 omfatter fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at ministeren efter lovforslagets § 36, stk. 4, kan fastsætte regler om, at anlæg omfattet af § 3, stk. 2, skal indberette forskellige oplysninger, når anlæggene modtager gødning. En sådan oplysningspligt kan dermed ikke fastsættes for virksomheder eller offentligt ejede virksomheder, som ikke driver et anlæg. Bestemmelsen indebærer ikke i sig selv noget nyt i forhold til gældende ret.

I gødskningsloven anvendes begrebet biogas- og fællesanlæg. I lovforslaget foreslås dette begreb erstattet af fælles biogasanlæg. Et fælles biogasanlæg vil sige et biogasanlæg, som drives under et andet CVR-nummer end en virksomhed, der er registreret efter de foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6. Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der findes andre typer af fællesanlæg end fælles biogasanlæg, som det er relevant at omfatte af reguleringen i gødskningsloven. Med ændringen ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at undgå tvivl om, hvorvidt der er andre typer af fællesanlæg, der er omfattet af den særlige regulering vedrørende fælles biogasanlæg.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 3, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om, at §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres fra disse, end de i stk. 1 og 2 nævnte.

En tilsvarende bemyndigelse til at udvide anvendelsesområdet for lovens bestemmelser om gødningsleverandører findes ikke i gødskningsloven.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 3, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der udvikles løbende nye metoder til at bearbejde gødning, og der kan derfor være behov for at regulere nye anlægstyper, som ikke i dag er reguleret i gødskningsloven, og gødningen fra sådanne anlæg. Den foreslåede bemyndigelse i § 3, stk. 3, gør det muligt at udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne om gødningsleverandører, såfremt der måtte være behov for at regulere andre typer af anlæg og gødning end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte på samme måde som de anlæg og gødning, der efter den foreslåede § 3, stk. 1 og 2, omfattes af reglerne for gødningsleverandører. Der kan f.eks. være tale om anlæg, der forarbejder anden organisk gødning, og gødning fra sådanne anlæg.

Lovforslagets administrative bestemmelser i kapitel 7 finder anvendelse for gødningsleverandører.

Gødningsleverandørernes forpligtelser er omhandlet i §§ 36 og 37.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 4, at lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag, jf. kapitel 4, omfatter virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag i kapitel 4 omfatter efterafgrødekravene og alternativer hertil og de dyrkningsrelaterede tiltag.

Gødskningslovens § 3 indeholder tilsvarende en bestemmelse om anvendelsesområdet for lovens kapitel om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Efter gødskningslovens § 3 omfatter gødskningslovens bestemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag i kapitel 3 virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Med forslaget til § 4 foreslås det videreført, at alene virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf skal være omfattet af reglerne om efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.

Virksomheder, der ikke i en vis udstrækning beskæftiger sig med landbrug, vil dermed ikke blive pålagt næringsstofreducerende tiltag.

Planteavl kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gartneri og dyrkning af frugt og bær. Husdyravl kan f.eks. omfatte malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af andre dyr.

I modsætning til registrering efter den foreslåede § 5, stk. 2, og § 6, kan skovbrugsvirksomheder ikke blive omfattet af reglerne, der fastsættes i medfør af de foreslåede bemyndigelser i kapitel 4. Dette skyldes formålet med reglerne om efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.

Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som følge af omsætning af organisk stof, herunder eksempelvis omsætning af afgrøderester eller rester af husdyrgødning. Ved omsætning af det organiske materiale frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan omdannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet. Formålet med tiltagene i lovforslagets kapitel 4 er bl.a. at mindske udvaskning af kvælstof ved at fastsætte krav om, at der vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse tilfælde helt hen til foråret. Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig rydning af skoven, men derimod sker der til stadighed en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.

Med forslaget til § 4 foreslås den omsætningsbestemte grænse på 50.000 kr. i gødskningslovens § 3 ikke videreført. Det er vanskeligt i de oplysninger, som Landbrugsstyrelsen er i besiddelse af, at skelne mellem jordbrugsmæssig og anden omsætning. Det udgør derfor en væsentlig udfordring for Landbrugsstyrelsen at identificere de virksomheder, der har en momspligtig omsætning på 50.000 kr. fra nærmere angivne jordbrugsaktiviteter. Landbrugsstyrelsen har lettere adgang til oplysninger om størrelsen på virksomhedernes areal med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, idet sådanne oplysninger også anvendes i anden sammenhæng. Ved at lade omsætningskriteriet for de næringsstofreducerende tiltag udgå sikres endvidere en ensretning med reglerne for optagelse i Register for Gødningsregnskab, hvor omsætningskriteriet tilsvarende foreslås at udgå.

Gødskningslovens § 3 regulerer et samlet areal på 10 hektar eller derover. Det samlede areal er ikke klart defineret.

Det foreslås derfor i § 4, at virksomheden skal disponere over et areal med afgrøder på mindst 10 hektar omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm for at være omfattet af reglerne om næringsstofreducerende tiltag. Den foreslåede formulering vil medføre en mere entydig definition af kriteriet.

Det følger af forslaget, at virksomheden enten skal eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet af reglerne om næringsstofreducerende tiltag. Bortforpagtede og udlejede arealer og lignende indgår ikke i opgørelsen. Dette svarer til den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 3.

Lovforslagets bestemmelser om indberetning i kapitel 6 og om administrative bestemmelser i kapitel 7 finder anvendelse for de virksomheder, der er omfattet af de næringsstofreducerende tiltag efter lovforslagets § 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fører et register over virksomheder, der anvender gødning efter lovforslaget. Registeret benævnes Register for Gødningsregnskab.

Der er allerede i dag i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 1, oprettet et Register for Gødningsregnskab. Registeret er oprettet med henblik på administration af de virksomheder, som anvender kvælstofholdig gødning, og som opfylder betingelserne i gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3. Det er hensigten, at det eksisterende register videreføres.

I medfør af lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016 med senere ændringer (herefter kvælstofafgiftsloven), betales der en afgift til statskassen af kvælstofindholdet i visse kemiske, mineralske og organiske gødninger. Virksomheder, som er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal ikke betale afgiften, men er til gengæld pålagt at udarbejde gødningsregnskab, overholde kvælstofnormerne samt være underlagt kontrol efter reglerne i gødskningsloven.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at føre Register for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 5 stk. 1, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, skal anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab i følgende tilfælde:

1. Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.

2. Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, pr. år.

3. Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af § 5, stk. 6.

Gødskningsloven indeholder tilsvarende en bestemmelse om, hvem der er forpligtet til at anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab. Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, er efter gødskningslovens § 2, stk. 2, forpligtet til at anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf overstiger 50.000 kr., og virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end 1 ton kvælstof, antallet af husdyr på bedriften overstiger et antal dyr, der tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar, eller virksomheden modtager mere end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden.

De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed med for at være omfattet af lovforslagets § 5, stk. 2, er aktiviteter, der traditionelt forbindes med jordbrugsaktiviteter. Planteavl kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gartneri, planteavl og dyrkning af frugt og bær. Husdyravl kan f.eks. være malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af andre dyr. Skovbrug kan f.eks. være produktion af løv- og nåletræer. Dette svarer til gødskningslovens § 2, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der beskæftiger sig med jordbrug, forpligtes til at anmelde sin virksomhed i registeret, hvis den i den indeværende planperiode producerer eller modtager gødning i de angivne mængder, eller hvis virksomheden køber, forpagter eller på anden måde får råderet over et areal med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm i den indeværende planperiode. Manglende registrering i registeret efter § 5, stk. 2, er strafbelagt, jf. lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 2.

Med forslaget til § 5, stk. 2, foreslås den omsætningsbestemte grænse i gødskningslovens § 2, stk. 2, ikke videreført. Landbrugsstyrelsen anvender efter gældende ret oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og SKAT til at vurdere, om virksomheden har en årlig momspligtig omsætning fra de nærmere angivne landbrugsaktiviteter, der overstiger 50.000 kr. Det er imidlertid vanskeligt at kontrollere virksomhedens omsætning fra jordbrugsproduktion alene, idet oplysningerne ikke umiddelbart er specificeret på dette niveau.

Efter forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, vil virksomhedens produktion af gødning med et vist kvælstofindhold, fortsat medføre, at virksomheden er forpligtet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab.

Kriteriet i gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 3, om, at virksomheden skal modtage mere end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden for at være omfattet af registreringspligten, foreslås dog ikke videreført, idet det vurderes, at langt de fleste virksomheder, der er omfattet af dette krav, samtidig også vil være omfattet af de øvrige kriterier i § 5, stk. 2. I stedet følger det af forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, at ikke kun virksomheder, der selv producerer gødning med et vist kvælstofindhold, men også virksomheder, der modtager gødning med et vist kvælstofindhold fra andre, skal være omfattet af registreringspligten. Gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 3, vedrører alene husdyrgødning og anden organisk gødning. Med forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, udvides dette, så den modtagne gødning kan være alle de former for organisk gødning, der er reguleret i lovforslaget. Derimod vil modtagelse af bioaske eller kunstgødning ikke medføre, at registreringspligten indtræder efter forslaget til nr. 1 og 2. Om en virksomhed modtager gødning i en mængde, der udløser en pligt til registrering i registeret efter § 5, stk. 2, kan konstateres ud fra den afgivende virksomheds aftaler om afgivelse af husdyrgødning.

Samtidig foreslås indført et nyt kriterium i lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3, der indebærer, at virksomheder, der disponerer over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor, omfattes af registreringspligten.

Det følger af forslaget, at virksomheden enten skal eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet af kriteriet. Bortforpagtede og udlejede arealer og lignende indgår ikke i opgørelsen.

Registrering i Register for Gødningsregnskab indebærer afgiftsfritagelse for køb af kvælstofholdig gødning, adgang til køb af kvælstofholdig gødning med større kvælstofkoncentration i større pakninger og dermed billigere kvælstof pr. kg, og at virksomhederne kan modtage og afgive husdyrgødning og anden organisk gødning til andre virksomheder tilmeldt registeret, hvilket kun er muligt i mindre mængder for virksomheder, der ikke er registreret i registeret. Disse forhold vil udgøre en tilskyndelse til at lade sin virksomhed registrere frivilligt. Gruppen af frivilligt registrerede vil formentlig bestå af små virksomheder med et mindre gødningsforbrug.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at den, der driver virksomhed, der er registreringspligtig efter stk. 2, skal anmelde virksomheden til registrering i løbet af den planperiode, jf. § 10, hvori pligten indtræder. Den foreslåede bestemmelse viderefører ordningen i gødskningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt.

Det er hensigten at videreføre fremgangsmåden for tilmelding til registeret, hvorefter virksomheden tilmelder sig registeret via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betingelserne for at være tilmeldt.

Det foreslås i § 5, stk. 4, at ministeren kan anmelde en virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden uanset stk. 2 undlader at registrere sig.

Det fremgår ikke klart af gødskningsloven, at ministeren kan anmelde en virksomhed til registrering. Det er dog hensigtsmæssigt, at der er mulighed herfor, da det herved kan sikres, at virksomheder, der ikke selv anmelder sig til registrering, alligevel kan blive anmeldt til registeret.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at anmelde en virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 5, stk. 4, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 5, stk. 5, at lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af produktion af gødning med kvælstofindhold, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.

Forslaget til § 5, stk. 5, indebærer, at bestemmelserne i lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, skal finde tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af virksomhedens produktion af gødning med kvælstofindhold i forbindelse med afgørelsen af, om en virksomhed er forpligtet i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 1 eller 2, til at lade sin virksomhed registrere i Register for Gødningsregnskab.

Den foreslåede bestemmelse svarer til indholdet i gødskningslovens § 2, stk. 10.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1 og 2, beregnes virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning korrigeres for visse dyrearter for afvigelser i produktionsniveau efter nærmere fastsatte regler. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan endvidere korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Normerne for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau m.v. fastsættes efter bemyndigelse i lovforslagets § 22, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne til § 22.

Det foreslås i § 5, stk. 6, at ministeren fastsætter en fosfornorm for afgrøderne.

En fosfornorm anvendes bl.a. til at afgrænse de arealer, der skal indgå ved vurderingen af, om en virksomhed er forpligtet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3.

Harmoniarealer omfatter endvidere efter § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1076 af 28. august 2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen) arealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge gødskningsloven og underliggende bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugsstyrelsen for den pågældende planperiode, og hvor husdyrgødning må anvendes, og hvor husdyrgødning under normale omstændigheder kan udbringes.

De retningsgivende normer for fosfor fastlægges i dag i Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden. Da normerne alene fastlægges i en vejledning, er der ikke tale om bindende normer.

Med henblik på at sikre en hjemmel til at fastsætte fosfornormer ved bekendtgørelse foreslås der indført en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte sådanne normer. Gødskningsloven indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

En fosfornorm for afgrøderne, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6, vil være normerende bl.a. i forhold til at fastlægge, hvilke arealer der skal indgå ved vurderingen af, om en virksomhed er forpligtet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3.

På andre områder vil en fosfornorm fortsat kunne have retningsgivende karakter.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne efter den foreslåede § 5, stk. 6, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 6, at en virksomhed, der ikke er omfattet af § 5, stk. 2, og som driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af § 5, stk. 6, eller hvis virksomheden på sit areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Gødskningsloven indeholder tilsvarende en bestemmelse om, hvilke virksomheder der frivilligt kan lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab. Efter gødskningslovens § 2, stk. 3, kan andre, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis den årlige momspligtige omsætning fra de nævnte aktiviteter overstiger 20.000 kr.

Med forslaget til § 6 foreslås den omsætningsbestemte grænse i gødskningslovens § 2, stk. 3, ikke videreført. Landbrugsstyrelsen anvender efter gældende ret oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og SKAT til at vurdere, om virksomheden har en årlig momspligtig omsætning fra de nærmere angivne landbrugsaktiviteter, der overstiger 20.000 kr. Det er imidlertid vanskeligt at kontrollere virksomhedens omsætning fra jordbrugsproduktion alene, idet oplysningerne ikke umiddelbart er specificeret på dette niveau.

Med forslaget til § 6 foreslås den omsætningsbestemte grænse derfor udskiftet med et arealkriterium og et kriterium for den gennemsnitlige kvælstofnorm for de afgrøder, som virksomheden dyrker på sit areal, således at det afgørende vil være, om jordbrugsvirksomheden disponerer over et areal med afgrøder, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor, på 5 hektar eller derover, eller at virksomheden på sit areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Den foreslåede § 6, nr. 2, indebærer, at virksomheder, der ikke opfylder arealkravet i § 6, nr. 1, alligevel frivilligt kan registreres, hvis de dyrker afgrøder, der samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det vil være den gennemsnitlige norm for virksomhedens samlede landbrugsareal, der er afgørende for, om virksomheden frivilligt kan lade sig registrere efter den foreslåede § 6, nr. 2.

I lighed med de virksomheder, som har pligt til at lade sig registrere, indebærer den frivillige registrering, at virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål som opgjort efter lovforslagets §§ 18 og 19 og §§ 21-30, i planperioden ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof, jf. lovforslagets §§ 13-17, og virksomheden er efter lovforslagets § 42 ligeledes forpligtet til at udarbejde og indberette gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.

Registrering i Register for Gødningsregnskab indebærer afgiftsfritagelse for køb af kvælstofholdig gødning, adgang til køb af kvælstofholdig gødning med større kvælstofkoncentration i større pakninger og dermed billigere kvælstof pr. kg, og at virksomhederne kan modtage og afgive husdyrgødning og anden organisk gødning til andre virksomheder tilmeldt registeret, hvilket kun er muligt i mindre mængder for virksomheder, der ikke er registreret i registeret. Disse forhold vil udgøre en tilskyndelse til at lade sin virksomhed registrere frivilligt. Gruppen af frivilligt registrerede vil formentlig bestå af små virksomheder med et mindre gødningsforbrug.

Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 4, fastsætte regler om anmeldelse til registrering og om dokumentation for, at betingelserne for registrering er opfyldt. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at virksomheder, der frivilligt registrerer sig i forbindelse hermed giver oplysninger svarende til de oplysninger, der indgår i en virksomheds gødningsplanlægning.

Økologiske bedrifter, som modtager økologisk arealtilskud under landdistriktsprogrammet, og som ikke opfylder kriterierne for pligtmæssig eller frivillig optagelse i registret, vil skulle afmeldes. De vil fortsat kunne modtage økologisk arealtilskud, men de vil som følge af afmeldelsen ikke længere kunne modtage husdyrgødning i større mængder fra virksomheder, der er tilmeldt registeret. Det følger endvidere af § 25, stk. 1, at registrerede virksomheder kun kan fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis gødningen er afsat til en registreret virksomhed.

Virksomheder, der søger om eller er omfattet af tilsagn om økologisk arealtilskud, kan endvidere søge om et tillæg for reduceret kvælstoftilførsel. For at modtage tillægget er det en betingelse, at virksomheden er tilmeldt Register for Gødningsregnskab. Hvis den pågældende virksomhed afmeldes registeret, vil den ikke længere kunne modtage tillægget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at registrering i Register for Gødningsregnskab har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted. Miljø- og fødevareministeren kan dog i særlige tilfælde registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 2, stk. 6, 2. og 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter også de tilfælde, hvor miljø- og fødevareministeren i henhold til forslagets § 5, stk. 4, anmelder en virksomhed, der er anmeldelsespligtig efter forslagets § 5, stk. 2, til registrering i Register for Gødningsregnskab.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder efter den foreslåede § 7, stk. 1, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det er hensigten, at ministerens mulighed for at registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder vil blive anvendt i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, hvor der f.eks. ved virksomhedsoverdragelse ikke er foretaget den nødvendige ajourføring af registeret, eller hvor virksomheden har modtaget husdyrgødning fra en virksomhed, der er registreret i registeret. Udnyttelsen af bestemmelsen vil stemme overens med Landsskatterettens kendelse af 13. december 2000 (TfS 2000.672), hvorefter en virksomhed blev godtgjort kvælstofafgift for allerede afsluttede planperioder, idet der forelå de kvalificerede særlige hensyn.

Som det fremgår ovenfor, er virkningen af at blive registreret med tilbagevirkende kraft bl.a., at virksomheden kan få godtgjort kvælstofafgift for de foregående planperioder. En registrering med tilbagevirkende kraft indebærer også, at virksomheden vil skulle have overholdt kvælstofkvoten i de foregående planperioder. Det vil dog være svært for Landbrugsstyrelsen at kontrollere, om virksomheden har overholdt reglerne i de tidligere planperioder, idet Landbrugsstyrelsen ikke vil være i besiddelse af oplysninger om virksomhedens gødningsanvendelse i den mellemliggende periode.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at ministeren i særlige tilfælde og efter ansøgning kan tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 2, stk. 4.

Hvis en virksomhed driver forskellige forretninger under det samme CVR-nummer, men ønsker adskillelse af aktiviteternes momsregnskaber, vil virksomheden normalt oprette administrative enheder, der identificeres med SE-numre. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gødningsleverandører også driver virksomhed med jordbrugsaktiviteter. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden i særlige tilfælde og efter ansøgning kan blive delregistreret i registeret for den del af virksomheden, som vedrører jordbrugsaktiviteter. I forhold til det konkrete eksempel med gødningsleverandørvirksomheden, så vil en delregistrering betyde, at virksomhedens gødningsleverancer holdes uden for det gødningsregnskab, som skal udarbejdes og indberettes efter lovforslagets § 42, for så vidt angår jordbrugsvirksomheden. Gødningsleverancerne vil i stedet skulle indberettes efter lovforslagets § 36.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter den foreslåede § 7, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at en virksomhed skal være tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at muliggøre en enkel registrering af virksomheder i Register for Gødningsregnskab på baggrund af virksomhedernes CVR-nummer.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i gødskningsloven. Det har sammenhæng med, at hvis en virksomheds omsætning for momspligtige ydelser inden for en 12-måneders periode overstiger 50.000 kr., er virksomheden forpligtet til at registrere sin virksomhed hos Erhvervsstyrelsen i CVR-registeret som f.eks. en enkeltmandsvirksomhed. Det følger af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 2, stk. 2, at pligten til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab omfatter jordbrugsvirksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning fra visse jordbrugsaktiviteter, der overstiger 50.000 kr. Disse virksomheder vil derfor i forvejen være forpligtet til at lade sig registrere i CVR-registeret.

Det foreslås i § 7, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring, om anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering skal indeholde. Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et CVR-nummer.

Den foreslåede bemyndigelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 2, stk. 9.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, der frivilligt kan registrere sig i registeret efter § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli, for at registreringen får virkning for den indeværende planperiode.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at visse virksomheder, der ikke er tilknyttet et CVR-nummer, men som er relevante at have registreret i register for Gødningsregnskab, skal eller kan registreres i registret. Det kan f.eks. gøre sig gældende for dødsboer eller konkursboer, der driver virksomheder videre, og som alene er tilknyttet et SE-nummer. Bemyndigelsen kan således udnyttes til at lade flere virksomheder registrere, end hvad der følger af det foreslåede § 7, stk. 3.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 7, stk. 4, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at der til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, udstedes et bevis for registreringen. Beviset benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Register for Gødningsregnskab.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gødskningslovens § 2, stk. 5.

Efter lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. kan virksomheder, der driver momspligtig handel med gødning (gødningsleverandørvirksomheder) kræve dokumentation for, at virksomhederne, der ønsker at købe gødning, er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at den der driver momspligtig handel med gødning, kan få adgang til ved opslag i Register for Gødningsregnskab at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 2, stk. 8.

En virksomhed, der driver momspligtig handel med gødning, kan dermed få oplysninger om, hvorvidt en køber er registreret i Register for Gødningsregnskab, og dermed har ret til at købe gødning afgiftsfrit, ved at kræve dokumentation for registreringsforholdet eller ved selv at slå op i Register for Gødningsregnskab.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 8, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at når en virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter § 5, stk. 2, eller den registrerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret efter § 6, kan virksomheden afmeldes fra Register for Gødningsregnskab. Miljø- og fødevareministeren kan afmelde en virksomhed fra Register for Gødningsregnskab fra den førstkommende planperiode, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, eller § 6.

Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt ordningen i gødskningslovens § 2, stk. 7, og sikrer, at virksomheder, der ikke længere har pligt eller ret til at være optaget i registeret, kan eller skal afmeldes herfra.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at afmelde en virksomhed fra Register for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 9, stk. 1, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

En afmelding fra registrering indebærer, at virksomheden vil skulle betale kvælstofafgift ved køb af kunstgødning. Virksomheden vil ikke længere være underlagt reglerne om kvælstofkvote og vil heller ikke skulle indberette et gødningsregnskab eller udarbejde en gødningsplanlægning.

Det foreslås i § 9, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om afmelding fra registrering, herunder om hvilke oplysninger en afmelding fra registrering skal indeholde.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i gødskningsloven. Det er ikke hensigten, at den foreslåede bestemmelse medfører en ændring i administrationen.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 9, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at afmelding af en virksomhed fra registeret skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 31. juli, for at afmeldingen får virkning for den indeværende planperiode. Det forventes, at en afmelding fra registrering f.eks. vil kunne ske ved at indberette et afsluttende gødningsregnskab.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 10, at en planperiode udgør perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

Gødskningslovens § 4 fastlægger planperioden. I husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 7, fastlægges planperioden på tilsvarende måde som i gødskningslovens § 4. Med lovforslagets § 10 foreslås indholdet i gødskningslovens § 4 og husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 7, videreført, dog med tilføjelse af fosfor i 2. pkt.

Baggrunden for at der også nævnes fosfor i den foreslåede § 10, 2. pkt., er, at reglerne om henholdsvis kvælstofregnskab og fosforregnskab foreslås samlet i lovforslaget, hvorfor det af redaktionelle grunde skønnes hensigtsmæssigt, at fosfor også omtales i bestemmelsen, således at planperioden også omfatte den periode, hvor afgrøderne tilføres fosfor.

De afgrøder, der sås og dyrkes i planperioden, er afgørende for fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote. Ligeledes udgør planperioden det regnskabsmæssige år, som lægges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregnskab, som skal udarbejdes og indberettes til miljø- og fødevareministeren efter den foreslåede § 42, og hvori opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden foretages.

En landmands dyrkningssæson går fra såtidspunktet til høsttidspunktet. Hvis der dyrkes vintersæd, vil dyrkningssæsonen typisk være fra august/september til juli/august, mens sæsonen ved dyrkning af vårsæd går fra april til august/september. Dyrkningssæsonen kan derfor variere, alt efter hvilke afgrøder den enkelte virksomhed dyrker. Dyrkningssæsonen starter dog typisk med etablering og evt. tildeling af gødning til vintersæd og vinterraps i august/september. Planperioden foreslås derfor fastlagt, så den går fra den 1. august til den 31. juli i det følgende år. Planperioden fastlægges således, så den passer med gødningstildelingen i en dyrkningssæson.

Nogle afgrøder, f.eks. græsafgrøder, gødskes dog helt hen til sidst i september, og gødningstildelingen i en dyrkningssæson vil derfor gå ind over to planperioder. Det foreslås derfor, at der fastsættes en forlænget planperiode, som går fra den 1. august til den 30. september. Dermed bliver gødningsforbruget, der ligger i perioden efter den 31. juli, regnskabsmæssigt tilbageført til den ordinære planperiode.

Forlængelsen af planperioden indebærer principielt overlappende planperioder. Den forlængede planperiode kan sammenlignes med en refusionsopgørelse, idet gødningsforbruget i den forlængede planperiode tilbageføres til den ”ordinære” planperiode ved en korrektion af virksomhedens lagre af kvælstof- og fosforholdig gødning.

For at gøre opgørelsen af virksomhedernes forbrug af kvælstof og fosfor så enkel som muligt for de virksomheder, som gør brug af muligheden for at anvende den forlængede planperiode, foreslås miljø- og fødevareministeren i § 30, bemyndiget til at fastsætte regler, der angår periodiseringen af kvælstof- og fosforforbruget i den forlængede planperiode. Der henvises til bemærkningerne til § 30.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

I dansk ret er VVM-direktivet primært gennemført i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven). Det følger dog af lovens § 4, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.

Det følger af § 4 a i husdyrbrugloven, at lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven. I kraft af husdyrbruglovens § 4 a er denne lov således undtaget fra miljøvurderingslovens anvendelsesområde.

Det foreslås i § 11, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder anvendelse i det omfang, der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og regler fastsat i medfør heraf.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4 a i husdyrbrugloven, hvorefter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven.

Baggrunden for lovforslagets § 11 er lovforslagets §§ 38 og 39, hvorefter der kan fastsættes krav om bl.a. husdyrefterafgrøder. De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal fastsættes i medfør af lovforslagets § 38, vil afløse de nuværende husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e og vil indgå som et af afskæringskriterierne for udbringning af husdyrgødning, der sammen med de øvrige kriterier for udbringning af husdyrgødning erstatter den konkrete vurdering af påvirkningerne på miljøet ved udbringning af husdyrgødningen i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller 2, der i øvrigt er gennemført i husdyrbrugloven.

Med lovforslagets § 11 fastsættes der en bemyndigelse til, at ministeren udtrykkeligt kan undtage regler i medfør af gødskningsloven fra miljøvurderingslovens anvendelsesområde, hvilket efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er nødvendigt for at undgå dobbeltregulering.

Det er hensigten, at ministeren i medfør af § 4 a i husdyrbrugloven, § 4, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og den foreslåede bestemmelse i § 11 viderefører den gældende retstilstand, hvorefter VVM-direktivet – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – i dansk ret ikke gennemføres i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), men i den særlovgivning, der regulerer husdyrbrug. Denne særlovgivning udgøres som hidtil primært af husdyrbrugloven, men vil med de foreslåede ændringer blive suppleret af husdyrefterafgrødekravet fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 38. I det omfang, der senere i eller i medfør af lovforslaget fastsættes regler, som udgør afskæringskriterier for udbringning af husdyrgødning, vil lovforslagets § 11 også finde anvendelse for disse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1.1.2.1 vedrørende efterafgrødekravet og afsnit 8.5 vedrørende forholdet til VVM-direktivet.

Det foreslås i § 12, at i planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30, og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17.

Den foreslåede § 12 svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 5.

De virksomheder, der er omfattet af reglerne om kvælstofbegrænsning i lovforslagets § 12, er virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter de foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6. Dette følger af den foreslåede § 2.

En virksomheds samlede kvote for kvælstof vil sige den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperioden. Kvælstofkvoten beregnes for hver af virksomhedens marker ud fra bl.a. markens størrelse, afgrøde, forfrugten, afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstypen, jf. lovforslagets §§ 13-17. Den samlede kvote beregnes som summen af kvoterne for alle virksomhedens marker. Kvælstofkvoten skal herefter korrigeres bl.a. for evt. kvotereduktion og kvælstofprognosen for planperioden. Virksomhedens samlede kvælstofkvote kan variere år for år, alt efter bl.a. de klimatiske forhold og afgrøderne, der dyrkes på markerne.

Kvælstofnormen fastsættes pr. hektar i forhold til, hvor mange næringsstoffer den dyrkede afgrøde forventes at optage.

Fastsættelsen af kvælstofnormerne, som fastlægger afgrødernes behov for kvælstof ud fra et princip om økonomisk optimal kvælstoftilførsel, bygger på et ligevægtsprincip. Ligevægtsprincippet betyder, at der skal være ligevægt mellem en afgrødes kvælstofbehov og den kvælstofholdige gødning, som tilføres afgrøden. Formålet med ligevægtsprincippet er i størst mulig omfang at hindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.

Ligevægtsprincippet fremgår også af nitratdirektivets bilag III, 1, 3). Her pålægges medlemsstaterne at iværksætte en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, som skal bygge på ligevægt mellem afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødskning, og som tager hensyn til de særlige forhold i det pågældende sårbare område såsom jordbundsforhold, jordtype, arealhældning og klimaforhold. Ifølge direktivet skal der således være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofoverskuddet i jorden og dermed minimere risikoen for vandforurening. Gødskningslovens § 5 bidrager til den danske gennemførelse af denne bestemmelse. Nitratdirektivet er nærmere beskrevet i afsnit 8.1 i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvælstof, som virksomheden anvender til gødskning af virksomhedens arealer i planperioden, jf. lovforslagets §§ 18 og 19 og §§ 21-30. Ved beregning af forbruget ses der bl.a. på, hvor stor en mængde kvælstof i gødning der har været på virksomheden i løbet af planperioden (gødningslagerets størrelse udtrykt i kg kvælstof ved planperiodens begyndelse, modtaget kvælstof i gødning i løbet af planperioden og mængden af produceret kvælstof i husdyrgødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes kvælstof i gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning og i nogle situationer også kvælstof i gødning, som er afsat i løbet af planperioden. Da afgrøderne ikke kan udnytte den fulde mængde af kvælstof i organisk gødning på en gang, skal der ved beregningen af forbruget af kvælstof tages højde for den mængde af det samlede kvælstofindhold i gødningen, som afgrøderne kan udnytte, jf. lovforslagets § 19.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets §§ 13-19 og 21-30.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at for planperioden skal en virksomheds samlede kvote for kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstype.

Forslaget svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 6, stk. 1. Med forslaget foretages en sproglig ændring, idet jordbonitet ændres til jordbundstype. Ændringen har ingen betydning i forhold til gældende ret.

Ved en virksomheds samlede kvote for kvælstof forstås den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperioden. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses stk. 2-6.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes og om beregning af kvoten efter stk. 1.

Ved en mark forstås et areal med en bestemt afgrøde. Der vil efter bestemmelsen i den foreslåede § 13, stk. 2 blive fastsat regler om, at markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet. Markens kvote skal opgøres på grundlag af den senest etablerede afgrøde. Hvis en vinterafgrøde udvintrer, og der sås en forårsafgrøde, er det således sidstnævnte afgrøde, der bestemmer markens kvote.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvælstofkvoten opgøres som marken angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af forfrugtsværdien.

Ved markens forfrugt forstås den hovedafgrøde, som dyrkes og høstes på marken året før. Er der f.eks. dyrket korn med græsudlæg i den forudgående planperiode, så er det kornafgrøden, som anses som forfrugt for næste års afgrøde. Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre, og forfrugten kan frigive kvælstoffet til gavn for den afgrøde, der følger efter. Forfrugten er derfor med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde. Ved beregningen af markens kvælstofkvote skal forfrugtsværdien derfor fradrages.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes, svarer indholdsmæssigt til bemyndigelsen i gødskningslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at ministeren fastsætter kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 6, stk. 3, dog med den tilføjelse, at ministeren endvidere foreslås bemyndiget til at fastsætte standardudbytter. Hjemlen til ministeren til at fastsætte standardudbytter er i dag indeholdt i hjemlen til at fastsætte kvælstofnormer i gødskningslovs § 6, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse indeholder således alene en præcisering i forhold til gældende ret, og den indebærer ingen ændringer i forhold til ministerens gældende bemyndigelse.

Afgrødernes kvælstofnorm og standardudbytte forventes fastsat i en gødskningsbekendtgørelse.

Kvælstofnormen er den maksimale mængde kvælstof, der må tildeles en bestemt afgrøde i planperioden. Det er hensigten, at der for hver afgrøde fastsættes en kvælstofnorm, der bl.a. varierer efter forfrugt, klimaområde, arealets jordbundstype, samt muligheden for at vande. Der vil endvidere blive fastsat en fællesnorm for de enkelte afgrødekategorier, som kan anvendes for afgrøder, der ikke er fastsat en specifik norm for. Det er hensigten, at kvælstofnormerne som hidtil vil blive fastsat i bilag til en gødskningsbekendtgørelse. Landbrugsstyrelsen vil efter ansøgning for visse afgrøder kunne fastsætte en højere kvælstofnorm end den, der følger af bekendtgørelsens bilag. Med den foreslåede bemyndigelse vil ministeren endvidere kunne fastsætte en særlig kvælstofnorm for brødhvede.

Kvælstofnormerne vil blive fastsat for en række jordtypegrupper og vandet sandjord ved et forventet udbytteniveau (standardudbytte). Ud over standardudbyttet beregnes et normudbytte, dvs. det udbytte, som landmanden kan anvende til for nogle afgrøder at opnå øget kvælstofkvote (udbyttekorrektion), jf. i dag bilag 1, tabel 1, kolonne 15 0g 16, i bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 (herefter gødskningsbekendtgørelsen). Ved udbyttekorrektionen kan en højere kvælstofkvote opnås, hvis gennemsnitsudbyttet gennem en årrække har været højere end det for planperioden fastsatte standardudbytte. Principperne for fastsættelsen af standardudbyttet følger ”Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter” (Aarhus Universitet, 2017).

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvælstofnormen for afgrøden skal fradrages forfrugtsværdien for den afgrøde, der blev dyrket på arealet året før. Kvælstofnormen med fradraget forfrugtsværdi kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en afgrøde en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, er det den reducerede kvælstofnorm, der skal anvendes ved opgørelsen af markens kvælstofkvote. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet i forbindelse med tilskudsordningen for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller økologisk arealtilskud.

Kvælstofkvoten for en mark vil som hovedregel omfatte kvælstofnormen for én afgrøde i planperioden. I visse tilfælde vil der dog inden for planperioden fra den 1. august til den 31. juli kunne være to forskellige afgrøder. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis arealet i efteråret er udlagt med græs, hvorfra der tages slæt, og i foråret etableres med en forårsafgrøde. Det forventes, at markens kvote i disse tilfælde vil blive beregnet som summen af kvælstofnormerne for de to afgrøder.

Kvælstofnormerne, der er en central del af kvælstofreguleringen, har til formål at begrænse tilførslen af kvælstof til markerne. Princippet for kvælstofnormerne er økonomisk optimal tildeling af kvælstof. Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof, det er økonomisk optimalt at tilføre afgrøden, hvor indtægten fra udbyttet svarer til udgiften til kvælstof. Kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af biologiske markforsøg, der undersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for den enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation mellem afgrødens afsætningspris og prisen på kvælstofgødning.

I dag fastsættes kvælstofnormerne hvert år. Inden for den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at ændre normfastsættelsen således, at normerne fastsættes for flere år ad gangen, dog højst med 3-årige intervaller. I forbindelse med overgangen til en ny kvælstofregulering er det hensigtsmæssigt at identificere mulige forenklinger i reguleringen. Som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke blev den årlige normreduktion afskaffet, og da kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af gennemsnitsværdier over en 5-årig periode, er de relativt stabile og der er sjældent store variationer mellem de enkelte år. Samlet set muliggør dette en forenkling mod flerårige normer.

Det er aktuelt hensigten, at ministeren ligesom i dag nedsætter et Normudvalg, der indstiller økonomisk optimale normer til ministerens beslutning.

De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse af 3-årige normer forventes foretaget i regi af Normudvalget. Det er hensigten, at princippet for fastsættelse af kvælstofnormerne fortsat vil være økonomisk optimal kvælstoftildeling, og at kvælstofnormerne vil blive indstillet til ministeren af Normudvalget.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder efter den foreslåede § 13, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.

Det kan være relevant at stille krav til virksomheden om dokumentation for, at den dyrker en bestemt afgrøde for at kunne anvende en bestemt kvælstofnorm, og at virksomheden vil kunne afsætte denne afgrøde. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er tale om en afgrøde med et stort kvælstofbehov, og hvor kvælstofnormen derfor er tilsvarende høj.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan der bl.a. fastsættes betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til brødhvede. Efter den foreslåede bestemmelse kan der bl.a. fastsættes regler om, at virksomheden i de foregående planperioder har dyrket en brødhvedesort, som opfylder betingelser til proteinindhold m.v., at virksomheden i den aktuelle planperiode skal have indgået en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling og krav til dokumentation af oplysningerne og opbevaring og fremvisning af dokumentationen. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om en nyetableret virksomheds anvendelse af den særlige kvælstofnorm for brødhvede, herunder om krav til dokumentationen.

Den foreslåede bestemmelse kan endvidere anvendes til at fastsætte særlige betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til græs.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 4, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 5, at ministeren kan fastsætte andre kvælstofnormer for afgrøder for virksomheder, der driver gartneri, planteskoler, dyrkning af frugt og bær eller skovbrug. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af disse virksomheders samlede kvote for kvælstof.

Ministeren kan efter denne bestemmelse fastsætte normer efter andre kriterier end nævnt i stk. 1. Dette vil især omfatte produktion på planteskoler og væksthusgartnerier, hvor produktionen ikke sker på marker, men typisk i mindre arealenheder. Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt for virksomheder med frugtplantager eller skovbrug. Normerne vil i lighed med de øvrige normer blive fastsat med udgangspunkt i det økonomisk optimale.

Visse gartneriafgrøder dyrkes i mere end to hold af samme afgrøde i planperioden. Med den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, kan der f.eks. fastsættes regler om, at virksomheder, der dyrker flere hold afgrøder pr. dyrkningssæson, kan korrigere kvælstofnormen forholdsmæssigt, således at der tildeles en norm for hvert hold. Sådanne regler skal sikre, at virksomheder, der kan dokumentere en længere dyrkningssæson eller flere hold end det angivne for normen, kan korrigere normen forholdsmæssigt, således at der er kvælstof nok til alle hold afgrøder. Der kan både være tale om afgrøder af samme art eller forskellige arter. Der kan i denne forbindelse stilles krav om dokumentation for den længere sæson eller antallet af hold afgrøder, der har været på arealet, f.eks. i form af salgsfakturaer.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte andre kvælstofnormer og til fastsætte regler efter den foreslåede § 13, stk. 5, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 13, stk. 6, at ministeren bemyndiges til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde og vedligeholde et kort over disse.

Til at bestemme jordbundstypen, kan der anvendes flere forskellige klassificeringer. Den klassificering, der anvendes, er en inddeling i jordbundstyper, hvor jordens bonitet inddeles i en række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jordens indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i rodzonen.

Til grundlag for ministerens fastsættelse af jordbundstypen anvendes i øjeblikket Jordbundskortet, som er udarbejdet af Aarhus Universitet (DCA) i 2014. Jordbundskortet er et afledt produkt af de nye landsdækkende 3D teksturkort. Teksturkortet viser jordens tekstur (ler, silt, finsand, grovsand samt humus) i 30 x 30 meters opløsning i hele rodzonen. Jordbundstypekort er udarbejdet ved anvendelse af statistiske metoder (regression kriging) ved anvendelse af alle tilgængelige punktobservationer af jordens tekstur (ca. 55.000 punkter) samt en række miljødata, såsom jordartskortet, landskabselementkortet samt Danmarks højdemodel og afledte deraf. Kortet viser den beregnede geografiske fordeling af Danmarks areal på 12 jordbundsklasser i felter af 30 x 30 m. De 12 jordbundsklasser, som kortet inddeler jordtyperne i, bruges til at differentiere kvælstofnormen for givne afgrøder.

De jordbundstyper, som ministeren fastsætter, vil blive indtegnet på et kort, som vil blive offentliggjort. De fastsatte jordbundstyper vil endvidere blive fortrykt på virksomhedens opgørelse af kvælstofkvoten i gødningsplanlægningen.

Ministeren vil ved fastsættelse af jordbundstyperne have mulighed for at anvende den mest hensigtsmæssige og optimale metode til fastsættelsen. Såfremt der måtte opstå en ny og bedre egnet metode end den aktuelle til at fastsætte jordbundstypen, har ministeren således inden for bemyndigelsen mulighed for at anvende denne metode. Ministeren kan derfor også beslutte at ændre de fastsatte jordbundstyper – f.eks. i tilfælde af ny viden. I så fald vil kortet blive opdateret og offentliggjort på ny.

I forbindelse med beregning af kvælstofnormen for afgrøderne skal virksomheden tage udgangspunkt i den jordbundstype, som Jordbundskortet viser, medmindre virksomheden ved hjælp af prøveudtagning og analyser kan dokumentere en anden jordbundstype, jf. forslaget til § 14.

Bemyndigelsen til at vedligeholde kortet medfører ikke en pligt for ministeren til at opdatere kortet, hver gang en virksomhed kan dokumentere en anden jordbundstype på en mark.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde og vedligeholde et kort over disse efter den foreslåede § 13, stk. 6, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at hvis en virksomhed ønsker at fravige den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6, skal virksomheden for egen regning foretage prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer. Giver resultatet af prøveudtagningen og analysen anledning til anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6, kan virksomheden vælge at anvende denne jordbundstype.

Forslaget til § 14 vedrører fravigelse af den jordbundstype, som er fastsat af miljø- og fødevareministeren. Gødskningsloven indeholder ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede § 14.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter jordbundstyper og udarbejder og vedligeholder et kort over disse efter den foreslåede § 13, stk. 6. Til grundlag for ministerens fastsættelse af jordbundstypen anvendes i øjeblikket Jordbundskortet, som er udarbejdet af Aarhus Universitet (DCA) i 2014. Kortet viser den beregnede geografiske fordeling af Danmarks areal på 12 jordbundsklasser i felter af 30 x 30 m. De 12 jordbundsklasser, som kortet inddeler jordtyperne i, bruges til at differentiere kvælstofnormen for givne afgrøder. De fastsatte jordbundstyper er fortrykte i virksomhedernes gødningsplanlægning, hvor kvælstofnormerne indgår i beregningen af den enkelte virksomheds kvælstofkvote.

Det følger af forslaget til stk. 1, at det er virksomheden, der betaler for prøveudtagning og analyse, hvis den ønsker at anvende en anden jordbundstype end den jordbundstype, der er fastsat og fremgår af kortet.

Virksomheden vil kunne anvende en anden jordbundstype, hvis prøveudtagningen og analysen af jordbundstypen viser en anden jordbundstype end den jordbundstype, som følger af Jordbundskortet. I forbindelse med kontrol vil kontrolmyndigheden afgøre, om virksomhedens dokumentation er tilstrækkelig til at give anledning til anvendelse af anden jordbundstype.

Det foreslås i § 14, stk. 2, at resultatet af prøveudtagning og analyser af jordbundstypen skal kunne fremvises ved kontrol.

Resultatet af prøveudtagning og analyser af jordbundstypen, der dokumenteret viser en anden jordbundstype end den af ministeren fastsatte, udgør dokumentation for anvendelse af en anden jordbundstype. Dokumentationen skal kunne forevises ved kontrol, sådan at det er muligt at kontrollere, om virksomheden var berettiget til anvende den angivne jordbundstype. Dokumentationen skal opbevares, så længe virksomheden anvender en anden jordbundstype end den jordbundstype, som ministeren har fastsat, og kontrolmyndigheden kan have behov for at kontrollere, om dokumentationskravet er opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 49 kan Miljø- og Fødevareministeriet endvidere til brug for kontrollen anmode virksomheden om at indsende dokumentationen.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om prøveudtagning, analyser af jordbundstype, gyldighed af jordprøver og dokumentation for anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6.

Det forventes aktuelt, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at dokumentationen skal udgøres af teksturmålinger, hvor der skal udtages en jordprøve for hver femte hektar af det areal, hvor der ændres jordbundstype. Det betyder, at hvis en virksomhed ønsker at ændre jordbundstype på 100 hektar, skal der mindst tages 20 jordprøver - nogle prøver må godt dække seks hektar og andre tre hektar afhængigt af markstørrelsen. Det forventes endvidere, at der fastsættes regler om, at datoen for prøvetagningen skal noteres.

Analyserne skal være anvendelige til at dokumentere jordbundstypen, og resultatet af analysen og prøveudtagningen skal kunne dokumenteres

Efter bestemmelsen kan der også fastsættes regler om gyldigheden af jordprøven. Det kan være relevant at fastsætte sådanne bestemmelser for at sikre, at jordprøven ikke kan anvendes i al fremtid. Dermed kan der f.eks. tages højde for, hvis der kommer nye analysemetoder, nyt jordbundskort eller andre forhold, der medfører, at jordprøven ikke længere skal kunne anvendes.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 14, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.

Den foreslåede bestemmelse svarer med sproglige ændringer til indholdet af gødskningslovens § 6, stk. 2.

Kvælstofprognosen udtrykker den forskel i behov for tilførsel af kvælstof, som følger af de vejrmæssige variationer i vinterhalvåret fra år til år. De økonomisk optimale normer fastsættes i begyndelsen af planperioden (1. august) og dermed ca. et år forud for høståret. Formålet med kvælstofprognosen er at korrigere kvælstofnormerne for de vejrmæssige variationer mellem årene, sådan at der tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold af kvælstof ved vækstsæsonens start (foråret). Kvælstofprognosen regulerer dermed den forskel i behov for tilførsel af kvælstof, der følger af de klimatiske variationer i vintermånederne fra år til år.

Kvælstofprognosen korrigerer de økonomisk optimale normer, så det sikres, at den optimale mængde kvælstof er tilgængeligt for planten.

Kvælstofprognosen udarbejdes hvert forår på baggrund af jordbundsprøver fra hele landet, hvor det aktuelle indhold af kvælstof måles. Indholdet sammenlignes med det gennemsnitlige indhold de sidste 11 år. Derfor er det hensigten, at prognosen fortsat vil blive fastsat årligt, uanset om kvælstofnormerne ændres til at gælde for flerårige intervaller. Kvælstofprognosen kan også udarbejdes på baggrund af andre data, f.eks. vejrdata.

Resultatet af prognosen svarer til, at landmanden får den endelige afklaring af bedriftens samlede kvælstofkvote, som fastsættes i starten af planperioden. Princippet i kvælstofprognosen er, at virksomhederne i de forår, hvor mængden af kvælstof i jorden er lille, kan tilføre kvælstof ud over den mængde, som må tildeles ifølge de kvælstofnormer, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 3. Omvendt reducerer prognosen virksomhedens mulighed for at tilføre kvælstof i de år, hvor mængden af kvælstof i jorden er stor, hvilket vil sige, at virksomheden kan gødske mindre i samme planperiode.

Kvælstofprognosen kan differentieres efter jordbundstype og klimaområder (forskellige regioner i landet). I år, hvor kvælstofprognosen viser et uændret kvælstofbehov i alle regioner i landet, foretages ingen korrektion af virksomhedernes kvælstofkvote.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kvælstofprognosen.

Dette svarer til gældende praksis efter gødskningsloven, hvor der ikke findes en tilsvarende bestemmelse. I dag fastsættes kvælstofprognosen med hjemmel i gødskningslovens § 6, stk. 3, om kvælstofnormer.

Det er hensigten at fastsætte kvælstofprognosen i egen bekendtgørelse.

Det er hensigten, at kvælstofprognosen fortsat fastsættes årligt, uanset om kvælstofnormerne ændres til at gælde for flerårige intervaller. Det følger af nitratdirektivet, at medlemsstaternes nitrathandlingsprogram skal indeholde foranstaltninger til begrænsning af tilførslen af gødning til jorden, som skal bygge på en ligevægt mellem bl.a. kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødskning svarende til mængden af kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor afgrødens behov herfor stiger væsentligt (resterende mængder sidst på vinteren). Kvælstofprognosen vil derfor i overensstemmelse hermed skulle tage højde for den mængde af kvælstof, der er i jorden i slutningen af vinteren hvert år.

SEGES (fagligt videns- og innovationshus under Landbrug & Fødevarer) udarbejder i dag kvælstofprognosen efter udbud, og prognosen indstilles af Normudvalget til Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugsstyrelsen). Miljø- og fødevareministeren kan inden for bemyndigelsen lade sig vejlede af andre aktører i forbindelse med fastsættelse af kvælstofprognosen. Det vil f.eks. være muligt at lade Landbrugsstyrelsen eller andre stå for udarbejdelsen, f.eks. på baggrund af vejrdata fra DMI.

Ifølge forslaget til § 46 kan miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen uden at skulle betale kompensation herfor. Virksomheden skal efter anmodning give ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen. Der henvises til bemærkningerne til § 46.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler om kvælstofprognosen efter den foreslåede § 15, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte standardudbytte. Korrektion foretages ud fra korrektionsfaktorer. Korrektion for højere forventet udbytte kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den pågældende afgrøde.

Forslaget til § 16, stk. 1, 1. og 3. pkt., svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt. Forslaget til § 16, stk. 1, 2. pkt., er nyt i forhold til gødskningsloven.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 13, stk. 3, er det hensigten, at de enkelte afgrøders kvælstofnormer og standardudbytte fastsættes i en gødskningsbekendtgørelse efter den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 3.

Det følger af forslaget til § 16, stk. 1, at hvis der forventes høstet et højere udbytte for en afgrøde end standardudbyttet, kan afgrødens kvælstofnorm under visse betingelser forhøjes. En forhøjelse af kvælstofnormen indebærer, at afgrøderne kan tilføres mere kvælstof end efter de kvælstofnormer, der fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at korrektionen af kvælstofnormerne sker efter korrektionsfaktorer, som ministeren kan fastsætte efter bemyndigelse i stk. 2.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om beregningen af det højere udbytte, korrektionsfaktorer og krav til dokumentation for højere forventede udbytter.

Forslaget til § 16, stk. 2, viderefører indholdet i gødskningslovens § 8, stk. 2, med den tilføjelse, at den foreslåede bemyndigelse også omfatter fastsættelse af regler om beregningen af det højere udbytte og korrektionsfaktorer. Tilføjelsen er alene redaktionel og indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.

Med forslaget til § 16, stk. 2, er det præciseret, at bemyndigelsen til at fastsætte regler ved bekendtgørelse både omfatter regler om dokumentation for det højere forventede udbytte og andre regler om korrektionen. Efter forslaget til bestemmelsen i § 16, stk. 2, kan der f.eks. fastsættes bestemmelser om, hvordan korrektionen skal foretages. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om den korrektionsfaktor, der skal anvendes ved korrektion af kvælstofnormen for den enkelte afgrøde, og om hvordan det højere forventede udbytte beregnes. Det kan endvidere være relevant at fastsætte regler om, at der kun kan ske korrektion for særlige typer af afgrøder eller ved afsætning af afgrøden til bestemte typer af virksomheder.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk. 2, vil blive udnyttet til at fastsætte bestemmelser om, at det forventede højere udbytte som hovedregel beregnes som gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 16, stk. 2, er det hensigten, at der i en gødskningsbekendtgørelses bilag fastsættes den korrektionsfaktor, som skal anvendes ved korrektionen for det højere udbytte. Tillægget til kvælstofnormen for afgrøden beregnes som differencen mellem det gennemsnitlige højere udbytte og standardudbyttenormen ganget med korrektionsfaktoren.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om dokumentationen for det forventede højere udbytte. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at dokumentationen for forventet højere udbytte af afgrøder til salg skal bestå af salgsfakturaen og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Det forventes endvidere, at dokumentationen for forventet højere udbytte af kornafgrøder, der anvendes til opfodring på egen bedrift, skal bestå af en opgørelse af virksomhedens foderforbrug, virksomhedens kornbalance korrigeret for køb, salg og opfodring og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 16, stk. 2, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 1, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende reduktion af den samlede kvote for kvælstof som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39.

Det følger af gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18-19 eller husdyrbruglovens § 5 e. I dag anvendes kvotereduktion dermed som en sanktion for manglende overholdelse af efterafgrødekravene.

Det er hensigten, at det efter lovforslaget skal være muligt for virksomheder at vælge at få reduceret den samlede kvote for kvælstof som et alternativ til etablering af efterafgrøder efter den foreslåede § 39. For efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 38 er det derfor hensigten efter den foreslåede bestemmelse i § 39 at etablere en ordning, hvor kvotereduktion indgår som et alternativt virkemiddel til etablering af efterafgrøder.

Det er hensigten, at kvotereduktionen foretages i den samme planperiode, som efterafgrøderne skulle være udlagt. Den foreslåede ordning svarer i hovedtræk til den ordning, som i den gældende gødskningslov er indført for tilskudsordninger oprettet i medfør af gødskningslovens § 24 c, jf. gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4.

Indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så kvotereduktionen vil levere den samme samlede kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.

Med forslaget til § 17 vil kvotereduktion ikke længere være en sanktion for manglende overholdelse af efterafgrødekravene. Det er derimod hensigten, at en virksomhed, der ikke etablerer efterafgrøder i overensstemmelse med lovforslagets § 38 eller anvender et af alternativerne hertil, vil modtage en bøde efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3. Desuden kan virksomheden risikere at få nedsat sin landbrugsstøtte som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. § 4, stk. 2, og bilag 1, pkt. 1.21, i bekendtgørelse nr. 1036 af 26. juli 2018 om Krydsoverensstemmelse.

Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 2, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.

Forslaget til § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at ordningen i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, videreføres med mindre justeringer.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren i medfør af bestemmelsen i § 40 fastsætter regler om, at virksomheden kan søge om tilskud til frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for den på ansøgningstidspunktet igangværende planperiode som kvælstofreducerende virkemiddel i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at de virksomheder, som har ansøgt om at anvende frivillig kvotereduktion som kvælstofreducerende virkemiddel og fået ansøgningen prioriteret til tilskud, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i den på ansøgningstidspunktet igangværende planperiode i overensstemmelse med den kvotereduktion, som de har ansøgt om tilskud til.

Det er hensigten, at en virksomhed, der søger om tilskud i medfør af en tilskudsordning etableret efter den foreslåede § 40, vil få besked, om ansøgningen er prioriteret til tilskud. Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at en virksomhed endvidere får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre miljøeffekten af den tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som miljø- og fødevareministeren foreslås bemyndiget til at etablere i medfør af § 40. Reduktionen vil ske i den planperiode, hvor efterafgrøderne skulle være udlagt.

Det er hensigten at indrette den foreslåede tilskudsordning således, at effekten af de kvælstofreducerende virkemidler, som virksomhederne ansøger om tilskud til, omregnes til et areal angivet i hektar efterafgrøder.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, betyder, at hvis virksomheden reducerer det ansøgte areal i ansøgningsskemaet efter ansøgningsfristens udløb, vil en sådan reduktion ikke samtidig formindske omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i virksomhedens kvælstofkvote. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at størrelsen af det areal angivet i hektar efterafgrøder, som virksomheden har ansøgt om tilskud til, og som er prioriteret til tilskud, ved ansøgningsfristens udløb, bliver bindende i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede kvote for kvælstof efter bestemmelsen. På denne måde sikres det, at virksomheden leverer den miljøeffekt, der er søgt om tilskud til senest ved udløbet af ansøgningsfristen for tilskudsordningen.

Det er hensigten, at en virksomhed, der søger om tilskud i medfør af en tilskudsordning etableret efter den foreslåede § 40, vil få besked, om ansøgningen er prioriteret til tilskud. Når en ansøgning om tilskud er prioriteret, indebærer det, at der i ordningen er afsat penge til tilskud til den konkrete virksomhed. Virksomheden vil dog kun kunne få tilskuddet udbetalt, hvis den overholder betingelserne for ordningen.

Det er hensigten, at der i den frivillige tilskudsordning vil blive fastsat et krav om stedfasthed. Det indebærer, at de kvælstofreducerende virkemidler fysisk skal etableres på de arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af disse arealer f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrøder på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i den frivillige tilskudsordning, vil betingelserne for den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt og vil efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, indebære en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Dog vil det ikke føre til en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote efter den foreslåede bestemmelse, hvis de frivillige kvælstofreducerende virkemidler er etableret på andre af virksomhedens arealer, hvis disse arealer er beliggende i det samme ID15-område. ID15-områder vil sige topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvandopland.

Det foreslås i § 17, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40.

Miljø- og Fødevareministeriet har på grund af vejrliget i 2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt fristen for etablering af efterafgrøder. Det er ikke hensigtsmæssigt at udskyde fristerne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for efterafgrødens kvælstofreducerende effekt. Overordnet set har efterafgrøden mindre effekt, jo senere den er etableret efter fristen. Efter de gældende regler er der ikke mulighed for at kompensere for den nedsatte kvælstofeffekt, som senere etablerede efterafgrøder kan have.

Miljø- og fødevareministeren forventer ved bekendtgørelse at give mulighed for at udskyde etableringsfristerne, så virksomhederne til trods for vejrforholdene kan nå at etablere efterafgrøderne inden for reglerne. En udskydelse af etableringsfristerne vil medføre et behov for på anden vis at sikre den kvælstofeffekt, som ikke opnås som følge af den sene etablering af efterafgrøderne. Effekten vil f.eks. kunne sikres ved at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret kvælstofkvoten, hvis den har valgt at anvende en fleksibel, og dermed senere frist end efter de almindelige regler, for etablering af efterafgrøder. Det følger derfor af forslaget til § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof i andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. De nærmere betingelser for en sådan ordning kan fastsættes i bekendtgørelser fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38, 39 og 40. Indførslen af en sådan ordning forudsætter dog, at der opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår en kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det forventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeriet undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at opbygge ordningen således, at virksomheden for hver mark kan angive, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der opnås forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etableret før fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt, vil der også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhedens efterafgrødekrav reduceres svarende til den ekstra kvælstofreducerende effekt, der er opnået ved den tidligere etablering, hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for etablering.

Den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, vil dermed kunne anvendes til at sikre effekten af sent såede efterafgrøder ved at fastsætte regler om, at virksomheden skal reducerer den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden anvender en senere frist for etablering af efterafgrøderne efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38 eller 40.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 17, stk. 4, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.

Det er hensigten, at der ved opgørelsen af reduktionen af kvælstofkvoten skal anvendes en omregningsfaktor mellem det manglende antal hektar etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal foretages i virksomhedens kvote for kvælstof for planperioden.

Omregningsfaktorerne skal sikre, at kvotereduktionen opnår samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder.

Ministeren er ifølge forslaget til § 44, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer med plantedække efter regler fastsat i medfør af §§ 38 og 39. Indberetningen forventes at skulle ske i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, som indgives via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service. Fristen for indberetning forventes at være i efteråret og fastsættes i en plantedækkebekendtgørelse.

Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen fastsat i § 17, stk. 1, nr. 1, vil blive tilrettelagt således, at hvis de indberettede arealer med efterafgrøder og alternativer ikke er tilstrækkelige til at opfylde virksomhedens efterafgrødekrav i henhold til § 38, stk. 1, så antages det, at virksomheden ønsker at anvende alternativet reduceret kvote til at dække sine efterafgrødekrav. Reduktionen i virksomhedens samlede kvote for kvælstof vil fremgå af virksomhedens beregning af kvælstofkvote i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet senest ved den efterfølgende ansøgningsfrist.

Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen fastsat i § 17, stk. 1, nr. 2, vil blive tilrettelagt således, at når virksomheden har valgt alternativet reduceret kvote i Fællesskemaet, som skal indgives via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service senest ved ansøgningsfristens udløb, vil reduktionen i virksomhedens samlede kvote for kvælstof fremgå af virksomhedens beregning af kvælstofkvoten i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, når denne åbnes efterfølgende.

Det er hensigten, at administrationen af kvotereduktionen fastsat i § 17, stk. 2, vil blive tilrettelagt således, at hvis virksomheden nedskriver arealet med efterafgrøder i henhold til § 40 i forhold til det ansøgte areal med efterafgrøder i Fællesskemaet senest ved ansøgningsfristen, vil reduktionen i virksomhedens samlede kvote for kvælstof fremgå af virksomhedens beregning af kvælstofkvoten i Gødningskvote og efterafgrødeskemaet, ved den efterfølgende ansøgningsfrist.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 4, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i § 17, stk. 5, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof for planperioden for virksomheder, der i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan kvotereduktionen skal foretages for virksomheder, der har forpligtet sig til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end det, der følger af afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3. Bemyndigelsen vil i denne forbindelse kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kvotereduktionen skal foretages i en anden kvælstofkvote end den, der beregnes ud fra forpligtelsen om reduceret kvælstoftilførsel.

Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at økologiske virksomheder, som vælger at anvende kvotereduktion som alternativ til pligtige efterafgrøder, og som er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk arealtilskud og evt. tillæg til reduceret kvælstoftilførsel, skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3, og ikke i virksomhedens reducerede kvote.

Visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan også indeholde betingelser om begrænsning af kvælstoftilførslen, så der alene må udbringes et vist niveau af kvælstof på arealet omfattet af tilsagnet. Ministeren vil også kunne anvende den foreslåede bemyndigelse i § 17, stk. 5, til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af et sådant tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3, og ikke i virksomhedens reducerede kvote.

Virksomheden vil fortsat være underlagt den betingelse om reduceret kvælstoftilførsel, som følger af tilsagnet, i forbindelse med lovforslagets øvrige regler. Det indebærer bl.a., at virksomheden vil kunne blive politianmeldt eller modtage et administrativt bødeforelæg, hvis den bruger mere gødning end svarende til de betingelser, som følger af tilsagnet. Hvis kvælstofkvoten som følge af kvotereduktion efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 17, stk. 5, bliver lavere end den kvote, der følger af betingelserne i tilsagnet, vil det dog være den laveste af de to kvoter, der skal anvendes i forbindelse med lovforslagets øvrige regler.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 17, stk. 5, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, beregnes en virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor for planperioden som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

Forbruget af kvælstof og fosfor i de enkelte gødningstyper vil blive beregnet efter den foreslåede § 19.

Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse omfatter det samme som efter gældende ret.

Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det staldsystem, hvor gødningen er produceret og består af fast husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og bundfald. Afgasset husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er også husdyrgødning, men behandles som selvstændige gødningstyper i kapitel 2.

Ved afgasset biomasse forstås organisk materiale efter produktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf. Afgasset biomasse, der består af husdyrgødning iblandet op til 25 pct. anden organisk gødning end husdyrgødning, der afgasses i et biogasanlæg, betragtes som husdyrgødning. Der vil som udgangspunkt være tale om husdyrgødning, selvom der sker fortynding eller blanding med andet end faste ekskrementer eller urin fra husdyr, f.eks. hvis det blandes med afgasset vegetabilsk biomasse, affald, vand m.v. Afgasset biomasse opgøres i gødningsregnskabet, som hidtil, som en del af opgørelsen af den forbrugte husdyrgødning.

Anden organisk gødning omfatter alle øvrige organiske produkter bortset fra urea, der ikke er husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse, der tilføres jordbrugsarealer for at gøde. Urea, der er et produkt, der udskilles i opløst form i urin, betragtes i gødskningsloven ikke som en organisk gødning. Typen af anden organisk gødning end husdyrgødning afhænger af, hvilke organiske produkter den består af, samt behandlingen af disse. F.eks. består husholdningskompost af affald fra husholdninger, som er behandlet ved en komposteringsproces.

Forarbejdet husdyrgødning omfatter produkter fra et forarbejdningsanlæg, der efter forarbejdningsanlæggets behandling ikke forarbejdes yderligere. Der kan eksempelvis være tale om gødningstyper, der fremkommer ved opdelingen af gødningen i flere fraktioner i et gyllesepareringsanlæg eller ved fremstilling af gødningspiller af husdyrgødning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af indholdet af kvælstof og fosfor og sammensætning i forskellige typer. Forarbejdet husdyrgødning er et bredt begreb, der dækker både produkter med et højt gødningsindhold og produkter med lavt gødningsindhold.

Med bestemmelsen foreslås bioaske som noget nyt indført som gødningstype i gødningsregnskabet. Ved bioaske forstås i lovforslaget alle gødningstyper på askeform, herunder både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (bioaskebekendtgørelsen), og asken fra forbrændt husdyrgødning. Det er karakteristisk for bioaske som gødning, at det er fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvælstof.

Det foreslås, at begrebet handelsgødning i gødskningsloven erstattes med begrebet kunstgødning. Begrebet kunstgødning dækker efter forslaget over uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske. For så vidt angår kvælstofholdige uorganiske gødninger svarer dette til den gældende forståelse af handelsgødning i gødskningsloven. Urea vil endvidere med forslaget være omfattet af begrebet kunstgødning. Da loven efter forslaget fremover også regulerer fosfor, udvides begrebet til også at omfatte fosforholdige gødninger, som ikke er bioaske.

Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslovens § 10, stk. 1. Endvidere fremgår det af husdyrbruglovens § 5 g, stk. 1, at jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor for planperioden skal beregnes som summen af forbruget af fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 5 h og 5 i, i anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 5 j, og i handelsgødning, jf. § 5 k.

Det foreslås i § 18, stk. 2, at afgiftsbelagt kvælstof i gødning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 13, ikke medregnes i virksomhedens forbrug af kvælstof.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 14, stk. 2, hvorefter afgiftsbelagt kvælstof i handelsgødning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 6, ikke medregnes i virksomhedens forbrug af kvælstof.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en virksomhed, der er omfattet af reglerne om gødningsregnskab, erhverver afgiftsbelagt gødning til brug på arealer, der ikke er omfattet af en kvælstofkvote. Det kan f.eks. dreje sig om virksomheder, der driver landbrug og f.eks. en golfbane. Disse kan i gødningsregnskabet undlade at medtage kvælstof, som er anvendt på golfbanen, og som er købt med afgift. Virksomheden skal kunne godtgøre, at gødningen er anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 13.

Bestemmelsen indebærer, at den handelsgødning, som er leveret til virksomheden og anvendes på golfbanen, kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab, hvis der er betalt kvælstofafgift af handelsgødningen. For at kunne udskille den handelsgødning, der er købt med afgift, er det derfor af kontrolhensyn fastsat i den foreslåede § 36, stk. 3, at gødningsleverandører skal indberette al gødning, der er solgt eller afsat henholdsvis med og uden kvælstofafgift.

Hvis virksomheden tilfører handelsgødning til arealer, der ikke er omfattet af den foreslåede § 13, som f.eks. haver, kan disse mængder ikke trækkes fra den endelige opgørelse over forbruget af handelsgødning, hvis der ikke er betalt kvælstofafgift af gødningen. Dette skyldes, at afgiftsfriheden efter kvælstofafgiftsloven alene vedrører leveret handelsgødning til virksomheder, som er registeret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3, og omfatter kun disse virksomheders jordbrugsaktiviteter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper.

En væsentlig del af kvælstoffet i organisk gødning består af organisk bundet kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil typisk skulle undergå en mikrobiel omsætning, før kvælstoffet er plantetilgængeligt. Det betyder, at det organiske materiale skal nedbrydes, før kvælstoffet bliver tilgængeligt for planterne, og afgrøderne kan udnytte kvælstoffet. Den mikrobielle omsætning er afhængig af mange jordmiljømæssige faktorer, hvorfor det selv ved optimal landbrugsdrift ikke er muligt nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet bliver tilgængeligt for afgrøden. Dette medfører, at en del af kvælstoffet omsættes og bliver plantetilgængeligt uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er nogen afgrøde på marken, på et tidspunkt hvor afgrøden ikke kan optage kvælstof eller i en efterfølgende vækstsæson. Den totale mængde af kvælstof i organisk gødning kan dermed ikke udnyttes fuldt ud af de dyrkede afgrøder.

Som følge heraf foreslås det videreført, at der fastsættes et såkaldt udnyttelseskrav, der udgør en andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Andelene, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, er forskellige for de forskellige typer af gødning, og der fastsættes også forskellige andele for de enkelte typer husdyrgødning og anden organisk gødning.

Miljø- og fødevareministeren kan ændre andelene i takt med den tekniske udvikling af, hvor stor en del af det totale kvælstofindhold i gødningen, det er muligt at udnytte. Andelene kan også ændres f. eks. i forbindelse med at der opstår ny viden om hvor stor en del af det totale kvælstofindhold i gødningen, der kan udnyttes.

Ændringerne kan alene træde i kraft ved planperiodens begyndelse den 1. august, det vil sige, andelene kan ikke ændres inden for samme planperiode. Yderligere kan der fastsættes forskellige andele for henholdsvis uforarbejdede organiske gødningstyper og mere forarbejdede typer.

For så vidt angår forarbejdet husdyrgødning er det hensigten at fastsætte regler om, at den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget, opgøres på baggrund af oplysninger fra leverandøren af den forarbejdede husdyrgødning.

Den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, beregnes ud fra indgangsmaterialet i anlægget. Det er derfor hensigten at fastsætte regler om, at den andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, mindst skal svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget i den uforarbejdede gødning, der er tilført forarbejdningsanlægget.

Andelen af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, påtænkes for kunstgødning fastsat som svarende til den totale mængde kvælstof i kunstgødning.

Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslovens § 12, stk. 1, hvorefter miljø- og fødevareministeren for hver husdyrgødningstype fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning. Dette er også ofte omtalt som udnyttelseskravet. Efter gødskningslovens § 12, stk. 2, fastsætter miljø- og fødevareministeren endvidere regler for den andel af den totale mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, og efter gødskningsloven § 13, stk. 2, 2. pkt., fastsætter miljø- og fødevareministeren for hver type af anden organisk gødning end husdyrgødning den andel, som skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning.

Det foreslås i § 19, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren ved blanding af gødning kan fastsætte regler om, hvordan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgøres.

Forbruget af kvælstof i blandinger beregnes efter gødskningslovens § 12, stk. 3, som et vægtet gennemsnit af de fastsatte andele af den totale mængde af kvælstof for de gødningstyper, der indgår i blandingen. Den totale mængde af kvælstof i gødningsblandinger beregnes som et vægtet gennemsnit af kvælstofindholdet i de gødningstyper, der indgår i blandingen.

Med den foreslåede bestemmelse kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, hvordan udnyttelseskravet for blandinger af gødninger skal fastsættes. Det er aktuelt hensigten, at udnyttelseskravet fastsættes som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde kvælstof i gødningstyperne. Ministeren vil også med den foreslåede bemyndigelse f. eks. kunne fastsætte regler om – som det er tilfældet i dag – at andelen for afgasset biomasse kan fastsættes som andelen for svinegylle. Dette kan være relevant, hvor det ellers vil være vanskeligt for virksomheden at opgøre andelen.

Ved opgørelsen af den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget for gødningsblandinger, er det nødvendigt at kende den totale mængde af kvælstof for hver af de gødningstyper, der indgår i blandingen.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, kan fastsættes ved analyse for virksomhedens regning.

Udgangspunktet i den foreslåede § 19, stk. 1, er, at det er ministeren, der fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper. Med det foreslåede stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om, at virksomheden som alternativ til de fastsatte andele, kan få fastsat andelen på baggrund af analyse af gødningen. Ministeren kan i den sammenhæng stille krav til analysen, behandling af analysen og om virksomhedens egenbetaling for analysen.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvælstof.

De andre særlige tilfælde kan f.eks. være tilfælde, hvor gødningsværdien i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning er nedsat, f.eks. på grund af krav fra offentlige myndigheder om særlig håndtering, f.eks. i forbindelse med forekomst af smitsomme sygdomme i henhold til lov om hold af dyr. Bestemmelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at de andele af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes ved beregningen af forbruget, fraviges.

Forslaget sikrer, at det står klart for virksomhederne, at de efter ansøgning i særlige tilfælde har mulighed for at fratrække kvælstof og fosfor i deres gødningsregnskab, og at de dermed kan udbringe den planlagte mængde gødning på markerne uden at overskride deres kvælstofkvote og fosforarealkravet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 21, stk. 4, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Gødskning med fosfor sker efter andre principper end kvælstof, idet formålet primært er at opretholde jordens fosforindhold på et optimalt niveau for planteproduktion set over flere år. Plantetilgængeligheden har derfor ikke så stor betydning. Den totale mængde fosfor i den gødning, der tilføres markerne svarer derfor til forbruget.

I og med, at reglerne om fosforregnskabet overgår fra husdyrbrugloven til den foreslåede nye lov, og da der i denne er forudsat en opgørelse af den totale mængde kvælstof og fosfor for hver gødningstype, jf. den foreslåede § 21, stk. 1, og at forbruget beregnes på baggrund af det udnyttelseskrav, der fremgår af den foreslåede § 19, foreslås det med den foreslåede § 20, at virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning eller i blandinger heraf opgøres som den totale mængde af fosfor i gødningstypen.

Som det er tilfældet i den foreslåede § 19, stk. 2, anses afgasset biomasse som en blanding af gødningstyper.

Bestemmelsen indebærer, at en virksomheds forbrug af fosfor i en gødningstype, svarer til den totale mængde fosfor i gødningen, hvilket også er tilfældet i dag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 21, stk. 1, at den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for husdyrgødning, og herunder forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse, for anden organisk gødning, for bioaske og for kunstgødning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i den gødning, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

Beregningen af den totale mængde kvælstof og fosfor i de enkelte gødningstyper fremgår i dag af gødskningsloven og af husdyrbrugloven.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter den metode, der skal bruges til at beregne den totale mængde kvælstof og fosfor der er udbragt for de enkelte former for gødning. Reglen skal derfor også ses i sammenhæng med de efterfølgende regler om, hvornår kvælstof og fosfor kan tillægges og fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor som følge af produktion, modtagen gødning, afsat gødning og oplagret gødning ved planperiodens begyndelse og slutning.

Den totale mængde kvælstof og fosfor opgøres for en planperiode, og det betyder, at der i opgørelsen skal tillægges kvælstof og fosfor i gødning, der er produceret og modtaget i planperioden indtil d. 31. juli og fratrækkes kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat i planperioden indtil d. 31. juli. Endvidere kan fratrækkes kvælstof, som virksomheden har afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat efter den foreslåede § 27, i planperioden indtil den 31. juli under nærmere fastsatte betingelser.

Efter den foreslåede § 30, kan ministeren dog fastsætte regler om virksomhedens opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype, herunder om at virksomheder, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september, skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september. En sådan korrektion vil have betydning for virksomhedens opgørelse af den totale mængde kvælstof og fosfor i den pågældende gødningstype for den pågældende planperiode.

Det foreslås i § 21, stk. 2, at kvælstof i gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat efter § 27, endvidere kan fratrækkes i den totale mængde af kvælstof.

Bestemmelsen er reguleret i et separat stykke, da det alene er kvælstof i den pågældende gødning, der kan fratrækkes. Bestemmelsen medfører, at en virksomhed der afbrænder gødning på sit eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg kan fratrække kvælstoffet i dette i virksomhedens opgørelse af den totale mængde, der er udbragt, og som konsekvens heraf vil den afbrændte gødning ikke indgå i virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.

Det foreslås i § 21, stk. 3, at kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der er afsat af udegående dyr efter regler fastsat i medfør af § 28, endvidere kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor.

Efter den foreslåede § 28 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages i den totale mængde kvælstof og fosfor.

Der er i dag i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 (gødskningsbekendtgørelsen) fastsat regler om, at den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. Endvidere er der fastsat regler om, at der fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Bemyndigelsen i § 28 påtænkes aktuelt udnyttet til at fastsætte tilsvarende regler, idet der dog som noget nyt foreslås, at bemyndigelsen giver mulighed for at fratrække den gødning, der afsættes af udegående dyr, i den totale mængde kvælstof og fosfor og ikke i opgørelsen af den samlede produktion af husdyrgødning.

Den foreslåede ændring svarer til, hvordan gødning afsat af udegående dyr i dag i praksis indgår i gødningsregnskabet.

I de tilfælde, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, vil kvælstofnormen for afgrøden på marken typisk være 0 kg kvælstof, idet arealet ikke må tilføres gødning, udover den gødning dyrene efterlader. Denne mark vil derfor ikke blive tildelt en kvælstofkvote. Marken tilføres imidlertid gødning via de udegående husdyr. For at undgå, at virksomheden vil være nødt til at udnytte en anden marks kvote til marken med de udegående dyr, vil det derfor være nødvendigt at korrigere for den gødning, som dyrene efterlader.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om fratrækning af den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

I dette tilfælde vil kvælstofnormen for afgrøden på marken normalt svare til den mængde gødning, som der ifølge tilsagnet må tilføres marken. I denne kvælstofnorm vil der, ligesom tilfældet ovenfor, ikke være taget højde for den mængde gødning, som de udegående dyr efterlader. Der vil derfor også i dette tilfælde være behov for at korrigere for den gødning, som dyrene efterlader.

De omtalte tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvorefter der på arealerne må udbringes en vis mængde gødning udover den gødning, der bliver afsat af udegående husdyr, blev givet indtil 2002, og tilsagnene løber i 20 år. Det forventes ikke, at der vil blive oprettet tilsvarende tilskudsordninger fremadrettet.

Det foreslås i § 21, stk. 4, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ordning fastsat med hjemmel i gødskningslovens § 10, stk. 2, idet bemyndigelsen dog suppleres med afgasset biomasse, samt bioaske, der som led i den foreslåede flytning af reglerne om fosforregnskab fra husdyrbrugloven til gødskningsloven, foreslås reguleret som ny gødningstype.

Endvidere følger det af husdyrbrugslovens § 5 g, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at fosfor i organisk gødning eller handelsgødning efter ansøgning herom kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder.

Forslaget sikrer, at det står klart for virksomhederne, at de efter ansøgning i særlige tilfælde har mulighed for at fratrække kvælstof og fosfor i deres gødningsregnskab, og at de dermed kan udbringe den planlagte mængde gødning på markerne uden at overskride deres kvælstofkvote og fosforarealkravet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 22, stk. 1, at en virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau.

Husdyrnormerne fastsætter indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og afgør dermed en husdyrbedrifts produktion af kvælstof og fosfor. Husdyrgødningsnormerne fastsættes for de forskellige kombinationer af husdyrarter, staldsystemer og typen af husdyrgødning.

Produktionen af husdyrgødning bliver efter forslaget beregnet som antal dyr (inklusiv justeringer for vægt og alder) af den pågældende dyretype ganget med den fastsatte husdyrgødningsnorm for den tilsvarende husdyrtype og staldsystem. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra alle virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

For at opgøre virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning er det derfor relevant at kende sammensætningen af virksomhedens besætning og indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen afhængigt af, hvilken husdyrart og staldsystem virksomheden anvender.

Med bestemmelsen samles reglerne for beregning af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning i gødskningsloven.

Med bestemmelsen videreføres den gældende ordning med beregning af virksomhedernes produktion af kvælstof og fosfor, der fremgår af henholdsvis gødskningslovens § 11, stk. 2, 1. pkt., og husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i § 22, stk. 2, at produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.

Bestemmelsen medfører, at hvis virksomhedens produktion afviger fra de standardforudsætninger, der ligger bag husdyrnormerne, kan og i visse tilfælde skal virksomheden korrigere produktionen for afvigelser.

Bestemmelsen suppleres med den foreslåede § 22, stk. 4, hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted og om korrektionsfaktorer. Ministeren fastsætter endvidere i medfør af den foreslåede § 22, stk. 4, nærmere regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for afvigelserne.

Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., hvorefter produktionen af kvælstof i husdyrgødning for visse dyrearter skal korrigeres for afvigelser i produktionsniveau (alder og vægt). Bestemmelsen indebærer, at en virksomheds produktion af kvælstof skal beregnes efter de faktiske produktionsforhold, hvis produktionsniveauet afviger fra de fastsatte standardnormværdier. Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 4. pkt., kan produktionen af kvælstof i husdyrgødning korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Indholdet af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres efter tilsvarende bestemmelser i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 2. og 4. pkt.

Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 5. pkt., skal afvigelserne endvidere dokumenteres ved driftsbilag. Det fremgår af gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 4, hvilke driftsbilag der anses for tilstrækkelig dokumentation for de pågældende afvigelser. Der gælder det samme vedrørende dokumentation med driftsbilag efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 5. pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 3, i forhold til fosfor.

Det foreslås i § 22, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.

Ministeren fastsætter efter den foreslåede bestemmelse regler om opgørelse og dokumentation af virksomhedens besætning og staldsystemer. Det er hensigten, at besætningsstørrelsen beregnes som antal af årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Antallet af årsdyr eller det samlede antal producerede dyr opgøres for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer. Efter bestemmelsen kan der fastsættes krav om, at virksomheden skal kunne dokumentere bl.a. besætningsstørrelsen.

Der vil endvidere blive fastsat normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning (kaldet husdyrgødningsnormer). Der fastsættes en husdyrgødningsnorm for hver enkelt kombination af husdyrart, staldsystem og typen af husdyrgødning. Det forventes, at ministeren vil fastsætte normer for en række kategorier af husdyrarter, staldsystemer og husdyrgødningstyper inden for følgende husdyrgrupper: kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, heste, geder og får, samt kategorien ”andre dyretyper”.

Normerne angiver, hvor meget kvælstof og fosfor et husdyr ved normal start- og/eller slutvægt/-alder producerer på 1 år. Ved beregning af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen ud fra husdyrgødningsnormerne opnås en tilnærmet værdi, der kan variere fra den faktisk producerede mængde kvælstof og fosfor.

Det er hensigten, at husdyrgødningsnormerne vil blive fastsat hvert tredje år i stedet for den nuværende praksis med en årlig fastsættelse. Færdiggørelsen af større forskningsprojekter, ny viden eller ændrede produktionsmetoder kan dog i særtilfælde betyde, at der må fraviges fra en 3-årig indstillingsperiode.

Det foreslås i § 22, stk. 4, at ministeren fastsætter regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted og om korrektionsfaktorer. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for afvigelserne.

Hvis virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning afviger fra normværdierne, skal produktionen beregnes efter de faktiske produktionsforhold. Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, indeholder derfor bemyndigelse til at fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted, og om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning.

Det er hensigten, at fastsætte regler om, at hvis besætningens ydelse, vægt, alder eller produktionstid (produktionsniveau) afviger fra de standardværdier, som er fastsat i husdyrnormerne, skal indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen for visse dyrearter korrigeres (såkaldt type 1-korrektion). Det gælder f.eks. for slagtekalve, hvis kalvenes indgangs- og/eller afgangsalder afviger fra de fastsatte standardværdier. Der kan f.eks. også være tale om slagtefjerkræ, hvor produktionstiden eller -vægten afviger fra standardværdierne. Ved afvigelser i produktionsniveau er det obligatorisk for virksomheden at korrigere kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen.

Det er endvidere hensigten, at beregningen af korrektionsfaktorerne skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Der vil dog blive fastsat betingelser om, at der i visse tilfælde skal anvendes standardværdier ved beregningen af korrektionsfaktoren. Efter bestemmelsen kan der fastsættes krav til, hvilke standardværdier der kan anvendes, og i hvilke tilfælde virksomheden kan anvende egne værdier og betingelser for anvendelse af egne værdier.

Det er hensigten, at ministeren i en gødskningsbekendtgørelses bilag fastsætter, for hvilke dyrearter en sådan korrektion skal finde sted, og for hvilke typer af afvigelser der skal korrigeres. Der vil endvidere blive fastsat formler for, hvordan beregningen af korrektionen af husdyrnormerne skal foretages.

For visse dyrearter kan indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning endvidere korrigeres, hvis ydelses- eller produktionsniveauet eller fodermængden eller -sammensætningen afviger fra standardværdierne som udtrykt i husdyrnormerne (såkaldt type 2-korrektion). Der kan f.eks. være tale om en ammeko, hvor fodermængden og indholdet af råprotein og fosfor i foderet afviger fra standardværdierne. Det er i dag frivilligt for virksomheden, om den ønsker at korrigere husdyrnormerne i disse tilfælde. Er der afvigelser i produktionsniveauet, og ønsker virksomheden ikke at foretage en type 2-korrektion, skal der dog foretages en type 1-korrektion som beskrevet ovenfor. Det er kun tilladt at anvende én af korrektionsformlerne.

Det er hensigten, at ministeren også for denne type korrektion i en gødskningsbekendtgørelses bilag fastsætter korrektionsformler, som anvendes ved beregningen af korrektionen af husdyrnormerne, og at ministeren fastsætter, i hvilke tilfælde korrektion kan finde sted.

Ministeren fastsætter endvidere ifølge forslaget til stk. 4 regler om dokumentation for afvigelserne. Bemyndigelsen kan udnyttes til f. eks. at fastsætte regler om, hvordan afvigelserne skal dokumenteres, f.eks. at virksomheden skal kunne fremvise driftsbilag, som dokumenterer ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser m.v. Der kan endvidere fastsættes krav til dokumentation for de værdier, der anvendes ved beregningen af korrektionsfaktoren. Desuden kan der fastsættes regler om, hvilken periode dokumentationen skal vedrøre.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver.

Der er i gødskningsloven flere bemyndigelser til, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om beregning af indhold af kvælstof i gødning. Husdyrbrugloven indeholder endvidere bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om beregning af fosforindholdet i gødning.

Efter gødskningslovens § 11, stk. 6, beregnes indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår anden organisk gødning end husdyrgødning, efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, hvorefter der er fastsat regler for beregning og prøvetagning ved afsætning af afgasset biomasse.

Husdyrbruglovens § 5 h, stk. 6, fastsætter, at ved blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastlægges indholdet af fosfor efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 55 til at fastsætte en bestemmelse om fosforindholdet i afgasset biomasse, der svarer til gødskningsbekendtgørelsens § 17 om fastsættelsen af kvælstofindholdet i afgasset biomasse.

Efter gødskningslovens § 13, stk. 2, fastsætter miljø- og fødevareministeren regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning.

Bemyndigelsen er i dag udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 21, hvorefter indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i bekendtgørelsens § 17, stk. 2. Der er endvidere fastsat regler for, hvornår analyser skal foretages, og at indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

I medfør af § 5 j, stk. 2, 1. pkt., fastsætter ministeren regler om bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 58, som svarer til gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1-3 og 7, om fastsættelsen af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning.

For forarbejdet husdyrgødning er der i gødskningsbekendtgørelsens § 18 bestemt, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Det fremgår endvidere, at producenter af forarbejdet husdyrgødning ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter gødskningslovens § 2 fastsætter det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Der er fastsat tilsvarende regler om beregning af fosforindholdet i forarbejdet husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 56.

Med bestemmelsen samles bemyndigelserne til at fastsætte regler om, hvordan indhold af kvælstof og fosfor fastsættes, herunder om det fastsættes ud fra en beregning af input til forarbejdnings- eller biogasanlæg, eller om indholdet af kvælstof og fosfor fastsættes ud fra repræsentative målinger. Som konsekvens af, at bioaske efter forslaget fremover også skal omfattes af loven, vil der også i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes regler om fastsættelse af fosforindholdet i bioaske.

Med andre former for gødning end husdyrgødning forstås former for gødning, der ikke er omfattet af den foreslåede § 22, dvs. forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning. Beregning af indhold af kvælstof og fosfor for husdyrgødning er reguleret ved den foreslåede § 22.

Den totale mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli, jf. den foreslåede § 24, stk. 2.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 23, stk. 1, kan anvendes til at fastsætte regler om bestemmelse af kvælstof og fosfor i den gødning, som virksomhederne modtager.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om bestemmelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, som virksomheden selv producerer og anvender på egne marker, eller afsætter efter reglerne herom.

For afgasset biomasse er det i dag i gødskningsbekendtgørelsens § 17 fastsat, at indholdet af kvælstof skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af gødskningslovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af gødskningslovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver.

Metoden til at fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor kan – som det f. eks. er tilfældet i dag for afgasset biomasse – variere alt efter om gødningstypen anvendes på egne arealer eller afsættes til anden virksomhed.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analyse af prøverne, jf. stk. 1, herunder om egenbetaling og om at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at stille krav om, hvornår prøver tages, hvor mange prøver der skal tages og evt. med hvilket interval, der skal tages prøver af gødning. Endvidere kan der stilles krav om, hvordan analyser af prøverne skal gennemføres, herunder at de skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Der kan også fastsættes regler om, at det er virksomheden selv, der skal betale for analyserne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 24, stk. 1, at den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, jf. § 21, stk. 1, fra en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal svare til den mængde kvælstof og fosfor i gødningen, som den afgivende virksomhed har afsat til modtagerens virksomhed efter § 25, stk. 1.

Bestemmelsen vedrører gødning, som virksomheden modtager fra andre virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Gødning, der modtages, skal indgå i beregningen af den totale mængde kvælstof og fosfor efter den foreslåede § 21.

Bestemmelsen er ny, men den afspejler en praksis, der allerede er gældende i dag. Bestemmelsen skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den mængde kvælstof og fosfor der afsættes i den ene virksomhed, og som modtages af den anden virksomhed. I dag sikres overensstemmelse mellem afsat og modtaget gødning ved, at der indgås en aftale mellem afsætter og modtager (gødningsaftale, B1-skema). Denne praksis vil kunne fortsættes med den foreslåede ordning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 25, stk. 1, hvorefter den afsættende virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse, hvis gødningen er afsat til en virksomhed, der er registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6.

Det foreslås i § 24, stk. 2, mængden af kvælstof og fosfor i gødning der modtages, jf. § 21, stk. 1, skal beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli.

Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslovens §§ 11 a, 13 og 14, hvorefter den totale mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning beregnes på baggrund af bl.a. leverandørens angivelse af den totale mængde kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli.

I forhold til den gældende bestemmelse er ”leverandørens” ændret til ”afgiverens”. Baggrunden herfor er at præcisere en bred forståelse af, hvem der afgiver den pågældende gødning. Der er derfor heller ikke med ændringen tilsigtet en ændring af kredsen af de virksomheder, der er omfattet. Begrebet omfatter således – som efter gældende ret – producenten, mellemhandler eller detailhandleren m.v. af den pågældende gødning.

Det foreslås i § 24, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der er modtaget efter de foreslåede stk. 1 og 2.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at virksomheder, der modtager gødning efter stk. 2, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren, som dokumenterer typen, mængden og den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen og datoen for levering. Der kan endvidere stilles krav om, at der i dokumentationen angives den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof samt det fosforloft, der måtte være tilknyttet den pågældende gødningstype.

Miljø- og fødevareministeren vil endvidere med bemyndigelsen kunne fastsætte regler om indhold og udformning af aftale om overdragelse af gødning mellem to virksomheder, der er registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6, jf. den foreslåede § 24, stk. 1, og § 25, stk. 1.

Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat krav til de oplysninger, der skal fremgå af aftaler om overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse (B1-skemaer) og krav til aftalernes udformning.

Der kan herunder fastsættes regler om, at aftalerne skal angive afgivers og modtagers navn og adresse, virksomhedens momsnummer, dato for levering af gødningen, typen af leveret gødning og total antal kg kvælstof og fosfor og det tilknyttede gennemsnitsloft for den gødning, der er leveret samt antal Græsningsenheder hvis gødningen er overført via græssende dyr.

Datoen for levering anført på den skriftlige aftale vil være bestemmende for, om gødningen skal lægges til henholdsvis trækkes fra den totale mængde gødning i den pågældende planperiode. Det medfører f.eks., at skriftlige aftaler indgået før levering skal ajourføres med hensyn til dato for levering. I forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens gødningsregnskab skal afgiver af gødningen indhente modtagers skriftlige bekræftelse på aftalens oplysninger.

Med hjemmel i bestemmelsen vil endvidere kunne fastsættes regler om frist for, hvornår den pågældende dokumentation senest skal foreligge.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 25, stk. 1, at en virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse i den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen, hvis dette er afsat til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for virksomheden, kan endvidere fratrække kvælstoffet og fosforen i det afsatte gødningsprodukt i den totale mængde kvælstof og fosfor.

Den foreslåede § 25 vedrører gødning, som virksomheden afsætter til andre virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Gødning, der afsættes, kan fratrækkes i beregningen af den totale mængde kvælstof og fosfor efter den foreslåede § 21. Det har ingen betydning for muligheden for at fratrække kvælstof og fosfor i afsat gødning i den totale mængde kvælstof og fosfor, om gødningen er afsat mod vederlag, eller om den er afsat vederlagsfrit.

Med bestemmelsen videreføres ordningen i gødskningslovens § 11, stk. 4, hvorefter virksomheden kan fratrække kvælstof i husdyrgødning, der er afsat til en registreret virksomhed, jf. § 5, stk. 2, og § 6, ved opgørelse af den totale mængde kvælstof. Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det endvidere, at også kvælstof og fosfor i forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse kan fratrækkes, hvis gødningen afsættes til en registreret virksomhed. I dag er der mulighed for at fratrække kvælstof i gødningen efter gødskningslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., om husdyrgødning, hvis forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse afsættes.

Endvidere videreføres den ordning, der er udtrykt i bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lov nr. 370, jf. Folketingstidende 2001-02, tillæg A, s. 23, hvorefter registrerede virksomheder, der har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, ved beregning af den totale mængde kvælstof i husdyrgødning, kan fratrække afsat kvælstof i afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning.

Med bestemmelsen udspecificeres det, for hvilke gødningstyper virksomheder, der er registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6, kan fratrække kvælstof og fosfor, hvis der afsættes gødning af den pågældende type til en anden virksomhed, der er registreret efter § 5, stk. 2, eller § 6.

Bestemmelsen vil i øvrigt ikke medføre en ændring af, hvilke gødningstyper der kan fratrækkes kvælstof og fosfor for, når gødningen afsættes til en registreret virksomhed.

Gødning anses for afsat uanset om det overdrages mod vederlag eller vederlagsfrit.

Det foreslås i § 25, stk. 2, at en virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis dette er afsat til et fælles biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg.

Med bestemmelsen videreføres den gældende § 11, stk. 4, hvorefter en registreret virksomhed kan fratrække kvælstof i husdyrgødning, hvis husdyrgødningen er afsat til biogas- og fællesanlæg eller til forarbejdningsanlæg.

Størrelsen af fradraget beregnes på samme måde som for indgåede aftaler om overførsel af husdyrgødning (B1-skemaer).

Det er kun kvælstof og fosfor, der er afsat, der kan fratrækkes. Registrerede virksomheder, der har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som anvender afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning på egne arealer, vil ikke kunne fratrække den kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, der er indgået i de pågældende anlæg.

Hvis registrerede virksomheder, der har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, afsætter afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning, kan virksomheden ved beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning fratrække den kvælstof og fosfor, der er i den afsatte afgassede biomasse eller forarbejdede husdyrgødning. Miljø- og fødevareministeren er efter den foreslåede § 23 bemyndiget til at fastsætte regler om, hvordan indholdet af kvælstof og fosfor i den afgassede biomasse og den forarbejdede husdyrgødning bestemmes.

Det foreslås i § 25, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1, 1. pkt., skal gælde for anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der afsættes til en registreret virksomhed.

Det er i dag ikke muligt at fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis der afsættes anden organisk gødning til virksomheder registreret efter § 5, stk. 2, eller § 6.

Flere virksomheder producerer imidlertid typer af gødning, der betragtes som anden organisk gødning, herunder f.eks. grønsaft og kartoffelfrugtsaft, og der kan derfor opstå et behov for at kunne afsætte sådanne gødningstyper til andre registrerede virksomheder.

Det fremgår ikke klart af gødskningsloven, at en virksomhed kan fratrække kvælstof i handelsgødning, hvis den afsættes til en anden registreret virksomhed.

Efter praksis har virksomheder dog kunnet fratrække kvælstof i handelsgødning, der er afsat til anden registreret virksomhed. Der foreslås derfor indsat en bemyndigelse om, at ministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i kunstgødning, der afsættes til anden registreret virksomhed, kan fratrækkes i gødningsregnskabet.

Det foreslås i § 25, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1, 2. pkt., skal gælde for andre anlæg end de anlæg, der er nævnt i stk. 1.

Med hjemlen vil miljø- og fødevareministeren kunne fastsætte regler om, at virksomheder kan fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, hvis der udvikles nye metoder til, at virksomheden kan behandle gødning på, og hvis gødning fra denne nye behandling afsættes fra virksomheden. Der vil være tale om former for behandling og forarbejdning, der ikke allerede fremgår af stk. 1, 2. pkt. (bioforgasning og forarbejdning).

Det foreslås i § 25, stk. 5, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i andre typer af gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til andre anlæg, der behandler gødningen, end de anlæg, der er nævnt i den foreslåede stk. 2.

Bestemmelsen tænkes anvendt, hvis der udvikles nye former for behandling af gødning, end hvad der allerede er muligt for så vidt angår forarbejdningsanlæg, biogasanlæg, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg.

Hvis en virksomhed afgiver gødning til et anlæg, vil anlægget være omfattet af reglerne om gødningsleverandører, og Leverandørregister for gødningsleverancer sikrer, at ansvaret for den miljømæssige forsvarlige håndtering kan følges videre i kæden.

Det foreslås i § 25, stk. 6, at ministeren kan fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der er afsat.

I forbindelse med kontrol er det vigtigt at kunne se nærmere oplysninger om hvor meget gødning der er afsat og til hvem det er afsat, da kvælstof og fosfor efter reglerne i den foreslåede § 25 vil kunne fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor. Ministeren foreslås derfor bemyndiget til at fastsætte regler om dokumentation for den afsatte gødning.

Det følger af gødskningsbekendtgørelsens § 31, hvilke oplysninger virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette, når de afsætter handelsgødning til andre virksomheder. Bestemmelsen er udstedt med hjemmel i gødskningslovens § 24 om gødningsleverandører. Et tilsvarende dokumentationskrav vil kunne stilles efter den foreslåede § 25, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede § 26, foreslås det, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed, der afsætter kvælstof og fosfor i gødning ud af landet, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Efter den gældende § 11, stk. 4, i gødskningsloven, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning, der afsættes ud af landet, kan trækkes fra i virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.

Gødskningslovens § 11, stk. 4, har endvidere været fortolket således, at den også giver mulighed for at fratrække kvælstof i den totale mængde kvælstof for forarbejdet husdyrgødning, hvis det afsættes ud af landet. Af bemærkningerne til § 1, nr. 2, i lov nr. 435, jf. Folketingstidende 2005-06/1, tillæg A, side 26, fremgår det således, at jordbrugsvirksomheder med forslaget får mulighed for at trække kvælstof i husdyrgødning, der afsættes ud af landet, fra i gødningsregnskabet. Det fremgår endvidere, at registrerede jordbrugsvirksomheder efter reglerne i den gældende § 11, stk. 4, der afsætter forarbejdet husdyrgødning uden for kredsen af registrerede virksomheder, herunder f.eks. i forbindelse med salg ud af landet, kan trække kvælstoffet fra på baggrund af en måling af kvælstofindholdet i de afsatte produkter.

Bemyndigelsen påtænkes aktuelt udmøntet således, at der fortsat kan trækkes kvælstof og fosfor fra den totale mængder af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, svarende til den mængde kvælstof og fosfor, der afsættes ud af landet, men bemyndigelsen er ikke begrænset til kun at gælde afsætning af de pågældende gødningstyper, og den vil i fremtiden kunne anvendes for andre gødningstyper også.

Med henblik på at kunne gennemføre kontrol med afsætning af gødningen ud af landet, vil der blive fastsat regler, der pålægger afsætter af gødningen at dokumentere mængde og indhold af kvælstof og fosfor, der kan fratrækkes i gødningsregnskabet. Herudover vil det være en betingelse, at den udenlandske modtagers identitet i form af modtagervirksomhedens/modtageranlæggets navn, adresse, evt. virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende kan dokumenteres.

Det bemærkes i øvrigt, at hvis husdyrgødningen afsættes til andre formål end jordbrugsformål, skal der gives tilladelse til transport af husdyrgødningen efter Miljø- og Fødevareministeriets regler og efter bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (transportforordningen).

Eksportører af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal være registreret hos Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 56 af 15. januar 2016 om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v.

Endvidere skal den virksomhed, som afsætter husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning overholde bestemmelser ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen).

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 27, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter kvælstof og fosfor i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til et forbrændingsanlæg eller til et brændingsanlæg, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor. Det foreslås endvidere, med det foreslåede § 27, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning i eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrække kvælstof i den afbrændte gødning i den totale mængde af kvælstof.

Med bestemmelsen videreføres bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 7, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et forbrændingsanlæg eller til et brændingsanlæg kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugsvirksomheder har afbrændt i eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 7, er i dag udnyttet i bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 (gødskningsbekendtgørelsen), hvorefter der på visse betingelser kan fratrækkes kvælstof i gødning, der er afsat til forbrænding eller afbrændt på eget anlæg.

Endvidere er der i medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., i gødskningsbekendtgørelsens § 33 fastsat regler for forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører registrerede virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 33 skal sikre, at forbrændingsanlægget ved kontrollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget, som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal reglerne sikre, at selve forbrændingen er udført, så der efter afbrænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderligere understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstofholdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af gødningsregnskabet.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes udmøntet til at fastsætte regler om, hvornår gødning, der er afsat til afbrænding, kan fratrækkes i virksomhedens totale mængde,

Det vil fortsat være en forudsætning, at husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning enten er forbrændt i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller i et brændingsanlæg godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen.

Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at kvælstof og fosfor vil kunne fratrækkes i gødningsregnskabet, uanset om det afsættes til afbrænding inden for eller uden for Danmarks grænser. Ønskes husdyrgødning produceret i Danmark afbrændt i udlandet, skal der ifølge bestemmelser i transportforordningen søges om særskilt tilladelse til transport.

Der vil endvidere med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler om dokumentation for den gødningsmængde, der afsættes til anlæg i udlandet, herunder regler, der pålægger afsætter at give oplysning om den udenlandske modtagers identitet i form af modtagervirksomhedens/modtageranlæggets navn, adresse, evt. virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister og lignende.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes udmøntet til at fastsætte regler om, hvornår kvælstof i gødning, der er afbrændt i den registrerede virksomheds eget forbrændings- eller brændingsanlæg, vil kunne fratrækkes i den totale mængde kvælstof.

Det forventes også med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 2, at der fastsættes regler om krav til virksomhedens eget anlæg med henblik på at kunne dokumentere, at der er forbrændt den mængde husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget, som er opgivet i gødningsregnskabet.

Der vil således med hjemmel i bemyndigelsen fortsat kunne fastsættes regler om, at forbrændingsanlæg og brændingsanlæg på virksomheden skal være forsynet med varmemåler (kalorimeter), og at der inden asken bortskaffes er udtaget prøve heraf. Mængden af den bortskaffede aske vil endvidere skulle kunne dokumenteres, for at et fratræk i gødningsregnskabet vil kunne godkendes.

Det vil fortsat være en forudsætning, at husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning enten er forbrændt i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg eller i et brændingsanlæg godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i biproduktforordningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 28 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages i den totale mængde kvælstof og fosfor.

Der er i dag i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 fastsat regler om, at den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. Endvidere er der fastsat regler om, at der fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Hjemlen til at fastsætte de pågældende regler er i dag formentlig gødskningslovens § 11, stk. 5, men med den foreslåede ændring, gives en klar hjemmel til at fastsætte de pågældende regler.

Bemyndigelsen påtænkes aktuelt udnyttet til at fastsætte tilsvarende regler, idet der dog som noget nyt foreslås, at bemyndigelsen giver mulighed for at fratrække den gødning, der afsættes af udegående dyr, i den totale mængde kvælstof og fosfor og ikke i opgørelsen af den samlede produktion af husdyrgødning.

Den foreslåede ændring svarer til, hvordan gødning afsat af udegående dyr i dag i praksis indgår i gødningsregnskabet.

I de tilfælde, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, vil kvælstofnormen for afgrøden på marken typisk være 0 kg kvælstof, idet arealet ikke må tilføres gødning, udover den gødning dyrene efterlader. Denne mark vil derfor ikke blive tildelt en kvælstofkvote. Marken tilføres imidlertid gødning via de udegående husdyr. For at undgå, at virksomheden vil være nødt til at udnytte en anden marks kvote til marken med de udegående dyr, vil det derfor være nødvendigt at korrigere for den gødning, som dyrene efterlader.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om fratrækning af den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

I dette tilfælde vil kvælstofnormen for afgrøden på marken normalt svare til den mængde gødning, som der ifølge tilsagnet må tilføres marken. I denne kvælstofnorm vil der, ligesom tilfældet ovenfor, ikke være taget højde for den mængde gødning, som de udegående dyr efterlader. Der vil derfor også i dette tilfælde være behov for at korrigere for den gødning, som dyrene efterlader.

De omtalte tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvorefter der på arealerne må udbringes en vis mængde gødning udover den gødning, der bliver afsat af udegående husdyr, blev givet indtil 2002, og tilsagnene løber i 20 år. Det forventes ikke, at der vil blive oprettet tilsvarende tilskudsordninger fremadrettet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 29 opgøres en virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype som den forudgående planperiodes ultimolager.

Med hver gødningstype forstås de gødningstyper, der fremgår af det foreslåede § 21, stk. 1. Nogle gødningstyper kan dog i gødningsregnskabet, jf. den foreslåede § 42, være slået sammen i en samlet opgørelse, som det f. eks. er tilfældet for planperioden 18/19 for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Endvidere opgøres afgasset biomasse i gødningsregnskabet sammen med opgørelsen af husdyrgødning.

Med bestemmelsen samles reglerne om, at virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor for hver gødningstype opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager i én fælles bestemmelse.

Af de gældende § 11, stk. 3, og § 11 a, stk. 2, og § 14, stk. 3, i gødskningsloven fremgår, at virksomhedens primolager af hhv. husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og handelsgødning fastsættes som den foregående planperiodes ultimolager.

Tilsvarende er det i gødskningsbekendtgørelsens § 22 fastsat, at virksomhedens primolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fastsættes for planperioden som den forudgående planperiodes ultimolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 30 fastsætter miljø- og fødevareministeren regler om en virksomheds opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september, jf. § 10, 2. pkt., skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september.

Efter den gældende § 11, stk. 5, § 11 a, stk. 2, og § 14, stk. 3, i gødskningsloven fastsættes virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og handelsgødning efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer de pågældende gødningstyper i perioden 1. august - 30. september, jf. lovens § 4, 2. pkt., skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde kvælstof, der er udbragt i perioden 1. august - 30. september.

Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, og der er i forbindelse hermed tillige fastsat regler om opgørelse af ultimolager for anden organisk gødning end husdyrgødning med hjemmel i gødskningslovens § 13, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse samles bemyndigelserne til at fastsætte regler om ultimolageret i én fælles bestemmelse.

Med hver gødningstype forstås de gødningstyper, der fremgår af det foreslåede § 21, stk. 1. Nogle gødningstyper kan dog i gødningsregnskabet, jf. den foreslåede § 42, være slået sammen i en samlet opgørelse, som det f. eks. er tilfældet for planperioden 18/19 for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Endvidere opgøres afgasset biomasse i gødningsregnskabet sammen med opgørelsen af husdyrgødning.

Bemyndigelsen vil også rumme den gældende § 13, stk. 2, 3. pkt., hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk gødning end husdyrgødning.

Der vil – som det er tilfældet i dag – blive fastsat regler om virksomhedens maksimale ultimolager for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. For så vidt angår fosfor vil ministeren endvidere kunne fastsætte regler om virksomhedens maksimale ultimolager for gødning af typen bioaske, herunder aske fra forbrændt husdyrgødning.

Der kan differentieres mellem virksomheder, der producerer mere end en vis mængde husdyrgødning, og der kan gøres undtagelse fra det maksimale ultimolager for virksomheder, f.eks. hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof, som det er tilfældet i dag.

Endvidere påtænkes – som det er tilfældet i dag – fastsat regler om maksimalt ultimolager for virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Ifølge den foreslåede § 31 bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om bestemmelse af forfrugt, jf. § 13, og om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper, jf. § 29, for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 32, stk. 1 Dog er bestemmelsen tilpasset fosforreguleringen, idet bestemmelsen efter forslaget skal afløse den gældende § 5 l i husdyrbrugloven.

Ved beregning af en marks kvælstofkvote skal der bl.a. tages højde for markens forfrugt, jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Forfrugten er den hovedafgrøde, der er dyrket og høstet på marken det foregående år. I gødningsplanlægningen angives både årets hovedafgrøde og forfrugten. Forfrugten fastlægges ud fra den afgrøde, der i det foregående års gødningsplanlægning var angivet som dette års hovedafgrøde.

En virksomhed, som ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, har ikke i denne planperiode udarbejdet en gødningsplanlægning, hvor markens afgrøde fremgår. Det er derfor relevant at fastsætte regler om, hvordan nyregistrerede virksomheder bestemmer markens forfrugt. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at markens forfrugt fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

Nyregistrerede virksomheder har endvidere ikke opgjort et ultimolager af kvælstof og fosfor i den forudgående planperiode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primolager af kvælstof og fosfor.

For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning er det derfor hensigten at fastsætte regler om, at virksomhedens primolager fastsættes efter beregning eller måling pr. 1. august (planperiodens begyndelse). For nyregistrerede virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og som udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksomhedens primolager fradrages den udbragte mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne.

For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning, er det hensigten at fastsætte regler om, at virksomhedens primolager pr. 1. august fastsættes på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kvælstof og fosfor i kunstgødning og oplysninger om udbragt kvælstof og fosfor i kunstgødning i den forudgående planperiode. Driftsbilagene skal indeholde leverandørens oplysninger om type, mængde og indhold leveret kunstgødning. For nyregistrerede virksomheder, som anvender en forlænget planperiode, jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og som udbringer kunstgødning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksomhedens primolager fradrages den udbragte mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning.

Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om, at opgørelsen af primolageret skal være dateret og opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 1, at hvis en virksomhed før udløb af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, for den pågældende planperiode, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor på arealet for den forløbne del af planperioden beregnes, jf. §§ 18-30.

Den foreslåede § 32 svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Dog er bestemmelsen tilpasset fosforreguleringen, idet bestemmelsen efter forslaget skal afløse den gældende § 5 m i husdyrbrugloven om virksomheders overtagelse af fosforforbrug ved overtagelse af areal i planperioden, der har modtaget fosforholdig gødning. Det er således efter forslaget ikke kun den kvælstofkvote, der er tilknyttet et areal, der kan overdrages mellem virksomheder, men ligeledes retten til at indregne det pågældende areal i det areal, der kan medgå til opfyldelsen af virksomhedens fosforarealkrav.

Gødskningslovens § 15 regulerer, hvordan forbruget af kvælstof og kvælstofkvoten skal fordeles og under hvilke betingelser, hvis en registreret virksomhed før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en kvælstofkvote. Bestemmelsen sikrer, at det står klart, hvilken virksomhed der i forbindelse med overdragelse af arealer skal indregne forbruget af kvælstof i gødningsregnskabet. Efter gødskningslovens § 17 er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om oplysningerne, der skal gives efter bl.a. § 15, herunder om dokumentation og kontrol.

Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor en virksomhed f.eks. på grund af salg, bortforpagtning eller udlejning, ophør af forpagtning eller ophør af leje af et af de omtalte arealer ikke længere har råderet over arealet. Den foreslåede bestemmelse finder endvidere anvendelse, hvis brugsretten til arealet i øvrigt ophører, f.eks. på grund af kreditorforfølgning.

Arealerne omfatter arealer med afgrøder, der har en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Ministeren fastsætter kvælstofnormerne i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 3, og det er hensigten, at de fastsættes i bilaget i en gødskningsbekendtgørelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte fosfornormer i bilaget til en gødskningsbekendtgørelse efter den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 6.

Beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor skal ske efter de foreslåede regler i §§ 18-30.

Det foreslås i § 32, stk. 2, at den ophørende virksomhed skal give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis virksomheden er registreret i Register for Gødningsregnskab, skriftlig oplysning om forfrugten, den samlede kvote for kvælstof, det forventede fosforloft, der efter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen fra husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på arealet, og forbruget af kvælstof og fosfor.

Den samlede kvote for kvælstof er reguleret ved den foreslåede § 13, stk. 1.

Gives skriftlig oplysning ikke, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil, jf. den foreslåede § 33, stk. 2

Det forventede fosforloft, der skal oplyses om, er den overdragende virksomheds forventede fosforloft.

Det følger af forslaget til § 32, stk. 3, at oplysningerne i stk. 2, skal vedrøre det overdragne areal i perioden fra planperiodens start indtil det tidspunkt, hvor virksomheden ophører med at eje eller have brugsret til arealet.

Planperioden er defineret i den foreslåede § 10.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 33, stk. 1, at den samlede kvote for kvælstof, forbruget af kvælstof og fosfor og det overdragne areal, jf. § 32, stk. 1, for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil jf. dog de foreslåede stk. 2-4.

Det følger af bestemmelsen, at hvis arealet overdrages til en registreret virksomhed, skal den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt på det overdragne areal, som udgangspunkt henregnes til den virksomhed, der modtager arealet. Den modtagende virksomhed skal medtage forbrug og kvælstofkvote for arealet for hele planperioden i sit gødningsregnskab.

Det følger dog af forslaget til § 33, stk. 2, at hvis skriftlig oplysning som nævnt i det foreslåede § 32, stk. 2, ikke gives, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Hvis den overdragende virksomhed ikke har givet den modtagende virksomhed sådanne oplysninger i forbindelse med overdragelsen af arealet, bliver forbruget for den forløbne del af planperioden henregnet til den overdragende virksomhed.

Den modtagende virksomhed skal i denne situation alene i sit gødningsregnskab medregne det kvælstof- og fosforforbrug, der foretages efter overdragelsestidspunktet, mens overdrageren bliver ansvarlig for det forbrug, som den overdragende virksomhed selv har foretaget i planperioden indtil overdragelsestidspunktet. Således bliver den modtagende virksomhed alene ansvarlig for sit eget forbrug og ikke for overdragerens forbrug, som den modtagende virksomhed ikke er blevet oplyst om. Den overdragende virksomhed kan dog fortsat ikke medregne det overdragne areal med tilhørende kvælstofkvote i sit gødningsregnskab. Arealet kan heller ikke medregnes i harmoniarealet.

Af den foreslåede § 33, stk. 3, fremgår, at hvis et areal eller brugsretten hertil overdrages før udløbet af planperioden, og overstiger det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den forløbne del af planperioden den samlede kvote for kvælstof for det pågældende areal for hele planperioden, henregnes den del af forbruget, der overstiger kvoten, til den virksomhed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, medmindre den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at forbruget kan henregnes til denne virksomhed.

Bestemmelsen medfører, at i tilfælde, hvor forbruget af kvælstof for det overdragne areal overstiger kvælstofkvoten for arealet for hele planperioden, bliver den overdragende virksomhed dermed ansvarlig for den del af forbruget, som overstiger kvoten. Det samlede forbrug kan dog henføres til den modtagende virksomhed, men dette forudsætter, at denne virksomhed udtrykkeligt accepterer dette. Den foreslåede bestemmelse tillader bl.a., at en evt. uudnyttet kvote hos den modtagende virksomhed kan udnyttes, idet den modtagende virksomhed vil kunne erklære, at den ønsker at overtage det samlede kvælstofforbrug, velvidende at forbruget overstiger kvoten for arealet. Bestemmelsen udelukker imidlertid, at den modtagende virksomhed kan straffes for en overgødskning foretaget af den overdragende virksomhed uden på forhånd at have accepteret den opgørelse af forbrug og kvote, som resulterer i overgødskningen.

Der findes ikke i husdyrbrugloven en bestemmelse svarende til denne bestemmelse, eftersom fosforarealkravet ikke er knyttet til de enkelte marker, men til virksomhedens samlede harmoniareal. Der foreslås derfor tilsvarende ikke fastsat bestemmelser herom i loven i forbindelse med overførslen af regler fra husdyrbrugloven.

Det foreslås i § 33, stk. 4, at hvis den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke er registreret eller pligtig til registrering i Register for Gødningsregnskab, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden til den virksomhed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil. Den samlede kvote for kvælstof og arealet som nævnt i det foreslåede § 32, stk. 1, for den samlede planperiode henregnes ligeledes til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Bestemmelsen vedrører den situation, hvor en virksomhed, der er registreret i register for Gødningsregnskab, overdrager et areal eller brugsretten hertil til en virksomhed, der ikke er registreret eller pligtig til registrering i Register for Gødningsregnskab. I en sådan situation henregnes forbruget for det overdragne areal til den overdragende virksomhed. Den overdragende virksomhed er dog samtidig i sit gødningsregnskab berettiget til at medregne hele kvælstofkvoten for det pågældende areal for planperioden samt indregne det pågældende areal i det areal, der kan medgå til opfyldelse af virksomhedens fosforarealkrav.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 34, stk. 1, at hvis en virksomhed før udløb af planperioden ophører med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske, skal virksomheden opgøre lageret på overdragelsestidspunktet.

Forslaget til § 34 svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 16. Bestemmelsen vedrører dog som noget nyt både overdragelse af kvælstof- og fosforholdig gødning, idet bestemmelsen efter forslaget afløser husdyrbruglovens § 5 n, stk. 1-3.

Derudover er der som konsekvens af, at bioaske reguleres som gødningstype i gødningsregnskabet tilføjet bioaske som gødningsform. Afgasset biomasse reguleres ligeledes efter den foreslåede § 21 som sin egen gødningstype, hvorfor afgasset biomasse som noget nyt også foreslås nævnt særskilt i bestemmelsen.

Overdragelse af et lager af kunstgødning er ikke indeholdt i denne bestemmelse. En sådan overdragelse vil i stedet skulle registreres i Register for Gødningsleverancer.

Gødskningslovens § 16 omhandler opgørelsen af forbruget af kvælstof for en virksomhed, der overdrager sin ultimobeholdning af oplagret kvælstofholdig gødning til en anden virksomhed i løbet af en planperiode. Bestemmelsen fastlægger, hvor meget gødning der bliver overdraget og dermed, hvor meget gødning den modtagende virksomhed kan forbruge eller lagerføre i den resterende del af planperioden. Efter gødskningslovens § 17 er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om oplysningerne, der skal gives efter bl.a. § 16, herunder om dokumentation og kontrol.

Den foreslåede bestemmelse tager sigte på de tilfælde, hvor en registreret virksomhed ophører med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og samtidig hermed overdrager sit areal og sit samlede lager af kvælstof- og fosforholdig gødning til en anden virksomhed. Hvis en virksomhed alene overdrager sit lager af kvælstof- og fosforholdig gødning uden samtidig at overdrage areal til en anden virksomhed, vil en sådan overdragelse skulle ske igennem gødningsregnskabet. Fordelingen af forbruget af kvælstof og fosfor for det overdragne areal fastlægges efter de foreslåede §§ 32 og 33.

Det foreslås i § 34, stk. 2, at oplysninger om opgørelsen af lageret gives skriftligt til den virksomhed, der overtager lageret.

Det overdragne lager henregnes efter forslaget til § 34, stk. 3, til den virksomhed, der overtager lageret.

Ved overdragerens og modtagerens beregning af forbruget af kvælstof- og fosforholdig gødning for planperioden skal der tages højde for det overdragne lager. Det medfører, at gødningslageret skal indgå som modtaget gødning i modtagerens gødningsregnskab, mens det skal indgå som afsat gødning hos overdrageren.

Det foreslås i § 34, stk. 4, at hvis den overdragende virksomhed ikke giver skriftlige oplysninger om opgørelsen af lageret til den modtagende virksomhed, opgøres det overdragne lager til 0 kg kvælstof og fosfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lageret henregnes til den virksomhed, der overdrager lageret, uanset at lageret ikke er forbrugt af denne. Lageret vil blive anset som forbrugt af den overdragende virksomhed, idet der ikke er redegjort for gødningen. Da lageret er sat til 0 kg kvælstof og fosfor, følger det heraf, at gødningen ikke kan anses for at være lagt på lager hos overdrageren. Dette kan resultere i en overgødskningssag for overdrageren, hvis det beregnede forbrug overstiger kvælstofkvoten.

Bestemmelsen i § 34, stk. 4, skal i øvrigt ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 2 og 3. Hvis den overdragende virksomhed både overdrager sit areal efter § 32 og sit gødningslager efter § 34 til den samme virksomhed, vil en evt. beregnet overgødskning, som er opstået, fordi den overdragende virksomhed ikke har oplyst den modtagende virksomhed om det overdragne lager, som udgangspunkt skulle henregnes til den overdragende virksomhed efter § 33, stk. 3. Overdrageren kan dermed ikke uden modtagerens accept videresende en overgødskning til modtageren, når overgødskningen er opstået, fordi overdrageren ikke har givet modtageren oplysninger om det overdragne lager.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 35 at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der er nævnt i de foreslåede §§ 32-34, herunder om udarbejdelse, indhold, form og indberetning og om frister. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om dokumentation og om opbevaring af dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse i § 35 er en indholdsmæssig videreførelse af de gældende bestemmelser i gødskningslovens § 17 og husdyrbruglovens § 5 o og dele af husdyrbruglovens § 5 n, stk. 4.

Den foreslåede bemyndigelse skal sikre, at det er muligt for miljø- og fødevareministeren at kræve de oplysninger, der skal til for at kontrollere, at kvælstof- og fosforholdig gødning, der overdrages mellem virksomheder, indgår i enten den overdragende eller den modtagende virksomheds gødningsregnskab. Det er forventes, at ministeren vil delegere sin kompetence til at kræve de nævnte oplysninger i forbindelse med kontrol til Landbrugsstyrelsen.

Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes til at fastsætte regler om, hvordan det overdragne lager opgøres og frister for opgørelsen.

Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, hvordan kvælstof- og fosforforbruget nærmere opgøres, og hvornår opgørelsen skal foretages. Bemyndigelsen kan endvidere f.eks. anvendes til at fastsætte regler om udarbejdelse, indsendelse og frister for overdragelseserklæringer for kvælstofholdig gødning. Desuden kan der i medfør af bemyndigelsen fastsættes regler om, at den, der afgiver lageret, skal oplyse den modtagende virksomhed om gennemsnitsloftet for lageret. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte bestemmelser om dokumentation af oplysningerne. Der kan ligeledes fastsættes regler om opbevaring af oplysningerne, herunder at de f.eks. skal opbevares i mindst 5 år.

Efter lovforslagets kontrolbestemmelser skal virksomheden endvidere kunne fremvise dokumenterne på forespørgsel i forbindelse med en evt. kontrol.

Med den foreslåede formulering normeres det ikke, hvorledes dokumentationen nærmere skal udformes, opbevares eller fremvises. Dokumentationen kan således f.eks. både bestå i fysiske dokumenter og elektroniske registreringer. Det afgørende er, at den ansvarlige til enhver tid på forlangende er i stand til at fremvise dokumentationen i forbindelse med kontrol. Kravet omfatter både den situation, at kontrolmyndigheden er på fysisk kontrol på virksomheden, og den situation at kontrolmyndigheden udfører en administrativ kontrol. I sidstnævnte tilfælde kan kravet om fremvisning f.eks. opfyldes ved at indsende dokumentationen til kontrolmyndigheden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 36, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning. Registeret benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at føre og administrere Leverandørregisteret, herunder til at træffe afgørelse og føre tilsyn med overholdelsen af reglerne efter lovforslagets § 45, og til at fastsætte regler efter de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 36, stk. 2, 4 og 5, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

I medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 24 er der oprettet et Leverandørregister for gødningsleverancer. Det er hensigten, at dette videreføres.

Den foreslåede bestemmelse i § 36 afløser gødskningslovens § 24. Som noget nyt omhandler den foreslåede bestemmelse både kvælstof- og fosforholdig gødning, og bestemmelsen afløser således også bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 r.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 36, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejde virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer: Hvortil der er afsat gødning, den afsatte gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning samt det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning efter husdyrbrugloven.

Som følge af, at den foreslåede bestemmelse indeholder regler om indberetning af afsat fosforholdig gødning indeholder bemyndigelsen også en hjemmel til at fastsætte regler om det fosforloft, der efter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen. Da bioaske foreslås omfattet af loven som ny gødningstype, indebærer det, at det eksisterende leverandørregister udvides til at omfatte leverandører af bioaske.

Lovforslagets § 3, stk. 1, fastlægger, hvem der er omfattet af den indberetningspligt, der kan fastsættes efter den foreslåede § 36, stk. 2. Det drejer sig om virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentlige myndigheder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning. Virksomheder i § 3, stk. 1, skal forstås bredt. Indberetningspligten kan både omfatte virksomheder, der er registreret efter lovforslagets § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder. Virksomhedsbegrebet i denne bestemmelse omfatter desuden fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg. Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i den foreslåede § 3, stk. 3, kan anvendes til at lade andre anlægstyper omfatte af indberetningspligten. Endvidere er offentligt ejede virksomheder omfattet af bestemmelsen. Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, benævnes gødningsleverandører.

Den foreslåede § 36, stk. 2, indebærer, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af pligten til at lade sig registrere i Leverandørregister for gødningsleverancer, skal indberette i registeret, når der afsættes kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 5, stk. 2, eller § 6, skal hvert år indberette et gødningsregnskab for den forrige planperiode. Gødningsindberetningssystemet kan anses for at være et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller producere gødning, der ikke redegøres for. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, afsættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning. Regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstof eller fosfor, skal indberette, hvortil der er afsat gødning, medfører, at der kan gennemføres en krydskontrol af de oplysninger, som bliver indberettet i gødningsregnskabet.

Det er leverandørens afsættelse af kvælstof- og fosforholdig gødning, der udløser en pligt til at lade sig registrere. Det indebærer, at både salg af gødning mod vederlag og afgivelse af gødning uden vederlag er omfattet af bestemmelsen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at gødningsleverandørens indberetning skal omfatte al kunstgødning, som er afsat i planperioden. Gødningen anses for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden 1. august til 31. juli. Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Ved levering af kunstgødning til virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, kan leverandøren i dag nøjes med at indberette færre oplysninger end ved levering til registrerede virksomheder. Ved levering af kunstgødning til en registreret virksomhed skal leverandøren bl.a. oplyse om typen af gødning, den samlede leverede mængde i kg og den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen. Med bemyndigelsen kan ministeren dog fastsætte regler om, at der skal indberettes flere oplysninger end i dag ved afsætning til ikke-registrerede virksomheder.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der afsætter visse andre former for gødning end kunstgødning, skal indberette, hvem der er afsat gødning til, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning og den andel af den totale mængde af kvælstof i gødningen, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i gødningen m.v. F.eks. vil det kunne fastsættes, at fælles biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal indberette oplysninger i Leverandørregisteret.

Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer anvendes bl.a. ved kontrol af, om der er balance mellem virksomhedernes kvælstofforbrug og kvote. For at sikre en enkelt og effektiv kontrol til gavn for landbrugserhvervet vil der inden for den foreslåede bemyndigelse også kunne fastsættes regler om en tidsfrist for indberetningen og en efterfølgende periode, hvor virksomheden har mulighed for at bede om at få tallene fra indberetningen, der er overført til gødningsregnskabet, rettet, såfremt de er misvisende. Evt. dokumentation i forbindelse med en anmodning om ændring vil f.eks. kunne være det handelsdokument, der følger gødningsleverancen, eller oplysninger fra de sporbarhedssystemer, der erstatter handelsdokumenterne, hvor oplysningerne er automatisk indført.

Det forventes, at Leverandørregister for gødningsleverancer fremover vil være åbent for indberetning i to på hinanden følgende planperioder, hvorefter indberetningen lukkes i forbindelse med, at kontrollen iværksættes. Herefter vil udgangspunktet være, at virksomhed og leverandør ikke kan få ændret i indberetningen i Leverandørregisteret, medmindre der foreligger dokumentation for, at den indberettede oplysning er forkert.

Det følger endvidere af den foreslåede § 36, stk. 3, at indberetningspligten for kvælstofholdig gødning omfatter al gødning, uanset om den er solgt eller afgivet med eller uden kvælstofafgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven).

Ved afsætning af kunstgødning til en virksomhed eller privatperson, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal leverandøren betale kvælstofafgift af den afsatte mængde kvælstof efter kvælstofafgiftsloven om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. (kvælstofafgiftsloven).

Formålet med kvælstofafgiften er at regulere kvælstofforbruget udenfor de virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Efter kvælstofafgiftsloven er gødningsstofferne afgiftspligtige, men såfremt stofferne anvendes i virksomheder, der er registreret efter gødskningsloven eller ikke er bestemt til gødningsformål, er de afgiftsfrie eller kan fritages for afgift.

Registrerede virksomheder kan levere gødning med indhold af kvælstof til andre registrerede virksomheder, uden at der skal svares afgift. Hvis der leveres gødning med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede virksomheder, skal der betales afgift i medfør af kvælstofafgiftsloven. Betalingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden overdrager gødningen til private eller til virksomheder, der ikke er registreret, indbetaler det skyldige beløb til Skatteforvaltningen.

Ministeren kan efter forslaget til § 36, stk. 4, fastsætte regler om, at de anlæg, der er omfattet af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer: Hvorfra de modtager gødning, den modtagne gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning samt det fosforloft, der ifølge husdyrbrugloven er tilknyttet den modtagne gødning.

Lovforslagets § 3, stk. 2, fastlægger, hvem der er omfattet af den indberetningspligt, der kan fastsættes efter den foreslåede § 36, stk. 4. Det drejer sig om fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning. Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i den foreslåede § 3, stk. 3, kan anvendes til at lade andre anlægstyper omfatte af indberetningspligten. Anlæg, der er omfattet af bestemmelsen, benævnes gødningsleverandører.

Regler om, at anlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning, er omfattet af en indberetningspligt, skal sikre, at det lukkede gødningsindberetningssystem fungerer, og at der kan føres en krydskontrol af de oplysninger, som bliver indberettet i gødningsregnskabet. Der henvises til bemærkningerne til § 36, stk. 2, ovenfor.

Efter bestemmelsen vil det være muligt at fastsætte regler om, at fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der modtager gødning, skal indberette, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden. Den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 4, fastlægger, hvilke oplysninger indberetningspligten kan omfatte.

Det foreslås i § 36, stk. 5, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer skal have.

Gødningsleverandøren skal løbende indberette oplysninger om gødningsleverancerne i Leverandørregisteret. Oplysninger om leverancerne noteres for den leverandør, der indberetter oplysningerne. For at gødningsleverandøren kan foretage den pligtmæssige indberetning, kræver det, at leverandøren opretter sig i systemet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i hvilken form.

Det foreslås i § 36, stk. 6, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, analysemetoder, opbevaring af prøver og analyseresultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bearbejdingsprocessen for de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Biogasanlæg er væsentlige leverandører af afgasset biomasse produceret fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Der er i de seneste år løbende kommet flere biogasanlæg, og der afsættes i stigende grad husdyrgødning til disse anlæg. Alene fra planperioden 2012/2013 til 2016/2017 er antallet af biogasanlæg tilmeldt Leverandørregister for gødningsleverancer steget fra 37 til 58. I 2012 blev der leveret 1,6 mio. tons husdyrgødning til biogasanlæg. I 2016 blev der leveret 4,2 mio. tons til biogasanlæg. Miljø- og Fødevareministeriet skønner at dette tal vil stige til ca. 7 mio. tons husdyrgødning svarende til ca. 20 pct. af den producerede mængde i 2020.

For at Landbrugsstyrelsen kan foretage en effektiv kontrol af gødningsleverandører, herunder for at kontrollere, at der ikke er for store afvigelser imellem de mængder af kvælstof- og fosforholdig gødning, der indgår i anlægget, og de mængder af kvælstof- og fosforholdig gødning, der efterfølgende afsættes fra anlægget, er bemyndigelsen til at fastsætte regler om gødningsleverandører bredere end den gældende regel i gødskningsloven.

I dag er der i gødskningsbekendtgørelsen bl.a. fastsat regler om prøveudtagning for bestemmelse af kvælstofindholdet i afgasset biomasse. De eksisterende regler om prøveudtagning fastsætter, at der skal udtages repræsentative prøver mindst 12 gange i planperioden, og at analysen af prøverne skal foretages af et akkrediteret laboratorium. Som følge af den teknologiske udvikling kan der være behov for at fastsætte nærmere regler for, hvordan prøveudtagningen og analysen skal gennemføres for at sikre valide data på en omkostningseffektiv måde.

Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem indkomne og udgående mængder af kvælstof forgasset i biogasanlæg. Bemyndigelsen åbner mulighed for, at der kan fastsættes skærpede regler for leverandører eller bestemte typer af leverandører om digital indberetning af data, således at indberetningen eventuelt kan foretages hyppigere for f.eks. nye anlæg, hvis disse afvigelser fortsætter.

Formålet med at indberette analyseresultater er at give myndighederne indblik i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i forhold til de normer for opgørelse af produktionen af husdyrgødning, der anvendes i gødningsregnskabet. Dette er med henblik på at kontrollere, om der er store svind af kvælstof og fosfor i f.eks. biogasanlæggene.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om opgørelse og indberetning af primo- og ultimolageret, sådan som det allerede sker i dag i gødningsregnskabet. Det tænkes, at opgørelsen kan omhandle mængder for alle de former for kvælstof- og fosforholdig gødning, som befinder sig på leverandørens ejendom, herunder f.eks. dybstrøelse, således at en evt. lagerbeholdning fremgår af indberetningen.

Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler for, hvor store afvigelser der må være i en leverandørs balanceregnskab, idet det ikke kan udelukkes, at der kan tabes kvælstof i forbindelse med den proces, som gennemføres hos leverandøren, eller der anvendes metoder til udfældning af fosfor. Reglerne om afvigelse tænkes fastsat individuelt for de forskellige tekniktyper, der anvendes. Bemyndigelsen muliggør, at der fastlægges intervaller, således at svind (uforholdsmæssig og udokumenteret forskel mellem indkomne og udgående mængder af kvælstof og fosfor), ud over det forventede interval, kan anmodes dokumenteret.

Alle de nævnte tiltag har til formål at sikre, at Leverandørregisteret medvirker til at give et retvisende billede af kvælstof og fosforkredsløbet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 37, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til gødningsleverandørers indberetning og opgørelse, dokumentationskrav og anmeldelse og registrering af anlæg.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 37 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Gødskningslovens § 24 a indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet til i gødskningsbekendtgørelsen at fastsætte regler om bl.a. opgørelsen af den totale mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning og om andelen, der skal udnyttes af den totale mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning. Den foreslåede bestemmelse i § 37 svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 24 a, idet der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsættes de samme regler, som i gældende ret kan fastsættes efter gødskningslovens § 24 a. Den foreslåede bestemmelse i § 37 har dog et bredere anvendelsesområde end gødskningslovens § 24 a, idet den kan anvendes for flere anlægs- og gødningstyper end den gældende bestemmelse.

Den foreslåede bredere formulering skyldes, at der løbende opstår nye typer af anlæg til bearbejdning m.v. af gødning. Der er tale om et område i udvikling, og det er forventningen, at omfanget af anvendelsen af sådanne anlæg vil være stigende. Med henblik på, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes de nødvendige bestemmelser for at administrere de forskellige typer af gødning og anlæg, i takt med at området udvikles, foreslås det, at ministerens bemyndigelse i § 37 også skal omfatte anlæg, der afgasser, forbrænder eller brænder husdyrgødning, eller anden organisk gødning, samt gødningstyperne afgasset biomasse og bioaske. Bestemmelsen indeholder endvidere som noget nyt regulering af fosforholdig gødning.

Den foreslåede bestemmelse indgår i lovforslagets kapitel om gødningsleverandører. Det medfører, at bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte de krav, som gødningsleverandører skal opfylde, f.eks. i forbindelse med levering af gødning til virksomheder omfattet af lovforslagets § 5, stk. 2, eller § 6. Den foreslåede bemyndigelse kan således anvendes til at fastsætte regler, som medfører, at Landbrugsstyrelsen kan følge forbruget af kvælstof- og fosforholdig gødning og virksomhedernes indberetninger i gødningsregnskabet. Der kan f.eks. være tale om dokumentationskrav fra producenter.

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at definere eller afgrænse, hvad der forstås ved de enkelte typer af anlæg og gødningstyper, der er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte regler for gødningsleverandørens opgørelse af den totale mængde af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper. Det kan f.eks. fastsættes, at opgørelsen af den totale mængde af kvælstof og fosfor i forarbejdet husdyrgødning skal svare til opgørelsen af næringsstofindholdet i den uforarbejdede gødning, der tilføres anlægget. En sådan bestemmelse, som i dag findes i gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, skyldes, at kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der tilføres et forarbejdningsanlæg, ikke ændres ved forarbejdningsprocessen. Bestemmelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte bestemmelser om, hvordan anlæggene skal opgøre den andel af kvælstofindholdet i gødningen, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i gødningen.

Der kan efter bestemmelsen endvidere f.eks. fastsættes regler om, at visse anlæg skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen, hvis Landbrugsstyrelsen har behov for at holde opsyn med oprettelsen af nye anlæg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 38, stk. 1, 1. pkt., at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere placering i områderne.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 38 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Gødskningslovens § 18 indeholder bl.a. en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere plantedække, herunder om afgrødetyper, dyrkningen af afgrøderne m.v. Gødskningslovens § 18, stk. 1, anvendes efter gældende ret til at fastsætte krav om etablering af de såkaldte pligtige efterafgrøder. Bemyndigelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 2 og bilag 1.

Gødskningslovens §§ 18 a og 18 b bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte et krav om etablering af efterafgrøder i 2018 og 2019 i særlige områder med et behov for en nærmere fastsat kvælstofreduktion. Bestemmelserne fastlægger regler for den nærmere opgørelse af efterafgrødekravet, om afgrødetyper, om de særlige områder, hvor efterafgrøderne skal etableres m.v. Efterafgrøder efter bestemmelserne etableres til opfyldelse af indsatsbehovet for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 og den målrettede regulering i 2019. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1037 af 27. juli 2018 med senere ændringer om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019, bekendtgørelse nr. 1038 af 27. juli 2018 om afgrænsning af ID15-områder og bekendtgørelse nr. 1039 af 27. juli 2018 om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018.

Husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om afgrødetyper, dyrkningen af afgrøderne m.v. Bestemmelsen anvendes til at fastsætte det såkaldte husdyrefterafgrødekrav. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 12 og bilag 3, til at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i mængden af udbragt organisk gødning og kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne. Bemyndigelsen i § 5 e, stk. 1, giver også hjemmel til at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder målrettet beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.

Lovforslagets § 38, stk. 1, viderefører efter forslaget indholdet i de nævnte bestemmelser, således at bemyndigelsen til at fastsætte de tre efterafgrødekrav samles i én bestemmelse. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til fortsat at fastsætte krav om etablering af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder som led i den målrettede regulering. Da de tre krav skal opfylde forskellige miljøforpligtelser og i øvrigt bliver beregnet på forskellig vis, vil der fortsat være tale om tre forskellige krav, selvom de reguleres samlet.

Efter gældende ret er en del af bestemmelserne for det obligatoriske efterafgrødekrav i den målrettede regulering fastsat som umiddelbart gældende regler i gødskningslovens §§ 18 a og 18 b. Det indebærer bl.a., at indsatsbehovet for de enkelte år er fastsat direkte i gødskningslovens § 18 a, stk. 1. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at de præcise indsatsbehov er reguleret i loven, idet der dermed ikke er en fleksibel adgang til at ændre indsatsbehovet, hvis den opgjorte indsats f.eks. er behæftet med fejl. Med forslaget til § 38, stk. 1, reguleres efterafgrødekravene i videre omfang ved bemyndigelser.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes krav om efterafgrøder. En virksomhed kan blive omfattet af krav om at etablere efterafgrøder efter en eller flere af de nævnte efterafgrødeordninger. En virksomhed vil være omfattet af efterafgrødekravene, hvis den opfylder betingelserne i den foreslåede § 4. Med den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, vil det være muligt ved bekendtgørelse at fastsætte yderligere regler for, hvilke virksomheder der omfattes af de enkelte efterafgrødekrav.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at virksomheden ikke kan anvende det samme areal til opfyldelse af de forskellige efterafgrødekrav. Sådanne regler skal sikre, at den forudsatte effekt af de forskellige efterafgrødekrav opnås.

Ved beregningen af de indsatser, som efterafgrødeordningerne skal opnå, er der bl.a. taget højde for efterafgrødernes kvælstofreducerende effekt. Når indsatsen for de forskellige efterafgrødeordninger opgøres ved udstedelsen af bekendtgørelser efter lovforslaget, er det i første omgang hensigten at anvende de samme effekter af efterafgrøder, som anvendes i dag. Efterafgrødernes effekter kan løbende opdateres. Det er hensigten at revurdere effekterne i forbindelse med 3. vandplanperiode.

Det er hensigten, at der efter bemyndigelsen i den foreslåede § 38, stk. 1, 1. pkt., fastsættes et krav for virksomheder omfattet af lovforslagets § 4, om etablering af ca. 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan (pligtige efterafgrøder). Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende år.

I gødskningslovens § 18, stk. 2, er der en arealbegrænsning, der indebærer, at det plantedækkekrav, der kan fastsættes efter bestemmelsens stk. 1, kun kan medføre et samlet krav på op til 300.000 hektar årligt på landsplan. Det er hensigten, at denne arealbegrænsning som udgangspunkt fortsat vil være gældende, således at der efter den foreslåede § 38, stk. 1, som udgangspunkt maksimalt kan fastsættes et krav om etablering af 300.000 hektar pligtige efterafgrøder årligt på landsplan. Det er dog hensigten, at begrænsningen på 300.000 hektar kan fraviges i visse tilfælde ved fastsættelse af regler om alternativer til efterafgrøder. Muligheden for at fravige begrænsningen vedrører tilfælde, hvor en del af effekten af et alternativt virkemiddel til efterafgrøder allerede er indregnet i forbindelse med fastlæggelse af indsatsbehovet. Her vil det være muligt, at der ved at fastlægge et større indsatsbehov, hvor efterafgrødekravet samlet set overstiger 300.000 hektar på landsplan, kan kompenseres for den allerede indregnede effekt. Hidtil har det kun været muligt at kompensere for den negative kvælstofeffekt af alternativerne ved at fastsætte en meget konservativ omregningsfaktor eller ved at sætte en skæringsdato for anvendelse af virkemidlet som alternativ til efterafgrøder.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., skal endvidere udnyttes til at fastsætte et husdyrefterafgrødekrav. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om etablering af husdyrefterafgrøder for at modvirke, at overskydende kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning udvaskes til vandmiljøet i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i mængden af udbragt organisk gødning og for at bidrage til vandområdeplanernes målopfyldelse ved at fastsætte husdyrefterafgrødekrav i kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne. Efterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre nedsivning af nitrat til grundvandet.

Stigning i anvendelsen af husdyrgødning opgøres i forhold til referenceåret 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft. Stigning i anvendelsen af anden organisk gødning opgøres i forhold til referenceåret 2015, dvs. udviklingen opgøres i forhold til gødningsregnskabsdata fra planperioden 2014/2015, som er de gødningsregnskabsdata, der danner grundlag for reguleringen i første år med husdyrefterafgrødekravet i medfør af ny husdyrregulering, hvor anden organisk gødning blev inddraget.

Husdyrefterafgrødekravet øges gradvist frem til fuld indfasning i 2021, hvor vandrammedirektivets tredje planperiode påbegyndes. Ved fuld indfasning i 2021 vil der samlet set som udgangspunkt blive fastsat krav om udlægning af ca. 34.000 hektar efterafgrøder på landsplan. I planperioden 2019/2020 vil husdyrefterafgrødekravet samlet udgøre ca. 27.500 hektar efterafgrøder.

Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af organisk gødning, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirektivets planperioder. Inden for en vandplanperiode vil det samlede husdyrefterafgrødekrav således kunne afvige fra ca. 34.000 hektar, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Frem mod 2021 sker der dog også en årlig justering af omfanget af husdyrefterafgrøder, der fordeles til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den oven for beskrevne indfasning af husdyrefterafgrødekravet.

Der vil som udgangspunkt være behov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udover, hvad der kan modsvares med 34.000 hektar husdyrefterafgrøder. Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund kan afvige fra det nuværende.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., giver også hjemmel til at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder målrettet beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Denne bemyndigelse forventes i første omgang ikke udnyttet.

De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal fastsættes i medfør af § 38, stk. 1, 1. pkt., vil indgå som en tærskelværdi i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag I eller II, der i øvrigt er gennemført i husdyrbrugloven. Regler fastsat i medfør af lovforslaget vil derfor fremover indgå i implementeringen af VVM-direktivet for så vidt angår husdyrefterafgrødekravet.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt., endvidere skal udnyttes til at fastsætte et krav om etablering af efterafgrøder målrettet særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til vandmiljøet. Med lovforslaget er det dermed hensigten at videreføre den målrettede regulering, hvor § 38, stk. 1, foreslås at give hjemmel til fastsættelse af et obligatorisk efterafgrødekrav. Efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 40 kan miljø- og fødevareministeren endvidere etablere en ordning med tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Efter den foreslåede § 40 vil der kunne oprettes en frivillig tilskudsordning som led i den målrettede regulering.

Virksomhedernes kvælstofnormer var indtil 2016 generelt reducerede i forhold til økonomisk optimal gødningsanvendelse. Reduktionen af kvælstofnormerne havde en kvælstofreducerende effekt, idet virksomhederne dermed var pålagt at anvende mindre kvælstofholdig gødning end det økonomisk optimale. De reducerede kvælstofnormer bidrog til opfyldelsen af de danske EU-retlige forpligtelser på miljøområdet.

Den daværende regering (Venstre) indgik i december 2015 sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti Aftale om Fødevare- og landbrugspakke. Aftalen indebar et opgør med en række generelle tiltag i kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i forhold til virksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved at udfase reduktionen af kvælstofnormer i forhold til økonomisk optimum. For at modvirke at de aftalte lempelser af kvælstofreguleringen i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke ville medføre forringelse af miljøtilstanden i det danske vandmiljø, fremgår det af denne aftale, at der skulle etableres en overgangsordning i 2017 og 2018 om målrettede efterafgrøder. Det blev endvidere aftalt, at den målrettede regulering skulle indfases fra 2019. På denne baggrund er der oprettet en målrettet efterafgrødeordning i 2017 og 2018, og der er indført hjemmel til fortsættelse af ordningen med enkelte udvidelser i 2019 til indfasning af den målrettede regulering fra 1. januar 2019.

Indsatsbehovet, der er fastsat for den gældende ordning om målrettede efterafgrøder og målrettet regulering for 2017-2019, er hovedsagelig fastsat for at bidrage til at sikre mod forringelse af vandmiljøets tilstand som følge af de lempelser af kvælstofreguleringen, der blev vedtaget som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke. En del af indsatsen for den målrettede regulering for 2019 skal dog også medvirke til en forbedring af miljøtilstanden i forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingsprogrammet.

Det er hensigten, at indsatsen for den målrettede regulering i 2019 vil videreføre det indsatsbehov, der er forudsat i gødskningsloven.

Indsatsbehovet for 2020 og 2021 for den målrettede regulering følger af bilag 1 i vandområdeplanerne for 2. vandplanperiode (2015-2021). I bilaget er indsatsbehovet for hvert kystvandopland angivet i tons kvælstof pr. år på landbrugsarealet.

Indsatsen, der opnås med målrettet regulering i 2020 og fremefter, skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingsprogrammet. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til lov om vandplanlægning og regler udstedt med hjemmel heri, der implementerer vandrammedirektivet. Indsatsbehovet medvirker derfor til at opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.

En del af indsatsen til imødegåelse af forringelser af miljøtilstanden som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen hører beregningsmæssigt til i 2020 og 2021. For at sikre at så meget som muligt af denne indsats alligevel opnås allerede i 2017-2019, er den del af ikke-forringelsesindsatsen, der vedrører 2020 og 2021, blevet placeret i 2019. Det betyder, at der bliver udmeldt et højt indsatsbehov i visse ID15-områder og kystvandoplande i den frivillige tilskudsordning i 2019. Hvis den fulde indsats mod forringelse ikke realiseres i den frivillige tilskudsordning i 2019, vil den del af indsatsen i relevante ID15-områder eller kystvandoplande, der vedrører 2020 og 2021, blive udskudt. Den del af indsatsen, der vedrører 2020 og 2021, og som er udmeldt i den frivillige runde i 2019, vil derfor ikke indgå i indsatsbehovet for et evt. obligatorisk efterafgrødekrav i 2019, hvis indsatsen ikke realiseres frivilligt i 2019. Det medfører, at en del af indsatsbehovet, der udmeldes i den frivillige runde i 2019 for at imødegå forringelser af miljøtilstanden, kan blive rykket til 2020, hvis indsatsbehovet ikke opfyldes i 2019.

Indsatsen, der som følge af ovenstående kan blive rykket fra 2019 til efterfølgende år, vil indgå i en særskilt frivillig og obligatorisk målrettet reguleringsordning, der fastsættes efter bemyndigelserne i lovforslaget. I områder, hvor der i 2020 skal opnås en indsats til imødegåelse af forringelser af miljøtilstanden som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen, vil det indsatsbehov, der fastsættes for området, alene vedrøre denne indsats. I disse områder vil der dermed ikke i 2020 blive fastsat et indsatsbehov til opfyldelse af indsatserne angivet i vandområdeplanerne. Indsatsen angivet i vandområdeplanerne vil dermed skulle nås i 2021. Udskydelse af indsatser vil skulle ske i overensstemmelse med de direktivmæssige forpligtelser, herunder vandrammedirektivet.

Miljø- og fødevareministeren kan efter forslaget til § 40 oprette en nationalt finansieret frivillig tilskudsordning som led i den målrettede regulering. Der er endvidere i øjeblikket overvejelser, om tilskud til den frivillige målrettede regulering kan ydes som landdistriktsstøtte i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1305/2013 af 17. december 2013 og lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017. Det er hensigten, at det forudsatte indsatsbehov for den målrettede regulering skal opnås samlet set ved den frivillige tilskudsordning og den obligatoriske ordning, der kan oprettes i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1. Ligesom det er tilfældet efter gældende ret, vil der derfor alene blive fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav som led i den målrettede regulering, hvis det forudsatte indsatsbehov ikke opnås fuldt ud ved den frivillige tilskudsordning i det enkelte år. Ordningen vil derfor ligesom i dag bygge på et princip om frivillighed før obligatoriske krav. Efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige tilskudsordning i det enkelte år vil det blive opgjort, om den forudsatte indsats er opnået, eller om der er behov for fastsættelse af et obligatorisk efterafgrødekrav.

For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt i den målrettede regulering opnås, vil efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et sådant krav, blive fastsat således, at det svarer til det individuelle områdes fulde indsatsbehov. Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der har søgt om og fået prioriteret en ansøgning om deltagelse i den frivillige tilskudsordning, kan fratrække de hektar med efterafgrøder eller alternativer, som er omfattet af ansøgningen, og som er prioriteret til tilskud. Det er hensigten, at virksomheden forpligter sig til at etablere de hektar med efterafgrøder eller alternativer, som den har søgt om inden ansøgningsfristen, og som er prioriteret til tilskud. Hvis virksomheden herefter ikke etablerer efterafgrøderne eller alternativerne, vil den få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 40.

Miljø- og fødevareministeren kan efter bemyndigelsen i § 38, stk. 1, 1. pkt., i særlige tilfælde fastsætte regler om, at dele af den kvælstofreduktion, som skal opnås ved den frivillige tilskudsordning i et år, men som ikke er opnået ved den frivillige ordning, kan udskydes til det følgende år. Denne mulighed svarer til miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i den gældende gødskningslovs § 18 a, stk. 4. Det medfører, at et mindre indsatsbehov, f.eks. svarende til under 10 pct. af årets samlede indsatsbehov, i særlige tilfælde kan overføres til et senere år. Der vil dermed i de enkelte år skulle foretages en vurdering af, om et evt. behov for udskydelse af et mindre indsatsbehov skyldes et særligt tilfælde.

De særlige tilfælde kan f.eks. omfatte den situation, hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af ansøgningsfristen i den frivillige ordning. Ved at udskyde indsatsbehovet til det følgende år undgår Landbrugsstyrelsen derved administrative byrder og omkostninger ved at skulle udstede bekendtgørelser og foretage sagsbehandling. Det vil ligeledes være en fordel for landbrugserhvervet, der dermed ikke vil skulle forholde sig til nye bekendtgørelser og samtidig undgår unødige efterlevelseskonsekvenser af et nyt efterafgrødekrav.

Det er endvidere hensigten, at muligheden for at udskyde et mindre indsatsbehov ligeledes vil kunne anvendes for at undgå, at enkelte virksomheder bliver ramt af et uforholdsmæssigt stort efterafgrødekrav. Muligheden for udskydelse vil endvidere kunne anvendes, hvis forudsætningerne for beregningen af indsatsbehovet ændrer sig, efter indsatsbehovet for den frivillige ordning er meldt ud.

Det er en forudsætning for udskydelse af indsatser i de ovennævnte særlige tilfælde, at disse sker i overensstemmelse med de direktivmæssige forpligtelser.

Den foreslåede § 38, stk. 1, vil også kunne anvendes til at fastsætte næringsstofreducerende tiltag, som er nødvendige for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 1. pkt., indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse.

Det er hensigten, at det som hidtil vil være muligt at anvende korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst eller frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde, som efterafgrøder. Det vil være muligt inden for bemyndigelsen at medtage andre afgrødetyper end de afgrødetyper, der i dag er tilladt, i takt med at der opnås viden om kvælstofeffekten af andre afgrødetyper.

Under danske forhold har tidspunktet for etablering af efterafgrøderne stor betydning for, hvor godt efterafgrøder kan forventes at udvikle sig, og dermed hvor meget kvælstof de kan nå at samle op fra jorden. For at sikre at efterafgrøderne leverer den effekt, der er kalkuleret med i forhold til de forskellige forudsatte indsatser, er der derfor i gældende ret efter gødskningslovens § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 3, og husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, fastsat frister for, hvornår efterafgrøderne senest skal være etableret. Efterafgrøderne skal generelt være etableret senest 1. august, men nogle arter er undtaget fra denne frist og må etableres frem til 20. august, hvilket muliggør såning efter høst af hovedafgrøden. I de år, hvor vejrliget forsinker høsten eller ved udpræget tørke, kan det dog være problematisk for virksomheden at nå at få høstet hovedafgrøden inden den 20. august, hvilket betyder, at virksomheden kan få problemer med at så sine efterafgrøder inden denne frist.

Miljø- og Fødevareministeriet har i 2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt tidspunktet for etableringen af efterafgrøder som følge af vejret. Landbrugserhvervet har efterspurgt en permanent løsning, hvor virksomhederne ikke er så afhængige af de ultimative datofrister, så de dermed får mulighed for at udlægge efterafgrøder, uanset hvordan vejrforholdene påvirker høsttidspunktet i det enkelte år. Det bemærkes, at der allerede på nuværende tidspunkt er indført en vis fleksibilitet i visse af efterafgrødeordningerne, eksempelvis mulighed for opsparing til opfyldelse af efterafgrødekrav i senere år og overdragelse mellem virksomheder.

De gentagne udskydelser af etableringsfristen udfordrer den forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne. Det skal dog bemærkes, at det ikke er muligt med udgangspunkt i den tilgængelige viden at kvantificere et eventuelt effekttab nærmere, da det afhænger af eksempelvis temperatur, nedbør, antal solskinstimer m.m. i tiden efter, at efterafgrøderne er etableret. Desuden er der i det eksisterende indberetningssystem ikke mulighed for at klarlægge, hvor mange virksomheder der har gjort brug af fristudskydelserne, og i hvor høj grad den enkelte virksomhed har udnyttet den fulde periode, som fristudskydelserne har givet mulighed for. Det har derfor ikke tidligere været muligt at opveje for en eventuel manglende effekt af efterafgrøderne på anden vis.

Det er hensigten, at der fortsat ved bekendtgørelse i medfør af lovforslagets § 38, stk. 1, 1. pkt., vil blive fastsat regler om etablering og destruktion af efterafgrøderne. Efterafgrøderne skal etableres senest i starten af planperioden. Efterafgrøder for planperioden 2019/2020 skal derfor ligge på arealet i efteråret 2019.

Med udgangspunkt i ønskerne fra landbrugserhvervet og med henblik på fortsat sikring af efterafgrødernes effekt, er det også hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om en mere fleksibel frist mod, at virksomheden ved at foretage en kvotereduktion kompenserer for den evt. nedsatte kvælstofeffekt af de sent etablerede efterafgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet indgår i drøftelser med Aarhus Universitet om, hvordan den konkrete model kan udarbejdes. Det er en forudsætning for indførslen af en sådan ordning, at der opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår en kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det forventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeriet undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at opbygge ordningen således, at virksomheden for hver mark kan angive, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der opnås forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etableret før fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt, vil der også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhedens efterafgrødekrav reduceres svarende til den ekstra kvælstofreducerende effekt, der er opnået ved den tidligere etablering, hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for etablering.

I forlængelse heraf foreslås det i § 17, stk. 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i andre tilfælde end de tilfælde, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. Den foreslåede bemyndigelse kan f.eks. udnyttes til at fastsætte regler om, at en virksomhed, der benytter sig af regler om en fleksibel etableringsfrist, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den kvælstofeffekt, som de sent såede efterafgrøder skulle have leveret. Der henvises til bemærkningerne til § 17.

Hvis efterafgrøderne i øvrigt ikke har kunnet etableres i et år på grund af dårligt vejr, tørke eller lignende forhold, har virksomheden mulighed for at anvende kvotereduktion eller et af de øvrige alternative virkemidler, som kan fastsættes efter den foreslåede bemyndigelse i § 39. En virksomhed kan derfor ikke blive fritaget fra forpligtelsen til at etablere efterafgrøder ved at påberåbe sig, at vejrforholdene eller lignende forhold har forhindret virksomheden i at etablere efterafgrøder i det pågældende år. Det samme gælder, hvis efterafgrøderne er etableret, men ikke er tilpas veletablerede på grund af sådanne forhold.

Det er endvidere hensigten efter den foreslåede § 38, stk. 1, 1. pkt., at fastsætte regler om, at efterafgrøderne skal være etableret efter normale driftsmæssige principper. Ved normale driftsmæssige principper forstås, at virksomheden skal have dyrket en veletableret efterafgrøde. Efterafgrøden skal sås, etableres og passes som en hvilken som helst anden afgrøde, hvilket også gælder såteknik, udsædsmængde og evt. omsåning m.v.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at arealer, der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrødekrav, i samme planperiode skal anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 1. pkt., indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilke områder efterafgrøder skal placeres, hvordan områderne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere placering i områderne.

Denne bemyndigelse forventes i første omgang ikke udnyttet for de pligtige efterafgrøder. Kravet til placeringen af disse efterafgrøder er således, at efterafgrøderne placeres inden for virksomhedens bedrift.

Efter bestemmelsen i § 38, stk. 1, er det som nævnt hensigten at fastsætte regler om et husdyrefterafgrødekrav for visse virksomheder, der har arealer i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor mængden af udbragt organisk gødning (opgjort efter indhold af kvælstof) er steget, samt kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.

I forbindelse med ændringen af husdyrbrugloven i 2017 og udviklingen af husdyrefterafgrødemodellen har Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen udarbejdet et kort på baggrund af nyeste viden fra Miljøstyrelsen om placering af nitratfølsomme habitatnaturtyper, der danner udpegningsgrundlag for habitatområderne (delmængde af Natura 2000-områder). Kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder ledsages af Teknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder, Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet (AU-DCE), 2016, samt revideret notat herom fra 2017, der er offentliggjort på www.dce.au.dk, samt Miljøstyrelsens notat om Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder fra 2017, der findes på www.mst.dk. Der er i alt 85 oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor udviklingen i anvendelsen af organisk gødning opgøres. For så vidt angår kortet over de 90 kystvandoplande, anvendes det kort, som har været anvendt i forbindelse med vandområdeplanlægningen.

Oplandene, hvor der kan stilles krav om udlæg af husdyrefterafgrøder, afgrænses i dag ved henholdsvis bekendtgørelse nr. 217 af 28. februar 2018 om afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder og bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande. I bekendtgørelserne er de enkelte oplande angivet ved koordinater.

Kortenes afgrænsning fastlægges således administrativt i bekendtgørelser og vil gælde indtil en eventuel opdatering af bekendtgørelserne. Opdatering af kortene kan ske, f.eks. hvis Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der er ny faglig viden, der begrunder en opdatering af oplandene til nitratfølsom habitatnatur, eller hvis kystvandoplandsinddelingen ændres i forbindelse med en ny generation af vandområdeplaner eller i øvrigt.

Det er hensigten, at efterafgrøder som led i den målrettede regulering skal etableres i særlige områder, hvor der er et behov for en kvælstofreducerende indsats. Den foreslåede bemyndigelse vil derfor blive anvendt til at fastsætte, hvilke områder der skal etableres efterafgrøder i, og efterafgrødekravets størrelse i de enkelte områder. Det følger heraf, at virksomheder, der har arealer i det pågældende område, og som er omfattet af efterafgrødekravet, skal etablere efterafgrøder i det pågældende område. Der kan endvidere fastsættes regler, der sikrer, at virksomheder, der har arealer i flere områder, etablerer efterafgrøderne i det område, hvor der er et indsatsbehov.

Det er endvidere hensigten at udnytte bemyndigelsen til at afgrænse de særlige områder, hvor efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet i den målrettede regulering skal etableres. De særlige områder forventes at omfatte kystvandoplande. Det forventes, at alle ID15-områder inden for kystvandoplandet får samme efterafgrødekrav. I år, hvor der oprettes en ordning, der skal håndtere et indsatsbehov til imødegåelse af forringelser af tilstanden i vandmiljøet som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen, vil der dog også kunne fastsættes forskellige krav i de enkelte ID15-områder. Den foreslåede bemyndigelse kan derfor også anvendes til at afgrænse de enkelte ID15-områder.

ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvandopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-områderne er identificeret ved et områdenummer og er afgrænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder. Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. planperiode.

Det er hensigten at afgrænse områderne ved bekendtgørelse. Et kort over områderne vil endvidere kunne tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Det foreslås i § 38, stk. 1, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om, på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal etableres og beregningen heraf samt om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt.

Det kan i de forskellige ordninger fastsættes, at virksomheder med et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke pålægges at etablere efterafgrøder, uanset om virksomheden opfylder betingelserne i lovforslagets § 4.

Efter bestemmelsen vil virksomhedens efterafgrødegrundareal blive afgrænset. Det er hensigten at fastsætte, at virksomhedens efterafgrødegrundareal skal opgøres som det samlede areal, som virksomheden for egen regning og risiko i planperioden dyrker med korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.

Efter gældende ret bliver efterafgrødegrundarealet opgjort ud fra de afgrøder, der dyrkes i den planperiode, hvor efterafgrøderne etableres. Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten at ændre dette, så efterafgrødegrundarealet opgøres ud fra de afgrøder, der dyrkes i planperioden forud for den planperiode, hvor efterafgrøderne skal etableres. Dermed bliver det muligt at opgøre størrelsen af virksomhedens efterafgrødegrundareal, inden efterafgrøderne skal etableres.

Det forventes, at der ligesom i dag vil blive fastsat regler om, at størrelsen af det pligtige efterafgrødekrav afhænger af, hvor meget organisk gødning virksomheden udbringer. Størrelsen på efterafgrødekravet vil blive angivet som en procentdel af virksomhedens efterafgrødegrundareal.

For husdyrefterafgrødekravet er det hensigten, at størrelsen af efterafgrødekravet differentieres for de enkelte oplande afhængig af bl.a. anvendelsen af organisk gødning i oplandet. Kravet varierer derfor fra opland til opland og fra planperiode til planperiode. Størrelsen på efterafgrødekravet vil blive angivet som en procentdel af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af organisk gødning i de enkelte oplande beregnet på grundlag af nyeste tilgængelige data fra gødningsregnskaberne, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirektivets planperioder. Husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov fordeles bl.a. ud fra kystvandoplandenes indsatsbehov i kg kvælstof sammenholdt med oplandets harmoniareal i hektar samt i forhold til mængden af udbragt organisk gødning. Det forventes, at størrelsen af kravet i de enkelte oplande vil blive fastsat i et bilag til en bekendtgørelse.

For husdyrefterafgrødekravet er det endvidere hensigten, at virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til mindre end 30 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal i planperioden, samt økologiske virksomheder ikke pålægges at etablere husdyrefterafgrøder. Disse afskæringskriterier kan dog justeres i forbindelse med udmøntningen af husdyrefterafgrødekravet, når dette efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er nødvendigt for fortsat at imødegå væsentlige påvirkninger af nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Husdyrefterafgrødekravet forventes desuden ligesom i dag differentieret efter, hvor meget organisk gødning virksomheden udbringer.

I den målrettede regulering er det hensigten, at efterafgrødekravet målrettes, så der opgøres et forskelligt indsatsbehov for de enkelte områder afhængig af områdets behov for kvælstofreduktion. Efterafgrødekravet fastsættes i procent. Procentsatsen vil afhænge af, hvor stort indsatsbehovet er i det enkelte område. Det forventes, at procentsatsen for de enkelte områder vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Økologiske arealer er undtaget fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav.

Den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, 2. pkt., indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt. Bemyndigelsen er – som den gældende § 18 b, stk. 3 – tænkt rettet mod efterafgrødekrav som led i den målrettede regulering.

Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om, at virksomheder kan ansøge om reduktion af det areal, der skal udlægges med obligatoriske efterafgrøder i den målrettede regulering, hvis arealet overstiger en vis procentdel af virksomhedens areal, eller hvis efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end en vis procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

En dispensation forudsætter, som det er tilfældet i dag, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.

Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan ministeren med hjemmel i den foreslåede § 38, stk. 1, overføre et mindre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at årets indsatsbehov samlet set opnås trods dispensation.

Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for at få reduceret efterafgrødekravet, er det muligt i medfør af bemyndigelsen at fastsætte krav til dokumentation fra virksomheden for, at efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end den fastsatte procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 38, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

Miljø- og fødevareministeren er tilsvarende efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 18, stk. 1, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder at fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted. Bestemmelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 3.

Med den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, foreslås denne bemyndigelse videreført.

De dyrkningsrelaterede tiltag, der er fastsat efter gældende ret, indgår i indsatsprogrammet for vandområdeplanerne under vandrammedirektivet som en del af de grundlæggende foranstaltninger. De grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand (se Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, bilag 5). Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse i det omfang, det findes nødvendigt for at opfylde lovgivningen og indsatsprogrammet.

Det er i første omgang hensigten at udnytte bemyndigelsen til som hidtil at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på marker, hvor der vil blive sået vårsæd. Periodens udstrækning vil afhænge af, hvilken jordtype marken har. Jordbearbejdning vil sige enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden.

Begrænsningen i adgangen til at foretage jordbearbejdning betyder, at ukrudtsbehandling ved mekanisk jordbearbejdning fortrinsvis vil ske i foråret. Hovedparten af kvælstofudvaskningen fra dyrkningsjorden foregår i efterårs- og vintermånederne. Jordbearbejdning efter høst eller i efterårs- og vintermånederne kan forøge udvaskningen af kvælstof. Hvis jorden holdes sort om efteråret ved f.eks. pløjning, harvning eller ved kemisk bekæmpelse af spildkorn, stiger nitratindholdet i jorden. Dette er en følge af, at pløjning og anden jordbearbejdning gennem løsning af jorden og opbrydning af den gamle afgrøde øger omsætningen af organisk stof, hvorved det kvælstof, der er bundet til det organiske materiale, nedbrydes til mineralsk kvælstof, der kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved ompløjning af kløvergræs eller afgræsset rent græs frigøres der ligeledes store mængder af organisk bundet kvælstof. Hvis der ikke efterfølgende etableres en afgrøde til opsamling af det omsatte kvælstof, stiger nitratindholdet i jorden, hvilket øger risikoen for udvaskning af nitrat til vandmiljøet.

Det er hensigten at fastsætte regler, der giver mulighed for at nedvisne plantedække i dele af perioden med begrænsninger i adgangen til at foretage jordbearbejdning. Det er endvidere hensigten at fastsætte yderligere modifikationer og undtagelser til jordbearbejdningsforbuddet, f.eks. således at efterafgrøder etableret til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningsloven kan etableres og destrueres uafhængigt af forbudsperioden. Der vil endvidere f.eks. kunne fastsættes undtagelser og modifikationer fra forbuddet, der muliggør bestemte produktioner, som forbuddet ville forhindre eller besværliggøre (fx økologisk drift, hvor der er forbud mod pesticider, og jordbearbejdning er en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse). Der kan endvidere fastsættes modifikationer og undtagelser for at tilgodese hensyn til ukrudtsbekæmpelse, en hensigtsmæssig drift af virksomhedens marker eller af hensyn til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse m.v.

Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres store mængder af kvælstof, der potentielt kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved at udsætte omlægningstidspunktet af fodergræs fra om efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af kvælstof, idet den mængde kvælstof, der frigives ved omlægningen, kan opsamles og udnyttes af en efterfølgende afgrøde, der sås i foråret.

Det er derfor i første omgang hensigten som hidtil at fastsætte regler om, at omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Efter bestemmelsen kan det endvidere fastlægges, hvilke afgrøder der anses for fodergræs.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at omlægningstidspunktet i forbindelse med omlægning fra fodergræs til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg kan udsættes til 15. august. Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at fodergræsmarker med jordbundstypenummer (JB-nr.) 7-9 må ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, vil blive undtaget fra begrænsningen i adgangen til omlægning af fodergræs. Det vil være muligt inden for bemyndigelsen at undtage yderligere aktiviteter fra begrænsningen. Det vil endvidere være muligt efter bestemmelsen at fastsætte regler om tilladte aktiviteter i forbudsperioderne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 39, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 39 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 1, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at etablere ordninger om alternative kvælstofvirkemidler, som virksomheden kan vælge at anvende til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 18 a. Bestemmelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsen.

Miljø- og fødevareministeren er endvidere efter den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at etablere særlige ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1. Bestemmelsen er udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, viderefører gødskningslovens § 19, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse regulerer derudover alternativer til husdyrefterafgrøder, og forslaget til § 39, stk. 1, viderefører dermed også indholdet i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 1. pkt.

Muligheden for at anvende alternativer til efterafgrøder skal sikre virksomheden fleksibilitet ved tilrettelæggelse af driften af virksomheden. Hvis det på grund af f.eks. vejrmæssige eller driftsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt at etablere efterafgrøder, vil virksomheden fortsat kunne opfylde sit krav, selvom der anvendes et alternativt virkemiddel.

Det er en forudsætning for etablering af ordninger om anvendelse af alternativer, at der er tilstrækkelig dokumenteret viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel. Det er forudsat, at alternativordningerne skal opnå samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder.

Da indsatserne for de forskellige efterafgrødeordninger er fastsat ud fra forskellige kriterier, vil det ikke nødvendigvis være de samme virkemidler, der gives adgang til at anvende i de forskellige ordninger.

Efter plantedækkebekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen kan følgende virkemidler i dag anvendes som alternativer til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder: mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder. Desuden har virksomhederne mulighed for at overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode eller overdrage overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed. Det er som udgangspunkt hensigten at videreføre disse alternativer i den pligtige ordning og i husdyrefterafgrødeordningen, med undtagelse af muligheden for at overdrage overskud af efterafgrøder til en anden virksomhed, jf. nedenfor. Endvidere er det hensigten, at reduktion af den samlede kvote for kvælstof vil indgå som et frivilligt alternativ.

Husdyrefterafgrøder og efterafgrøder som led i den målrettede regulering er målrettet særlige oplande. Overdragelse af efterafgrøder på tværs af oplande kan resultere i en geografisk forskydning af den næringsstofreducerende effekt, som efterafgrøderne er tillagt. Det betyder, at den kvælstofeffekt, som en efterafgrøde skal bidrage med, kan leveres i et andet opland end det opland, som virksomheden med krav om etablering af efterafgrøden ligger i.

Den eksisterende overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder har indtil videre været forholdsvist begrænset. Således blev der i planperioden 2014/2015 afgivet ca. 11.000 hektar efterafgrøder til andre virksomheder, i 2015/2016 afgivet ca. 7.000 hektar, i 2016/2017 blev der afgivet ca. 8.000 hektar, og i 2017/2018 blev der afgivet ca. 10.500 hektar.

Det forventes, at ministeren med hjemmel i lovforslaget vil fjerne eller begrænse muligheden for overdragelse af efterafgrøder fra 2020, idet indfasningsprofilen for den målrettede regulering fra 2020 vil medføre, at efterafgrødeindsatsen stiger i visse områder. På baggrund af dette vil der kunne forventes en stigning i omfanget af overdragelser.

Justeringerne vurderes som værende nødvendige for at imødegå risikoen for geografiske forskydninger af den forudsatte næringsstofreducerende effekt, og vil dermed bidrage til, at modellen for målrettet regulering opnår den forudsatte virkning. Samtidig sikres det, at husdyrefterafgrøderne udlægges i de tilsigtede oplande, hvilket styrker husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Det er som nævnt ovenfor hensigten at videreføre muligheden for at overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode. Hvis omfanget af de opsparede efterafgrøder på et tidspunkt måtte blive mindre, fordi der sker stor anvendelse af opsparede efterafgrøder, kan det mindske miljøeffekten af miljøreguleringen i de kommende år, bl.a. i kraft af tidsmæssige forskydninger mellem landbrugets påvirkning og den modvirkende indsats. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i opsparingen af efterafgrøder og anvendelsen af de opsparede efterafgrøder på oplandsniveau for at imødegå risikoen for markante tidslige forskydninger af den forudsatte næringsstofreducerende effekt. Overvågningen sker med henblik på at justere i reglerne for opsparing og anvendelse af opsparede af efterafgrøder i bekendtgørelserne, såfremt der er behov for det, så det sikres, at målrettet regulering opnår den forudsatte virkning. Overvågningen og justering af reglerne, hvis det viser sig nødvendigt, bidrager også til at styrke husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.

I den målrettede regulering, som fastsættes efter lovforslagets § 38, stk. 1, vil der som udgangspunkt blive givet mulighed for anvendelse af de samme alternativer som i de øvrige efterafgrødeordninger. Det er dog hensigten, at muligheden for at overføre efterafgrøder fra en planperiode til opfyldelse af en senere planperiodes efterafgrødekrav eller til en anden virksomhed til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav ikke vil kunne anvendes inden for den målrettede regulering.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 38, vil der i 2019 og evt. i 2020 og følgende år være behov for at oprette en målrettet reguleringsordning til håndtering af et indsatsbehov fastsat for at imødegå forringelser af tilstanden i vandmiljøet. I områder, hvor der fastsættes en sådan ordning, kan det være nødvendigt at begrænse de virkemidler, der kan anvendes som alternativer til målrettet regulering, således at virkemidler, der ikke har en grundvandseffekt, ikke kan anvendes, idet det i denne ordning kan være relevant at gennemføre en indsats med henblik på at imødegå forringelser af grundvandet.

De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser efter lovforslaget. Såfremt der på et senere tidspunkt opnås tilstrækkelig dokumenteret viden om miljøeffekten af andre virkemidler end de ovennævnte, vil det med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes, at også disse kan anvendes som alternativ til etablering af efterafgrøder. Det vil f.eks. være muligt at etablere en ordning, hvor præcisionsteknologier, som dokumenterbart kan begrænse kvælstofudvaskningen, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder. Ved tilladelse af nye virkemidler kan ministeren f.eks. lægge vægt på, om virkemidlet har en grundvandseffekt.

Den foreslåede § 39 vil kunne anvendes til at fastsætte regler om særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til næringsstofreducerende tiltag fastsat efter den foreslåede § 38, stk. 1, som er nødvendige for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.

Det foreslås i § 39, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren kan etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Efter den foreslåede bemyndigelse kan ministeren oprette en ordning, hvor virksomheder kan ansøge om at anvende miljøforanstaltninger, som (endnu ikke) er godkendt som et alternativ til efterafgrøder efter den foreslåede § 39, stk. 1. Formålet med et pilotprojekt kan f.eks. være at indsamle viden, om en foranstaltning har en kvælstofreducerende effekt, som kan betyde, at foranstaltningen på sigt vil kunne anvendes som et virkemiddel efter den foreslåede § 39, stk. 2. Formålet kan f.eks. også være at opnå erfaringer eller dokumentation i forbindelse med anvendelse af en ny foranstaltning.

Med forslaget til § 39, stk. 2, foreslås gødskningslovens § 19, stk. 2, videreført. Husdyrbrugloven indeholder ikke regler om, at der kan oprettes pilotprojektordninger, som en virksomhed kan ansøge om at anvende som alternativ til husdyrefterafgrøder. Som noget nyt vil det efter den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, være muligt at oprette pilotprojektordninger til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet.

Efter gældende ret er der oprettet et pilotprojekt om præcisionslandbrug. Præcisionslandbrug er et managementværktøj og en dyrkningsform, hvor virksomhederne anvender moderne teknologier til at fastlægge afgrødernes kvælstofbehov, bl.a. på baggrund af sensoranvendelse, anvendelse af tildelingskort fra satellitfotos og anden teknologisk anvendelse. De moderne teknologier giver således virksomhederne mulighed for at foretage præcise målinger af afgrødernes kvælstofbehov, hvorefter det er muligt at opnå en optimeret tildeling af gødning. Formålet med pilotprojektet er at indsamle viden og erfaringer og tilvejebringelse af dokumentation.

Efter forslaget etableres pilotprojektordningerne i medfør af § 39, stk. 2, i modsætning til alternativordningerne fastsat i medfør af § 39, stk. 1, som ansøgningsordninger.

Det vil f.eks. være muligt at bestemme, at en pilotprojektordning alene kan anvendes til opfyldelse af et af de efterafgrødekrav, der kan fastsættes efter den foreslåede § 38, stk. 1, således at pilotprojektordningen afprøves for et af efterafgrødekravene, før det evt. sættes i kraft for de øvrige efterafgrødekrav.

I forbindelse med iværksættelse af pilotprojekter efter bestemmelsen vil Landbrugsstyrelsen i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner fastsætte den kvælstofreducerende effekt forsigtigt, således at overholdelsen af de EU-retlige forpligtelser sikres. Landbrugsstyrelsen kan desuden ved udvælgelse af virksomheder til deltagelse i konkrete pilotprojekter tage hensyn til, om virksomheden har udbringningsarealer i områder, hvor der gælder særlige beskyttelseshensyn, hvilket f.eks. kan betyde, at et konkret pilotprojekt ikke bliver iværksat i et område, hvor der er et højt husdyrefterafgrødekrav.

Det foreslås i § 39, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregningsfaktorer m.v.

Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdet i den tilsvarende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 3. Som følge af overførslen af regler om husdyrefterafgrøder viderefører bestemmelsen ligeledes indholdet i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, 2. pkt., dog med den tilføjelse, at ministeren som noget nyt vil kunne fastsætte nærmere regler om pilotprojekter, som vil kunne anvendes som alternativ til husdyrefterafgrøder.

I medfør af bestemmelsen kan ministeren bl.a. fastsætte frister for, hvornår alternativerne senest skal etableres og tidligst kan destrueres. Desuden kan der fastsættes betingelser for anvendelse af alternativet som f.eks. krav om, at arealerne ikke tilføres gødning eller afgræsses, eller krav til, hvordan de etablerede virkemidler skal fremstå.

Selvom virksomheden vælger at anvende et alternativ til efterafgrøder, vil efterafgrødekravet være beregnet på baggrund af, hvis kravet opfyldes ved anvendelse af efterafgrøder. Virkemidler, der anvendes som alternativer til efterafgrøder, vil ikke nødvendigvis have samme kvælstofreducerende effekt pr. hektar som efterafgrøder. Det kan derfor være, at virksomheden skal udlægge enten flere eller færre hektar med virkemidler, end hvis kravet blev opfyldt ved anvendelse af efterafgrøder. Nogle virkemidler som f.eks. afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning vil endvidere ikke kunne opgøres i et antal hektar, idet virkemidlet ikke udlægges på marken. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, skal virkemidlet omregnes til efterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor. For at sikre den forudsatte effekt af virkemidlerne kan der derfor efter bemyndigelsen i stk. 3 fastsættes omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og de enkelte alternativer. Det er hensigten, at der vil blive anvendt samme omregningsfaktorer i de efterafgrødeordninger, hvor virkemidlet kan benyttes som alternativ.

Efter bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om, at alternativerne skal etableres i særlige områder, hvor der er et indsatsbehov. Der henvises til bemærkningerne til § 38 for en beskrivelse af kravene til placering af virkemidlerne i de enkelte efterafgrødeordninger.

Der kan endvidere efter stk. 3 fastsættes generelle regler for foranstaltninger under pilotprojektordningerne efter stk. 2. Det kan f.eks. dreje sig om krav om indberetninger, hvilke betingelser der skal opfyldes, og omregningsfaktorer.

Efter forslaget til § 39, stk. 4, kan ministeren for pilotprojektordninger omfattet af stk. 2 fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 19, stk. 4. Bestemmelsen gælder som noget nyt også for pilotprojektordninger, som vil kunne anvendes som alternativ til husdyrefterafgrøder.

Stk. 4 giver dermed mulighed for fastsættelse af individuelle vilkår i afgørelser, der angår det konkrete pilotprojekt, der er omfattet af ansøgningen.

Efter bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan der bl.a. fastsættes regler om forudsætninger for foranstaltningernes kontrollerbarhed og krav om indgivelse af en række oplysninger, der indgår i vurderingen af den pågældende foranstaltnings eventuelle negative effekter for miljøet, samt om hvordan reduktionen af efterafgrødekravet kan fordeles mellem flere virksomheder, der er fælles om en foranstaltning, der godkendes under en pilotprojektordning.

Der kan endvidere fastsættes nærmere betingelser for foranstaltningernes godkendelse under pilotprojektordningerne. F.eks. vil der kunne stilles et generelt krav om dokumentation for kvælstofeffekten af foranstaltningerne, således at det sikres, at denne modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås ved udlægning af efterafgrøder efter lovforslaget, i form af en overvågningsrapport udarbejdet efter nærmere fastsatte regler.

De individuelle vilkår i den enkelte afgørelse kan f.eks. bestå i løbende dokumentation af foranstaltningens kvælstofeffekt ved hjælp af målinger, regler om løbende vedligeholdelse m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 40, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.

Formålet med den foreslåede § 40 er, at ministeren i medfør af bestemmelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder i særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til kystvand og grundvand. Tilskudsordningen indgår i den målrettede regulering. Det er hensigten, at ministeren i medfør af den foreslåede § 38, stk. 1, vil fastsætte den obligatoriske del af den målrettede regulering.

Der er tale om en national tilskudsordning, idet tilskuddet finansieres af nationale midler og ikke af EU-midler. Da der er tale om en national tilskudsordning, er det en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes midler på finansloven til etableringen af ordningen. Det er ligeledes en forudsætning, at den nationale tilskudsordning etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder de minimis-reglerne.

Hvis tilskuddet til målrettet regulering fremadrettet vil blive ydet under EU’s Landdistriktsprogram, vil tilskuddet blive ydet efter Landdistriktsfondsloven, og den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 40 vil dermed ikke blive anvendt til at yde tilskud. Se mere herom i afsnit 3.3.1.1.2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at yde tilskud og til at fastsætte regler efter den foreslåede § 40 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Gødskningslovens § 24 c, stk. 1, indeholder tilsvarende en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Med lovforslagets § 40, stk. 1, videreføres gødskningslovens § 24 c, stk. 1.

Der er i 2017 og 2018 oprettet en lignende tilskudsordning, hvor virksomheder kunne søge om tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder. Der er endvidere oprettet en tilskudsordning i 2019, som indgår i den målrettede regulering. Tilskuddet til disse ordninger ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (herefter de minimis-forordningen).

Når der ydes offentligt tilskud til virksomheder, vil der som udgangspunkt være tale om statsstøtte. Statsstøtte skal anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen. Når der ydes et mindre støttebeløb til landbrugssektoren, og støtteforanstaltningen i øvrigt opfylder betingelserne i de minimis-forordningen, er støtteforanstaltningen fritaget fra anmeldelsespligten.

Ved de minimis-støtte forstås støttebeløb, der er så lave, at støtten ikke betragtes som statsstøtte, fordi konkurrencen ikke forvrides, og samhandlen ikke påvirkes.

Det følger af de minimis-forordningens artikel 3, stk. 2, at den samlede de minimis-støtte ydet af en medlemsstat til en enkelt virksomhed ikke må overstige 15.000 Euro over en periode på tre regnskabsår. Da der i tre år i træk i 2017-2019 oprettes nationalt finansierede tilskudsordninger for etablering af efterafgrøder, indebærer det, at der formentlig vil være virksomheder, der vil få nedsat deres tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, fordi de over en treårig periode har modtaget de minimis-tilskud svarende til 15.000 Euro. Efter den foreslåede bestemmelse i § 40 kan der oprettes en ordning om udbetaling af resttilskud til sådanne tilskudsmodtagere, som i foregående år har fået nedsat deres tilskud til kvælstofreducerende virkemidler. Det vil være en forudsætning for udbetaling, at tilskudsmodtageren har opfyldt betingelserne for at modtage tilskud i det år, hvor tilskudsmodtageren har søgt om det kvælstofreducerende virkemiddel, og at vedkommende har fået nedsat sit tilskud som følge af de minimis-loftet. Selvom tilskuddet først udbetales i et senere år, skal tilskudsmodtageren således søge om og opfylde betingelserne for det kvælstofreducerende virkemiddel i det år, hvor indsatsen skal leveres. Tilskudsmodtageren skal endvidere søge om udbetaling af det resterende tilskud i det efterfølgende år, hvor det resterende tilskud skal udbetales.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede bestemmelse viderefører gødskningslovens § 24 c, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministeren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af tilskudsordningen kan fastsætte, hvilke virkemidler der kan ansøges om tilskud til. For at virkemidlet kan indgå i ordningen, skal virkemidlet have en kvælstofreducerende effekt. Den kvælstofreducerende effekt af de enkelte virkemidler, der kan anvendes til at opfylde indsatsbehovet, er i dag afspejlet i de omregningsfaktorer mellem forskellige virkemidler, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsen.

For efterafgrødekrav fastsat efter den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 1, kan ministeren tilsvarende oprette ordninger om alternativer, der kan anvendes til at opfylde kravene. Hjemlen hertil findes i lovforslagets § 39. Det er hensigten, at de kvælstofreducerende virkemidler, der kan søges om tilskud til, som udgangspunkt vil omfatte de samme virkemidler, som virksomhederne kan anvende til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 38, stk. 1. De kvælstofreducerende virkemidler omfatter således efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder. Det er dog hensigten, at det ikke vil være muligt at overføre kvælstofreducerende virkemidler fra en planperiode til opfyldelse af indsatsbehovet i en senere planperiode eller til en anden virksomhed. De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelser efter lovforslaget.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 38, vil der i 2019 og evt. i følgende år være behov for at oprette en målrettet reguleringsordning til håndtering af et indsatsbehov fastsat for at imødegå forringelser af tilstanden i vandmiljøet. I områder, hvor der fastsættes en sådan ordning, kan det være nødvendigt at begrænse de virkemidler, der kan anvendes som alternativer til målrettet regulering, således at virkemidler der ikke har en grundvandseffekt ikke kan anvendes, idet det i denne ordning kan være relevant at gennemføre en indsats med henblik på at imødegå forringelser af grundvandet.

Hvis der opstår viden om miljøeffekten af andre alternative virkemidler, vil det inden for bemyndigelsen også være muligt at lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne. Den foreslåede bestemmelse viderefører gødskningslovens § 24 c, stk. 2, 2. pkt.

Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for at kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at tilskudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer eller forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen.

Der kan i medfør af den foreslåede bemyndigelse f.eks. fastsættes betingelser om en mindstestørrelse på det ansøgte areal. Efter bestemmelsen kan det endvidere fastsættes, at tilskuddet er betinget af, at bestemmelserne om kontrol opfyldes.

Økologiske arealer er undtaget fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav.

Det er endvidere hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende virkemidler, således at den forudsatte kvælstofreducerende effekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om etablerings- og destruktionsfrister og om omregningsfaktorer m.v. Det forventes, at betingelserne om afgrødetyper og etablerings- og destruktionsfrister vil lægge sig op ad de bestemmelser, der fastsættes for efterafgrøder etableret til opfyldelse af efterafgrødekravene i lovforslagets § 38, stk. 1.

Det betyder bl.a., at der også for efterafgrøder etableret til opfyldelse af indsatsbehovet for den frivillige tilskudsordning ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om en mere fleksibel frist for etablering af efterafgrøderne end de frister, som i dag kendes fra de forskellige efterafgrødeordninger. Hvis tilskudsmodtageren vælger at benytte sig af en senere dato for etablering af efterafgrøderne, vil tilskudsmodtageren skulle reducere den samlede kvote for kvælstof for at kompensere for den evt. nedsatte kvælstofeffekt af de sent såede efterafgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet indgår i drøftelser med Aarhus Universitet om, hvordan den konkrete model kan udarbejdes. En forudsætning for indførslen af en sådan ordning er, at der opnås forskningsmæssig belæg for, at ordningen opnår en kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Ligeledes gør sig gældende vedrørende en ordning om tidligere etablering end de fastsatte frister. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 38.

I forlængelse heraf foreslås det i § 17, stk. 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i andre tilfælde end de tilfælde, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. Den foreslåede bemyndigelse kan f.eks. udnyttes til at fastsætte regler om, at en virksomhed, der benytter sig af regler om en fleksibel etableringsfrist, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden svarende til den kvælstofeffekt, som de sent såede efterafgrøder skulle have leveret. Der henvises til bemærkningerne til § 17.

Det er hensigten, at de særlige områder (kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov), hvori der kan søges tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, vil blive afgrænset i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 2, og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort. Det forventes, at alle ID15-områder inden for kystvandoplandet får samme indsatsbehov. I de år, hvor der oprettes en ordning, der skal håndtere et indsatsbehov til imødegåelse af forringelser af tilstanden i vandmiljøet som følge af lempelserne i kvælstofreguleringen, vil der dog også kunne fastsættes forskellige indsatsbehov i de enkelte ID15-områder. Den foreslåede bemyndigelse kan derfor også anvendes til at afgrænse de enkelte ID15-områder.

ID15-områder er topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvandopland. Der findes 90 kystvandoplande i Danmark. ID15-områderne er identificeret ved et områdenummer og er afgrænset som vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort. Kystvandoplande består af et antal ID15-områder. Den geografiske afgrænsning af de 90 kystvandoplande fremgår af kortmaterialet i vandområdeplanerne for 2. planperiode.

Efter bestemmelsen i § 40, stk. 2, 2. pkt., kan der endvidere fastsættes regler om beregning af tilskuddets størrelse.

Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssystemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange hektar efterafgrøder der samlet set skal udlægges i det enkelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbindelse med ansøgningen vil ansøger skulle angive, hvilket virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der ansøges om tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler end efterafgrøder, bliver effekten af det pågældende virkemiddel omregnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved hjælp af en omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets effekt til en angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da tilskudssatsen vil blive fastsat som et beløb pr. hektar efterafgrøde. Tilskuddet vil blive beregnet ud fra størrelsen på det ansøgte areal omregnet til hektar efterafgrøder og tilskudssatsen, forudsat at tilskuddet ligger inden for de minimis-forordningens rammer, og at betingelserne for tilskud i øvrigt er opfyldt.

Herudover forventes det, at miljø- og fødevareministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte regler om, at ansøgningen om tilskud skal indgives til Landbrugsstyrelsen via et ansøgningsskema udarbejdet af styrelsen.

I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive, hvor efterafgrøderne placeres. Tilskudsmodtageren kan ikke flytte efterafgrøderne til andre oplande end dem, hvor der er ansøgt til. Det er dog muligt at flytte efterafgrøderne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om de ansøgningsperioder, hvor der kan søges om tilskud. For at sikre størst mulig effekt af de afsatte midler forventes det, at der vil blive fastsat regler for ansøgningsprocessen, herunder om prioritering af ansøgningerne, hvis Landbrugsstyrelsen modtager for mange ansøgninger til, at de alle kan imødekommes.

Den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, 2. pkt., indeholder også bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af tilskudsordningen. Bestemmelsen indebærer mulighed for at fastsætte regler om prioritering og afslag på ansøgninger og om, hvornår tilskud kan afslås af andre grunde, end at bevillingen er brugt op.

Det foreslås endvidere i § 40, stk. 3, at der kan fastsættes regler om, at tilskudsmodtageren i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, herunder om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.

Endelig foreslås ministeren i § 40, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter. Den foreslåede bestemmelse viderefører gødskningslovens § 24 c, stk. 4.

Det er hensigten, at ministeren med bestemmelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om kontrol af, hvorvidt tilskudsmodtager opfylder betingelserne for tilskud. Der kan f.eks. fastsættes bestemmelser om adgang til tilskudsmodtagers arealer i forbindelse med kontrol og om tilskudsmodtagers afgivelse af oplysninger til brug for sagsbehandling og kontrol.

De øvrige regler i lovforslagets kapitel 7 om administration af loven vil finde anvendelse for den tilskudsordning, der etableres i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 40. Dette indebærer bl.a., at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, om nødvendigt til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheden for at udføre kontrol, samt at virksomhedens ejer eller de hos denne ansatte skal yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf. lovforslagets § 51.

De bestemmelser om kontrol, som kan fastsættes for tilskudsordningen efter den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 4, vil således supplere lovforslagets generelle kontrolregler.

Det er hensigten, at der i medfør af bestemmelsen i § 40, stk. 4, fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet i tilfælde af, at det ved kontrol konstaterede areal afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter tilskuddet er udbetalt. I denne forbindelse vil der også kunne fastsættes regler om betaling af renter, hvis fristen for tilbagebetaling overskrides, således at rentetillægget beregnes for perioden mellem fristen for tilbagebetaling og datoen for tilbagebetalingen og med den i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (renteloven) fastsatte referencesats med tillæg.

Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskudsmodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrøder, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat tilskuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet, hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke medfører en yderligere støttenedsættelse. Det er hensigten, at tilskuddet nedsættes, hvis forskellen mellem det samlede ansøgte areal og det samlede konstaterede areal udgør over 10 pct. af det samlede konstaterede areal. Støttenedsættelsen vil ikke kunne overstige det samlede beløb, som skulle have været udbetalt til tilskudsmodtageren, hvis der ikke havde været konstateret overtrædelse.

Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsskemaet efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskudsmodtageren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hektar efterafgrøder, vil tilskudsmodtageren alene miste et beløb svarende til det beløb, der skal udbetales for arealet, der alligevel ikke etableres med efterafgrøder. Tilskudsmodtageren vil således ikke få en yderligere støttenedsættelse. En forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtageren har foretaget ændringerne i ansøgningsskemaet inden varsling af kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret overtrædelser af reglerne.

Tilskudsordninger oprettet efter bestemmelsen vil være omfattet af lovforslagets generelle regler om administration, kontrol og klageadgang m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 41, stk. 1, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planperiode skal foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 39 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Gødskningslovens § 21, stk. 1, fastlægger en pligt for de registrerede virksomheder til årligt at foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer inden en dato fastlagt af miljø- og fødevareministeren. I gødskningsbekendtgørelsens § 10 er der fastsat en frist for indgivelse af gødningsplanlægningen. Med den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 1, foreslås hovedparten af gødskningslovens § 21, stk. 1, opretholdt.

Gødningsplanlægningen indeholder en markplan over, hvilke afgrøder virksomheden planlægger at dyrke i sæsonen. Markplanen indeholder oplysninger om størrelsen af de dyrkede arealer, afgrøder, afgrødernes kvælstofnorm, afgrøder dyrket året forinden (forfrugt), jordbundstype, efterafgrøder og kvælstofprognosen. Ud fra markplanen beregner virksomheden kvælstofkvoten, der angiver, hvor meget kvælstof der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i planperioden. Kvælstofkvoten kan dog på et senere tidspunkt ændre sig, hvis markplanen ændrer sig.

Gødningsplanlægningen skal efter forslaget vedrøre det samlede landbrugsareal.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 41, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens foretagelse, dens udformning, indhold, herunder krav om tilknytning af et markkort, og indsendelse samt om opgørelsen af det samlede landbrugsareal. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, er formuleret bredere den gældende bemyndigelse i gødskningslovens § 21, stk. 2, således at den foreslåede bestemmelse udover at indeholde bemyndigelse til at fastsætte regler om gødningsplanlægningens udformning og indhold også indeholder bemyndigelse til at fastsætte frister for planlægningens foretagelse, krav om tilknytning af markkort og indsendelse samt om opgørelsen af det samlede landbrugsareal og om revision af gødningsplanlægningen.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 21, stk. 2, er ikke udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen. Det fremgår dog af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden, hvilke oplysninger der skal indberettes i gødningsplanlægningen. Husdyrbrugloven indeholder ikke regler om gødningsplanlægning, men miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 21, stk. 2, er udnyttet til i husdyrgødningsbekendtgørelsen at fastsætte regler om, at gødningsplanlægningen for virksomheder, der benytter kvægundtagelsen til harmonireglerne, skal indeholde yderligere oplysninger end dem, der følger af gødskningsloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf.

Det er hensigten, at gødningsplanlægningen skal ske senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i bekendtgørelse om markblok, og elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer. Hvis virksomheden bliver registreret i Register for Gødningsregnskab efter denne dato, skal virksomheden udarbejde gødningsplanlægningen snarest efter, den har modtaget et tilmeldingsbevis. Efter bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes regler om, at gødningsplanlægningen skal opdateres, hvis der sker ændringer i de faktiske forhold på bedriften.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være muligt at fastsætte krav om tilknytning af markkort til gødningsplanlægningen. Kortet indeholder den geografiske afgrænsning af bedriftens marker. Til kortet kan der knyttes forskellige kortlag, som indeholder oplysninger som f.eks. de enkelte markers jordbundstype, som er relevante for beregningen af virksomhedens kvælstofkvote.

Virksomhederne skal i dag i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte indtegne et markkort i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort. Det forventes, at et evt. markkortsystem opbygges således, at virksomheden vil kunne tage en kopi af markkortet, som indtegnes i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte, og tilknytte dette kort til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA), således at virksomheder, der søger om støtte, ikke skal indtegne det samme markkort to gange. Virksomheden vil dog også kunne vælge at indtegne et nyt markkort og knytte dette til GKEA eller tilknytte et kort fra egne systemer.

Efter gældende ret er det ikke alle virksomheder, der er omfattet af krav om indsendelse af gødningsplanlægningen, selvom et sådant krav kan synes forudsat i gødskningslovens § 26 a, stk. 1. Det er dermed i dag tilstrækkeligt, at virksomheden opbevarer planlægningen, og at planlægningen kan fremvises i forbindelse med kontrol. I gødningsplanlægningen skal virksomheden beregne kvælstofkvoten for planperioden. Landbrugsstyrelsen kontrollerer, om virksomhedens kvælstofkvote er korrekt beregnet, og i denne forbindelse kan det være nødvendigt at se oplysningerne i gødningsplanlægningen. Landbrugsstyrelsen efterspørger i praksis gødningsplanlægningen fra de virksomheder, hvor der foretages en kontrol af gødningsregnskabet.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav om indsendelse af planlægningen. Det vil med den foreslåede bemyndigelse være muligt at stille et krav om indsendelse af planlægningen, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til foretagelse af en effektiv kontrol. Efter den foreslåede bemyndigelse i § 48 vil det være muligt at fastsætte regler om, at indsendelsen af gødningsplanlægningen skal foregå digitalt.

I forbindelse med udarbejdelsen af gødningsplanlægningen vil virksomheden kunne genbruge oplysninger fra ansøgningen om landbrugsstøtte (Fællesskemaet), således at de samme oplysninger ikke skal indtastes flere gange. Der vil dog være oplysninger, der skal angives i gødningsplanlægningen, som ikke angives i Fællesskemaet.

Gødningsplanlægningen skal efter forslaget vedrøre det samlede landbrugsareal. Miljø- og fødevareministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af det samlede landbrugsareal. Det er hensigten at afgrænse dette areal, så det omfatter arealer med et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer.

I den nuværende lov anvendes begrebet dyrkede og udtagne arealer. I lovforslaget anvendes begrebet det samlede landbrugsareal. Den nye terminologi skyldes, at begrebet dyrkede og udtagne arealer ikke længere anvendes i regler om direkte landbrugsstøtte, hvor begrebet dyrkede og udtagne arealer oprindeligt stammer fra. Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændrede terminologi i sig selv ændrer på de arealer, der skal indgå i gødningsplanlægningen.

Det følger af den foreslåede § 41, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen. Det følger i dag af husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, at gødningsplanen for virksomheder, der benytter kvægundtagelsen til harmonireglerne, skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring. Det forventes, at der i medfør af den foreslåede § 41, stk. 2, fortsat vil blive fastsat sådanne regler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 42, stk. 1, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Gødningsregnskabet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 42, stk. 3, delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at gødningsregnskabet skal indberettes til Landbrugsstyrelsen.

Gødningsregnskabet danner grundlag for myndighedernes kontrol med virksomhedernes overholdelse af gødskningslovens § 5, harmonireglerne fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen og betingelserne for anvendelse af kvægundtagelsen til harmonireglerne i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Gødningsregnskabet er derfor en vigtig forudsætning for Landbrugsstyrelsens administration af gødskningsreglerne. Pligten til at føre et gødningsregnskab følger endvidere af det danske nitrathandlingsprogram som en gennemførelse af nitratdirektivets bilag II, B, 9. Gødningsregnskabet anvendes bl.a. til at kontrollere nitratdirektivets foranstaltning om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, jf. nitratdirektivets bilag III, 1, 3.

Gødskningslovens § 22 vedrører virksomhedens pligt til hvert år at indberette et gødningsregnskab med oplysninger om bl.a. virksomhedens beregning af forbrug af kvælstofholdig gødning.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 viderefører virksomhedens pligt til at indberette et gødningsregnskab som omhandlet i gødskningslovens § 22. Gødningsregnskabet efter gødskningsloven omfatter beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof. Med forslaget vil bestemmelsen også omfatte beregning af forbruget af fosfor, og bestemmelsen skal derfor afløse husdyrbruglovens § 5 p. Med forslaget udgår begrebet fosforregnskabet, som i dag anvendes i husdyrbrugloven, idet indberetningen af fosforregnskabet vil være omfattet af gødningsregnskabet.

Det foreslås i § 42, stk. 2, at gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive følgende: Virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35, det fosforloft, der er tilknyttet gødningen efter husdyrbrugloven, oplysninger om husdyrbesætning, størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal og oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 22, stk. 2-4, med de ændringer der følger af, at forbruget af fosfor og virksomhedens fosforloft fremover skal indberettes i medfør af lovforslaget, og at begrebet ”det samlede areal med et gødningsbehov” foreslås ændret til ”virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal”. Med forslaget foreslås bestemmelsen endvidere forenklet, således at der f.eks. ikke eksplicit nævnes indberetning af størrelsen på virksomhedens slutlager af anden organisk gødning, som i den gældende gødskningslov er nævnt i § 22, stk. 3. Det følger dog af den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, nr. 1, om angivelse af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, at virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper skal angives i gødningsregnskabet. Den foreslåede forenkling af bestemmelsen ændrer ikke på indberetningsforpligtelsen.

I gødningsregnskabet redegøres for alle de til virksomheden tilførte eller på virksomheden producerede typer gødning, al den gødning, virksomheden har udbragt eller afsat i planperioden, samt virksomhedens lagerstatus primo og ultimo angivet i kg kvælstof og fosfor. Ved beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor skal der bl.a. tages højde for, hvor stor en mængde gødning der har været på virksomheden i løbet af planperioden (primolager, modtaget gødning i løbet af planperioden og mængden af produceret husdyrgødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning (ultimolager) og gødning, som virksomheden har afsat i løbet af planperioden. Ved beregningen af forbruget af kvælstof skal der også tages højde for den andel af den samlede mængde kvælstof i organisk gødning, som afgrøderne maksimalt kan udnytte, da afgrøderne ikke kan udnytte den fulde mængde af kvælstof i organisk gødning på en gang.

Oplysningerne om husdyrbesætning, der efter forslaget skal indberettes i gødningsregnskabet, kan f.eks. omfatte oplysninger om antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer. Disse oplysninger kan bl.a. anvendes til beregning af virksomhedens besætningsstørrelse.

Virksomheden skal efter forslaget angive det samlede landbrugsareal og harmoniareal i gødningsregnskabet. Med forslaget ændres terminologien i forhold til den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 22, stk. 4, nr. 2, der anvender begrebet det samlede areal med et gødningsbehov. Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af arealer med gødningsbehov. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, men det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for den seneste planperiode, at virksomheden skal overføre sit samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal fra virksomhedens gødningsplanlægning til gødningsregnskabet. Det fremgår endvidere af vejledningen, at virksomheden i gødningsregnskabet skal oplyse sit harmoniareal, hvis virksomheden har husdyr eller modtager husdyrgødning. Med den foreslåede ændrede terminologi ensrettes terminologien i bestemmelserne om gødningsplanlægning og gødningsregnskab, således at det er det samlede landbrugsareal, både planlægningen og regnskabet skal vedrøre. Samtidig tydeliggøres det, at harmoniarealet skal indberettes i gødningsregnskabet.

Det er hensigten, at opgørelsen af det samlede landbrugsareal vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter den foreslåede bemyndigelse i § 41, stk. 2. Det er hensigten at afgrænse dette areal, så det omfatter arealer med et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer.

Afgrænsningen af harmoniarealet følger af husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf. Harmoniarealer omfatter efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, arealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge gødskningsloven og underliggende bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugsstyrelsen for den pågældende planperiode, og hvor husdyrgødning må anvendes, og hvor husdyrgødning under normale omstændigheder kan udbringes.

Det er virksomhedens ansvar, at alle oplysninger, herunder fortrykte oplysninger, i det indsendte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden.

Gødningsindberetningssystemet er opbygget som et tillidsbaseret selvangivelsessystem, hvorefter virksomheden hvert år udarbejder en opgørelse i gødningsregnskabet over, hvor meget kvælstof og fosfor den pågældende virksomhed har brugt. Landbrugsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, afsættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning, og det er derfor virksomheden selv, der er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at virksomheden kan dokumentere oplysningerne.

Hvis virksomheden oplyser, at virksomheden har et ultimolager af kvælstof- eller fosforholdig gødning, bliver lagerets størrelse ikke kontrolleret af Landbrugsstyrelsen. Dette skyldes, at styrelsens kontrol er bagudrettet, idet styrelsen først påbegynder kontrollen efter fristen for gødningsregnskabets indsendelse den 31. marts i året efter planperiodens udløb. Det er derfor ikke muligt på en kontrol at fastslå, hvornår den pågældende gødning er indkøbt, hvor længe den har ligget på lager, til hvilken planperiode gødningen er tilsigtet forbrugt, og om den gødning, der befinder sig på virksomheden på kontroltidspunktet, er den samme gødning, som var på lager ved udgangen af planperioden.

Indberetningssystemet vil ikke kunne fungere, hvis det er muligt for virksomheden bevidst eller ubevidst at opgive en mindre mængde gødning, end virksomheden reelt har haft til rådighed. Hvis virksomheden efterfølgende får mulighed for - udokumenteret - at forøge sit ultimolager af gødning, vil dette naturligt indebære en nærliggende risiko for omgåelse af reglerne. Landbrugsstyrelsen vil dog i sagsbehandlingen inddrage relevant dokumentation for en eventuel efterfølgende lageropskrivelse, som virksomheden indsender.

Lovforslagets §§ 18-30 regulerer beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden. Det fremgår eksplicit, hvilke elementer der skal indgå i beregningen af forbruget. Virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor udgøres med andre ord af en beregnet mængde.

Virksomheden er forpligtet til at indberette i gødningsregnskabet, hvor meget kvælstof- og fosforholdig gødning virksomheden har produceret, forbrugt, modtaget, afsat og lagerført i planperioden. Virksomheden er endvidere forpligtet til at rette i eventuelle forudfyldte oplysninger i gødningsregnskabet, hvis de ikke er korrekte. Det er lovligt at indkøbe gødning med det formål at lægge en nærmere bestemt mængde af den indkøbte gødning på lager, så længe lagerføringen bliver angivet i gødningsregnskabet.

Gødningsindberetningssystemet kan derfor anses for at være et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller producere gødning, der ikke redegøres for. Hvis der alligevel ikke redegøres for gødningen, formodes denne for udbragt på virksomhedens arealer, med den virkning at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden. Hvis virksomheden dermed har forbrugt mere gødning end virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, vil virksomheden have overtrådt lovforslagets § 12 og risikerer dermed at få en bøde for overgødskning og en nedsættelse af landbrugsstøtten som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Det foreslås i § 42, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes. Ministeren fastsætter endvidere regler om opbevaring af bilag, om frister for indberetning af gødningsregnskabet m.v.

Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 22, stk. 5. Som følge af overførslen af regler om fosforregnskabet viderefører forslaget til § 42, stk. 3, endvidere indholdsmæssigt husdyrbruglovens § 5 p, stk. 4.

Efter bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal indberettes i gødningsregnskabet og krav til, hvordan gødningsregnskabet skal udformes. Der kan f.eks. fastsættes regler om, at virksomheder, der i en planperiode afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning til andre virksomheder, skal indberette visse oplysninger om modtageren af gødningen og om den afgivne gødning.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om opbevaring af virksomhedens bilag til dokumentation af oplysningerne angivet i gødningsregnskabet.

Ministeren kan efter bestemmelsen også fastsætte regler om frister for indberetningen af gødningsregnskabet. Det er hensigten, at gødningsregnskabet som udgangspunkt skal indberettes i foråret året efter planperiodens afslutning. For virksomheder, der afmeldes Register for Gødningsregnskab, kan der dog fastsættes en anden dato for indberetning af regnskabet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 43, stk. 1, at virksomheden skal anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at udarbejde de skemaer, der nævnes i bestemmelsen, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Gødskningslovens § 23 vedrører virksomhedens pligt til at anvende bestemte skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab og krav om opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskabet i 5 år. Den foreslåede bestemmelse i § 43 viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 23 med en række ændringer i ordlyden i bestemmelsen.

Det foreslås i § 43, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren udarbejder de skemaer, der er nævnt i stk. 1.

Det foreslås i § 43, stk. 3, at ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i stk. 2.

Skemaerne kan enten være digitale eller papirbaserede.

Miljø- og fødevareministeren er i lovforslagets § 48 bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunikation om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf skal ske digitalt.

Det forventes, at indberetningen af gødningsregnskabet, ligesom det er tilfældet i dag, skal ske digitalt på det særlige skema, der er udarbejdet til indberetning af gødningsregnskab.

Det er ikke alle virksomheder, der i dag er omfattet af krav om indberetning af gødningsplanlægningen. I dag kan gødningsplanlægningen enten udarbejdes digitalt i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, på papirskema (skema A) eller på et af Landbrugsstyrelsen godkendt skema. Efter den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om indsendelse af gødningsplanlægningen. Hvis denne bemyndigelse udnyttes, er det hensigten, at indberetningen af gødningsplanlægningen skal ske digitalt.

Det foreslås i § 43, stk. 4, at virksomheden skal opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

Bestemmelsen foreslås fastsat af hensyn til Landbrugsstyrelsens mulighed for at kontrollere overholdelsen af reglerne. Efter lovforslagets kontrolbestemmelser skal virksomheden kunne fremvise gødningsplanlægningen, gødningsregnskabet og bilagene på forespørgsel i forbindelse med en evt. kontrol.

Hvis gødningsplanlægningen ændres i løbet af planperioden, skal den oprindelige gødningsplanlægning også opbevares, således at virksomheden kan dokumentere, at planlægningen er udarbejdet inden den frist, som fastsættes efter den foreslåede § 41, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1 og 3.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 44, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler efter den foreslåede § 44 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at træffe afgørelse efter bestemmelsen og til at føre tilsyn med overholdelse af bestemmelsen efter lovforslagets § 45 delegeres til Landbrugsstyrelsen. Det er endvidere hensigten, at indberetningen og opgørelsen skal indgives til Landbrugsstyrelsen.

Efter de gældende regler er indberetningen af efterafgrøder todelt. Senest den 31. august indberetter virksomheden, hvad den har etableret, og 21. april det følgende år foretager virksomheden en opgørelse af, hvordan den vil opfylde sit krav med udgangspunkt i indberetningen fra året før.

Det følger af gødskningslovens § 21 a, at virksomheden hvert år skal indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 18 a. Miljø- og fødevareministeren er endvidere efter den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 20 bemyndiget til for de virksomheder, som alene er omfattet af gødskningslovens regler om plantedække, at fastsætte regler om kontrol og markplan. Husdyrbrugloven indeholder tilsvarende en bestemmelse i § 5 f om indberetning af jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret husdyrefterafgrøder.

Gødskningslovens §§ 20 og 21 a er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens §§ 15 og 16, der bl.a. indeholder regler om frister for virksomhedens indberetning af efterafgrøder og alternativer og om virksomhedens indgivelse af markplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav.

Husdyrbruglovens § 5 f er udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 41, der indeholder regler om jordbrugsvirksomhedens opgørelse af husdyrefterafgrødekravet.

Den foreslåede bestemmelse i § 44 viderefører indholdet i gødskningslovens §§ 20 og 21 a og husdyrbruglovens § 5 f.

Virksomhedernes indberetninger er i dag en vigtig forudsætning for Landbrugsstyrelsens kontrol med overholdelsen af reglerne, fordi indberetningerne indeholder oplysninger om bl.a. virksomhedernes arealer, som Landbrugsstyrelsen ikke er i besiddelse af. Indberetningen skal vise, hvor virksomheden har etableret efterafgrøderne.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der fastsættes regler om, at de efterafgrøder, der reguleres i § 38, stk. 1, skal indberettes. Der kan endvidere fastsættes regler om, at alternativer til efterafgrøder efter ordninger fastsat i medfør af § 39, stk. 1, og virkemidler etableret som led i et pilotprojekt oprettet i medfør af § 39, stk. 2, skal indberettes.

Efter de gældende regler skal virksomheden hvert år indgive en gødnings- eller markplanlægning, der viser omfanget af plantedække. Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, kan fastsætte ministeren regler om opgørelsen af virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække. Der kan efter bestemmelsen fastsættes regler for alle virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav efter den foreslåede § 38, stk. 1.

I opgørelsen af efterafgrødekravet opgør virksomheden, om efterafgrødekravet er opfyldt og angiver, om efterafgrødekravet – for de efterafgrødekrav hvor det er muligt – er opfyldt ved anvendelse af overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder. I opgørelsen af efterafgrødearealet kan oplysningerne fra indberetningen af efterafgrøderne genbruges.

Det foreslås i § 44, stk. 2, 1. pkt., at ministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformning, indhold og fristen for indgivelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, kan anvendes til at fastsætte de nærmere krav til udformning og indhold m.v. af indberetningen og opgørelsen af efterafgrøderne og løbende tilpasse kravene til eventuel ændrede behov for oplysninger fra virksomhederne.

Det er muligt, at en analyse af satellitbilleder af virksomhedernes arealer med efterafgrøder på sigt vil medføre, at Landbrugsstyrelsen ad denne vej vil kunne indhente oplysninger om virksomhedernes arealer, som i dag fås via virksomhedernes indberetninger. En sådan kontrol via satellitbilleder kaldes monitorering.

Det vil inden for lovforslagets rammer være muligt at lade den fysiske kontrol med overholdelsen af reglerne helt eller delvis erstattes af monitorering. Det vil endvidere være muligt at afprøve monitorering som kontrolmetode for et afgrænset geografisk område for at efterprøve, om monitorering udgør en tilstrækkelig effektiv kontrol til, at kontrolmetoden kan udbredes til større dele af landet.

Kravene til virksomhedernes indberetninger vil derfor løbende kunne ændres i takt med den teknologiske udvikling. Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, vil derfor kunne anvendes til at fastsætte kravene til indholdet og udformningen af virksomhedernes indberetning og opgørelse af efterafgrøder ved bekendtgørelse, så kravene løbende tilpasses til eventuelle nye kontrolmetoder og indberetningssystemer.

Hvis den fysiske kontrol helt eller delvis erstattes af monitorering, ændrer dette ikke på, at Landbrugsstyrelsen i sin sagsbehandling af sagerne skal opfylde de almindelige forvaltningsretlige regler i bl.a. forvaltningsloven om partshøring, begrundelse af afgørelser m.v.

Efter den foreslåede § 44, stk. 2, kan der også fastsættes regler om, at virksomheden skal angive, hvis den ønsker at opfylde sit efterafgrødekrav ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder. Det kan endvidere fastsættes, at virksomheden skal nedskrive sit areal i indberetningen, hvis den alligevel ikke etablerer de indberettede efterafgrøder eller alternativer, eller hvis de indberettede efterafgrøder eller alternativer er etableret, men ikke bliver til noget.

Efter de gældende regler i gødskningsloven indeholder virksomhedens indberetning af efterafgrøder alene en angivelse af det samlede antal hektar, der er etableret med efterafgrøder. Da der de seneste år er oprettet flere nye efterafgrødeordninger, har Landbrugsstyrelsen af hensyn til administrationen og kontrollen med reglerne behov for en mere præcis angivelse af, hvor efterafgrøderne er placeret. Det er derfor i første omgang hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at udbygge indberetningen af efterafgrøder, således at virksomhedens areal skal indberettes på markniveau.

Der kan ligeledes fastsættes regler om indholdet og udformningen af opgørelsen af efterafgrødekravet. Det vil kunne fastsættes, at virksomheden skal beregne størrelsen af efterafgrødekravet og angive dette i opgørelsen. Det vil også kunne fastsættes, at virksomheden skal angive andre oplysninger i opgørelsen, f.eks. hvis virksomheden ønsker at overføre et overskud af efterafgrøder til senere planperioder.

Efter bestemmelsen kan der fastsættes en frist for, hvornår indberetningen og opgørelsen skal indgives. Landbrugsstyrelsen vil umiddelbart efter virksomhedens indgivelse af indberetningen have mulighed for at kontrollere, at efterafgrøderne er etableret som indberettet. Når virksomheden har indgivet opgørelsen af efterafgrødekravet, vil Landbrugsstyrelsen endvidere kunne kontrollere, om virksomheden har opfyldt kravene. En fysisk kontrol af, om efterafgrøderne er etableret på marken, kan kun foretages i efteråret, når efterafgrøderne skal ligge på marken.

Efter de gældende regler indgives opgørelsen af efterafgrødekravet først i foråret, året efter efterafgrøderne har ligget på marken. Det betyder, at både virksomheden og Landbrugsstyrelsen først på et meget sent tidspunkt er bekendt med, hvor mange efterafgrøder den enkelte virksomhed skulle have etableret den foregående sommer, og Landbrugsstyrelsen har ikke i efteråret mulighed for at foretage en fysisk kontrol af, om kravene er opfyldt. For at sikre, at det fulde overblik over efterafgrødekravenes størrelse kendes på et tidligere tidspunkt er det i første omgang hensigten at fastsætte regler om, at de to handlinger - indberetningen og opgørelsen – skal slås sammen, således at virksomheden samtidig med indberetningen også skal opgøre, hvordan kravet skal opfyldes. Dette understøtter muligheden for at skabe større gennemsigtighed og bedre overblik for virksomheden, samtidig med at Landbrugsstyrelsen får bedre mulighed for en hensigtsmæssig administration og kontrol. Det må forudses, at reglerne om indberetning og opgørelse af efterafgrøder eventuelt senere kan blive ændret, hvis dette i lyset af udviklingen, bl.a. af de teknologiske muligheder, skønnes formålstjenligt ud fra et hensyn til hensigtsmæssig administration og kontrol.

Endvidere er det i første omgang hensigten, at fristen for indberetning vil blive fastsat til om efteråret lidt senere end efter de gældende regler, umiddelbart efter efterafgrøderne er etableret. Dette er for at give virksomheden mere tid til at tilrette sin indberetning hvis nødvendigt, samtidig med at kontrollen kan gennemføres rettidigt. Det er hensigten, at indgivelsen af indberetningen og opgørelsen skal ske digitalt i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Landbrugsstyrelsen vil i forbindelse med administrationen af virksomhedernes indberetning og opgørelse i videst muligt omfang genbruge oplysninger, som styrelsen har modtaget i anden sammenhæng. Det kan betyde, at hvis virksomheden ikke indgiver indberetningen eller opgørelsen, vil Landbrugsstyrelsen i nogle tilfælde kunne beregne, hvor stort virksomhedens efterafgrødekrav er. Landbrugsstyrelsen vil f.eks. kunne foretage sådanne beregninger ud fra virksomhedens indberetninger i Fællesskemaet eller i gødningsplanlægningen, der skal udarbejdes efter den foreslåede § 41. Hvis virksomheden ikke har indgivet indberetningen eller opgørelsen af efterafgrødekravet, og Landbrugsstyrelsen har tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne beregne virksomhedens efterafgrødekrav, er det hensigten, at Landbrugsstyrelsen reducerer virksomhedens samlede kvote for kvælstof efter den foreslåede § 17, stk. 1, nr. 1, i lighed med hvis virksomheden havde valgt at anvende kvotereduktion som alternativ til efterafgrøder. En manglende indgivelse af indberetningen eller opgørelsen anses derfor som en tilkendegivelse af, at virksomheden ikke har udlagt efterafgrøderne, men at den ønsker at anvende kvotereduktion som alternativ.

Genanvendelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med finalité princippet i databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b, hvorefter personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Efter lovforslagets § 53, stk. 3, kan der i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det forventes, at der vil blive fastsat straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler, der fastsættes i medfør af lovforslagets § 44.

Hvis Landbrugsstyrelsen ikke har tilstrækkeligt med oplysninger til at beregne virksomhedens efterafgrødekrav, vil Landbrugsstyrelsen have mulighed for at politianmelde virksomheden med henblik på at give virksomheden en straf af bøde for at overtræde regler fastsat i medfør af lovforslagets § 44, jf. den foreslåede § 53, stk. 3. Det forventes tillige, at reglerne fastsættes således, at hvis virksomheden indgiver indberetningen, men ikke indberetter tilstrækkeligt med efterafgrøder eller alternativer til at opfylde hele sit efterafgrødekrav, så reduceres virksomhedens kvælstofkvote svarende til de efterafgrøder eller alternativer, der ikke er indberettet. Også i dette tilfælde vil det være muligt at politianmelde virksomheden for overtrædelse af reglerne med henblik på bødestraf, hvis Landbrugsstyrelsen ikke har tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne beregne, hvor stort virksomhedens efterafgrødekrav er, men dog har kunnet konstatere, at virksomheden ikke har indberettet tilstrækkeligt med arealer til at dække det fulde efterafgrødekrav.

Det foreslås i § 44, stk. 2, 2. pkt., at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

For at kunne foretage en effektiv kontrol og derved sikre miljøeffekten af de udlagte efterafgrøder er det nødvendigt at kende både antallet af efterafgrøder og deres præcise placering på bedriften. Efterafgrøder etableret til opfyldelse af de forskellige ordninger kan ikke skelnes fra hinanden på marken, idet kravene til afgrødetyper m.v. stort set er ens. Det er derfor vanskeligt at administrere, kontrollere og håndhæve reglerne, hvis der ikke foretages en præcis indberetning af, hvilke arealer etableret med efterafgrøder der skal anvendes til opfyldelse af de forskellige krav. Derfor foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at indberetningen skal indeholde et markkort, hvor efterafgrødernes præcise placering indtegnes. Bemyndigelsen forudses at blive anvendt i det omfang, Landbrugsstyrelsen har behov for at kende efterafgrødernes præcise placering for at kunne foretage en effektiv kontrol.

Virksomhederne skal i dag i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte indtegne et markkort i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort. Det forventes, at et evt. markkortsystem opbygges således, at virksomheden vil kunne tage en kopi af markkortet, som indtegnes i forbindelse med ansøgning om landbrugsstøtte, og tilknytte dette kort til Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, således at virksomheder, der søger om støtte, ikke skal indtegne det samme markkort to gange. Virksomheden vil dog også kunne vælge at indtegne et nyt markkort og knytte dette til Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet eller tilknytte et kort fra egne systemer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 1, at afgørelser efter loven træffes af miljø- og fødevareministeren.

Med bestemmelsen videreføres gødskningslovens § 25, stk. 1, hvorefter miljø- og fødevareministeren er tillagt kompetencen til at træffe afgørelser efter loven. Det drejer sig f.eks. om afgørelser efter lovens § 2 om registrering og afmelding fra Register for Gødningsregnskab i visse tilfælde og afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn og håndhævelse af loven.

Med lovforslaget foreslås reglerne om fosforregnskabet samlet med reglerne om gødningsregnskabet. Som konsekvens heraf vil det være de administrative regler, der fremgår af forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, der finder anvendelse for fosforregnskabet, herunder regler om, hvem der træffer afgørelse efter loven.

Det følger endvidere af den foreslåede § 45, stk. 2, at ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Miljø- og fødevareministeren har delegeret administrationen af gødskningsloven og regler udstedt i medfør heraf til Landbrugsstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser. Landbrugsstyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed for så vidt angår overholdelsen af loven og regler fastsat i medfør heraf. Det er således Landbrugsstyrelsen, der administrerer og kontrollerer bl.a. efterafgrødekravet, gødningsregnskabet og de dyrkningsrelaterede tiltag.

Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen fortsat skal administrere og føre tilsyn med overholdelsen af lovforslagets bestemmelser og regler fastsat i medfør af lovforslaget og træffe afgørelser på lovens område.

Kontrollen af virksomhederne kan bestå af administrativ og fysisk kontrol på virksomhedens bedrift. Den fysiske kontrol på virksomhedens bedrift kan f.eks. omfatte kontrol af gødningsregnskaber og tilhørende bilag eller kontrol af, om virksomheden har etableret de indberettede efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder. Virksomhederne kan blive udtrukket til kontrol som led i en stikprøvekontrol, eller der kan rekvireres en kontrol hos en konkret virksomhed, f.eks. hvis der ved den administrative kontrol vurderes, at der er behov for en fysisk kontrol på den pågældende bedrift. En administrativ kontrol kan f.eks. også vedrøre gødningsregnskaber.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 46, at miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen, jf. § 15, stk. 2, uden at skulle betale kompensation herfor. Det foreslås endvidere i bestemmelsen, at virksomhederne efter anmodning skal give ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen.

Den foreslåede bestemmelse i § 46 svarer til gødskningslovens § 24 b. Med forslaget videreføres ministerens bemyndigelse til at udtage prøver til brug for udarbejdelse af den kvælstofprognose, der danner grundlag for korrektion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Formålet med kvælstofprognosen er at udjævne og tage højde for vejrmæssige forhold i det pågældende år, således at der ved fastlæggelsen af kvælstofkvoten indgår, hvor meget kvælstof der aktuelt er til stede i jorden, når foråret starter. Prognosen udarbejdes på baggrund af en analyse af, hvor meget kvælstof der er i jorden i forskellige geografiske områder og med forskellige jordbundstyper. Der tages ved udarbejdelsen af prognosen højde for jordens dyrkningshistorik.

Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen kan der indsamles oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik for udvalgte områder. Oplysningerne hidrører i dag fra et antal potentielle måleområder (ca. 650). Heraf udvælges ca. 150 måleområder, der hver dækker et areal på omkring 50 x 50 meter, hvorfra jordprøverne udtages. Områderne er fordelt efter regioner og forskellige jordtyper, således at de er repræsentative for samtlige jorder i Danmark. I hvert måleområde udtages et antal jordprøver ved hjælp af jordspyd eller tilsvarende. Prøverne udtages i op til 1 meters dybde. Det har ingen dyrkningsmæssige konsekvenser for de virksomheder, som lægger jord til udtagning af prøverne. Jordprøverne er hidtil blevet udtaget på udvalgte jorder og på baggrund af frivillige aftaler med de enkelte jordejere.

Med forslaget sikres retten til at kunne udtage de nødvendige jordprøver, og til at myndighederne efter anmodning kan indhente oplysninger om dyrkningsforholdene de steder, hvorfra der eventuelt skal udtages prøver.

Kvælstofprognosen kan også udarbejdes på baggrund af modeller eller brug af vejrdata.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Som det fremgår af lovforslagets § 40, foreslås det, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Det foreslås i forlængelse heraf i § 47, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at afgørelserne dermed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse i § 47 svarer til gødskningslovens § 26.

Efter § 3, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet inddeles nævnet i ni afdelinger, der udgøres af medlemmerne nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og derudover af medlemmer i de enkelte afdelinger, der fremgår af lovens § 3, stk. 1, nr. 1-9. Det følger således af lovens § 3, stk. 1, nr. 4-6, at der deltager henholdsvis 2 sagkyndige i jordbrugsforhold, 2 sagkyndige i marine forhold eller 2 sagkyndige i ferskvandsforhold.

Det foreslås endvidere i § 47, stk. 2, 1. pkt., at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Efter § 21, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet skal indgivelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med nævnet ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Nævnet afviser en klage, der ikke indgives ved digital selvbetjening. I lovens § 21, stk. 2-4, er dog angivet undtagelser fra kravet. Det følger heraf, at nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. En klage kan endvidere ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser. Nævnet kan også undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet og 1. instans ved at behandle klagen.

Den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 2, 1. pkt., hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives via 1. instansen, indsættes for at tydeliggøre adgangen til remonstration.

Den myndighed, der er 1. instans, vil i forbindelse med remonstrationen kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvis medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.

Myndigheden vil i øvrigt kunne træffe en ny afgørelse i sagen, hvis myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen lider af en mangel, der efter forvaltningslovens regler bevirker, at afgørelsen er ugyldig.

Det foreslås i forlængelse heraf i § 47, stk. 2, 2. og 3. pkt., at myndigheden, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen, skal videresende klagen til klageinstansen, og at klagen ved videresendelsen skal være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Der er fastsat lignende klagebestemmelser i andre love på Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde. Det gælder f.eks. Landbrugsstøttelovens § 22 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018, og lov om Landdistriktsfonden, § 11 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.

Det foreslås i § 47, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, samt at hvis ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.

Bestemmelsen vedrører ministerens mulighed for at delegere sine beføjelser efter loven til en under ministeriet oprettet statslig myndighed. Det omfatter også beføjelser til at udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt ministeren til at fastsætte regler. Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil delegere sine beføjelser efter loven til Landbrugsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vedrører endvidere miljø- og fødevareministerens mulighed for at fastsætte regler om klageadgang i forbindelse med delegation af opgaver til myndigheder under Miljø- og Fødevareministeriet, herunder om at klage over disse afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Bestemmelsen vedrører også ministerens mulighed for at fastsætte regler om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage, når ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Bemyndigelsen har betydning for de tilfælde, hvor ministeren måtte delegere sin kompetence efter loven, og hvor der er fastholdt en klageadgang til ministeren over den afgørelse, som træffes af den myndighed, der har fået beføjelsen delegeret.

Ministeren kan også efter stk. 3 fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder formkrav hertil. Hensigten med bestemmelsen er at give ministeren hjemmel til at fastsætte regler om udformningen af klager, herunder om anvendelse af et særligt klageskema.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 48, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, og at ministeren herunder kan fastsætte regler om fritagelse fra pligten.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, men foreslås udvidet, så den omfatter al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og evt. borgere og på den anden side myndigheder samt mellem myndigheder indbyrdes. Med indførelsen af bestemmelsen skabes der således en generel hjemmel til at indføre pligt til at anvende digital kommunikation i takt med, at et område bliver modent hertil, og de digitale løsninger og den fornødne teknologi er til stede. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse for Miljø- og Fødevareministeriet. Bestemmelsen vil endvidere komme til at omfatte de områder, der overføres fra husdyrbrugloven til lovforslaget.

Bestemmelsen i gødskningslovens § 26 a indeholder hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation. Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af gødskningslovens § 26 a, stk. 1, fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation i de i bestemmelsen oplistede tilfælde, herunder i forbindelse med registrering i og afmelding fra Register for Gødningsregnskab efter § 2, indberetning af gødningsregnskaber samt gødningsleverandørers indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning til.

Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af husdyrbruglovens § 69, stk. 1, helt generelt fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kommunikation, for så vidt der er tale om forhold, der er reguleret i loven eller regler udstedt i medfør heraf. Kommunikation om forhold, som er omfattet af andre love, f.eks. databeskyttelsesloven, forvaltningsloven eller offentlighedsloven, vil således ikke blive berørt af forslaget.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, men foreslås udvidet, så den omfatter al kommunikation mellem på den ene side virksomheder og evt. borgere og på den anden side myndigheder samt mellem myndigheder indbyrdes. Med indførelsen af bestemmelsen skabes der således en generel hjemmel til at indføre pligt til at anvende digital kommunikation i takt med, at et område bliver modent hertil, og de digitale løsninger og den fornødne teknologi er til stede. Den digitale kommunikation vil bidrage til grundlaget for en mere effektiv opgavevaretagelse og størst mulig ressourceudnyttelse for Miljø- og Fødevareministeriet.

Der er ikke påtænkt nogen umiddelbar ændring i måden, hvorpå borgere og virksomheder kommunikerer med myndighederne, men der er med den foreslåede bestemmelse skabt grundlag for, at der uden lovændring vil kunne indføres krav om anvendelse af digital kommunikation om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en sådan pligt.

De brugere, som de digitale kommunikationsplatforme retter sig mod, forventes som udgangspunkt at have tilstrækkelige forudsætninger for at anvende disse, navnlig da der for størsteparten er tale om brugere, der allerede anvender de eksisterende platforme.

Loven administreres af Landbrugsstyrelsen, og bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommunikere digitalt mellem styrelsen og virksomhederne også omfatter kommunikation mellem styrelsen og en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller lignende, som optræder på virksomhedens vegne over for styrelsen.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvor der efterfølgende ved bekendtgørelse er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved henvendelser m.v. til myndighederne om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør heraf, vil sådanne henvendelser ikke anses for behørigt modtaget hos myndigheden, hvis de indsendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde. Den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, indebærer i den forbindelse en forpligtelse for myndighederne til at vejlede nærmere om, hvorledes kommunikationen skal foregå. Kun hvis der, f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen afvises, eller oplysningerne anses for ikke at være modtaget.

Det forhold, at en virksomhed oplever, at virksomhedens egen computer ikke fungerer, at virksomheden har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til virksomheden at overvinde, kan som udgangspunkt ikke føre til fritagelse for pligten til anvendelse af digital kommunikation. I så fald må virksomheden eksempelvis anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på sine vegne. Ved overskridelse af en frist vil der dog – som hidtil – kunne tages hensyn til årsagen til, at fristen ikke er overholdt.

Det foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om pligt til at anvende digital kommunikation er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for virksomheden eller borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder, som virksomheden eller borgeren vil. Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001/02, A, L 72 som fremsat, s. 2067.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver virksomheden eller borgeren en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt for virksomheden eller borgeren til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligatorisk for virksomhederne at kommunikere digitalt med Miljø- og Fødevareministeriet om forhold omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, herunder at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, som Miljø- og Fødevareministeriet stiller til rådighed.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen også kan fastsætte regler om undtagelse fra pligten til digital kommunikation. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en bemyndigelse vil det være muligt ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at visse grupper helt undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommunikation. Undtagelsesmuligheden tænkes at have en begrænset rækkevidde.

Herudover vil det være muligt for virksomheder efter ansøgning at opnå dispensation fra regler om digital kommunikation fastsat i nærværende lov eller regler udstedt i medfør heraf. Dispensationen vil kun undtagelsesvis blive givet.

Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post, henvises der i det hele til de regler, som Finansministeriet og Erhvervsministeriet har fastsat om henholdsvis fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse for pligten til at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet etableret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af denne lov.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til også at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation myndighederne imellem og til at fastsætte krav om anvendelse af digital kommunikation ved myndighedernes henvendelse til borgere og virksomheder, f.eks. breve om partshøring over konstaterede overtrædelser og afgørelser.

Det foreslås i § 48, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren endvidere bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lignende.

Der kan herefter ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheder skal anvende bestemte it-systemer (Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service og andre it-systemer) og særlige digitale formater for at sikre, at myndigheden kan håndtere de modtagne indberetninger.

På nuværende tidspunkt anvendes Tast selv-service bl.a. i forbindelse med tilmelding til Register for Gødningsregnskab, indberetning af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder. Det er hensigten, at al kommunikation mellem virksomheder og borgere og Landbrugsstyrelsen på sigt skal foregå via Tast selv-service.

Det er også muligt efter bestemmelsen at stille krav om anvendelse af andre it-systemer. F.eks. indberettes gødningsregnskabet i dag via www.landbrugsindberetning.dk.

Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af digital kommunikation lagt op til at ændre grundlæggende forvaltningsretlige regler eller principper om eksempelvis notatpligten, myndighedernes vejledningspligt, pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt m.v.

De IT-systemer, der efter bestemmelsen kan stilles krav om anvendelse af, skal være udformet, så det er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom. Det gælder f. eks. databeskyttelsesforordningens art. 25 om databeskyttelse gennem design, hvorefter den dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper. Derudover gælder det databeskyttelsesforordningens art. 32, stk. 1 og 2, hvorefter den dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de foreliggende risici.

Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder oplyser en mailadresse, som Landbrugsstyrelsen kan anvende til kontakt i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende virksomhed en pligt til at underrette om en eventuel ændring i mailadresse, inden den konkrete sag afsluttes, eller henvendelsen besvares, medmindre mails automatisk bliver videresendt til den nye mailadresse.

Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse med andre former for digital kommunikation, eksempelvis via digitale selvbetjeningsløsninger, så Landbrugsstyrelsen har sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.

Endelig henledes opmærksomheden på, at Landbrugsstyrelsen som offentlig myndighed fortsat vil skulle overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (persondataforordningen), i forbindelse med håndtering af oplysninger, som indsendes digitalt, samt ved udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.

Det foreslås i § 48, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 6.

I den foreslåede bestemmelse fastlægges, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen. Adressaten for meddelelsen vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Meddelelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige, at der gælder samme retsvirkninger, som gælder for fysisk post, idet fysisk post anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten at overvinde.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Landbrugsstyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som sendt før kl. 24.00. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kunne komme virksomheden til skade, at indberetning eller anden information modtages efter en eventuel frist, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidige kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelse af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

Det foreslås med dette lovforslag, at der ikke fremover skal være bestemmelser i gødskningsloven svarende til den gældende lovs § 26 a, stk. 4 og 5, om udstedelse af afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, der sikrer entydig identifikation af afsenderen, samt om at afgørelser udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet som afsender. Der henvises til, at forholdet nu er reguleret af forvaltningslovens § 32 b.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 49, 1. pkt., at en virksomhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til efter bestemmelsen at indhente de oplysninger og materiale, som har betydning for kontrol, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 49, 1. pkt., viderefører indholdet i gødskningslovens § 27, som regulerer miljø- og fødevareministerens adgang til at indhente oplysninger af betydning for kontrollen hos virksomheder, der er omfattet af loven.

Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led i kontrollen med virksomhederne. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet. Myndigheden kan efter den foreslåede bestemmelse vederlagsfrit forlange udskrifter, fysiske og elektroniske data og kopier af relevant materiale samt prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af gødning. Adgangen til dokumenter omfatter ikke undersøgelse eller kopiering af dele af materialet, som måtte indeholde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, herunder særligt personoplysninger, f.eks. oplysninger om ansatte eller privat e-mailkorrespondance.

I forbindelse med evt. fysisk kontrol af gødningsregnskaberne kan Landbrugsstyrelsen have behov for at efterspørge en række informationer hos virksomheden til brug for kontrol af de indberettede oplysninger. Det kan f.eks. være posteringslister for salg af husdyr, slagteriafregninger, produktionsrapporter, dokumentation for ydelsesregistrering eller afregninger fra mejeri, opgørelser fra Dansk Kvæg, fakturaer for kunstgødning, fakturaer for køb af foder, opgørelser over køb af kunstgødning, posteringslister for køb af kunstgødning, følgesedler for anden organisk gødning end husdyrgødning, analyser af anden organisk gødning end husdyrgødning, driftsregnskaber, resultater fra jordprøveanalyser, græsningsaftaler, vandingstilladelser, dokumentation for overholdelse af brødhvedekrav, kontrakter med grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling og dokumentation for placering af harmoniarealer m.v.

I forbindelse med kontrol af efterafgrøder kan Landbrugsstyrelsen endvidere have behov for at efterspørge f.eks. dokumentation for afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning.

Oplysninger, der kan indhentes efter bestemmelsen, omfatter endvidere oplysninger til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler. Der kan f.eks. være tale om indhentelse af oplysninger om, hvor meget gødning en virksomhed har købt og afsat i forbindelse med kontrol af, om virksomheden har pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 5, stk. 2.

Virksomhedernes oplysningspligt er begrænset efter § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004 med senere ændringer (herefter retssikkerhedsloven). Det følger af denne bestemmelse, at bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Den foreslåede § 49 vil dermed ikke kunne anvendes i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, medmindre der er tale om at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. I de tilfælde hvor der foreligger mistanke om et strafbart forhold, skal kontrolmyndigheden gå frem efter retsplejelovens regler.

Det foreslås i § 49, 2. pkt., at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, uden at betale kompensation herfor kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug til for kontrol.

Gødskningslovens § 27 nævner ikke udtrykkeligt, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Med den foreslåede § 49, 2. pkt., præciseres det, at § 49 både gælder ved Landbrugsstyrelsens gennemførelse af fysisk kontrol og i forbindelse med administrativ kontrol, hvor Landbrugsstyrelsen beder virksomheden indsende oplysninger.

Lovforslaget indeholder en række krav og bemyndigelser til at fastsætte krav om opbevaring af dokumentation. Sådanne krav om opbevaring fritager ikke virksomheden fra pligt til at indsende dokumentation på anmodning fra Miljø- og Fødevareministeriet til brug for kontrol.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 50, at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør heraf.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til efter bestemmelsen at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør heraf, delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 50 er en videreførelse af gødskningslovens § 27 a, 1. pkt., hvorefter miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen er identisk med husdyrbruglovens § 70, 1. pkt., og miljøbeskyttelseslovens § 72 b, 1. pkt., for så vidt angår ministerens adgang til at indhente oplysninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der kan indhentes indførselsoplysninger fra SKAT til brug for kontrol af, om mængden af kvælstofholdige gødninger, som en virksomhed indfører direkte fra tredjelande eller samhandler direkte her til landet, også figurerer i virksomhedens gødningsregnskab. Virksomheder, der selv indfører eller samhandler kvælstofholdig gødning fra andre lande, skal registreres hos SKAT. Oplysninger om danske virksomheders enkelte køb i andre EU-lande vil endvidere tilgå SKAT via et EU-indberetningssystem.

SKAT modtager således en række oplysninger, som viser, at en virksomhed muligvis har indført gødning fra udlandet. Oplysningerne vil ikke i sig selv kunne vise omfanget af en indførsel, men kan være med til at danne grundlag for kontrollen af virksomhederne. I forbindelse med kontrol bliver gødningsregnskabet og tilhørende dokumenter gennemgået, og det vil blive kontrolleret, hvorvidt indført gødning er regnet med i kvælstofforbruget.

Herudover er det hensigtsmæssigt at kunne indhente og samkøre oplysninger om støtte fra Landbrugsstyrelsen og oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med Register for Gødningsregnskab. Formålet med samkøringen kan f.eks. være et behov for at kontrollere, om en virksomhed overholder pligten til at være registreret i Register for Gødningsregnskab. Dette vil kunne ske ved at sammenstille oplysninger i eksempelvis CHR-registeret med Register for Gødningsregnskab.

Miljø- og fødevareministeren kan i forbindelse med kontrollen foretage sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der indhentes. Den gældende hjemmel til samkøring og sammenstilling i gødskningslovens § 27 a, 2. pkt., foreslås dog ikke videreført. Baggrunden er, at det efter ikrafttræden af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (herefter databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) ikke længere er en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal have særskilt hjemmel i en lov.

Ved indhentelse af oplysninger og sammenstilling af disse skal reglerne i databeskyttelsesforordningen iagttages, herunder forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, artikel 6 om lovlig behandling af personoplysninger og artikel 14 om oplysningspligt ved personoplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrerede.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 51, stk. 1, 1. pkt., at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence efter bestemmelsen delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 28 og til bestemmelser om adgang uden retskendelse i kontroløjemed i den øvrige lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område.

For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Adgangen til virksomheden forudsættes så vidt muligt at ske efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

Myndighedernes adgang efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte både landbrugsbedrifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, der anvendes som led i virksomheden. Kontrollen gennemføres ofte på landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det vil derfor ikke være muligt i disse tilfælde at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af bedriften.

Kontrollen kan ske uden retskendelse. Kontrollen gennemføres i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer.

Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borgeres og virksomheders rettigheder, når myndigheder anvender tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Landbrugsstyrelsens fysiske kontrol betragtes normalt som et tvangsindgreb. Loven øger virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information.

Alle private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedsloven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomheder med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke omfattet af alle bestemmelser i loven. Rekvireres kontrollen af virksomheden, er den ikke omfattet af varslingsreglerne i retssikkerhedsloven, idet der ikke er tale om et tvangsindgreb.

Kontrollen skal efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 og 2, som udgangspunkt varsles og begrundes over for borgeren mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal forklare lovhjemlen og den konkrete anledning til den forestående kontrol. Disse krav opfyldes ved at sende et varslingsbrev mindst 14 dage, før kontrollen foretages. I visse tilfælde kan der efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, dog foretages en kontrol uden varsling. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor formålet med kontrollen vil forspildes ved varsling.

Hvis der før eller i forbindelse med kontrolbesøget foreligger begrundet mistanke om et strafbart forhold, kan der dog ikke som led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning. Det indebærer f.eks. at Landbrugsstyrelsen ikke kan følge en administrativ kontrol op med en fysisk kontrol med hjemmel til adgang i lovens § 28 i tilfælde, hvor den administrative kontrol i sig selv har givet en rimelig grund til mistanke om, at den virksomhed, der ønskes kontrolleret, har begået en strafbar lovovertrædelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, giver myndighederne adgang til hos virksomheden at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Ministeren fører efter den foreslåede § 45, stk. 2, tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren er dermed tillagt beføjelsen til at foretage tilsyn. Det grundlag, som ministeren foretager tilsyn efter, er f.eks. gødningsregnskabet som fastsat i den foreslåede § 42. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, vil dermed f.eks. kunne kontrollere, om forholdene angivet i gødningsregnskabet stemmer overens med forholdene på virksomheden, f.eks. om virksomhedens bilag er i overensstemmelse med oplysningerne i gødningsregnskabet. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, vil ligeledes f.eks. kunne kontrollere, om virksomheden har udlagt de arealer med efterafgrøder, som er indberettet.

Efter den foreslåede bestemmelse kan Landbrugsstyrelsen f.eks. få adgang til virksomheder tilhørende tilskudsmodtagere omfattet af en tilskudsordning oprettet i medfør af den foreslåede § 40 for at foretage kontrol. Bestemmelsen giver endvidere f.eks. adgang til foretagelse af kontrol hos de gødningsleverandører, der skal indberette efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 36.

Det foreslås i § 51, stk. 1, 2. og 3. pkt., at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter samme regler har adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil.

For at kunne udføre en effektiv kontrol med loven eller regler fastsat i medfør heraf må myndighederne have adgang til at gennemgå virksomhedens gødningsplanlægning, gødningsregnskab, andre regnskaber, forretningsbøger m.v.

Myndighederne vil efter den foreslåede bestemmelse have ret til at gøre sig bekendt med virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale, der opbevares i digital form, i det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven, og uanset opbevaringssted.

Det foreslås i § 51, stk. 1, 4. pkt., at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, herunder har adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor.

Gødskningslovens § 28 indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse om adgang til at fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Med den foreslåede tilføjelse, vil bestemmelsen komme til at svare til den tilsvarende bestemmelse om adgang uden retskendelse i husdyrbruglovens § 71. Dette er hensigtsmæssigt, da Landbrugsstyrelsen udfører tilsyn efter begge regelsæt.

Den foreslåede bestemmelse giver kontrolmyndigheden adgang til at fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor, hvis der er behov for at foretage en nærmere kontrol af oplysningerne. I de tilfælde, hvor der sker fjernelse, skal effekterne – medmindre det er nødvendigt at beholde dem til bevissikring – leveres tilbage hurtigst muligt efter, at myndighederne har haft mulighed for at uddrage og kopiere de nødvendige oplysninger. Hvor hurtigt dette skal ske, må også afhænge af, hvor stor ulempe det er for virksomheden at undvære dem.

Det foreslås i § 51, stk. 1, 5. pkt., at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor.

Der kan f.eks. være tale om at udtage jordbundsprøver til nærmere undersøgelse.

Det foreslås i § 51, stk. 1, 6. pkt., at kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Hvis myndighederne medtager dokumenter, regnskaber eller andre genstande, skal der udleveres en kvittering til virksomheden.

Det foreslås i § 51, stk. 2, at virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i stk. 1.

Virksomheden skal efter den foreslåede bestemmelse yde myndighederne den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollen. Der kan f.eks. være tale om fremvisning af de efterspurgte dokumenter eller fremvisning af arealer med efterafgrøder.

Det foreslås i § 51, stk. 3, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Politiets bistand vil kunne være påkrævet, hvor Landbrugsstyrelsen nægtes adgang til at foretage kontrol efter loven, og hvor f.eks. formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 52, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol samt vedtagne administrative bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministerens kompetence til at fastsætte regler og til at administrere offentliggørelsesordningen efter den foreslåede § 52 delegeres til Landbrugsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 52 er en videreførelse af gødskningslovens § 28 a, der indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af indberettede oplysninger, af resultater af kontrol samt vedtagne administrative bødeforelæg. Gødskningslovens § 28 a er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 35.

Med forslaget til § 52 er det hensigten, at Landbrugsstyrelsen fortsat skal kunne offentliggøre oplysningerne fra gødningsregnskaber, kontrolresultater, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg.

Formålet med den foreslåede offentliggørelsesordning er at sikre en åbenhed og gennemsigtighed om forhold af betydning for miljøet, ved at offentligheden sikres adgang til oplysninger vedrørende gødningsanvendelsen. Der er behov for en udtrykkelig lovhjemmel til offentliggørelse, da offentliggørelsen omfatter oplysninger, der ellers kunne være fortrolige efter de almindelige regler om tavshedspligt.

Det er ud fra proportionalitetshensyn tilstræbt, at lovforslaget ikke går videre, end hensynet til miljøinteresserne tilsiger. Det er derfor valgt ikke at søge hjemmel til at offentliggøre oplysninger om sager om overskridelse af kvælstofkvoten, der har medført politianmeldelse eller er blevet indbragt for domstolene som straffesag. Det foreliggende lovforslag indeholder således ikke hjemmel til at kunne offentliggøre oplysninger herom.

Med lovforslaget kan offentliggørelse af gødningsregnskaber, hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrative bøder, kun finde sted, hvis virksomheden tydeligt og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelse af den administrative bøde vil have den konsekvens, at gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort på internettet.

De virksomhedsoplysninger, som foreslås offentliggjort, vedrører virksomheder, hvor en opdeling af virksomheden i en forretningsmæssig del og en privat del ofte ikke er mulig. De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse kan offentliggøres, omhandler virksomhedens drift.

Det foreslås i § 52, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske digitalt. Ministeren kan bestemme, at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal offentliggøres.

Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen vil offentliggøre modtagne gødningsregnskaber for hver planperiode, når styrelsen har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte gødningsregnskaber for hele planperioden. Oplysningerne vil være tilgængelige på internettet i 5 år, hvorefter de ikke længere vil være offentligt tilgængelige. Oplysninger, der inden for denne 5-års frist viser sig urigtige eller vildledende, vil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen blive slettet eller berigtiget.

Det er hensigten, at offentliggørelsen første gang sker, når ændringer i oplysningerne som følge af Landbrugsstyrelsens sagsbehandling og kontrol er afsluttet ca. 9 måneder efter deres indsendelse. For de sager, hvor sagsbehandlingen fortsat pågår, vil der løbende ske offentliggørelse, når sagsbehandlingen og kontrol er afsluttet. Offentliggørelsen vedrører oplysninger om aftaler med andre virksomheder om overførsel af husdyrgødning. Typen af den enkelte aftale og hvem den er indgået med, vil ikke fremgå af offentliggørelsen.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, vil der i forbindelse med offentliggørelsen blive påført koder for henholdsvis ”ingen bemærkninger”, ”påtale” og ”vedtaget administrativt bødeforelæg”. Alle oplysninger, herunder gødningsregnskaber vedrørende sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning, samt sager hvor der er faldet dom, vil ikke blive offentliggjort. Virksomhederne vil i forbindelse med et administrativt bødeforelæg tydeligt og skriftligt blive oplyst om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforelæg vil blive offentliggjort på internettet ved vedtagelse af bøden.

Det foreslås i § 52, stk. 3, at ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på internettet på grundlag af et af ministeren oprettet it-system vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresultater og sanktioner. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra it-systemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra it-systemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Det er hensigten, at offentliggørelsen af oplysningerne vil ske på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.4 i de almindelige bemærkninger.

Gødskningslovens § 29 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Det følger af gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

– overtræder lovens § 5 om overholdelse af virksomhedens kvælstofkvote, lovens § 21, stk. 1, om pligt til at foretage gødningsplanlægning, lovens § 22, stk. 1-4, om udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab, lovens § 23, stk. 1 og 3, om udarbejdelse og opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskab, og lovens § 24 om indberetning af afsat eller modtaget kvælstofholdig gødning,

– undlader at anmelde virksomheden til registrering i Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 24 b om pligt til at give oplysninger i forbindelse med jordbundsprøver, § 27 om pligt til at give oplysninger til brug for kontrol og § 28 om virksomhedens pligt til yde vejledning og hjælp i forbindelse med kontrol.

Det følger af gødskningslovens § 29, stk. 2, at ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 om overholdelse af virksomhedens kvælstofkvote udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof og i kg kvælstof pr. ha.

I den oprindelige gødskningslov fra 1998 indgik der alene vejledende bødestørrelser for overgødskning. De vejledende bødestørrelser for overgødskning har ikke været justeret, siden loven blev vedtaget.

Ifølge gødskningslovens § 29, stk. 3, kan der i regler, der fastsættes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det et fastsat i § 29, stk. 4, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 4 år. Af § 29, stk. 5, fremgår, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Gødskningslovens § 30 indeholder hjemmel til at afgøre sager uden retslig forfølgning ved den pågældendes vedtagelse af et administrativt bødeforelæg.

Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 1, at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 2, at med hensyn til den i lovens § 30, stk. 1, nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Det er fastsat i gødskningslovens § 30, stk. 3, at betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Det foreslås i § 54, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Miljø- og Fødevareministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelser af lovforslaget og regler fastsat i medfør af lovforslaget, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes til at give Landbrugsstyrelsen mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i loven og bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning. Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg. Hvis den pågældende ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Landbrugsstyrelsen, overgår sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Ved bødeforelæg fremskyndes sagsbehandlingen og sanktioneringen. Samtidig vil virksomhederne ofte opfatte bødeforelæg som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at virksomheden i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af administrative bøder indebærer en aflastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af den enkelte sag.

Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Landbrugsstyrelsen i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.

Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinjer. Administrative bødeforelæg kan derfor alene anvendes i sagstyper, hvor der foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.

Efter Landbrugsstyrelsens praksis udstedes der som udgangspunkt administrative bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 5, når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden. Hvis virksomheden har indsendt et høringssvar, som giver anledning til at formode, at virksomheden ikke er indstillet på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning om tiltalerejsning. I tilfælde af manglende indsendelse af gødningsregnskab, eller ufuldstændig/manglende udarbejdelse af gødningsregnskab, jf. den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 22, og manglende indberetning af gødningsleverancer, jf. den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 24, anvendes som udgangspunkt ikke administrative bødeforelæg, idet der i disse typer sager normalt tillige anvendes tvangsbøder efter § 997, stk. 3, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017 med senere ændringer. Da tvangsbøder pålægges af domstolene, er det nødvendigt i disse typer af sager at foretage politianmeldelse, således at politiet kan indbringe sagen for retten. Det er hensigten at videreføre denne praksis.

Det er forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for ordningen med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling med justitsministeren.

Det foreslås i § 54, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal der være oplysninger om lovovertræderens navn og adresse samt så vidt muligt personnummer eller lignende. Der skal endvidere være følgende oplysninger om det strafbare forhold:

1. den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,

2. forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf,

3. straffehjemmelen,

4. en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og

5. i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt.

Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modtageren af bødeforelægget ikke har pligt til at udtale sig.

Det foreslås i § 54, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning.

Til nr. 1 (Ophævelse af § 2, stk. 2 og 3)

Den gældende § 2, stk. 2, i husdyrbrugloven afgrænser anvendelsen af lovens bestemmelser om efterafgrøder, jf. §§ 5 e og 5 f, til jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover.

Den gældende § 2, stk. 3, i husdyrbrugloven afgrænser anvendelsen af lovens bestemmelser om fosforregnskab, jf. §§ 5 g-5 r, til jordbrugsvirksomheder.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve §§ 5 e-5 r, jf. lovforslagets § 55, nr. 5, bliver afgrænsningerne overflødige, og § 2, stk. 2 og 3, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2 (Ophævelse af § 3, stk. 1, nr. 6 og 7)

Den gældende § 3, stk. 1, nr. 6, i husdyrbrugloven, definerer jordbrugsvirksomhed som en virksomhed, der er registreret efter § 2 i gødskningsloven.

Den gældende § 3, stk. 1, nr. 7, definerer planperiode som perioden fra den 1. august til den 31. juli med mulighed for forlængelse i nærmere angivne tilfælde.

Definitionerne foreslås ophævet som konsekvens af, at begreberne jordbrugsvirksomhed og planperiode alene anvendes i de bestemmelser i husdyrbrugloven, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 55, nr. 5.

Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1 a)

Den gældende overskrift til kapitel 1 a afspejler, at kapitlet indeholder regler om anvendelse af gødning og om etablering af efterafgrøder.

Med forslaget om ophævelse af reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 e og 5 f, jf. lovforslagets § 55, nr. 5, vil lovens kapitel 1 a ikke længere indeholde regler om etablering af efterafgrøder.

Det foreslås i konsekvens heraf, at overskriften ændres således, at det kommer til at fremgå, at kapitel 1 a alene indeholder regler om anvendelse af gødning.

Til nr. 4 (§§ 5 b, 5 c og 45 a)

Den gældende § 5 b i husdyrbrugloven indeholder hjemmel for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, som bl.a. indeholder en bestemmelse om, at udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og affald ikke må give anledning til unødige gener.

Den gældende § 5 c i husdyrbrugloven bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved jord, hvor der udbringes organisk gødning, i denne sammenhæng forstås dyrkningsjord på jordbrugsvirksomheder, der ifølge gødningsregnskabet anvender over 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 49.

§ 5 c er udnyttet i § 33 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 33 skal den ansvarlige for driften af en jordbrugsvirksomhed etablere én af flere angivne foranstaltninger til at imødegå jorderosion under normale vejrforhold i nærmere bestemte tilfælde, hvor der udbringes organisk gødning.

Efter den gældende § 45 a i husdyrbrugloven kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret foranstaltning i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 5 c, såfremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning, til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 34, hvorefter tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om etablering af én af flere angivne foranstaltninger, såfremt tilsynsmyndigheden under normale vejrforhold konstaterer jorderosion fra nærmere bestemte arealer, hvor der udbringes organisk gødning.

Det er efter gældende ret alene organiske gødningstyper, der kan reguleres i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 b, 5 c og 45 a. Gødning af typen bioaske er en ikkeorganisk gødning og derfor ikke omfattet.

Efter den gældende § 5 d i husdyrbrugloven kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at reglerne om organisk gødning i lovens kapitel 1 a og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på bioaske. Efter gældende ret er det således muligt at fastsætte regler om bioaske svarende til de regler for organisk gødning, der kan fastsættes efter lovens §§ 5 b og 5 c.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 d er ikke udnyttet aktuelt. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at det var hensigten på sigt at inddrage bioaske i den foreslåede fosforregulering og i reglerne til beskyttelse imod jorderosion til vandmiljøet, men at bemyndigelsen ikke ville blive udnyttet for planperioden 2017/2018, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 117.

Ved bioaske forstås i dette lovforslag alle gødningstyper på askeform, herunder både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt husdyrgødning, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 55, nr. 5.

Det foreslås, at gødning af typen bioaske tilføjes bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 5 b og 5 c, således at anvendelsesområdet for §§ 5 b og 5 c udvides med denne gødningstype.

Forslaget skal særligt ses i lyset af den forslåede ophævelse af § 5 d, der er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 55, nr. 5.

Med forslaget vil miljø- og fødevareministeren efter § 5 b også kunne fastsætte regler med henblik på begrænsning af gener fra udbragt bioaske. De gener, der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om, er både lugtgener og øvrige gener, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 116. Miljø- og fødevareministeren vil både kunne udnytte bemyndigelsen i § 5 b til at regulere de samme gener fra udbringning fra bioaske, som er forbundet med udbringning af organisk gødning, og de særlige gener, der er forbundet med udbringning af bioaske, f.eks. støvgener.

Efter § 5 c vil ministeren med den foreslåede tilføjelse også kunne fastsætte regler, der forpligter den ansvarlige for driften til at iværksætte forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes bioaske, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m2 og kystvande.

De regler, der vil kunne fastsættes, vil skulle være egnede til at hindre, at jord med et højt fosforindhold som følge af udbragt bioaske eroderer til de nævnte dele af vandmiljøet. Som udgangspunkt vil det være den samme type af foranstaltninger som dem, der er egnede til at imødegå erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning.

Som led i fastsættelsen af regler efter bestemmelsen vil ministeren kunne afgrænse pligten til foranstaltninger til bestemte tilfælde. F.eks. vil det kunne fastsættes, at pligten til forebyggende foranstaltninger alene omfatter jordbrugsvirksomheder, der anvender fosfor over en vis mængde. En afgrænsning svarende til den gældende for organisk gødning, hvorefter pligten kun omfatter jordbrugsvirksomheder, der ifølge gødningsregnskabet anvender over 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha, vil derimod ikke kunne anvendes for bioaske, idet bioaske ikke indeholder kvælstof. Af hensyn til sammenhængende og ensartet regulering vil det kunne være hensigtsmæssigt kun at have ét kriterium. Det er derfor hensigten, at pligten til at iværksætte foranstaltninger til imødegåelse af erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning eller bioaske, vil kunne afgrænses ud fra det samme kriterium og ikke nødvendigvis kriteriet om anvendelse af over 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha ifølge gødningsregnskabet.

I konsekvens af forslaget om at udvide § 5 c til også at omfatte bioaske foreslås det endvidere, at bioaske tilføjes i § 45 a.

Med den foreslåede ændring af § 45 a vil miljø- og fødevareministeren også kunne fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværksættelse af og udformning af en konkret foranstaltning i overensstemmelse med reglerne i § 5 c, såfremt den har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes bioaske, til vandløb, søer større end 100 m2 og kystvande.

Til nr. 5 (Ophævelse af § 5 d, overskriften før § 5 e, §§ 5 e-5 f, overskriften før § 5 g, §§ 5 g-5 o, overskriften før § 5 p, §§ 5 p-5 q, overskriften før § 5 r og § 5 r)

Den gældende husdyrbruglovs kapitel 1 a, herunder §§ 5 d-5 r, blev indsat i husdyrbrugloven ved lov nr. 204 af 28. februar 2017. Kapitlet indeholder regler om anvendelse af gødning og etablering af eftergrøder.

Den gældende § 5 d i husdyrbrugloven bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at regler i eller i medfør af husdyrbruglovens kapitel 1 a om organisk gødning finder tilsvarende anvendelse på bioaske. Det er efter bemærkningerne til § 5 d overladt til ministeren at fastsætte fosforloftet for bioaske.

Ved bioaske forstås her alle gødningstyper på askeform, herunder både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt husdyrgødning. Det er karakteristisk for bioaske som gødning, at det er fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvælstof. Bioaske defineres i bioaskebekendtgørelsen som aske fra forgasning og forbrænding af de typer af biomasse og biomasseaffald samt hjælpestoffer, som er optaget på bekendtgørelsens bilag 1. Bioaske omfatter også vandige ekstrakter heraf. Asken fra forbrændt husdyrgødning er ikke aktuelt optaget på bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen.

Bioaskebekendtgørelsen er udstedt i medfør af bl.a. § 16, stk. 1, og § 19, stk. 5, i miljøbeskyttelsesloven, og der er i medfør af disse bemyndigelser bl.a. fastsat regler, der begrænser tilførslen af fosfor, og regler om grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Efter den gældende § 5 d i husdyrbrugloven er det muligt for ministeren at fastsætte regler om bioaske svarende til de regler i husdyrbruglovens kapitel 1 a, som ministeren kan fastsætte om organisk gødning. Bemyndigelsen er dog ikke udnyttet aktuelt. Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen, hvor af det fremgår, at det var hensigten på sigt at inddrage bioaske i den foreslåede fosforregulering og i reglerne til beskyttelse imod jorderosion til vandmiljøet, men at bemyndigelsen ikke ville blive udnyttet for planperioden 2017/2018, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 117.

Det foreslås at ophæve § 5 d og i stedet tilføje bioaske i bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 5 b og 5 c, jf. lovforslagets § 55, nr. 4, således at det fremgår umiddelbart af §§ 5 b og 5 c, hvilke gødningstyper der kan fastsættes regler om. Forslaget skal ses i lyset af forslaget om ophævelse af lovens §§ 5 e-5 r, der betyder, at anvendelsesområdet for § 5 d de facto kun ville være §§ 5 b og 5 c.

Den foreslåede ophævelse af § 5 d skal desuden ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 18-37, hvorefter regler om beregning af forbrug af fosfor m.v., herunder fra bioaske, vil blive fastsat i og i medfør af gødskningsloven. De regler om opgørelse af forbruget af fosfor i bioaske, der efter forslaget fastsættes i eller i medfør af gødskningsloven, svarer i hovedtræk til de regler, der ellers kunne være fastsat i og i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 g-5 r.

De gældende §§ 5 e-5 r i husdyrbrugloven indeholder bestemmelser om og bemyndigelser til at fastsætte regler om etablering af efterafgrøder målrettet begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v., regler om beregning af jordbrugsvirksomheders forbrug af fosfor, regnskabskrav og om gødningsleverandører.

Bemyndigelserne i § 5 e, § 5 f, stk. 2, § 5 g, stk. 2, § 5 h, stk. 2 og 4-7, § 5 i, stk. 2, § 5 j, stk. 2, § 5 k, stk. 2, § 5 l, § 5 n, stk. 4, § 5 o, § 5 p, stk. 4, og § 5 r er i dag udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsen i henholdsvis kapitel 12, der omhandler etablering af efterafgrøder med henblik på begrænsning af merudvaskning af nitrat fra husdyrgødning m.v., og kapitel 14, der omhandler fosforregnskab. Derudover er bemyndigelsen i § 5 h, stk. 5, udnyttet til at fastsætte fosfornormer i gødskningsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r ophæves. Forslaget er en følge af, at gødskningsloven efter dette lovforslag vil omfatte regler om husdyrefterafgrøder, jf. lovforslagets §§ 38 og 39, og regler om opgørelse af virksomhedernes forbrug af fosfor m.v., jf. lovforslagets §§ 18-37. De regler, der foreslås i gødskningsloven, vil indebære en regulering af husdyrefterafgrøder og fosforregnskab som i hovedtræk svarer til den, der følger af de regler, der foreslås ophævet i husdyrbrugloven.

For så vidt angår forslaget om ophævelse af husdyrbruglovens § 5 n, stk. 4, bemærkes det, at bestemmelsen bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om beregning af det gennemsnitlige fosforloft for oplagret organisk gødning og om overdragerens pligt til at oplyse herom. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 5 og 6, om overdragelse af lagre.

Miljø- og fødevareministeren kan imidlertid også fastsætte regler om gennemsnitsloftet for oplagret gødning i medfør af den bredere bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a. Den del af bemyndigelsen i § 5 n, stk. 4, der indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte krav om overdragerens pligt til at oplyse om det gennemsnitlige fosforloft for overdraget organisk gødning videreføres af bestemmelsen i dette lovforslags § 35 vedrørende oplysningspligten for den virksomhed, der overdrager oplagret organisk gødning. Der tilsigtes således ikke indholdsmæssige ændringer med ophævelsen af § 5 n, stk. 4.

Til nr. 6 (§ 44, stk. 2)

Efter den gældende husdyrbruglovs § 44, stk. 2, fører miljø- og fødevareministeren tilsyn med overholdelse af lovens §§ 5 e-5 r og regler fastsat i medfør heraf. Ministeren fører endvidere tilsyn med regler, der er fastsat med hjemmel i lovens § 5 a, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning.

Det foreslås, at henvisningen i § 44, stk. 2, til §§ 5 e-5 r i husdyrbrugloven eller regler fastsat i medfør heraf udgår. Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af §§ 5 e-5 r, jf. lovforslagets § 55, nr. 5.

Forslaget indebærer dermed, at miljø- og fødevareministeren fremover alene fører tilsyn med overholdelsen af regler for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning, som udstedes i medfør af lovens § 5 a.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 9, forbliver regler fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i den gældende husdyrbruglovs §§ 5 e-5 r i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af nærværende lov. Ministeren fører således også tilsyn efter § 44, stk. 2, med de pågældende reglers overholdelse, indtil de ophæves eller erstattes af regler i medfør af gødskningsloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 18-39, hvor de regler, der med lovforslaget vil afløse husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r er beskrevet. Efter forslaget til § 45, stk. 2, fører miljø- og fødevareministeren tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af gødskningsloven eller regler fastsat i medfør heraf.

Til nr. 7 (§ 44, stk. 5)

Husdyrbruglovens § 44, stk. 5, fastsætter, at kommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af miljø- og fødevareministerens afgørelser efter stk. 2 til ministeren, og at ministeren i så fald træffer afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.

Med forslaget om at ændre husdyrbruglovens § 44, stk. 5, således at der henvises til stk. 3 i stedet for stk. 2, rettes der op på en eksisterende henvisningsfejl. Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 44, stk. 5, hænger sammen med kommunalbestyrelsens tilsynsopgave efter lovens § 44, stk. 3. Kommunalbestyrelsens opgave med at føre tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, omfatter således også eventuelle afgørelser truffet af miljø- og fødevareministeren. I det omfang kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilsynet med ministerens afgørelser efter stk. 3 bliver opmærksom på overtrædelser, følger det efter den foreslåede rettede formulering af § 44, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal videresende sagen til miljø- og fødevareministeren til afgørelse.

Til nr. 8 (Ophævelse af § 91, stk. 1, nr. 6)

Efter den gældende § 91, stk. 1, nr. 6, i husdyrbrugloven straffes med bøde den, der undlader at udarbejde, indgive eller opbevare fosforregnskab efter reglerne i lovens § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3.

Det foreslås, at § 91, stk. 1, nr. 6, ophæves som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3, jf. lovforslagets § 55, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 42, stk. 1 og 2, § 43, stk. 1 og 4, og § 53, stk. 1, nr. 1, hvor de regler, der med lovforslaget vil afløse husdyrbruglovens § 5 p, stk. 1-3, § 5 q, stk. 3, og § 91, stk. 1, nr. 6, er beskrevet. Efter de foreslåede bestemmelser i §§ 42 og 43 bliver fosforregnskabet fremover en del af gødningsregnskabet efter lovforslaget. Den foreslåede straffebestemmelse i lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1, indebærer, at den, der undlader at udarbejde, indgive eller opbevare gødningsregnskab kan straffes med bøde, således at det, der i dag er strafbelagt efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, fremover vil være strafbelagt efter lovforslagets § 53, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 1

Med den foreslåede § 56, nr. 1, foreslås henvisningen til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække ændret til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

Forslaget er en konsekvens af, at der foreslås en ny lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvor titlen er ændret.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2019.

Ikrafttrædelsestidspunktet skal ses i sammenhæng med de foreslåede stk. 3-5, der fastsætter virkningstidspunktet.

Det foreslås i stk. 2, at lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, ophæves ved lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på forhold, der vedrører planperioden 2018/2019, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For sådanne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Planperioden 2018/2019 løber i perioden fra den 1. august 2018 til den 31. juli 2019. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

Bestemmelsen indebærer, at lovforslaget først vil få anvendelse for reglerne om gødningsregnskab, herunder fosforregnskab, og de næringsstofreducerende tiltag for planperioden 2019/2020. Selvom reglerne vedrører planperioden 2019/2020, kan reglerne godt have betydning for virksomhedens planlægning og indberetning i tidsperioden fra lovens ikrafttræden og indtil planperioden begynder. F.eks. skal virksomhederne allerede med frist den 17. april 2019 ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder som led i den frivillige målrettede regulering for 2019/2020.

Bestemmelsen indebærer også, at sager vedrørende ulovlige forhold, der vedrører planperioden 2018/2019, behandles efter de hidtil gældende regler. Det gør sig også gældende, selvom det ulovlige forhold er begået efter lovens ikrafttræden den 1. april 2019.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 4 ikke finder anvendelse for planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne periode finder § 3 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og § 2, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, anvendelse.

Planperioden 2019/2020 løber i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2020. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

Bestemmelsen indebærer, at de foreslåede regler om, hvilke virksomheder der er omfattet af lovforslagets kapitel 4 om næringsstofreducerende tiltag, først vil være gældende fra og med planperioden 2020/2021, der starter den 1. august 2020. Dermed vil virksomheder, der i dag ikke er omfattet af gødskningslovens og husdyrbruglovens plantedækkeregler, men som noget nyt bliver omfattet af lovforslagets regler om næringsstofreducerende tiltag, have god tid til at indrette sig herpå.

Det vil være gødskningslovens § 3, der regulerer, hvilke virksomheder der i planperioden 2019/2020 er omfattet af det pligtige efterafgrødekrav, efterafgrødekravet i den målrettede regulering og de dyrkningsrelaterede tiltag, mens husdyrbruglovens § 2, stk. 2, regulerer, hvilke virksomheder der i planperioden 2019/2020 er omfattet af husdyrefterafgrødekravet. Husdyrbruglovens § 2, stk. 2, omfatter jordbrugsvirksomheder, som defineret i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 6. Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 6, foreslås i lovforslagets § 55, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, ophævet den 1. april 2019. En jordbrugsvirksomhed som omtalt i husdyrbruglovens § 2, stk. 2, vil fortsat for planperioden 2020/2021 skulle forstås som en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Det bemærkes, at selvom planperioden 2020/2021 løber fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021, kan der være forpligtelser for virksomhederne, der – selvom de vedrører planperioden – ligger enten før og efter det tidsrum, hvor planperioden løber. F.eks. skal gødningsregnskabet først indgives, efter planperioden er udløbet.

Det foreslås i stk. 5, at lovens §§ 5-9 ikke finder anvendelse for planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne periode finder de hidtil gældende regler i § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at ændringen i den kreds af virksomheder, der pligtmæssigt skal være registreret i Register for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 5, stk. 1, og den kreds af virksomheder, der frivilligt kan registrere sig i Register for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 6, først vil gælde fra og med planperioden 2020/2021, der starter den 1. august 2020. Det vil således være gødskningslovens § 2, der regulerer registrering i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2019/2020. Det indebærer også, at bemyndigelser i gødskningslovens § 2 kan anvendes til at fastsætte regler i planperioden 2019/2020.

Det bemærkes, at selvom planperioden 2020/2021 løber fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021, er der forpligtelser for virksomhederne, der – selvom de vedrører planperioden – ligger enten før og efter det tidsrum, hvor planperioden løber. Det kan f.eks. dreje sig om frist for indberetning af gødningsregnskab.

De foreslåede regler om registrering i Register for Gødningsregnskab indebærer, at nogle virksomheder, der i dag er registreret, ikke længere kan være det. Modsat vil der være virksomheder, der i dag ikke har pligt til at være registreret, men som fremover vil have pligt hertil. I begge tilfælde vil virksomhederne have behov for at indrette sig på de nye krav, der stilles, hvis man henholdsvis ikke er registreret (f.eks. pligt til at svare kvælstofafgift efter kvælstofafgiftslovens regler herom), og hvis man er registreret (pligt til at udarbejde gødningsregnskab og gødskning i overensstemmelse med reglerne om kvælstofkvote).

Det foreslås i stk. 6, at virksomheder, der ved afslutningen af planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som fortsat skal være registreret, forbliver registreret.

Bestemmelsen indebærer, at de virksomheder, der efter gældende ret skal være registreret i Register for Gødningsregnskab, også vil være registreret, når de nye regler om registrering i Register for Gødningsregnskab træder i kraft fra begyndelsen af planperioden 2020/2021.

For virksomheder, der efter de gældende regler er registreret, enten fordi de skal, eller fordi de kan, men som efter de nye regler ikke skal være registreret, vil Landbrugsstyrelsen efter delegation afmelde virksomheden fra registrering. Hvis virksomheden fortsat ønsker at være registreret efter reglerne om frivillig registrering, må virksomheden således anmelde virksomheden til registrering på ny.

Virksomheder, der efter de gældende regler er registreret, men som efter de nye regler hverken kan eller skal være registreret, vil udgå af registeret fra begyndelsen af planperioden 2020/2021. Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen efter delegation afmelder disse virksomheder fra registrering.

Virksomheder, der ikke er registrerede, men som efter de nye regler skal være registrerede, vil følge reglerne for nyregistrerede virksomheder, der følger af den foreslåede § 31.

Det foreslås i stk. 7, at regler, der er fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.

Det følger af den foreslåede stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2019. Det følger i forlængelse heraf af de foreslåede stk. 3-5, at loven får virkning fra planperioden 2019/2020, der starter den 1. august 2019, bortset fra lovforslagets § 4-9, der efter forslaget først finder anvendelse fra planperioden 2020/2021, der starter den 1. august 2020. Der vil dermed også efter den 1. april 2019 være regler i bekendtgørelser fastsat efter bemyndigelserne i gødskningsloven, der vil skulle anvendes efter den 1. april 2019. Det bemærkes endvidere i denne forbindelse, at selvom planperioden 2019/2020 løber fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2020, kan der godt være forpligtelser for virksomhederne, der – selvom de vedrører planperioden – ligger efter det tidsrum, hvor planperioden udløber. F.eks. skal gødningsregnskabet først indgives, efter planperioden er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indebærer, at regler fastsat i medfør af gødskningslovens bemyndigelser fortsat vil finde anvendelse, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lovforslaget. Forslaget indebærer endvidere, at regler om straf for overtrædelse af bekendtgørelsernes bestemmelser fortsat finder anvendelse, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lovforslaget.

Det foreslås i stk. 8, at regler, der er fastsat i medfør af de bestemmelser i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, der ophæves i medfør af § 55, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lovforslaget.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovforslaget vedrører landbrugets miljøforhold, der er overtaget af Færøerne og Grønland.

. 1 og 2

Det foreslås i § 53, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. overtræder lovens § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2, eller § 43, stk. 1 og 4, eller

2. undlader at anmelde virksomheden til registrering efter § 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet for overtrædelse af en række af bestemmelserne i lovforslaget bør forhøjes i forhold til bødeniveauet for bestemmelserne i den gældende lov. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bødeniveauet er for lavt til at have en tilstrækkelig adfærdsregulerende virkning og i forhold til den økonomiske vinding, der kan være forbundet med en lovovertrædelse. Miljø- og Fødevareministeriets vurderer derfor, at bødeniveauet bør forhøjes, for at bødestraffen fortsat skal have en præventiv virkning.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de vejledende bødeniveauer, der er angivet nedenfor, bør gælde for overtrædelse af bestemmelserne i lovforslaget. Det angivne bødeniveau er et udtryk for, hvordan bødeniveauet efter ministeriets opfattelse bør være på nuværende tidspunkt. Bødeniveauet vil kunne ændres i takt med prisudviklingen i samfundet og udvikling i retspraksis.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Overtrædelse af lovforslagets § 12 (overgødskning)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 12 med bøde. Det følger af den foreslåede § 12, at i planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof. § 12 gælder for virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6. Virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål opgøres efter bestemmelserne i §§ 18 og 19 og §§ 21-30, og regler fastsat i medfør heraf, og virksomhedens samlede kvote for kvælstof opgøres efter bestemmelserne i §§ 13-17.

Det foreslås i § 53, stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af lovforslagets § 12 skal udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof og i kg kvælstof pr. hektar.

De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 5, og § 29, stk. 2, jf. § 5.

Hvis en virksomheds anvendelse af kvælstofholdig gødning i planperioden overstiger kvælstofkvoten, hvilket betegnes overgødskning, vil virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, indebærer, at der i tilfælde af overgødskning skal udmåles en skærpet bøde. Den skærpede bøde skal markere overtrædelsernes strafværdighed og dermed understrege, at samfundet ser med betydelig alvor på overtrædelse af regler, som skal sikre vandmiljøet. Derudover indebærer den foreslåede bestemmelse, at bøden skal beregnes, så den bliver proportional i forhold til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof. Ved større overskridelser af kvælstofkvoten øges forureningen, og der er derfor behov for en højere bødestørrelse. Ved den foreslåede bestemmelse tages hensyn både til den samlede overgødskning målt i kg kvælstof og til den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. ha. Der er generelt en højere risiko for, at der sker en større udvaskning, når den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. ha stiger. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der ved opgørelsen af merforbrugt kg kvælstof pr. hektar bør tages udgangspunkt i landbrugsarealets størrelse, således som det fastlægges ved bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 41, stk. 2.

Lovens formål er bl.a. at begrænse udvaskningen af kvælstof. Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører en øget kvælstofudvaskning fra jordbunden. Dette skyldes, at planterne ikke er i stand til at opsamle hele den tilførte kvælstofmængde. Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel funktion af kvælstoftilførslen. Så længe planterne er i stand til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved øget kvælstoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat. Der er imidlertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den procentvise del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes. Dette betyder, at merudvaskningen vil være større ved at overgødske med en vis mængde kvælstof på et lille areal end ved overgødskning med samme kvælstofmængde på et større areal.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødestraffen for overgødskning bør afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved overgødskning, og at bøden bør udmåles på baggrund af, hvor stor den del af forbruget, der overstiger kvoten, har været. Bøden bør endvidere have en størrelse, så den har en præventiv effekt set i forhold til muligheden for at opnå en økonomisk gevinst ved at overtræde reglerne.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet for overtrædelse af lovforslagets § 12 bør være således, at overgødskning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar straffes med en bøde på 10 kr. pr. kg kvælstof. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis.

Overgødskning på over 30 kg kvælstof pr. hektar bør efter ministeriets opfattelse straffes med en bøde, der udmåles med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op til 30 kg kvælstof pr. hektar og med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der overstiger 30 kg kvælstof pr. hektar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at overgødskning på over 40 kg kvælstof pr. hektar bør straffes med en bøde, der udmåles med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op til 30 kg kvælstof pr. hektar, og med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der ligger mellem 30 kg og 40 kg kvælstof pr. hektar, og med 30 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der overstiger 40 kg kvælstof pr. hektar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis for så vidt angår overgødskningen på op til 40 kg kvælstof pr. hektar. For den del af overgødskningen, der overstiger 40 kg kvælstof pr. hektar, er der tale om en forhøjelse af bøden fra 20 kr. til 30 kr. pr. kg kvælstof.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en bøde for overgødskning som udgangspunkt ikke bør være mindre end 5.000 kr., selv om beregning efter ovennævnte principper fører til en bøde, der er mindre end 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende praksis, hvor den mindste bøde som udgangspunkt er 2.000 kr.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at mindre overtrædelser af lovforslagets § 12, herunder særligt i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis, bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en henstilling, hvor virksomheden gøres opmærksom på, at reglerne er overtrådt, eller ved en uformel påtale, og at overtrædelserne i sådanne tilfælde ikke medfører et administrativt bødeforelæg eller en politianmeldelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1, (gødningsplanlægning)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1, med bøde. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 1, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planperiode skal foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.

De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.

I gødningsplanlægningen skal virksomheden bl.a. angive, hvilke afgrøder der dyrkes på markerne og beregne virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden. Gødningsplanlægningen er derfor en vigtig del af Landbrugsstyrelsens kontrol med, om virksomheden overholder den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis virksomheden ikke foretager gødningsplanlægning for en planperiode, vil virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en manglende, ufuldstændig eller for sent udarbejdet gødningsplanlægning i gentagelse som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtrædelser af lovforslagets § 41, stk. 1, herunder særligt i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis, bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en uformel henstilling eller påtale.

Overtrædelse af lovforslagets § 42, stk. 1 og 2, (udarbejdelse, indhold og indberetning af gødningsregnskab)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 42, stk. 1 og 2, med bøde. Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 1 og 2, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette gødningsregnskabet til miljø- og fødevareministeren. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning og angive en række forskellige oplysninger, herunder bl.a. om virksomhedens samlede kvote for kvælstof og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål.

De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, stk. 1-4, dog således at gødningsregnskabet efter den foreslåede bestemmelse i § 42 udvides til også at omfatte fosfor. Fosforregnskabet er i dag reguleret i husdyrbruglovens § 5 p.

Indberetning af gødningsregnskabet er et helt centralt krav i den danske miljøbeskyttelse. Det er nødvendigt, at alle virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab indberetter regnskabet, for at Landbrugsstyrelsen kan få et sikkert overblik over forbruget af kvælstof- og fosforholdig gødning på den enkelte virksomhed. I gødningsregnskabet indgår oplysninger om såvel de producerede husdyr og afgrøder, harmoniarealet samt modtaget og afsat gødning fra andre virksomheder i registeret, samt primo- og ultimolager. Gødningsregnskabet er en vigtig forudsætning for Landbrugsstyrelsens kontrol med, at virksomhedens kvælstofforbrug ikke overstiger kvælstofkvoten i planperioden. En virksomhed, der ikke udarbejder og indberetter et årligt gødningsregnskab med de angivne oplysninger, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1 og 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtrædelse af pligten til at indberette gødningsregnskab som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde bør bøden som udgangspunkt forhøjes med 1.000 kr. pr. gentagelse. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. og i gentagelsestilfælde 3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om overtrædelse af pligten til at indberette gødningsregnskab bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at et mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde bør bøden som udgangspunkt forhøjes til 6.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. og i gentagelsestilfælde 3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.

Det er tillige Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at sager om mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab ligesom efter gældende praksis bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen uden politianmeldelse men med en påtale for mangelfuldt gødningsregnskab og formkrav, hvis det er muligt for Landbrugsstyrelsen ud fra øvrige oplysninger og indsendt materiale at foretage en vurdering af virksomhedens gødningsanvendelse for planperioden, og det vil kunne fastslås, at gødningsforbruget har været under et vist niveau, og at der ikke er foretaget overgødskning i planperioden.

Overtrædelse af lovforslagets § 43, stk. 1 og 4, (formkrav og opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskab)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 43, stk. 1 og 4, med bøde. Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 43, stk. 1 og 4, at de virksomheder, der er forpligtede til at udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab, skal anvende særlige skemaer til udarbejdelsen, og at virksomheden skal opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

De foreslåede bestemmelser svarer med redaktionelle ændringer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 1 og 3, dog således at pligten til at opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet i mindst 5 år udvides til også at omfatte bilagene til gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet.

Kravet om, at der skal anvendes særlige skemaer, skyldes et behov for at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i planlægningen og regnskabet. Opbevaringskravet medfører, at Landbrugsstyrelsen kan bede om at få udleveret eller indsendt dokumenterne i forbindelse med kontrol, og kravet er således med til at sikre en effektiv kontrol med efterlevelsen af reglerne. Baggrunden for dette er, at der på en virksomhed kan være flere oplysninger end dem, der skal indberettes til Landbrugsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, 2. pkt., om indberetning af gødningsregnskabet, og evt. flere end dem, der skal indsendes efter regler om indsendelse af gødningsplanlægningen, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 41, stk. 2, 1. pkt. En virksomhed, der ikke anvender de særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab, eller som ikke opbevarer gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. § 43, stk. 1 og 4.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtrædelse af kravet om opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskab med tilhørende bilag i 5 år som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. i gentagelsestilfælde. Ved førstegangsovertrædelse bør sagen som udgangspunkt afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en uformel påtale.

Overtrædelse af lovforslagets § 5, stk. 2, (manglende anmeldelse til registrering i Register for Gødningsregnskab)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der er registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 5, stk. 2, men som undlader at anmelde virksomheden til registrering, med bøde.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 2, med de ændringer, der følger af lovforslagets § 5, stk. 2, om registreringspligt.

Landbrugsstyrelsen har ikke oplysninger om, hvor meget kvælstofholdig gødning virksomheder, der ikke allerede er registreret i Register for Gødningsregnskab, producerer eller modtager. For at opretholde systemet er det derfor vigtigt, at virksomhederne forpligtes til selv at lade sig registrere, hvis de er registreringspligtige efter § 5, stk. 2. En virksomhed, der er registreringspligtig efter § 5, stk. 2, men som undlader at anmelde virksomheden til registrering, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at manglende overholdelse af registreringspligten efter lovforslagets § 5, stk. 2, som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om manglende overholdelse af registreringspligten bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.

Overtrædelse af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og 51, stk. 1 og 2, (afgivelse af oplysninger og bistand ved kontrol)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2, med bøde.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, jf. § 24 b, 2. pkt., § 27 og § 28 med de ændringer, der følger af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 46, 2. pkt., at virksomheden efter anmodning skal give ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen.

Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen kan der indsamles oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik for udvalgte områder. Forslaget til § 46 sikrer retten til at udtage de nødvendige repræsentative jordprøver. For at sikre virksomhedernes forpligtelse til at medvirke til myndighedernes udtagelse af prøverne foreslås det i § 53, stk. 1, nr. 2, jf. § 46, 2. pkt., at en virksomhed, der ikke efter anmodning giver ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, de nødvendige oplysninger, straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 49, at en virksomhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Landbrugsstyrelsens adgang til virksomhedens regnskaber og andre dokumenter og virksomhedens afgivelse af de nødvendige oplysninger er vigtige forudsætninger for Landbrugsstyrelsens kontrol med efterlevelsen af reglerne. Kontrollen omfatter således ofte oplysninger, som alene virksomheden er i besiddelse af. Det foreslås derfor i § 53, stk. 1, nr. 2, jf. § 49, at den, der ikke efter anmodning giver alle oplysninger af betydning for kontrollen, straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 2, at virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i § 51, stk. 1.

I forbindelse med kontrollen skal myndighederne have adgang til virksomhedens bedrift, og det kan være nødvendigt at gennemgå virksomhedens regnskaber og andre dokumenter, både i papirformat og i digital udgave. Det kan også være nødvendigt at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande og udtage prøver til undersøgelser. Det kan ligeledes være nødvendigt at bede virksomhedens ejer eller ansatte om vejledning og hjælp ved kontrollen. Det foreslås derfor, at den, der ikke medvirker ved kontrollen efter lovforslagets § 51, stk. 1 og 2, straffes med bøde, jf. forslaget til § 53, stk. 1, nr. 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet for de pågældende lovovertrædelse som udgangspunkt bør være på 5.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sagerne som udgangspunkt bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, indtil oplysningerne er afgivet, eller bistanden er stillet til rådighed. Såfremt kontrolsagen kan afgøres uden oplysningerne eller bistanden, kan påstanden om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, undlades.