Den gældende lov indeholder i § 2 et krav om, at produkter omfattet af loven skal have en dokumenterbar virkning, være af god handelsmæssig kvalitet og må ikke ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for menneskers, dyrs eller planters sundhed.
I forslaget til § 1 foreslås bestemmelsen udvidet til også at omfatte miljøet, ligesom hensynet til den offentlige sikkerhed nu indgår. Bestemmelsen er sprogligt tilpasset således, at den svarer til formuleringen i gødningsforordningen for så vidt angår hensynet til miljøet.
Hensynet til miljøet har også hidtil indgået i formålet med loven. Af bemærkningerne til lovforslaget fra 1991 (L 83 fra 1991, FT 1991-1992, A, s. 1803) fremgår det således: ”Samtidig skal loven medvirke til at sikre, at der ikke ved anvendelse af produkter omfattet af loven sker en tilførsel til jorden eller grundvandet af helbreds- eller i øvrigt miljøskadelige stoffer og produkter.”
Endvidere indgår hensynet til miljøet også i reguleringen i henhold til EU’s gødningsforordning fra 2003. Det fremgår heraf, at EF- gødningerne ved normal brug ikke må være til fare for miljøet.
Med lovforslaget tydeliggøres dette hensyn, lige som det sikres, at hensynet kan indgå på lige fod for gødninger omfattet af EU-reguleringen og produkter, der alene er omfattet af den nationale regulering. Ca. 60 pct. af de produkter, der er omfattet af loven er alene nationalt reguleret, idet der p.t. er 985 anmeldte produkter, hvoraf 407 gødningstyper er omfattet af EU-reguleringen og 578 produkter, der udover gødningsprodukter også omfatter jordforbedringsmidler, komposteringspræparater m.v., alene er nationalt reguleret.
Som noget nyt er hensynet til den offentlige sikkerhed anført i bestemmelsen, idet visse typer af ammoniumnitratgødning kan anvendes til terrorformål.
Fødevareministeren vil fremover med hjemmel i forslaget til § 2 kunne fastsætte regler med henblik på at begrænse mulighederne for salg af visse typer af gødning med henblik på at kunne imødegå anvendelse af gødning til terrorformål. Der vil løbende pågå sikkerhedsmæssige overvejelser både i EU og i nationalt regi, hvilket vil kunne betyde fastsættelse af regler for produkter m.v. omfattet af denne lov, der kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko, idet disse vurderes at ville kunne anvendes i forbindelse med terrorhandlinger. Der er på nuværende tidspunkt besluttet at forbyde salg af ammoniumnitratgødning med over 28 % kvælstof til ikke-professionelle brugere (private).
Indførelse af restriktioner vedrørende salg af en gødningstype vil kræve notifikation for EU-Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34). Det betyder, at regler herom først vil kunne træde i kraft, når denne proces er tilendebragt. Restriktioner omkring ammoniumnitratgødning er et omdiskuteret emne også i Kommissionen, der har opprioriteret området. Det forventes derfor, at godkendelsesprocessen vil kunne trække ud. Hertil kommer, at Kommissionen kan afvise godkendelse af nationale foranstaltninger, hvis der er fællesskabsregler under udarbejdelse.
Ifølge gældende lovs § 1, stk. 1, kan fødevareministeren fastsætte bestemmelser om opbevaring og salg. Med forslaget udvides lovens anvendelsesområde fra alene at omfatte regulering af produktet og salg heraf til også at omfatte produktion, køb, distribution, import og eksport. Reguleringen vil endvidere kunne omfatte varer og produkter, der indføres fra andre EU-medlemstater, og som ikke er omfattet af EU-harmoniseringen.
I takt med, at der i EU-sammenhæng generelt søges skabt øget sikkerhed for menneskers og dyrs sundhed, ligesom hensynet til miljøet spiller en stadig større rolle, fokuseres der i stigende omfang på regulering af produktionsmetoder, frem for alene på kontrollen med det færdige produkt.
Da gødning og jordforbedringsmidler m.v. kan blive forurenet med stoffer, der kan udgøre en potentiel risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet, er det hensigtsmæssigt, at det også på dette område bliver muligt at regulere produktionsmetoder. Der vil således, hvis resultatet af den undersøgelse af indholdet i gødninger, som fødevareministeren har iværksat, viser et behov herfor, kunne stilles krav om adskillelse i produktionsfasen. Samtidig vil der kunne fastsættes regler om rengøring af produktionslinier mellem de forskellige produktionsserier.
Med forslaget til stk. 1 bliver det fremover muligt at fastsætte regler for opbevaring af gødning og jordforbedringsmidler m.m. i alle led fra fremstilling til sidste handelsled. Det vil også være muligt at omfatte distributionsleddet, herunder transport. Det kan være relevant at fastsætte særlige regler for opbevaring af gødning og jordforbedringsmidler m.v., f.eks. således at produkterne beskyttes mod fugt, der kan påvirke strøbarheden.
Med hjemmel i forslaget til § 2, stk. 1, vil det fremover være muligt at stille krav om rengøring af transportmidler, før disse anvendes til transport af gødning.
Det er ikke hensigten at indføre generelle krav om rengøring af transportmidler inden de må bruges til at transportere gødning. Bestemmelsen vil kun undtagelsesvis i særlige situationer blive bragt i anvendelse. Bestemmelsen tænkes således alene anvendt, såfremt den udredning om indholdsstoffer og urenheder, som fødevareministeren har iværksat, viser, at gødningsstoffer indeholder skadelige urenheder, der kan stamme fra transporten, eller der på et senere tidspunkt opnås viden herom. Herudover kan bestemmelsen anvendes, hvis der opstår en krisesituation, hvor rengøring af transportmidler er af afgørende betydning for at kunne forhindre spredning af forureningen.
Med forslaget til stk. 1 vil der kunne fastsættes regler om salg, køb, distribution, import og eksport af alle produkter omfattet af loven, herunder forbud mod køb og salg, samt mod import eller eksport. Derved kan det bl.a. sikres, at et produkt, der ikke overholder bestemmelser fastsat efter loven eller i forordninger, eller som udgør en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet, ikke omsættes, herunder i forbindelse med eksport eller reeksport.
Herudover vil det med hjemmel i bestemmelsen være muligt at forbyde køb og salg af produkter, der udgør en risiko for den offentlige sikkerhed. Der vil således f.eks. kunne fastsættes regler om forbud mod salg til private brugere af visse ammoniumnitratholdige gødninger, ligesom der vil kunne sættes krav om at salg alene må ske på særlige betingelser eller vilkår. Der vil f.eks. kunne fastsættes bestemmelser om, at salg af særlige typer af gødning kun må ske til virksomheder, der er momsregistrerede, eller registrerede med tilladelse til at købe afgiftsfri gødning. Vurderingen af, hvorvidt en gødningstype eller produkt udgør en sikkerhedsrisiko for landet, vil bl.a. bero på oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Beredskabsstyrelsen.
Der er nedsat en række arbejdsgrupper til opfølgning på regeringens handlingsplan mod terror (november 2005), hvor blandt andet behovet for restriktioner i relation til tilgængeligheden af ammoniumnitratgødning undersøges.
Der er på nuværende tidspunkt som en del af udmøntningen af handlingsplanen besluttet at forbyde salg af ammoniumnitratgødning med over 28 % kvælstof til ikke-professionelle brugere (private).
Det kan ikke afvises, at der i gruppen af ikke-professionelle brugere er ganske få fritidslandmænd, der vil blive berørt af forbudet og dermed skal vælge en anden form for gødning. Disse landmænd kan alternativt vælge at lade sig registrere, og dermed fortsat have adgang til at købe ammoniumnitratgødning.
Anbefalinger fra de nedsatte arbejdsgrupper, samt de løbende sikkerhedsmæssige overvejelser, dels i EU og dels nationalt regi, vil kunne føre til yderligere tiltag med henblik på at forhindre anvendelse af visse gødninger eller andre produkter omfattet af denne lov til terrorformål.
Som det fremgår, vil fødevareministerens fastsættelse af regler ud fra hensynet til den offentlige sikkerhed bero på de retningslinier for reguleringen, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Beredskabsstyrelsen måtte anbefale på baggrund af deres vurdering af sikkerhedsrisikoen.
Fødevareministeriets kontrol med overholdelse af sådanne bestemmelser, vil i lighed med den øvrige kontrol, der føres med overholdelse af denne lov blive udført på stikprøvebasis. Den nærmere procedure for håndtering af overtrædelser, hvori der kan være sikkerhedsmæssige aspekter, vil blive aftalt med Justitsministeriet.
Fastsættes der regler om salg, vil disse som hidtil blive fastsat således, at reguleringen omfatter enhver form for overdragelse med eller uden vederlag, herunder udbud til salg, avertering, skiltning, fordeling eller anden form for overdragelse.
Det fastsættes i forslaget til stk. 1, nr. 1-5, hvilke produkttyper, loven finder anvendelse på. Formuleringen svarer til formuleringen i den gældende lovs § 1, stk. 1. Loven vil således som hidtil finde anvendelse på gødninger, komposteringspræparater, voksemedier og produkter til fremme af optagelsen af næringsstoffer.
Grænserne mellem de enkelte produktgrupper er flydende, da meget afhænger af, hvordan produktet agtes solgt, og hvordan det anvises brugt. I tvivlstilfælde afgøres produktkategoriseringen af myndighederne i forbindelse med anmeldelse af produktet.
Primærprodukter, det vil sige husdyrgødning og lignende, der overdrages direkte fra produktionsejendommen til brugeren af gødning, er ikke omfattet af loven. Som det fremgår af afsnittet om lovforslagets indhold i de almindelige bemærkninger, er dette reguleret andetsteds. Såfremt husdyrgødning undergår en teknisk behandling med henblik på at kunne omsættes som handelsgødning, vil produktet blive omfattet af lovens bestemmelser.
For så vidt angår affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder, herunder biologisk behandlet affald, processpildevand og spildevandsslam, der påtænkes anvendt til jordbrugsforhold, reguleres disse af Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål nr. 623 af 30. juni 2003 (Slambekendtgørelsen). Kravene til produkternes indhold, sammensætning og kvalitet, herunder fastsættelse af grænseværdier, og de dertil knyttede analysemetoder, er fastsat i henhold til denne regulering. Tilsynet med kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald er imidlertid uddelegeret til Fødevareministeriet.
Til stk. 2
Med forslaget til stk. 2 bemyndiges fødevareministeren til at bestemme hvilke produkter, der er omfattet af lovgivningen. En tilsvarende bestemmelse findes i § 1, stk. 2, i den gældende lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse på produkter, der sælges til andre formål, men som i stedet eller samtidig anvendes til gødning, jordforbedringsmidler, voksemedier m.v. Som eksempel kan nævnes et produkt, der indeholder kobbersulfat til bekæmpelse af mos, men som samtidig indeholder plantenæringsstoffer. Et andet eksempel er stenuld, som produceres i to kvaliteter, én beregnet til isolering af huse, og én beregnet som voksemedie i drivhuse. Hvis stenulden skal anvendes som voksemedie, skal produktet opfylde gødningslovens bestemmelser. Det vil f.eks. betyde, at næringsindhold m.v. skal være deklareret, og at produktet ikke ved normal anvendelse må have en skadelig virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet.
Bemyndigelsen i forslaget til § 3 er en præcisering af hjemlen i den gældende lovs § 1, stk. 3, til at fastsætte bestemmelser til gennemførelse af forskrifter fastsat af EU. Den foreslåede formulering svarer til bestemmelser, der findes i adskillige andre love inden for Fødevareministeriets område.
Med bestemmelsen i 1. pkt. bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførelsen af direktiver og beslutninger om forhold omfattet af loven. Bemyndigelsen til fødevareministeren til at træffe konkrete bestemmelser vil blive anvendt i tilfælde af, at der f.eks. skal gennemføres EU-beslutninger om hastende foranstaltninger, og hvor der ikke er tid til at afvente udstedelse af generelle regler. Denne del af bestemmelsen forventes kun at blive bragt i anvendelse rent undtagelsesvis.
De i 2. punktum nævnte forordninger er efter EF-traktatens artikel 249 umiddelbart gældende i medlemsstaterne. Det kan dog være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at udstede nationale regler til supplering af en forordnings bestemmelser, f.eks. hvis forordningen giver medlemsstaterne adgang til at vælge mellem flere angivne løsninger. Der kan desuden være tale om udstedelse af regler af mere administrativ art, f.eks. om administrerende myndighed, ansøgningsprocedurer, kontrol, tilsyn m.v.
Til stk. 2
Bestemmelsen i stk. 2 betyder, at såfremt retsakten indeholder adgang for medlemsstaterne til at fravige retsakten, for så vidt angår forhold omfattet af loven, er fødevareministeren bemyndiget til at afgøre, om og på hvilken måde denne adgang skal udnyttes.
Forslaget til § 4 er i hovedtræk en videreførelse af bestemmelserne i den gældende lovs § 1, stk. 3, nr. 1-4.
Til nr. 1
Efter forslaget til nr. 1, er det muligt at fastsætte regler om produkternes indhold, herunder grænseværdier for uønskede stoffer, produkternes sammensætning og kvalitet. Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 3, nr. 3, i den gældende lov, idet muligheden for at fastsætte grænseværdier er tilføjet i bestemmelsen. Der vil således som hidtil kunne fastsættes kvalitetsnormer, herunder normer for findelingsgrad, strøbarhed, ensartethed, detonerbarhed (risiko for sprængfare) og for indhold af plantenæringsstoffer (kvælstof og lign.).
Der har indtil videre ikke været fastsat normer for strøbarhed og ensartethed. Det er relevante kvalitetsparametre, der hidtil har været reguleret af markedet. For EF-gødningers vedkommende er der i gødningsforordningen (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger, EUT 2003, L 304, s. 1) fastsat krav til indhold af plantenæringsstoffer og for visse gødninger til findelingsgrad, hjælpestoffer og detonerbarhed. For øvrige gødningstyper er kravene fastsat i gødningsbekendtgørelsen.
Af bemærkningerne til forslaget til gældende lov (L 83 fra 1991, FT 1991-1992, A, s. 1803) fremgår det, at der med hjemmel i bestemmelsen ville kunne fastsættes grænser for indhold af f.eks. tungmetaller, radioaktive stoffer m.m. Dette fremgår nu direkte af lovteksten.
Der har hidtil manglet faglig viden om indholdet af sådanne uønskede indholdsstoffer og urenheder i gødning m.v., idet fokus har været på indhold af plantenæringsstoffer.
Fødevareministeren har som nævnt i Almindelige bemærkninger, 1. Indledningen, med henblik på en fokuseret indsats på dette område iværksat en undersøgelse af indholdet af hjælpestoffer og urenheder, f.eks. tungmetaller, i gødning. I den forbindelse vil der skulle udvikles og implementeres en række nye analysemetoder. Resultatet af en undersøgelse kan blive, at der er stoffer i gødning m.v., som vurderes at udgøre en risiko for mennesker, dyr, planter eller miljø. I så fald kan der være behov for at indføre grænseværdier. På tilsvarende vis vil der kunne opstå behov for at fastsætte grænseværdier for nødvendige næringsstoffer (f.eks. kobber), som ved et højt indhold kan udgøre en risiko.
Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes sådanne grænseværdier. Udnyttelse af bestemmelsen i denne sammenhæng vil forudsætte forudgående notifikation af EU-Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet (jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 22. juni 1998, nr. 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, EUT 1998, L 204, s. 37). Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes grænseværdierne for alle produkter omfattet af loven. Da den igangsatte undersøgelse alene vedrører indholdet af hjælpestoffer og urenheder i gødning, vil de eventuelle grænseværdier i første omgang vedrøre gødning.
Til nr. 2
Det er hensigten at videreføre de gældende regler om pakning og mærkning af gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. forslaget til nr. 2. Reglerne er i dag for nationale gødninger, jordforbedringsmidler m.v. beskrevet detaljeret i gødningsbekendtgørelsen. For EF-gødninger fremgår kravene af gødningsforordningen.
Til nr. 3
Med hjemmel i forslaget til nr. 3 vil der som hidtil blive fastsat bestemmelser om registrering og godkendelse af betegnelse og mærkning m.m.
Efter de gældende regler skal et produkt anmeldes til Fødevareministeriet, før markedsføring påbegyndes. Anmeldelserne skal indeholde en række oplysninger om typebetegnelse, næringsstofindhold, herunder mængder og former, handelsnavn og øvrige emballagemærkninger.
Når alle oplysninger er tilfredsstillende og produktets deklaration er godkendt, meddeler Fødevareministeriet, at produktet er anmeldt. Produktet registreres herefter i den fortegnelse over anmeldte produkter, der kvartalsvis offentliggøres på Fødevareministeriets hjemmeside. Herudover trykkes oplysningerne i bogform ca. hvert andet år.
Det er hensigten at videreføre disse bestemmelser uændret, idet reglerne medvirker til at begrænse antallet af produkter, der sælges med ufuldstændige oplysninger. En henvisning til, at selve mærkningen af en vare er godkendt af Fødevareministeriet, vil kun være lovlig, hvis den udformes på en sådan måde, at den ikke kan give brugeren opfattelsen af, at også selve produktet er godkendt af Fødevareministeriet.
Til nr. 4
Som noget nyt foreslås der i nr. 4 indsat hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om registrering af produktionsvirksomheder, forhandlere, importører og distributører af gødning og jordforbedringsmidler m.v.
Efter de gældende regler er det alene produkterne og anmelderne af disse, der skal registreres. Forslaget om en generel hjemmel til at registrere virksomheder, der producerer, forhandler, importerer eller distribuerer produkter, skal ses i sammenhæng med udviklingen i EU, hvor det i stigende omfang præciseres, at virksomhederne er ansvarlige for produktet, og at virksomhedens ledelse har ansvaret for at sikre, at de krav i lovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt i alle produktions- og distributionsled. Når det drejer sig om EF-gødninger, fremgår dette ansvar allerede af gødningsforordningen.
Registreringspligten vil omfatte enhver fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for markedsføringen af gødningen, f.eks. producenter, importører, og emballeringsvirksomheder, der arbejder for egen regning. Herudover vil også mellemhandlere og grossister samt eventuelt distributører skulle registreres. Derved bliver det muligt at kontrollere, at alle, der håndterer gødning og jordforbedringsmidler m.m. fra fabrikation til sidste handelsled, herunder distribution, overholder kravene i lovgivningen.
Fødevareministeriet vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen i forslaget til § 4, nr. 4, undersøge muligheden for at indføre en bagatelgrænse i forbindelse med kravet om registrering.
Det vil ikke være muligt at lempe kravet om registrering i relation til handel med produkter, der vurderes at udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed.
Hvorvidt det vil være muligt at indføre en bagatelgrænse baseret på mængdeangivelse eller på produkttype, vil derfor bero på de konkrete tiltag, som de løbende sikkerhedsvurderinger resulterer i. For så vidt angår salg af ammoniumnitratgødning, overvejes dette bl.a. af en arbejdsgruppe, der er nedsat som opfølgning på regeringens handlingsplan mod terror (november 2005).
Det er hensigten i størst muligt omfang at udnytte data, der er indberettet til anden myndighed i forbindelse med registrering af virksomhederne.
Til nr. 5
Forslaget til nr. 5 er i hovedtræk en videreførelse af den eksisterende hjemmel til at fastsætte krav om regnskab over produktion, indførsel, lager og salg.
Oplysningerne i regnskabet danner grundlag for gennemførelse af kontrol, herunder kontrol af, hvorvidt virksomhederne lever op til forpligtelsen i gødningsforordningens artikel 8 om sporbarhed. Efter forordningens bestemmelse skal der føres et register over gødningens oprindelse. Disse registre skal være til rådighed for inspektion fra Fødevareministeriets side så længe gødningen markedsføres og i en yderligere periode på 2 år derefter.
Kravet om sporbarhed i form af virksomhedernes registre over gødningens oprindelse vil også komme til at gælde for nationale gødninger og jordforbedringsmidler m.v. og vil gælde alle led fra produktion til sidste handelsled. Der er således tale om at udvide kravet i gødningsforordningen om sporbarhed til også at omfatte produkter, der ikke er dækket af forordningen.
Registeret kan eventuelt være i form af regnskaber, som i forvejen skal udarbejdes i henhold til anden lovgivning.
Der kan fastsættes regler om, at det af regnskabet skal fremgå, hvem der sælges til samt oplysninger om typer og mængder. Dette er relevant, hvis der fastsættes begrænsninger ved salg af bestemte produkter, f.eks. det kommende forbud mod salg af visse ammoniumnitratholdige gødninger til ikke-professionelle.
Efter de gældende bestemmelser skal virksomheder, der har anmeldt gødning og jordforbedringsmidler m.v. til Fødevareministeren, en gang årligt oplyse direktoratet om, hvor store mængder gødning, jordforbedringsmidler m.m., de har solgt det seneste år.
Oplysningerne om virksomhedernes omsætning danner grundlaget for beregning af kontrolafgifter, jf. forslaget til § 9.
Det foreslås i stk. 1, at fødevareministeren kan nedlægge de forbud og udstede de påbud, der anses for nødvendige for overholdelse af regler fastsat efter loven eller fastsat i medfør af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af denne lov.
Det er ikke muligt udtømmende at beskrive, hvori sådanne forbud eller påbud vil bestå. Det strækker sig lige fra forbud mod salg, indtil mærkning af et produkt kan accepteres, til at påbyde tilbagetrækning eller destruktion af partier, der udgør en fare for menneskers, dyrs eller planters sundhed, eller udgør en risiko for miljøet.
Virkemidlerne vil blive benyttet i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Til stk. 2
Efter forslaget til stk. 2 kan fødevareministeren lade foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, hvis et påbud ikke efterkommes inden en nærmere fastsat frist. Der vil i de konkrete afgørelser blive anført, hvilken frist den ansvarlig har til at efterkomme påbudet. Fristen vil afhænge af, hvilke foranstaltninger der skal udføres.
Efter forslaget til § 6 kan fødevareministeren i tilfælde af begrundet formodning om, at et produkt udgør en sikkerheds- eller sundhedsfare for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller en risiko for miljøet, forbyde salg og anvendelse af produktet, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger.
Bestemmelsen er ny og svarer til den beskyttelsesklausul, der fremgår af gødningsforordningens artikel 15.
Det skønnes, at 97-98 % af den uorganiske gødning, der sælges i Danmark, opfylder bestemmelserne i EU’s gødningsforordning og dermed dækkes direkte af forordningen, herunder beskyttelsesklausulen i artikel 15. Dette svarer til 870.000 tons gødning fordelt på 407 produkttyper. Den resterende del af den uorganiske gødning, der sælges i Danmark, er ikke omfattet af gødningsforordningen, hvorfor der er behov for at sikre, at beskyttelsesklausulen også kan anvendes på denne del af gødningen samt på de øvrige produkter (organiske gødninger, jordforbedringsmidler, komposteringspræparater, voksemedier og kvælstofbindende organismer), der er omfattet af lovforslaget.
En begrundet formodning vil bygge på oplysninger om tilstedeværelse af risikofaktorer i forbindelse med det pågældende produkt. En begrundet formodning om tilstedeværelse af en risikofaktor kan for eksempel bygge på, at der er konstateret radioaktivt udslip eller anden alvorlig forurening i et område, hvorfra et parti gødning og jordforbedringsmidler m.v. stammer. Fødevareministeriet vil på baggrund af disse oplysninger foretage en faglig vurdering af, om der kan være fare for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet, hvis der kan konstateres forekomster af den pågældende forurening i produktet.
I så fald kan Fødevareministeriet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse tilbageholde et parti med henblik på nærmere undersøgelser og dermed forhindre, at de pågældende produkter bliver solgt eller anvendt, før der foreligger et resultat af en analyse eller anden form for undersøgelse. Der vil endvidere kunne stilles krav om, at særlige betingelser er opfyldt, for at produktet kan sælges eller anvendes.
Det fremgår af gødningsforordningens artikel 15, at hvis der er tale om en EF-gødning, skal Kommissionen underrettes herom med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt det nationale forbud skal ophæves, eller om der udstedes EU- regler.
Såfremt et produkt tilbageholdes på baggrund af en mistanke, der viser sig ikke at blive bekræftet, er staten erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler uden for kontrakt. Det vil sige, at der foreligger et ansvarsgrundlag (culpa) og at der er en adækvat sammenhæng mellem påbudet og det tab, der er lidt.
Har Fødevareministeriet nedlagt et tabsgivende forbud på et så spinkelt grundlag, at formodningen om risiko for sikkerheds- eller sundhedsfare for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller en risiko for miljøet ikke kan betegnes som velbegrundet, og at ministeriet derfor har handlet forsætligt eller uagtsomt, vil staten være erstatningspligtig.
Det foreslås, at fødevareministeren som i den nugældende lovs § 1, stk. 3, nr. 5, bemyndiges til at fastsætte regler om kontrol og tilsyn med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler overholdes. På tilsvarende vis kan der fastsættes bestemmelser om kontrol med overholdelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven.
Med hjemmel i bestemmelsen kan det f.eks. fastsættes hvilke analysemetoder, der skal anvendes for bestemmelse af næringsstofindhold, eller andre egenskaber, som produkterne skal overholde.
Med forslaget til § 8 skabes der hjemmel til, at fødevareministeren eller den, fødevareministeren bemyndiger hertil, i kontroløjemed kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i forbindelse med en generel kontrol med overholdelse af lovens regler. Der kan herunder ske sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, til kontrolformål.
Kontrolmyndigheden har efter de gældende regler i forvaltningsloven og i lov om behandling af personoplysninger mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod har kontrolmyndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der findes i ministeriets egne IT-systemer.
Der er således med forslaget tale om en udvidelse af den bestående adgang til indhentning og behandling af oplysninger, som findes hos andre offentlige myndigheder. Baggrunden for forslaget er et ønske om at udvide og forbedre mulighederne for kontrol med overholdelse af reglerne.
Der kan i forbindelse med udmøntningen af den løbende sikkerhedsvurdering som fortages af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Beredskabsstyrelsen opstå kontrolmæssigt behov for gennem sammenstilling og samkøring af oplysninger at kunne se sammenhænge og mønstre, som ellers ikke vil være synlige.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at konkretisere, hvilke registre der skal sammenkøres, idet de første sikkerhedsmæssige vurderinger endnu ikke er afsluttet.
Administrationen vil blive tilrettelagt således, at de virksomheder, der berøres af en kontrolordning, gøres opmærksom på myndighedens adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Fødevareministeriet vil i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.
Bestemmelsen svarer i hovedtræk til bestemmelsen i § 1, stk. 3, nr. 7, i den gældende lov. Kontrol og tilsyn med overholdelse af reglerne om gødning og jordforbedringsmidler m.v. samt administrationen heraf har traditionelt været fuldt ud brugerbetalt. Det er hensigten, at dette fortsat skal være tilfældet.
Til stk. 2
Stk. 2 svarer til udformningen af andre bestemmelser i nyere lovgivning inden for Fødevareministeriets område. Rykkergebyret dækker de udgifter, der er forbundet med sagsbehandling af rykkerskrivelser som f. eks. fremsøgning af debitorer, udskrivning, forsendelse, arkivering, telefonekspedition og registrering. Det skønnes, at tidsforbruget ved udsendelse af én rykkerskrivelse udgør ca. 20 minutter, svarende til en omkostning på ca. 100 kr. pr. sag.
Til stk. 3
Det foreslås endvidere i stk. 3, at der bliver udpantningsret for foranstaltninger, der udføres i medfør af stk. 2.
Disse bestemmelser har til formål at medvirke til at effektivisere de offentlige myndigheders inddrivelse af restancer hos borgeren. Udover at effektivisere inddrivelsen, vil bestemmelserne samtidig lette domstolssystemet for civile tvister om mindre beløb og give borgerne en mindre bureaukratisk administration.
Bestemmelsen svarer til § 4 i den gældende lov. Bestemmelsen i § 4 blev indsat i loven som konsekvens af den ressortfordeling, der ved oprettelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender blev fastlagt mellem Fødevareministeriet og det nye ministerium (jf. lov nr. 404 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige hjemmelsbestemmelser og delegation til andre statslige myndigheder m.v. på Fødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder).
Når fødevareministeren uddelegerer sine beføjelser til en institution under ministeriet, kan der med bestemmelsen fastsættes regler om klageadgang, herunder om at klageadgangen afskæres.
For så vidt angår klageadgang, er der med formuleringen givet adgang til helt eller delvist at afskære klageadgangen. Som altovervejende hovedregel vil to-instansprincippet ikke blive fraveget, og klageadgangen tænkes udelukkende afskåret i de situationer, hvor der er tre instanser.
Hvis klageadgangen ikke afskæres, kan indsendelse og behandling af klager reguleres. Der vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmulighed, krav til klagens form og indhold eller regler om klagens indsendelse.
Der gives med forslaget hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, selvom der er indgivet en klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har hjemmel til remonstration.
Til stk. 2
Med forslaget til stk. 2, kan fødevareministeren delegere sine beføjelser efter loven til en statslig institution uden for ministerområdet, således at administrationen kan tilrettelægges hensigtsmæssigt uanset ministertilhørsforhold. Hjemlen til uddelegering af kompetence har ikke på nuværende tidspunkt noget konkret anvendelsesområde. Bestemmelsen blev som det fremgår ovenfor indsat i den gældende lov som konsekvens af den ressortfordeling, der blev fastlagt ved oprettelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
Med den foreslåede bestemmelse gives der adgang til, at myndigheden kan foretage tvangsindgreb uden retskendelse, idet der er tale om kontrolforanstaltninger, og en domstolsprøvelse derfor i overvejende grad vil blive af formel karakter. En tilsvarende hjemmel findes i den gældende lovs § 3.
Det fremgår af bestemmelsen, at tvangsindgreb kun kan finde anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt for løsning af opgaver efter denne lov eller EU-reguleringen. Det almindelige proportionalitetsprincip indebærer, at myndigheden til enhver tid er forpligtet til at anvende den mindst indgribende reaktion, som er tilstrækkelig til opnåelse af formålet.
Det har været overvejet at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelserne om kontrolbesøg m.v. Af hensyn til muligheden for at kontrollere, at reglerne for f.eks. ammoniumnitratgødning eller andre produkter omfattet af loven, der kan udgøre en sikkerhedsfare, herunder fare for den offentlige sikkerhed, er overholdt, og af hensyn til en eventuel fremtidig kontrol med tungmetaller og lignende, er det imidlertid nødvendigt at bibeholde hjemlen. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at indskrænke hjemlen.
Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myndigheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., gælder det, at det f.eks. for mellemhandlere og mindre virksomheder ofte ikke vil være muligt at foretage en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del.
En anden forudsætning for at kunne udføre en effektiv kontrol er, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med de af loven omfattede personer, virksomheders m.v. skriftlige materiale, herunder materiale i elektronisk form i det omfang, det er nødvendigt for administration og kontrol i henhold til loven og til forordningsbestemmelser omfattet af lovens område. I en række tilfælde vil formålet med den offentlige kontrol forspildes, hvis kontrolmyndigheden skulle afvente retskendelse før, at kontrollen kan gennemføres.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer. Denne lov indeholder bl.a. regler om myndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksættelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrolbesøg m.v.).
Bestemmelsen forventes kun undtagelsesvis at blive bragt i anvendelse.
Til stk. 2
Det fastslås med bestemmelsen, at politiet om nødvendigt skal yde bistand ved kontrollen. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i anden lovgivning inden for Fødevareministeriets område.
Til stk. 3
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal den, der er omfattet af reglerne i loven, efter anmodning give tilsynsmyndigheden de oplysninger, som har betydning for kontrollen. Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold kan være et vigtigt led i kontrollen. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet. Myndighederne kan vederlagsfrit forlange elektroniske udskrifter og kopier af relevant materiale.
Til stk. 4
Efter stk. 4 kan fødevareministeren eller den fødevareministeren bemyndiger hertil, vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende lovs § 3, stk.1.
Efter den gældende lovs § 1, stk. 3, nr. 5, kan fødevareministeren fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater. Der er en lang tradition for, at der på grundlag af denne bestemmelse sker offentliggørelse af alle kontrol- og analyseresultater. Navne på dem, der har anmeldt den pågældende gødning, jordforbedringsmiddel m.v., fremgår af offentliggørelsen. Offentliggørelse finder i dag bl.a. sted på Fødevareministeriets hjemmeside. Efter forslaget til § 12, stk. 1, kan ministeren fastsætte, at klage over kontrol eller analyseresultater ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
Med forslaget til § 12 tilpasses bestemmelsen om offentliggørelse således, at den svarer til nyere lovgivning på området.
Der er med ændring af bestemmelsen om offentliggørelse ikke tilsigtet en ændring af den hidtidige praksis.
Det tilføjes, at bestemmelsen ikke kan anvendes til at offentliggøre oplysninger om enkeltpersoners private forhold eller forhold, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning, eller sager, hvor der er faldet dom.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at overtrædelser eller undladelse af at efterkomme forbud og påbud meddelt efter § 5, stk. 1, eller § 6 kan straffes med bøde. Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 2, at den, der undlader at afgive oplysninger efter § 11, stk. 3, eller undlader af at stille bistand til rådighed efter § 11, stk. 3, kan straffes med bøde.
Til stk. 2
I stk. 2 bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.
Til stk. 3
Begås en overtrædelse, herunder undladelse af at efterkomme påbud og forbud, af selskaber m.v., foreslås det i stk. 3, at der kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Forslaget til § 14 indebærer, at fødevareministeren kan meddele administrative bødeforelæg. Det administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold, som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt. Bødestørrelsen vil blive fastlagt på grundlag af retspraksis. Det er ligeledes, som anført i bestemmelsen, en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er enig i, at sagen kan afgøres med et bødeforelæg.
Administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af administrative bøder indebærer en aflastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af sagen.
Retsplejelovens § 924, stk. 2, finder efter bestemmelsen tilsvarende anvendelse ved vedtagelse af administrative bøder. Ifølge denne bestemmelse finder retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om indholdet af anklageskrift tilsvarende anvendelse for administrative bøder. Det følger ligeledes af retsplejelovens principper, at modtageren af bødeforelægget ikke er pligtig at udtale sig.
Vedtages et bødeforelæg i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning jf. retsplejelovens § 924, stk. 3.
I det omfang der ikke er retspraksis på området, vil bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelserne skulle fastsættes af domstolene, inden bestemmelsen kan bringes i anvendelse.
Det foreslås, at fødevareministeren kan fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Til stk. 2
Med forslaget til stk. 2 ophæves den gældende lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m.
Til stk. 3
I stk. 3 foreslås det, at regler fastsat i medfør af den gældende lov om gødning og om jordforbedringsmidler m.m. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Overtrædelser vil blive straffet efter de hidtil gældende regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Gældende
LBK nr 1052 af 10/07/2023
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ændringer:
0
Gødningsloven
Herved bekendtgøres lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 2214 af 29. december 2021 og lov nr. 416 af 5. april 2022.
Kapitel 1
Fastsættelse af regler om gødning og jordforbedringsmidler m.v.
Loven finder anvendelse for produktion m.v. og tilgængeliggørelse på markedet af produkter omfattet af § 2 eller af regler fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om gødningsprodukter m.v.
Stk. 2. Produkter omfattet af denne lov skal, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov, have en dokumenterbar virkning, være af god handelsmæssig kvalitet og må ikke ved normal brug have en skadelig virkning for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet og må ikke udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri1) kan fastsætte regler om produktion, opbevaring, køb, salg eller anden form for overdragelse, distribution, import og eksport af alle produkter, der er bestemt til:
Fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på deres indhold af plantenæringsstoffer (gødninger).
Fremme af omsætningen af indholdet af organisk stof i komposteringsmateriale (komposteringspræparater).
Ændring af jords eller voksemediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af plantenæringsstoffer (jordforbedringsmidler).
Anvendelse som voksemedier for planter.
Stimulering af planters næringsstofprocesser uafhængigt af produktets næringsstofindhold med det ene formål at forbedre kendetegn ved planten eller dens rhizosfære, herunder f.eks. næringsstofudnyttelse, tolerance over for abiotisk stress, kvalitetsegenskaber og tilgængelighed af afgrænsede næringsstoffer i jorden eller rhizosfæren.
Forbedring af frigivelsesmønstrene for næringsstoffer i et produkt, som forsyner planter med næringsstoffer, ved at forsinke eller stoppe specifikke grupper af mikroorganismers eller enzymers aktivitet.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at reglerne i denne lov og regler fastsat i medfør heraf skal gælde for produkter, der ikke er omfattet af stk. 1, men som har samme virkning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om krav om registrering af virksomheder, om anmeldelse af produkter og om sikkerhedsmæssige forhold for produkter, der er reguleret i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fravigelse af reglerne i Den Europæiske Unions direktiver, beslutninger og forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov, i det omfang dette er hjemlet i retsakterne.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for overholdelse af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov.
Stk. 2. Hvis et påbud ikke efterkommes inden en nærmere fastsat frist, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning.
Er der en begrundet formodning om, at et bestemt produkt omfattet af denne lov udgør en sikkerheds- eller sundhedsfare for mennesker, dyr eller planter eller en risiko for miljøet, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, medmindre andet er fastsat ved forordning, forbyde salg og anvendelse af produktet, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold på en onlinegrænseflade, hvis denne henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at eliminere en alvorlig risiko i følgende tilfælde:
Hvis et påbud efter § 6 a ikke er efterkommet.
Hvis der på onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet salg af produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå ministeren ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Ministeren kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.
Stk. 4. Ministeren skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede. Hvis grundlaget for blokering ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal ministeren, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af denne lov eller de i medfør heraf fastsatte regler eller Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov. Ministeren fastsætter regler om erhvervelse af produktprøver som led i kontrollen, herunder ved brug af skjult identitet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de relevante forordningsbestemmelser og denne lov samt de regler, der er udstedt i medfør heraf. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning og betaling til hel eller delvis dækning af udgifter til tilsyn, kontrol og administration efter denne lov, efter regler udstedt i medfør af denne lov og efter relevante forordningsbestemmelser.
Stk. 2. Betalingsforpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf og betalingsforpligtelser, der følger af Den Europæiske Unions forordninger, tillægges renter. Medmindre andet er fastsat ved forordning, beregnes renten fra forfaldsdagen, og til betaling sker med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fastsatte referencesats med tillæg. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., som reguleres pr. 1. januar med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende finansår. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, der er omfattet af denne lov eller af regler fastsat i medfør heraf eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og e-id og lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at en klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine beføjelser efter denne lov til en anden statslig myndighed eller institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til direkte anvendelige bestemmelser i Den Europæiske Unions retsakter kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør heraf eller i Den Europæiske Unions retsakter, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 og 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 1 nævnte kontrol. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Den, der er omfattet af reglerne i denne lov, af regler fastsat i medfør af denne lov eller af bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om tekniske, økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden bistand ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt og elektronisk materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater på grundlag af tilsyn og kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning på offentliggørelsen.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder, at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder forbud eller undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6 eller § 6 a, eller
undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 11, stk. 3.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.2)
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov. Overtrædelser straffes efter de hidtil gældende regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 2214 af 29. december 2020 (Supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen samt offentliggørelsesordning, registreringsordning og andre justeringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier)3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og territorialbestemmelser:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. nr 416 af 5. april 2022 (Tilpasninger som følge af en ny gødningsforordning, nye produktkategorier og obligatorisk digital kommunikation m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, nr. 5, og § 4 i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af § 2, stk. 1, nr. 5, jf. denne lovs § 1, nr. 4, § 3, stk. 1, 3. pkt., jf. denne lovs § 1, nr. 5, eller § 4 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6.
Landbrugsstyrelsen, den 10. juli 2023
P.D.V.
Bente Koudal Sørensen
/ Dorthe Nielsen
Officielle noter
Ved kongelig resolution af 19. november 2020 blev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oprettet, således at der til dette ministerium blev overført følgende sagsområder: sager vedrørende landbrug, herunder økologi, fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning, dyrevelfærd, inklusive de til områderne hørende institutioner m.v., samt sager vedrørende fiskeri, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.
Loven er trådt i kraft den 1. september 2008, jf. bekendtgørelse nr. 854 af 27. august 2008.
Lovændringen vedrører indsættelse af § 6 a, § 6 b, og 2. pkt. i § 7 og ændring af § 11, stk. 3, og § 13, stk. 1, nr. 1.
Lovændringen vedrører indsættelse af § 1, stk. 1, hvorefter stk. 1 bliver stk. 2, § 2, stk. 1, nr. 6, og § 3, stk. 1, 3. pkt., og ændring § 1, stk. 1, der bliver stk. 2, § 2, stk. 1, nr. 5, § 4, § , § 9 a, § 10 a, stk. 1, og § 13, stk. 2. Overalt i loven er »Det Europæiske Fællesskabs« er ændret til: »Den Europæiske Unions«.
