Gældsinddrivelsesloven § 10b

Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73.

Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for hvornår og under hvilke betingelser, der kan ske lønindeholdelse.

Det foreslås, at fordringer, der kan inddrives ved lønindeholdelse, opregnes i et bilag til loven. Herved skabes et samlet overblik over de fordringer, hvor dette inddrivelsesmiddel kan anvendes. Herved understøttes målsætningen om ét fælles regelgrundlag for inddrivelsen af restancer til det offentlige i relation til lønindeholdelse. Det er målsætningen, at der fortsat skal være hjemmel til lønindeholdelse for alle krav, der i dag kan inddrives ved lønindeholdelse.

Der er enkelte offentligretlige krav, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse i dag. Det gælder f. eks gebyr for spilleautomater og gebyr og renter efter lov om planteskadegørere. Disse krav er imidlertid tillagt udpantningsret. Disse krav vil blive tillagt hjemmel til inddrivelse ved lønindeholdelse, således at der vil være sammenfald mellem fordringer der kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse.

De i bilaget opregnede krav er en gruppering af de kravtyper, der i dag kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse. F.eks. findes der i dag i en lang række love hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for misligholdte statslån. Med den ændrede systematik er misligholdte statslån generelt omfattet af hjemlen til lønindeholdelse.

Bilagets nr. 1, svarer til den gældende bestemmelse i udpantningslovens § 1, nr. 1 og omfatter skattekrav af enhver art samt kildeskattelovens § 73, stk. 2, hvorefter skattebeløb, som nogen efter kildeskattelovens §§ 46 og 49 eller 73 har været pligtig til at indeholde eller opkræve, men ikke indbetalt til det offentlige kan inddrives ved lønindeholdelse.

Bilagets nr. 2 svarer til udpantningslovens § 1, nr. 2, og omfatter afgifter, der hviler på fast ejendom og går over fra ejer til ejer.

Bilagets nr. 3 omfatter alle krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom, jf. bilag 2 til loven. Det gælder således f.eks. hegnssynets vederlag og øvrige udgifter samt Grundejernes Investeringsfonds krav på beløb, som en udlejer skal afsætte efter reglerne i boligreguleringsloven.

Bilagets nr. 4 omfatter arbejdsmarkedsbidrag. Det kan f.eks. dreje sig om arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt, men ikke afregnet.

Bilagets nr. 5 omfatter krav vedrørende told. Det kan f.eks. være toldkrav som er pålagt, men ikke betalt.

Bilagets nr.6 omfatter afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, registrering af motorkøretøj, stempel, parkering og afgifter vedrørende køretøjer, herunder registrering af ny ejer eller bruger og overførsel af ønskenummerplade.

Bilagets nr. 7 vedrører underholdsbidrag og svarer til udpantningslovens § 1, nr. 6. Bestemmelsen omfatter både underholdsbidrag, der er forskudsvist udlagt og underholdsbidrag, som opkræves og inddrives for den bidragsberettigede.

Bilagets nr. 8 omfatter krav på betaling for benyttelse af indretninger til offentlige formål.

Bilagets nr. 9 vedrører erstatning, som staten, en region eller kommune får krav på og gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktsforhold.

Bilagets nr. 10 vedrører betaling for ting, der er købt på offentlig auktion.

Bilagets nr. 11 vedrører krav, som det offentlige har vedrørende tilbagebetaling af ydelser. Det kan være ydelser som modtageren har modtaget med urette eller modtageren har modtaget for stort et tilskud eller lignende. Som eksempler på ydelser kan nævnes tilbagebetaling af kontanthjælp, børnefamilieydelse, boligsikring, boligstøtte, tilskud til privat børnepasning, børnetilskud, sygedagpenge, pension og personlige tillæg samt for meget udbetalt løn. Yderligere eksempel på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af EU-støtte.

Bilagets nr. 12 vedrører betalingskrav for ydelser fra det offentlige. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp efter udlændingeloven og tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

Bilagets nr. 13 vedrører betaling af udlagte beløb. Det kan f.eks. dreje sig om beløb udlagt til at lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen efter bestemmelser herom i lov om skove og lov om planlægning.

Bilagets nr. 14 vedrører udgifter, som det offentlige har afholdt. Det kan f.eks. være udgifter til foranstaltninger efter lov om biavl, udgifter til renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v.

Bilagets nr. 15 vedrører alle typer bøder, konfiskationer og kontrolafgifter. Bøder omfatter både strafferetlige bøder, tvangsbøder, f.eks. dagbøder og administrative bøder, bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen og bøder efter folkeregistreringsloven samt bøder pålagt af Advokatnævnet. Kontrolafgifter kan f.eks. være kontrolafgifter vedrørende kontrol af gyldig rejsehjemmel, licenstilmelding eller parkeringsafgift. For så vidt angår parkeringsafgift omfattes både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune.

Bilagets nr. 16 vedrører alle misligholdte statslån. Eksempelvis kan nævnes, statslån ydet efter lov om arbejderboliger, lån af apotekerfonden, støtte til de små øsamfund og studielån. Bestemmelsen omfatter også lån ydet efter tidligere lovgivning.

Bilagets nr. 17 vedrører statens tilgodehavender vedrørende garantiforpligtelser. Det drejer sig om det regreskrav som staten får mod låntager, når staten har måttet indfri et lån. Det kan f.eks. være garanti eller kaution for gældssaneringslån til jordbrugere og lån til investering i mindre landbrug eller landdistrikter.

Bilagets nr. 18 vedrører krav vedrørende lån ydet af Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Byggeskadefondens krav, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Fondens tilgodehavender, der er tillagt fortrinsret er omfattet af bilagets nr. 3.

Bilagets nr. 19 vedrører licensbetaling. Det drejer sig især om krav på betaling af medielicens, som skyldner ikke har betalt.

Bilagets nr. 20 vedrører betalingsforpligtelser vedrørende ydelser, der leveres af det offentlige, Der tænkes her på bl.a. betaling for dag-, fritids- og klubtilbud, levering af vand, el, gas og varme og bortskaffelse af affald samt tillæg til analysepris og tillæg til certifikatgebyr efter lov om frø, kartofler og planter, betaling for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise efter lov om drift af landbrugsjorder og betaling for udtagelse af prøver og for analyser til ansøgning om kompensation efter lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.

Bilagets nr. 21 vedrører alle udenlandske krav. Der tænkes her på de krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.

Bilagets nr. 22. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Det er sådanne krav, der er omfattet af bilagets nr. 22.

Bilagets nr. 23. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Det er sådanne krav vedrørende præmie og refusion, som er omfattet af bilagets nr. 23.

Bilagets nr. 24 vedrører ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler efter lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Bilagets nr. 25 vedrører betaling af dagpengegodtgørelse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Bilagets nr. 26 vedrører krav på tilbagebetaling af uberettiget modtaget dagpenge og andre ydelser fra en A-kasse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, hvis a-kassen har krav på refusion fra statskassen og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller sikret ved dom eller eksigibelt forlig.

Bilagets nr. 27. Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen kan staten efter lov om boligbyggeri efter nærmere betingelser overtage afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere. Det er sådanne krav vedrørende leje, varme m.v., som er omfattet af bilagets nr.27.

Bilagets nr. 28. Efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme kan administrator, hvis ejendommen har en positiv almindelig vedligeholdelseskontor, kræve at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator. Det er sådanne beløb, der ikke betales rettidigt, der er omfattet af bilagets nr. 28.

Bilagets nr. 29 vedrører sagsomkostninger fra både civilretlige sager og straffesager.

Bilagets nr. 30 vedrører sagsomkostninger for private nævn, der er etableret ved lov. Derudover vedrører bilagets nr. 30 f.eks. nævn nedsat efter reglerne i fiskeriloven. Efter lov om omsætning af fast ejendom kan det fastsættes, at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle registrerede ejendomsmæglere. Bilagets nr. 30 omfatter tillige sådanne gebyrer.

Bilagets nr. 31 vedrører alle typer af afgifter, gebyrer, udgifter og administrationsomkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket samt udgifter til tilsyn og kontrolforanstaltninger, herunder omkostninger vedrørende forbud og påbud. Som eksempel på omkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket kan nævnes, udgifter til bekendtgørelse om optagelse af dyr samt optagelsespenge efter mark- og vejfredsloven og afgift i forbindelse med manglende aflevering af årsregnskab.

Bilagets nr. 32 vedrører retsafgifter og administrative sanktioner i forbindelse med tilbagebetaling af uretmæssige tilskud.

Det foreslås endvidere, at ændre reglen om at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter nettoindkomstens størrelse til at indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Indkomsten opgøres som en periodisk bruttoindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetaling, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, SP-bidrag, ATP og skat. Inddrivelsesbekendtgørelsens definition af indkomst vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Formålet er at sikre, at lønindeholdelsesprocenten kan beregnes på grundlag af helt aktuelle indkomstoplysninger fra e-indkomstsystemet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger 3.4.2.