I medfør af § 12, § 13, stk. 1, § 15, § 23, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 43, 44, 45, 46, 47, 54, 55, 65 og 73, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og efter forhandling med børne- og undervisningsministeren:
Den grundlæggende maritime uddannelse har til formål at give personer, der ønsker beskæftigelse inden for søfartsområdet, en grundlæggende teoretisk og praktisk faglig uddannelse, der gør dem i stand til at udføre forekommende praktisk arbejde inden for dæks- og maskinområdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Ved gennemførelse af den grundlæggende maritime uddannelse bliver eleven enten skibsassistent eller kystskipper.
Stk. 2. Uddannelsen til skibsassistent skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, med senere ændringer (herefter: STCW-konventionen), reglement VI/1 om grundlæggende sikkerhedsmæssig oplæring (basic training) og de teoretiske elementer i reglement II/4 om vagthold. Uddannelsens formål er endvidere at give eleven uddannelse med henblik på opfyldelse af kravene i STCW-konventionens kapitel II/5, III/5 og III/7 begrænset til færdigheder baseret på normale driftstilstande og rutineopgaver i forbindelse med skibets drift.
Stk. 3. Den uddannede skibsassistent skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag 1.
Stk. 4. Den uddannede kystskipper skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag 2.
Stk. 5. Den uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 7-10.
Stk. 6. Uanset stk. 5, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav.
Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret.
Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
Den grundlæggende maritime uddannelse er normeret til 3 år.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i emner og består af
indledende emner svarende til 20 ugers uddannelse, jf. bilag 3, der giver kompetencer til beskæftigelse som ubefaren skibsassistent,
fartstid som ubefaren skibsassistent med uddannelsesbog i henhold til bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser, der giver 12 måneders effektiv fartstid i skibe. Fartstiden kan gennemføres som praktik, jf. kapitel 3, samt bilag 5 eller 6, og
afsluttende emner svarende til 20 ugers uddannelse, jf. bilag 4, 5 eller 6.
Uddannelsen skal være afsluttet inden for 5 år. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 2. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.
Den grundlæggende maritime uddannelse er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Uddannelsen kan udbydes i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i henhold til lov om maritime uddannelser.
Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevante for skibsassistenter henholdsvis kystskippere, integreres i undervisningen.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og de praktiske erfaringer fra elevens praktik.
Stk. 4. Varierende undervisningsformer skal understøtte elevens udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at skabe faglig fornyelse.
Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som en skibsassistent og en kystskipper kan møde i sit arbejdsliv.
Uddannelsen kan tilrettelægges således, at en elev har mulighed for at gennemføre udvalgte fag fra uddannelsens afsluttende emner, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, før praktikken er påbegyndt eller i løbet af praktikperioden.
Stk. 2. Gennemførelse af fag i henhold til stk. 1 forudsætter, at uddannelsesinstitutionen vurderer, at de pågældende fag er relevante for at forøge kvaliteten af elevens praktik, jf. § 10.
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for praktik samt eventuel udlagt undervisning.
Stk. 2. Når uddannelsen udbydes i et samarbejde, jf. § 6, kan ansvaret deles i følgende dele
indledende emner, jf. bilag 3, og indledende praktik, jf. bilag 5 og 6,
afsluttende emner som skibsassistent, inklusiv skibsassistentpraktik, jf. bilag 5,
afsluttende emner som kystskipper, inklusiv kystskipperpraktik, jf. bilag 6, og
de maritime dele af særligt tilrettelagt forløb, jf. bilag 4.
Hvis fartstid i henhold til § 3 stk. 2, nr. 2, gennemføres som praktik, skal rederiet være godkendt i henhold til gældende bekendtgørelse om tilskud til praktikplads i skibe. Praktikken skal finde sted i henhold til gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser.
Stk. 2. Praktikken skal foregå under vejledning af en kvalificeret officer, og skal gennemføres i henhold til en af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkendt uddannelsesbog.
Stk. 3. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå eleven med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik kan gennemføres inden for den normerede tid.
Stk. 4. Praktik skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen skal indgå skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for elever samt udføre vejledning af eleven såvel før som under praktikforløbet.
Stk. 5. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformning af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik.
Stk. 6. Aftalen i henhold til stk. 4 fastlægger den samlede praktikperiode. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, skal praktikken gennemføres inden for 1 1/2 – 2 1/4 år.
Inden praktikken påbegyndes, skal eleven have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, førstehjælp, arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2 mindst omfattende punkterne 2.1.1.1, 2.1.1.2, 2.1.1.3 og 2.1.1.4 og have erhvervet bevis herfor. Eleven skal tillige have bevis for gennemført kursus i særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-kodens tabel A- VI/6-2.
Praktik skal udføres som lønnet praktik som overtallig om bord i et skib. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres på et skib, som er registeret i udlandet, og hvis rederiet erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land.
Stk. 2. Eleven må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse.
Stk. 3. Eleven kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden, og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog § 14.
Stk. 2. En ansøger kan optages, hvis
ansøgeren har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. eller 10. klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, eller hvis
den ansøgte uddannelsesinstitution ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en samtale og eventuelt en prøve vurderer, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.
Stk. 3. Hvis ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, skal ansøgeren tillige have gennemført grundforløbets 1. del i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 4. Adgang til den grundlæggende maritime uddannelse forudsætter, at ansøgeren er
fyldt 17 1/2 år,
i besiddelse af et sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som kvalifikationsbeviset giver ret til, og
skikket til udkig.
Stk. 5. En ansøger, der har indgået en uddannelsesaftale med et rederi om uddannelsesforløbet, kan optages på uddannelsen uanset bestemmelserne i stk. 2, stk. 3, og stk. 4, nr. 1, såfremt ansøgeren er fyldt 16 år.
Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og stk. 4, nr. 2, kan en ansøger optages, såfremt ansøgeren har et gyldigt sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som uddannelsen berettiger til, og har
kvalifikationsbevis som ubefaren skibsassistent,
kvalifikationsbevis som skibsassistent med svendebrev,
kvalifikationsbevis som befaren skibsassistent,
en uddannelse som kystskipper, eller
en uddannelse som fiskeskipper af 3. grad.
Stk. 7. En person, som optages på uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad, kan samtidig deltage i den del af den grundlæggende maritime uddannelse, der er rettet mod kystskippere, jf. bilag 6, uanset om fornøden fartstid i handelsskibe er erhvervet.
Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, jf. § 15, at en ansøger i kraft af tidligere beskæftigelse m.v. har de fornødne forudsætninger for, at der kan gives merit for praktik i uddannelsen, uden at alle krav til praktikken er opfyldt, kan der gives merit, såfremt der foreligger aftale med Søfartsstyrelsen om, at de kan udstede kvalifikations- eller sønæringsbevis på dette grundlag.
Uddannelsesinstitutionen kan optage ansøgere på et andet grundlag end de i § 13, stk. 2, og stk. 6, nr. 1-5, fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kompetencer, der kan sidestilles hermed, og uddannelsesinstitutionen skønner, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at ansøgeren senest inden studiestarten skal bestå supplerende prøver.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler for
uddannelsens mål,
uddannelsens struktur og opbygning,
sammenhæng mellem teori og praktik/fartstid, herunder retningslinjer for praktikperioder og brug af uddannelsesbog,
undervisnings- og samarbejdsformer,
studieplaner,
valgfag,
prøver og anvendte bedømmelsesformer,
studieaktivitet,
merit,
orlov,
dispensation og
samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med indhentning af inspiration fra erhvervets parter.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.
Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.
Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem.
For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Efter gennemført uddannelse i de indledende emner, jf. bilag 3, kan uddannelsesinstitutionen udstede et kvalifikationsbevis som ubefaren skibsassistent i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser- og kvalifikationsbeviser, såfremt eleven er i besiddelse af et sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som kvalifikationsbeviset giver ret til, herunder er skikket til udkig.
Stk. 2. Hvis eleven efter endt uddannelse er under 18 år, udstedes ikke et kvalifikationsbevis, men en attest for gennemført uddannelse. Kvalifikationsbevis kan udstedes, når den pågældende fylder 18 år.
Efter gennemført uddannelse til skibsassistent, jf. bilag 1 og bilag 5, udsteder uddannelsesinstitutionen et kvalifikationsbevis som befaren skibsassistent i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser, såfremt eleven er i besiddelse af et sundhedsbevis, der er gyldigt for den tjeneste, som kvalifikationsbeviset giver ret til, herunder er skikket til udkig og har erhvervet den fornødne fartstid i handelsskibe.
Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.
Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk uddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.
Det særligt tilrettelagte forløb skal som supplement til formålet i § 1 forberede eleverne til en videregående uddannelse målrettet de maritime erhverv.
Stk. 2. Elever, der er optaget på en uddannelse til hf-eksamen eller almen studentereksamen (stx-eksamen), jf. lov om de gymnasiale uddannelser, kan sideløbende optages på den grundlæggende maritime uddannelse. Uddannelsesinstitutionen skal sørge for de nærmere rammer for sådanne forløb.
Stk. 3. Uanset adgangskravene i § 13, stk. 2-3, og stk. 4, nr. 1 og 3, kan elever, der er optaget på en uddannelse til hf- eller stx-eksamen, optages sideløbende på den grundlæggende maritime uddannelse. Såfremt den grundlæggende maritime uddannelse gennemføres på et skoleskib, eller eleven skal deltage i den nautiske valgfagslinje, jf. bilag 4, skal eleven dog være skikket til udkig, jf. § 13, stk. 4, nr. 3.
Stk. 4. Uanset adgangskrav i §13, stk. 4, nr. 2, kan en elev optages på det særligt tilrettelagte forløb sideløbende med den grundlæggende maritime uddannelse, hvis eleven ikke har den alder, der kræves for udstedelse af sundhedsbevis for søfarende. Såfremt eleven ikke efterfølgende kan opfylde kravet i §13, stk. 4, nr. 2, skal eleven deltage i shipping valgfagslinje, jf. bilag 4.
Stk. 5. Elever, der sideløbende med en uddannelse til hf-eller stx-eksamen også er optaget på den grundlæggende maritime uddannelse, skal deltage i valgfag svarende til 1 semester ud over den grundlæggende maritime uddannelses indledende emner, jf. § 3, stk. 2, nr. 1. Eleven kan vælge såvel maritime valgfag som valgfag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC, jf. bilag 4. Forløbet indeholder ikke praktik.
Stk. 6. En uddannelsesinstitution, der udbyder det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart eller maritim stx), skal udbyde mindst én af de valgfagslinjer, der fremgår af bilag 4.
Stk. 7. Hvis en uddannelsesinstitution udbyder det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart eller maritim stx), skal der udarbejdes en særskilt studieordning for forløbet, der skal opfylde kravene i §§ 16-17 og beskrive sammenhængen til uddannelsen til hf- eller stx-eksamen.
Stk. 8. De øvrige regler i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for den maritime del af det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart og maritim stx).
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2. Eleven har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 3. Eleven har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Eleven skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.
Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet.
Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til styrelsen.
Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2. Elever, der har påbegyndt uddannelse før den 1. januar 2022, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for elever, som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den grundlæggende maritime uddannelse ophæves.
/ Pia thor Straten
Bilag 1
Læringsmål for viden er, at en skibsassistent har
viden om almindeligt forekommende arbejde om bord i et skib,
viden om brovagt samt dæks- og maskinarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner,
viden om skibes opbygning, indretning, maskineri og andet udstyr,
viden om skibets navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder,
forståelse for betydningen af godt vedligeholdsarbejde om bord,
viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse i forskellige typer skibe, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås,
viden om transportprocesser og håndtering af last og
viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber og inspiration til forbedring af eksister ende og udvikling af nye processer og arbejdsgange.
Læringsmål for færdigheder er, at en skibsassistent kan
deltage aktivt i udvikling og bevarelse af et sikkert og sundt arbejdsmiljø,
selvstændigt udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsopgaver om bord i et skib,
anvende og vedligeholde redningsmidler,
udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsopgaver om bord i et skib,
udføre arbejdet i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet,
udføre praktisk arbejde om bord med tovværk, wire og surringsgrej,
udføre praktisk brandbekæmpelse,
bidrage til forbedring af arbejdets udførelse og kvalitet og
anvende og kommunikere på et aktivt engelsk inden for de for professionen relevante områder.
Læringsmål for kompetencer er, at en skibsassistent kan
indgå aktivt i samarbejdet omkring planlægning af arbejdsopgaver,
selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, herunder vedligeholdelsesarbejde,
lede og udføre mindre transportprocesser ved håndtering af kraner mv.,
være bevidst om betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø og
deltage aktivt i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og skabe gode samarbejdsrelationer.
Bilag 2
Læringsmål for viden er, at en kystskipper har
viden om almindeligt forekommende arbejde om bord i et skib, både med hensyn til navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder,
viden om den almindelige opbygning og udrustning af skibe under 500 BT,
grundlæggende kendskab til maskinteknisk drift i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kW i kystfart,
forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe i kystfart,
forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes,
kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab,
kendskab til relevante internationale konventioner og dansk lovgivning på området,
kendskab til beskyttelse af havmiljøet,
viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås, og
kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed og inspiration til udvikling af nye arbejdsgange.
Læringsmål for færdigheder er, at en kystskipper kan
udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i kystfart i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet,
organisere lastbehandling og stuvning i skibe under 500 BT i kystfart,
på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs maskineri (op til 750 kW),
varetage bro- og vagttjeneste på skibe under 500 BT i kystfart,
beherske engelske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner,
søge og vurdere information i forbindelse med en praktisk arbejdsopgave på et skib i kystfart,
udarbejde og anvende procedurer, der gavner den personlige sikkerhed samt skibets almene sikkerhed,
anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk og
varetage funktionen som brandleder.
Læringsmål for kompetencer er, at en kystskipper kan
selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører af skibe under 500 BT i kystfart,
selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, herunder vedligeholdelsesarbejde,
håndtere de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som styrmand og fører på skibe under 500 BT i kystfart,
varetage ansvaret for skibets brandsikkerhed,
varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe under 500 BT i kystfart og
tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner.
Bilag 3
HÅNDVÆRKSFAG SAMT MASKIN- OG EL-LÆRE (0, 35 semester)
Fagemne: Indledende håndværksmæssig uddannelse
Eleven skal gennem undervisningen opnå teoretiske og praktiske håndværksmæssige kvalifikationer, således at eleven dels kan udvikle disse kvalifikationer i den efterfølgende uddannelse, dels kan udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsarbejder om bord i et skib.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Risici ved håndværksmæssigt arbejde, herunder anvendelse af stoffer og materialer i en arbejdsproces.
– Afspærring og personlige værnemidler.
– Instruktioner og sikkerhedsprocedurer.
– Forebyggelse af ulykker og vurdering af arbejdssikkerhed.
– Tegneregler og generelle tegningsangivelser.
– Tolkning af maskintekniske tegninger.
– Udførelse af simple produktions- og installationstegninger.
– Vurdering af egnede materialer til konkrete arbejdsopgaver.
– Kendskab til materialers egenskaber og begrænsninger.
– Planlægning og fremstilling/reparation/vedligehold af mindre komplicerede opgaver.
Fagemne: Maskinlære og el-lære
Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til de væsentligste maskinkomponenter, der indgår i et skibsmaskinanlæg med hensyn til formål og primær funktion. Endvidere skal eleven opnå kendskab til normale driftstilstande for fremdrivnings- og hjælpemaskineri med tilhørende systemer.
Eleven skal endvidere gennem undervisningen opnå elementært kendskab til skibes el-forsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere, således at eleven i den efterfølgende fartstid ikke udsætter sig selv eller andre for risiko eller forårsager driftforstyrrelser.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
– Konstruktion og virkemåde.
– Normale driftstilstande, klargøring start/stop og afrigning.
– Supplerende hjælpe- og servicesystemer.
– Konstruktion og virkemåde.
– Normale driftstilstande.
– Klargøring, start/stop og afrigning.
– Identifikation af hovedkomponenter i skibets elektriske hovedfordelingsanlæg.
– Overstrøms- og spændingsbeskyttelse herunder anvendelse af sikkerhedsspænding og batteriforsyning.
– Identifikation af situationer hvor der kan opstå berøringsfare, kortslutning eller brandfare ved omgang med elektriske anlæg.
– Faremomenter ved brug af svejse-aggregater.
– Afbrydning af elforsyning under normale forhold og i nødssituationer.
MARITIME FAG (0,65 semester)
Fagemne: Vagttjeneste, søvejsregler og skibsteknik
Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe. Endvidere skal eleven kunne opfylde kravene i STCW-konventionens reglement II/4 inden for første sejlperiode. Endelig skal eleven gennem grundlæggende undervisning i skibsteknik opnå teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr.
Prøvekrav: Intern prøve, herunder teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
– Regler vedr. meniges deltagelse i vagtordninger, rorkommandoer på dansk og engelsk.
– Nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag.
– Søkortets opbygning, herunder kendskab til den internationale farvandsopmærkning.
– Anvendelse af kompasset i grader samt relative pejlinger.
– Skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning herunder anvendelse af relevant terminologi.
– Tyngdepunkt, opdrift, dybgang, stabilitet samt faktorer, der påvirker denne.
Fagemne: Praktisk sømandskab og vedligehold
Eleven skal gennem undervisningen opnå kvalifikationer i praktisk sømandskab med henblik på at anvende og udvikle disse kvalifikationer ved praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, vedligeholdelsesarbejde, fortøjning, ankring, surring, lodslejder, landgang og betjening af spil.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
– Fordele og ulemper ved de forskellige knob og stiks anvendelse.
– Øjesplejsninger i treslået og flettet tovværk.
– Brug af wiresplejs, talje, stilling og lodslejder ved blandt and
– et til- og afrigning.
– Fortøjning, samt til- og afrigning af landgang.
– Surring af løst gods.
– Betjening af spil.
– Rengøring, rustforebyggelse og smøring.
– Anvendelse af værktøj til brug for vedligeholdelsesopgaver.
– Kommunikation ved anvendelse af tegngivning og radiokommunikation.
– Anhugningsgrej.
– Sikkerhed ved transportprocesser.
Fagemne: Maritimt engelsk
Eleven skal gennem undervisningen opnå sådanne færdigheder i maritimt engelsk, som er nødvendige for at forstå almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt kunne kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste og søssikkerhed.
Prøvekrav: Ingen prøve.
Centrale temaer:
– Ordforråd inden for skibsteknik, maskinlære og værkstedsteknik.
– Kommunikation vedr. den daglige skibsdrift.
– Forståelse af skiltning i skibe og havne, samt skriftlige sikkerheds- og arbejdsprocedurer.
– Kommunikation vedr. vagttjeneste.
Fagemne: Arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø
Eleven skal gennem undervisningen opnå forståelse for skibes almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal eleven opnå forståelse for brugen af personlige værnemidler og deres korrekte anvendelse.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
– Gældende regler for arbejdsmiljø i handelsskibe, samt handelsskibes sikkerhedsorganisation.
– Psykisk arbejdsmiljø. Herunder redskaber til at udvikle sig i det forpligtende fællesskab ombord, i form af konflikthåndtering og kulturforståelse.
– Personlige værnemidler og forholdsregler i henhold til gældende retningslinjer.
– Identifikation af farligt gods. Mærkning af stoffer, der udgør en sundheds- og sikkerhedsrisiko, samt korrekt adfærd omkring farligt gods.
– Procedurer og beredskab til forebyggelse af og håndtering af ulykkes- og nødsituationer om bord, vigtigheden af at kunne lære af near misssituationer.
Fagemne: Brandbekæmpelse
Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand. Eleven skal opnå forståelse for etablering af brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og skal kunne udvise ansvarlig adfærd ved omgang med åben ild og brandfarlige stoffer. Endelig skal eleven kunne anvende transportable brandslukkere, have kendskab til brandslukningsudstyr på skibe samt opnå forståelse for skibes brandruller.
**Prøvekrav: **Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
– Egnede transportable brandslukkere.
– Varslings- og brandslukningsanlæg på skibe.
– Formålet med brandruller og retningslinjer for afholdelse af brandmanøvrer.
– Forholdsregler ved opdagelse af brand.
– Brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde.
Fagemne: Søsikkerhed samt maritim sikring
Eleven skal opnå et sådan kendskab til skibes sikkerhedsorganisation og sikkerhedsruller som er nødvendigt for at indgå i rullerne på funktionsniveau. Eleven skal kunne anvende personlige redningsmidler og overlevelsesteknikker samt under ledelse og faglig vejledning kunne anvende og vedligeholde skibes sikkerhedsudrustning, redningsbåde og -flåder.
Prøvekrav: Gennemført kursus i grundlæggende søsikkerhed, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
– Anvendelse af personlige redningsmidler.
– Udsætning af redningsbåd og -flåde samt af mand-over-bord-både.
– Vedligeholdelse af redningsmateriel.
– Alarmsignaler.
– Opbygning og anvendelse af sikkerhedsruller, herunder korrekt optræden.
– Nødradioer og nødbøjer.
– Anvendelse af pyroteknisk nødsignalmateriel.
– Sikringsplan og sikringsberedskab, risici og forholdsregler, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
– Kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf.
– Søredningstjenestens organisation.
– Korrekt håndtering af nødsituationer.
Fagemne: Maritim Førstehjælp
Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer for at være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme.
Prøvekrav: Intern prøve i maritim førstehjælp.
Centrale temaer:
– Organiseringen og aktører, alarmeringsprocedure til Radio Medical.
– Det maritime sundhedssystem.
– karakteristika ved sejlads i varme, samt forebyggelse og håndtering af varmepåvirkning.
– karakteristika ved sejlads i kulde, samt forebyggelse og håndtering af underafkøling.
Fagemne: Hygiejnekursus for søfarende
Eleven skal gennem undervisningen opnå kompetencer til at tilberede fødevarer under hygiejnemæssige forsvarlige forhold. Endvidere skal eleven have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet.
Prøvekrav: Gennemført kursus i hygiejne for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
– Almen mikrobiologi, herunder fødevarebårne sygdomme.
– Egenkontrol, herunder kritiske kontrolpunkter, overvågningsprocedurer, samt behandling og opbevaring af fødevarer.
– Hygiejneprincipper, herunder rengøring og personlig hygiejne.
– Fødevarelovgivningen og fødevareregionernes funktion.
– Formålet med personlig hygiejne, samt almen rengøring om bord på skibe.
– Eksempler på sygdomme, der kan opstå ved mangel på god hygiejne.
Fagemne: Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) Restricted Operator’s Certificate (ROC)
Eleven skal gennem undervisningen i GMDSS ROC kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt.
Prøvekrav: Ekstern prøve samt gennemført kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Grundlæggende tankskibskursus
Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer vedrørende de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ladningshåndtering om bord i tankskibe for at kunne medvirke ved udførelse af arbejdet om bord under iagttagelse af gældende forskrifter for sundhed.
Prøvekrav: Gennemført grundlæggende tankskibskursus, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Branchekendskab
Eleven skal opnå kendskab til den maritime branche, herunder færgefart og specialskibsfart samt grundlæggende kendskab til den søfartssociale lovgivning, forhyring og udmønstring, så vedkommende er forberedt på de særlige vilkår, der gælder på et skib.
Prøvekrav: Ingen prøve.
Centrale temaer:
– Det maritime uddannelsessystem, herunder fartstid og uddannelsesbog.
– Ansøgning.
– Rusmidler, alkohol og nultolerance herom i den maritime branche.
– Ansættelsesvilkår, herunder søfarendes pligter og rettigheder.
Bilag 4
Eleven skal som minimum kunne vælge mellem følgende 3 valgfagslinjer:
– Nautisk
– Maskinteknisk
– Shipping
NAUTISK VALGFAGSLINJE (1 semester)
Den nautiske valgfagslinje består af praktiske og teoretiske nautiske fag, som skal give eleven viden og færdigheder på det nautiske område med henblik på at kunne opnå merit på videregående nautiske maritime uddannelser.
Fagemne: Nautiske fag
Formålet med de grundlæggende nautiske fag er at give eleven kendskab til fagets centrale emner som navigation, søvejsregler og sejladsplanlægning. Derudover får eleven kendskab til praktisk skibsarbejde og en række temaer omkring sikkerhed til søs.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
Administration.
Praktisk skibsarbejde og sikkerhed til søs.
Grundlæggende navigation.
Søvejsregler.
Meteorologi.
Skibsteknik.
SHIPPING VALGFAGSLINJE (1 semester)
Formålet med shippinglinjen er at give eleven viden om og indsigt i shippingbranchen, herunder kendskab til vigtigheden af at kunne skabe sig kontakter og netværk. Herudover skal eleven kunne opnå tilstrækkelige kompetencer til at opnå merit ved at starte direkte på en shippinguddannelse på lige fod med elever, der gennemgår det merkantile grundforløb.
Elever, der vælger denne linje, skal samtidig vælge erhvervsøkonomi på C-niveau på uddannelsen til hf- og stx-eksamen.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
Branchekendskab.
Indgående beskrivelser af de forskellige skibstypers muligheder.
Indføring i shippingdokumenter såsom B/L og certepartier.
Søloven, herunder indklarering samt internationale konventioner.
Fag med henblik på at kunne opnå merit til Erhvervsuddannelse for studenter (EUS) (hovedforløb kontor med specialer – retning spedition og shipping):
– Erhvervsinformatik C.
– Fag med henblik på opnåelse af øvrige kompetencer, som fremgår af § 3, stk. 2-5, i bekendtgørelse om kontoruddannelsen med specialer
Shippinggeografi.
Økonomi i shipping.
Som en del af shippinglinjen skal den studerende vælge nedenstående udvalgte fag på A- eller B-niveau
Formålet er at give eleven bedre forudsætninger for at søge ind på en videregående teknisk uddannelse efter gennemført shippinglinje.
Der kan vælges fag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC. Fagene skal gennemføres og afsluttes efter gældende regler for enkeltfag ved VUC.
Der kan vælges mellem fagene:
Matematik C til B, 125 timer.
Matematik B til A, 125 timer.
Fysik C til B, 125 timer.
Engelsk B til A, 125 timer.
Den maritime uddannelsesinstitution kan indgå i dialog med VUC om, at fagene gives en maritim, teknisk toning, som forbereder eleven til videregående uddannelse målrettet de maritime erhverv.
MASKINTEKNISK VALGFAGSLINJE (1 semester)
Den maskintekniske valgfagslinje består af praktiske og teoretiske maskintekniske fag, som skal give eleven viden og håndværksmæssige færdigheder på det maskintekniske område med henblik på at kunne opnå merit på videregående tekniske maritime uddannelser.
Fagemne: Maskintekniske værkstedsfag
Formålet med de maskintekniske værkstedsfag er, at eleven gennem en faglig og teoretisk uddannelse kan opnå håndværksmæssige færdigheder, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk og el-teknisk vedligehold og reparation. Eleven skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige kvalifikationer i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre elever.
Endvidere skal eleven udvikle sin forståelse og indsigt i relevant håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af udført arbejde. Eleven skal have forståelse for almene sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold. Endvidere skal eleven have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
Teoretisk og praktisk arbejde, maskinværksted (drejning, fræsning og svejsning).
Teoretisk og praktisk el-teknisk arbejde.
Teoretisk og praktisk arbejde med forbrændingsmotorer.
Materialeforståelse.
Teoretisk og praktisk arbejde med pneumatik og hydraulik.
Projektplanlægning af praktisk arbejde.
Udførelse og forståelse af teknisk dokumentation.
Arbejdsmiljø.
Bilag 5
I de tilfælde, hvor fartstiden opnås i henhold til § 3, stk. 2, nr. 2, og gennemføres som praktik, skal det foregå i henhold til følgende:
Praktikforløbet består af mindst 12 måneders effektiv fartstid.
I løbet af praktiktiden skal eleven indgå i brovagten under opsyn af en kvalificeret officer for at erhverve vagtholdsbevis i henhold til STCW-konventionens reglement II/4.
Eleven skal i løbet af den samlede praktik have gennemgået minimum 6 måneders brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer i henhold til STCW-konventionens reglement II/1.
Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at eleven får lejlighed til at gå vagt ved sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen, jf. STCW- konventionens kapitel VIII.
Der skal i løbet af praktikken tilrettelægges maskinrumstjeneste, der tilgodeser fortrolighed med maskinrum og praktiske færdigheder i forhold til varetagelse af drift af mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning.
Praktikkens skal endvidere tilrettelægges, så eleven særligt tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udføre styrmænds og skibsføreres opgaver, herunder planlægning og organisering af arbejdet om bord.
MASKINTEKNIK (0,3 semester)
Fagemne: Vedligeholdelse
Eleven skal gennem undervisningen opnå teoretiske og praktiske kvalifikationer, så vedkommende kan medvirke ved udførelse af almindeligt forekommende vedligeholdelsesarbejde med de rette værktøjer og midler under iagttagelse af gældende sundheds- og sikkerhedsmæssige krav, jf. STCW-konventionens tabel A-II/5, "Contribute to shipboard maintenance and repair".
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Personlig sikkerhed.
– Omgivelsernes sikkerhed.
– Betydning af faresymboler.
– Grundprincipper for vedligehold og rensning.
– Højtrykrensning.
– Brug af el og trykluftværktøj.
– Smøresystemer om bord.
– Vigtighed af korrekt smøring.
– Overhaling og reparation af maskineri.
Fagemne: Maskinlære og maskinvedligehold
Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kendskab til dieselmotorer og hjælpemaskineri, som er nødvendig for at medvirke ved og udføre arbejde i maskinen om bord på et skib under iagttagelse af den fornødne sikkerhed.
**Prøvekrav: **Intern prøve samt duelighedsbevis i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
– Terminologi i forbindelse med reparation og vedligehold.
– Herunder elektriske anlæg.
– Dieselmotorens arbejdsgang, hoveddele og systemer.
– Start og standsning af dieselmotor.
– Behovseftersyn ved driftsforstyrrelser.
Fagemne: Hydraulik, automation og køleanlæg
Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til grundlæggende hydrauliske anlæg, således at vedkommende kan assistere ved eller udføre eftersyn og reparationer af de hydrauliske anlæg om bord i skibe. Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kendskab til automation og køleanlæg, således at vedkommende kan udføre simple fejlfindings- pasnings- og vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg om bord i skibe.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Principper for anlæggets virkemåde.
– Komponenter i anlægget.
– Daglig tilsyn.
– Olieanalyse samt håndtering af oliefilter.
– Principper for køleanlægs virkemåde.
– Luftkonditioneringsanlæg og kølecontainer.
– Komponenter i et køleanlæg.
– Aflæsning af tryk og temperatur.
– Simpel regulering af køleanlæg.
– Daglig tilsyn.
– Kølecontainer.
SØMANDSSKAB, SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ (0,3 semester)
Fagemne: Praktisk sømandskab
Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer, så vedkommende uden arbejdsbeskrivelser og tegninger kan udføre mindre transportopgaver med forskellige krantyper, samt surringsarbejde.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Teoretiske og praktiske opgaver i kranbetjening.
– Anhugningsgrejs løfteevne.
– Betydningen af håndteringssymboler og containerafmærkning.
– Løftegrej og taljers anvendelse og kassationsårsager.
– Tegngivning ved transportproces og radiodirigering.
– Kran til transport af mindre byrder.
– Sikkerhedsregler i forbindelse med transport.
– Surringsarbejde af forskellige emner.
– Sikkerhedsmæssige krav ved arbejde med fagemnet.
Fagemne: Søsikkerhed
Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kvalifikationer inden for søsikkerhed samt redningsmidlers brug og vedligeholdelse, som er nødvendige for at kunne indgå i sikkerhedsbesætningen på et skib.
**Prøvekrav: **Intern prøve samt duelighedsprøve i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord- både, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Arbejdsmiljø
Eleven skal gennem undervisningen opnå kvalifikationer inden for arbejdsmiljø, sikkerhed og forebyggelse af sikkerhedsrisici, som er nødvendige for at udføre arbejdet om bord på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Endvidere skal eleven have opbygget en holdning til arbejdssikkerhed, så vedkommende er bevidst om betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Div. love, bekendtgørelser og forskrifter.
– Meddelelser fra søfartsstyrelsen A.
– IMDG koden.
– ISM kodens opbygning og betydning for sikkerheden.
– Forebyggende sikkerhedsarbejde.
– Metoder til forebyggelse af ulykker.
– Risici ved transport af farligt gods og lukkede rum.
– Faremomenter ved og korrekt indtrængen i lukkede rum.
– Formål med, udfærdigelse og anvendelse af APV.
– Arbejdspladsbrugsanvisning og leverandørbrugsanvisning.
– Psykisk arbejdsmiljø, herunder hviletidsbestemmelser, vagtordninger, fritid mv.
HÅNDVÆRKSMÆSSIG UDDANNELSE (0,4 semester)
Fagemne: Værkstedsskole
Eleven skal i fortsættelse af den indledende håndværksmæssige uddannelse opnå yderligere teoretiske og praktiske håndværksmæssige færdigheder, således at vedkommende kan anvende disse håndværksmæssige færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk vedligeholdelse og reparationer.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Tegningsregler og anvisning.
– Fremstilling af egen dokumentationsmateriale.
– Anvendelse af dokumentationsmateriale ved planlægning, vedligehold og reparationer.
– Hensigtsmæssig anvendelse af konstruktionsmaterialer, styrkekrav, formstabilitet, tæthed, korrosion samt egnethed i forhold til fremstillings- og arbejdsmetoder.
– Varmebehandling af forskellige materialer.
– Hensigtsmæssig anvendelse af sammenføjningsmaterialer.
– Anvendelse af pakningsmaterialer.
– Skruestiks- og maskinarbejde.
– Reparation og vedligehold.
– Værktøjsmaskiner.
– Sikkerhed ved anvendelse af værktøjsmaskiner.
– Svejseanlæg og flammeskæring.
– Sikkerhed ved termisk sammenføjning.
– TIG, MAG, lysbuesvejsning og flammeskæring.
Fagemne: El-lære
Eleven skal gennem undervisningen opnå viden om og færdigheder i opbygning af simple el installationer samt sikkerhed og grundlæggende regler i forbindelse hermed.
Eleven skal opfylde kravene til ElectroTechnical Rating (ETR), jf. STCW-konventionens kapitel III/7.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
El-arbejde:
– Håndværktøjer, der anvendes til elektrisk arbejde.
– Korrekt udførelse af en elektrisk arbejde.
– Principper for korrekt brug af materialer og komponenter i forbindelse med el-arbejde.
– Sikkerhed i forbindelse med el-arbejde.
Fagemne: Projektarbejde
Eleven skal i en sammensat erhvervsrelevant opgave indøve færdigheder, der er tillært i uddannelsen, med specielt fokus på sikkerhed, samarbejde med andre elever og dokumentation af opgavens processer.
Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse
Eleven skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori C.
**Prøvekrav: **Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori C, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Bilag 6
I de tilfælde, hvor fartstiden opnås i henhold til § 3, stk. 2, nr. 2, og gennemføres som praktik, skal det foregå i henhold til følgende:
Praktikforløbet består af mindst 12 måneders effektiv fartstid.
I løbet af praktiktiden skal eleven indgå i brovagten under opsyn af en kvalificeret officer for at erhverve vagtholdsbevis i henhold til STCW-konventionens reglement II/4.
Eleven skal i løbet af den samlede praktik have gennemgået minimum 6 måneders brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer i henhold til STCW-konventionens reglement II/1.
Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at eleven får lejlighed til at gå vagt ved sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen, jf. STCW-konventionens kapitel VIII.
Der skal i løbet af praktikken tilrettelægges maskinrumstjeneste, der tilgodeser famili med maskinrum og praktiske færdigheder i forhold til varetagelse af drift af mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning.
Praktikken skal endvidere tilrettelægges, så eleven særligt tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udføre styrmænds og skibsføreres opgaver, herunder planlægning og organisering af arbejdet om bord.
NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (0,35 semester)
Eleven skal gennem undervisningen i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i kystfart samt kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer i skibe, hvor der ikke findes maskinbesætning.
Fagemne: Navigation
**Prøvekrav: **Ekstern prøve.
Centrale temaer:
– Stedbestemmelse ved anvendelse af kendemærker
– Bestik samt navigationsudstyr i skibe i kystfart
– magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse
– Radar, ARPA og ECDIS
– Anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i kystfart
– Vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS)
– Planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads
– Farvandsafmærkning efter IALA A samt IAMSAR
- Orientering om anvendelse af skibsdagbøger, tidevandsforhold
4. Manøvrering:
– Skibets manøvrekarakteristika og -egenskaber.
– Fortøjning og ankring under forskellige forhold, herunder mand-over-bord
Fagemne: Vagttjeneste
**Prøvekrav: **Ekstern prøve.
Centrale temaer:
– De internationale søvejsregler, samt nationale særregler
– Radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen
– Situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision
– Vagtholdsbekendtgørelsen, tjeklister, procedurer og instrukser
– Full Mission bro-træning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav
– Nød- og redningssignaler, skibsmeldesystemer og VTS
Fagemne: Meteorologi
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Relevante vejrsystemer i kystfartsområdet
– Informationsindsamling af meteorologiske oplysninger
– I forhold til meteorologiske fænomener
ADMINISTRATION OG KOMMUNIKATION (0,20 semester)
Fagemne: Søret og administration
Eleven skal gennem undervisningen inden for relevante love og bekendtgørelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører af skibe op til 500 BT i kystfart. Dette indebærer, at eleven skal kunne forstå almindeligt forekommende brugsanvisninger og udfylde fortrykte formularer i henhold til skriftlig vejledning samt udfærdigelse af rapporter og skrivelser, som førere af sådanne skibe skal kunne udfylde.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Lov om søfarendes ansættelse mv.
– Skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser
– Forhold vedrørende arbejdsskader
– Ud- og indklarering i kyst- og nærfartsområdet
– Ladningsdokumenter, samt ansvar og pligter i forbindelse med passagerer
– Søforklaring, og den maritime havarikommission.
– Særlige kundemæssige forhold i relation til mindre skibe, herunder færge og specialskibsfart og offshore
– Syn, skibes måling og certificering i henhold til internationale konventioner
– Anvendelse af administrative programmer
Fagemne: Engelsk
Eleven skal gennem undervisningen i maritimt engelsk kvalificere sig til at kunne forstå almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt til at kunne kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste, sikkerhed og arbejdsmiljø.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Institutionen kan vælge at lade engelsk indgå som en del af den øvrige undervisning, men skal sikre sig, at elevens engelskkundskaber evalueres ved en prøve.
Centrale temaer:
– Relevante maritime udtryk der benyttes i forbindelse med det daglige arbejde som fører på et skib under 500 BT
– Navigatoriske, skibstekniske og sundhedsmæssig kommunikation med ansatte såvel som kunder
– Sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger
– Flugtveje og alarmsignaler
MARITIM SIKKERHED OG SUNDHED (0,20 semester)
Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse
Eleven skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i kystfart.
**Prøvekrav: **Intern prøve.
Centrale temaer:
– Forebyggelse af forurening, herunder relevante procedurer
– Beskyttelse af det omgivende miljø
– Tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord
– Planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord
– Planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord
– ISM-koden
– Arbejdsmiljø om bord
– Elementær praktisk viden om sikker skibsdrift
– Forebyggelse af forurening fra skibe
Fagemne: Brandledelse
Eleven skal kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib.
**Prøvekrav: **Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
– Vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne
– Udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen
– Planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet
Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse
Eleven skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori B.
**Prøvekrav: **Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
SKIBSTEKNIK (0,25 semester)
Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling
Eleven skal gennem undervisningen i skibsteknik og lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke og have ansvaret som styrmand og fører i skibe, herunder ved undervisning i internationale maritime konventioner, specielt SOLAS, MARPOL og den internationale lasteliniekonvention samt kunne anvende disse regler i praktiske problemstillinger.
**Prøvekrav: **Ekstern prøve.
Centrale temaer:
– Indretning, udrustning og karakteristika
– Tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet
– Faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet
– Overbelastning ved lokale kraftpåvirkninger
– Lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer
– Gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord, herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr
– IMDG-koden og deres praktiske anvendelse
Fagemne: Maskinlære og maskinvedligehold
Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kendskab til dieselmotorer og hjælpemaskineri, som er nødvendig for at medvirke ved og udføre arbejde i maskinen om bord på et skib under iagttagelse af den fornødne sikkerhed.
**Prøvekrav: **Intern prøve samt duelighedsbevis i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
– Terminologi i forbindelse med reparation og vedligehold herunder elektriske anlæg
– Dieselmotorens arbejdsgang, hoveddele og systemer
– Start og standsning af dieselmotor
– Behovseftersyn ved driftsforstyrrelser
Bilag 7
Teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4 med undtagelse af den praktiske fartstid,
grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1,
brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2,
førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/4, paragraf 1-3,
arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4,
hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib,
sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4,
grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2. og
restricted Operator’s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2.
Bilag 8
1. Teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4 med undtagelse af den praktiske fartstid,
2. grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1,
3. brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2,
4. førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/4, paragraf 1-3,
5. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4,
6. hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib,
7. sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW- konventionens reglement VI/6, paragraf 4,
8. grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2, og
9. restricted Operator’s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2.
Bilag 9
Vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4,
grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1,
brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2,
førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/4, paragraf 1-3,
arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4,
hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib,
sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4,
duelighedsbevis i motorpasning,
betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1,
grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2, og
maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori C.
Bilag 10
Vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1,
brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2,
brandledelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3,
maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B,
arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4,
hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib,
sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW- konventionens reglement VI/6, paragraf 4,
automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/3,
restricted Operator’s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2,
duelighedsbevis i motorpasning,
betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, og
grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2.