Bestemmelsen fastslår, at De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og uafhængig forskningsinstitution under Miljøministeriet.

Bestemmelsen indebærer sammen med de foreslåede regler i kapitel 2, at alle beslutninger vedrørende GEUS’ overordnede forhold skal træffes af bestyrelsen. Ministeren har ingen instruktionsbeføjelse i forhold til bestyrelsen.

I stk. 1 fastslås det, at GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder.

Bestemmelsen indebærer, at GEUS i sin samlede virksomhed skal stræbe efter at tilvejebringe eller indsamle alle forsknings- og undersøgelsesresultater, der er relevante for forståelsen af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder. GEUS skal gennem tilrettelæggelsen af sit eget forsknings- og undersøgelsesarbejde stræbe efter at komplettere udforskningen af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med de til enhver tid mest relevante, videnskabeligt pålidelige og perspektivrige metoder.

Desuden skal GEUS stræbe efter at tilgængeliggøre sine egne og alle andre geologiske resultater, som GEUS er i besiddelse af.

Endelig skal GEUS i sine egne analyser af alle disse tilgængelige data og forsknings- og undersøgelsesresultater stræbe efter at kunne give det danske og grønlandske samfund de til enhver tid mest relevante, videnskabeligt pålidelige og perspektivrige vurderinger af de geologiske forhold i Danmark og Grønland.

Bestemmelsen i stk. 1 præciserer, at arbejdsområdet som hidtil også omfatter de til Danmark og Grønland hørende sokkelområder.

Bestemmelsen udelukker ikke andre fra at udføre geologiske undersøgelser i Danmark og Grønland med tilhørende sokkelområder, men præciserer GEUS’ ansvar for at have det størst mulige kendskab til og overblik over Danmarks og Grønlands geologiske forhold og udforskning.

Stk. 2 fastslår, at GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau, jf. herved lov om sektorforskningsinstitutioner § 2, stk. 2, om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier. GEUS skal desuden blandt andet som grundlag for forskningsaktiviteterne foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling vedrørende de nævnte forhold.

Bestemmelsen understreger anvendelsesaspekterne af GEUS’ virksomhed og viderefører de hidtidige regler om GEUS’ opgaver.

Det følger af stk. 3 , at GEUS skal udføre sin forskning inden for sit formål uafhængigt af miljøministeren og skal værne om videnskabsetikken. Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 2, i lov om sektorforskningsinstitutioner.

Uafhængigheden indebærer, at GEUS i sine videnskabelige afhandlinger, artikler, rapporter, notater, vurderinger og lignende og i sin øvrige rådgivnings- og formidlingsvirksomhed ikke kan modtage instrukser vedrørende budskabernes art og formulering, og at GEUS heri alene er bundet af sine almindelige regler for kvalitetssikring samt god videnskabelig praksis, statens almindelige regler for redelig forskeradfærd, videnskabsetik, god forvaltningspraksis og ytringsfrihed.

Der vil i resultatkontrakten, jf. lovforslagets § 7, stk. 3, og i vedtægten, jf. lovforslagets § 10, blive fastlagt overordnede rammer og emnekredse for institutionens forskning, men den konkrete udmøntning af, hvorledes forskningen tilrettelægges og gennemføres, vil ske uafhængigt af miljøministeren. Miljøministeren har således ingen instruktionsbeføjelse i forhold til forskningens resultater.

Pligten til at værne om videnskabsetik svarer til lov om sektorforskningsinstitutioner § 2, stk. 2 og til den tilsvarende bestemmelse i lov om universiteter.

Det følger af stk. 1 , at GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, energi- og råstofmæssige spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.

Som noget nyt nævnes naturmæssige spørgsmål specifikt. Dette er en konsekvens af, at begrebet miljømæssig rådgivning i de senere år har fået en mere snæver betydning, og derfor bør suppleres med begrebet naturmæssig rådgivning.

GEUS er forpligtet til at virke som geofaglig rådgiver for en række offentlige myndigheder. GEUS yder rådgivning til Energistyrelsen og Nordsøenheden i energi- og undergrundsspørgsmål, Miljøministeriets styrelser i miljø-, natur- og råstofspørgsmål, Udenrigsministeriet i havretsspørgsmål og andre danske myndigheder i øvrigt i spørgsmål, hvor GEUS har relevant viden.

Tilsvarende er GEUS forpligtet til at virke som geofaglig rådgiver for Grønlands Hjemmestyre på råstofområdet, blandt andet i forbindelse med myndighedsbehandling af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser.

Det følger endvidere af stk. 1, at GEUS udfører visse myndighedsopgaver. Der tænkes primært på GEUS’ opgave med at indsamle, opbevare og tilgængeliggøre indberetningspligtige data om undergrunden som fastlagt i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om vandforsyning, lov om miljømål, lov om råstoffer og lov om mineralske råstoffer i Grønland og regler udstedt i medfør heraf. GEUS deltager desuden i løsningen af myndighedsopgaver, primært ved at bistå Energistyrelsen og Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat med geofaglig rådgivning i forbindelse med vurdering af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser.

Efter stk. 2 er GEUS nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.

Bestemmelsen er en konsekvens af den mere formaliserede status, som GEUS’ databanker gennem de senere år har fået på en række specifikke data- og sagsområder efter nærmere aftale med en række myndigheder og brugere.

Bestemmelsen har til formål at sikre GEUS’ forpligtelse til at stille data til rådighed som den offentlige institution, hvor myndigheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder samt borgere kan forvente at finde og få adgang til de mest komplette data vedrørende Danmarks og Grønlands geologiske forhold.

Det skal understreges, at GEUS som nationalt geologisk datacenter er forpligtet til at stille data om undergrunden til rådighed for olieselskaber og mineselskaber på en effektiv og økonomisk rimelig måde med henblik på at sikre den mest optimale efterforskning og udnyttelse af undergrunden. Som væsentlig undtagelse til datatilgængeligheden gælder dog data, der er behæftet med fortrolighed, jf. lovforslagets § 12 og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Det følger af stk. 3 , at GEUS’ varetagelse af myndighedsopgaver og lignende udføres under miljøministerens ansvar, og som konsekvens heraf under miljøministerens instruktionsbeføjelse.

Bestemmelsen giver GEUS hjemmel til at bidrage til universiteternes uddannelse af bachelorer, kandidater og ph.d.er inden for sine kerneområder og på områder, hvor institutionen har særlig ekspertise.

Bestemmelsen skal ses i lyset af regeringens bestræbelser for at integrere sektorforskningen i universiteterne og skal sikre, at GEUS’ brede vifte af kompetencer kan nyttiggøres ved universiteternes uddannelser, med særlig henblik på den erhvervs- og professionsorienterede uddannelse af geologer.

Specielt sigtes der til behovet for at udvikle disse muligheder inden for det kommende Geocenter Danmark, der skal etableres i 2007, og som foruden GEUS vil omfatte Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Institut ved Århus Universitet samt Geologisk Museum, som en del af Statens Naturhistoriske Museum.

Bestemmelsen understreger i lighed med lov om sektorforskningsinstitutioner, at bidrag til uddannelsen sker efter nærmere aftale med de pågældende universiteter i overensstemmelse med bemærkningerne til lov om sektorforskningsinstitutioner § 8, stk. 2. Også finansieringen af GEUS’ bidrag til uddannelserne skal fastsættes i aftalen.

Bestemmelsen fastslår, at GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsens og direktørens opgaver og ansvar vil blive nærmere fastlagt i en ny vedtægt for GEUS, jf. lovforslagets § 10.

Stk. 1 fastslår, at b estyrelsen består af en formand og indtil 10 medlemmer, der beskikkes for op til 4 år ad gangen.

Efter stk. 2 udpeges formanden og indtil 8 medlemmer af miljøministeren i deres personlige egenskab og skal være uafhængige af miljøministeren. Disse skal repræsentere forsknings- og erhvervsmæssig indsigt. Et medlem indstilles af Grønlands Hjemmestyre, to af Københavns Universitet og et af Aarhus Universitet. Mindst 2 medlemmer skal være anerkendte forskere indenfor GEUS’ kerneområder. Mindst 2 medlemmer skal repræsentere væsentlige brugerinteresser. Bestemmelsen indebærer en styrkelse af deltagelsen i bestyrelsen fra Københavns Universitet og Århus Universitet samt af anerkendte forskere.

Kravet om, at formanden og bestyrelsens medlemmer skal udpeges i deres personlige egenskab, svarer til § 4, stk. 5, 6 og 9 i lov om sektorforskningsinstitutioner. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke inden for dens kerneområder med deres erfaring og indsigt. Dette gælder også for GEUS’ bestyrelse, og er reguleret i den gældende vedtægts § 5.

Bestyrelsens sammensætning vil blive uddybet i en ny vedtægt for GEUS. Det vil her blive fastsat, at der som hidtil kan udpeges tilforordnede uden stemmeret fra relevante administrative styrelser.

Bestyrelsesformanden skal have erfaring med ledelse fra offentlige eller private virksomheder og have indsigt i forskning, sml. § 4, stk. 5, i lov om sektorforskningsinstitutioner.

Det følger af stk. 3 , at der derudover vælges to medlemmer af og blandt medarbejderne på GEUS. Medarbejdervalgte repræsentanter er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Bestemmelsen bygger på § 4, stk. 8, i lov om sektorforskningsinstitutioner.

I stk. 1 fastslås det, at bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af GEUS. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinier for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

GEUS er en forskningsinstitution, som skal leve op til en række krav og et højt internationalt niveau. Bestyrelsen har således en række opgaver med blandt andet at fastlægge de generelle retningslinier for institutionens organisation, langsigtede virksomhed og udvikling, at sikre kvaliteten af den udførte forskning, bl.a. ved gennemførelse af løbende evalueringer, og at sikre at institutionens midler forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.

En nærmere beskrivelse af bestyrelsens opgaver vil fremgå af den nye vedtægt for GEUS og vil svare til rammerne for bestyrelserne efter lov om sektorforskningsinstitutioner samt til reglerne i den gældende vedtægt for GEUS.

Stk. 2 fastslår, at bestyrelsen skal godkende GEUS’ budget.

Det følger af stk. 3 , at bestyrelsen skal indgå en resultatkontrakt med miljøministeren.

I stk. 1 foreslås det, at miljøministeren ansætter og afskediger direktøren efter indstilling fra bestyrelsen.

Direktøren skal have ledelseserfaring og som minimum være forskningskyndig inden for GEUS’ fagområde.

Det følger af stk. 2 , at direkt ør en varetager den daglige ledelse af GEUS, herunder personaleledelse, og repræsenterer institutionen udadtil.

Direkt øren skal heri følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

Direktøren ansætter og afskediger institutionens personale, herunder afdelingsledere og andre chefer. Det vil fremgå af den ny vedtægt, at direktøren indstiller ansættelse af vicedirektører til bestyrelsen.

Direktøren skal have ledelseserfaring og som minimum være forskningskyndig indenfor GEUS’ arbejdsområde. Ved forskningskyndig forstås i overensstemmelse med definitionen i lov nr. 405 af 28. maj 2005 om forskningsrådgivning m.v. § 2, at direktøren skal være uddannet på ph.d.-niveau.

Kravene til direktøren svarer til de krav, der stilles til en direktør for en sektorforskningsinstitution.

De forskningsmæssige kvalifikationskrav til direktører for de indfusionerede sektorforskningsenheder i universiteterne er skærpet, således at der så vidt muligt skal være tale om en anerkendt forsker (lektorniveau). Kvalifikationskravene til GEUS’ direktør bør imidlertid fastholdes på det hidtidige niveau, idet en skærpelse af de forskningsmæssige krav vil udelukke en relevant gruppe af potentielle ansøgere, blandt andet fra erhvervslivet, som forlader en aktiv forskningskarriere efter at have afsluttet en ph.d.-uddannelse.

Bestemmelsen indebærer, at miljøministeren fastsætter regler om ansættelse og bedømmelse af institutionens videnskabelige medarbejdere.

GEUS’ videnskabelige medarbejdere har hidtil været omfattet af reglerne om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner fastsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. GEUS skal også i fremtiden være omfattet af en videnskabelig stillingsstruktur, da dette sikrer en objektiv og ensartet bedømmelse af de faglige kvalifikationer hos de videnskabelige medarbejdere. Denne bestemmelse giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte en videnskabelig stillingsstruktur for de videnskabelige medarbejdere i GEUS. Stillingsstrukturen bør i videst muligt omfang være parallel til universiteterne, da GEUS indgår i et forpligtende samarbejde med Københavns Universitet og Århus Universitet i Geocenter Danmark, og for at sikre et ensartet niveau i forhold til universiteterne, dog med de undtagelser der følger af, at GEUS ikke er en del af et universitet.

GEUS’ videnskabelige medarbejdere er endvidere i dag omfattet af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner og vil også fremover være omfattet heraf.

Efter stk. 1 skal bestyrelsen udarbejde en vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse.

Der vil i vedtægten blive fastsat nærmere regler om GEUS’ virke og opgaver, ledelse, offentliggørelse af forskningsresultater, evalueringer, resultatkontrakter, forhold omkring opfindelser og teknologioverførsel samt GEUS’ deltagelse i Geocenter Danmark. Vedtægten vil i hovedlinierne komme til at svare til den gældende vedtægt.

Det følger af stk. 2 , at v edtægten og ændringer til vedtægten skal godkendes af miljøministeren.

Det Strategiske Forskningsråd skal høres over de dele af vedtægten og ændringer til vedtægten, der vedrører GEUS’ forskningsområde, inden ministerens godkendelse af vedtægten eller en ændring af vedtægten.

Stk. 3 indebærer, at miljøministeren skal bekendtgøre vedtægten og ændringer til vedtægten.

Der tilstræbes ikke nogen væsentlige ændringer i vedtægten i forhold til den gældende vedtægt.

Til § 11

I bestemmelsen fastslås det, at GEUS’ afgørelser efter denne lov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bestemmelsen fastslås det, at GEUS’ afgørelser efter denne lov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen fastslår, at GEUS har pligt til at offentliggøre sine forskningsresultater. Dette gælder dog ikke, hvis der er særlige hensyn, der kan begrunde fravigelse af kravet om offentliggørelse.

Navnlig i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om mineralske råstoffer i Grønland gælder der særlige fortrolighedsbestemmelser i forbindelse med de data, som virksomheder skal indberette til GEUS. En række data, og den forskning, der udføres på disse data, er således ved lov eller aftale belagt med fortrolighed i en periode af hensyn til olie- og mineralefterforskningen og de involverede virksomheders økonomiske interesser.

Bestemmelsen bygger på § 9 i lov om sektorforskningsinstitutioner.

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at GEUS’ forsknings- og formidlingsopgaver skal evalueres. GEUS skal på linie med universiteter evalueres bl.a. for at sikre den høje internationale kvalitet af forskningen.

Det følger af stk. 2, at miljøministeren fastsætter nærmere regler om evalueringen efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Stk. 1 angiver den overordnede finansielle struktur for GEUS, hvorefter institutionen drives med midler over finansloven. Der vil blive fastsat nærmere regler om finansieringsstruktur i den nye vedtægt for GEUS, jf. lovforslagets § 10.

Det følger af stk. 2, at GEUS kan søge supplerende finansiering fra andre offentlige myndigheder og private.

Efter stk. 3 kan GEUS udføre opgaver mod betaling. Reglen herom findes i dag i vedtægten for GEUS § 3, stk. 8 (bekendtgørelse nr. 1478 af 13. december 2005).

Bestemmelsen indebærer således ingen ændringer i, hvilke opgaver GEUS kan påtage sig at udføre mod betaling. Sådanne opgaver udføres på områder, hvor de frembragte resultater kan danne grundlag for eller indgå i løsning af GEUS’ overordnede opgaver, på områder, hvor GEUS har særlig ekspertise eller særlige forudsætninger, og på områder med et relevant forsknings-, udviklings- og uddannelsesindhold, herunder kapacitetsopbygning i udviklingslande, internationalt samarbejde mv.

Prisfastsættelsen følger de regler, som GEUS til enhver tid er underlagt.

Opgavevaretagelsen kan også ske mod delvis betaling. Visse aftaler kan således have karakter af samarbejdsaftaler, hvor begge parter har en gensidig interesse i resultaterne, idet opgaven bidrager til løsning af GEUS’ overordnede opgaver. I sådanne tilfælde kan GEUS yde medfinansiering.

Løsningen af kommercielle opgaver må ikke anfægte institutionens uafhængighed eller medføre konkurrenceforvridning. GEUS skal således i sin kommercielle virksomhed sikre uvildig, faglig rådgivning til myndighederne samt gennemskuelige priser og vilkår i forhold til eventuelle konkurrerende private virksomheder.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bestemmelsen angiver lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.

Selvom loven ikke gælder for Grønland kan GEUS som hidtil udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser vedrørende mineralske råstoffer i Grønland med hjemmel i § 2, stk. 2 i lov om mineralske råstoffer i Grønland.

Råstofområdet er et fællesanliggende mellem Grønland og Danmark, og GEUS’ opgaveløsning vedrørende Grønlands råstofgeologiske forhold foregår som hidtil i et nært samarbejde og forståelse med Grønlands Hjemmestyre og i overensstemmelse med aftalen mellem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998.

GEUS’ opgaver i forhold til Grønland og Færøerne vil i øvrigt blive fastlagt i den nye vedtægt for GEUS og vil blive udformet i overensstemmelse med den gældende vedtægt.

For så vidt angår de til Grønland og Færøerne grænsende sokkelområder bestemmes GEUS’ aktiviteter af Rigsfællesskabets interesser, suverænitetshåndhævelse og overhøjhed over de pågældende områder.