Gasforsyningsloven § 7b

Bestemmelsen i stk. 1 er med til at fremme forbrugerbeskyttelsen ved at skabe klare regler for, hvilke kunder forsyningspligtige selskaber skal forsyne. Bestemmelsen sikrer, at forbrugere i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til varmeforsyningsloven og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas. Det indebærer, at de pågældende forbrugere har ret til et leveringstilbud på faste vilkår fra et forsyningspligtigt selskab, jf. kapitel 4, og ret til valg af leverandør, i det omfang det følger af reglerne fastsat i medfør af § 8.

Det bemærkes, at forsyningspligten ikke kun omfatter forbrugere uden markedsadgang, men også forbrugere som har, men ikke gør brug af muligheden for frit at vælge leverandør. Forsyningspligten omfatter også produktionsanlæg, der i medfør af varmeforsyningsloven er pålagt at anvende naturgas.

Der er ikke tilsvarende bestemmelser om forsyningspligt i den eksisterende lovgivning, men efter varmeforsyningslovens regler udarbejdes kommunale varmeforsyningsprojekter i samarbejde med energiselskaber, herunder projekter for områder, som udlægges til naturgasforsyning. Dette indebærer i praksis, at naturgasselskaber har forsyningspligt i områder udlagt til naturgasforsyning.

Bestemmelsen i stk. 2 skal sikre, at et forsyningspligtigt selskab ikke stilles i en urimelig situation ved at være forpligtet til at levere naturgas i tilfælde, hvor selskabet ikke er sikret fuld omkostningsdækning, fordi forbrugeren samtidig har valgt at få naturgasleverancer fra en anden leverandør. En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis forbrugeren kun ønsker leverancer fra det forsyningspligtige selskab på tidspunkter, hvor kapacitetsbelastningen i systemet er særlig høj, og omkostninger forbundet med naturgasleveringen derfor er særlig store. Bestemmelsen har således til formål at sikre, at forbrugere, der benytter sig af adgangen til at vælge en anden leverandør, ikke samtidig har en lovfæstet ret til levering fra det forsyningspligtige selskab på samme vilkår som de kunder, der udelukkende forsynes af det forsyningspligtige selskab. Bestemmelsen udelukker ikke, at forbrugere, der gør brug af markedsadgangen, kan få naturgasleverancer fra et forsyningspligtigt selskab. Prisen for leveringen fra det forsyningspligtige selskab skal dog afspejle omkostningerne forbundet med forsyningen.

Bestemmelsen i stk. 3 sikrer, at forbrugere, som har gjort brug af muligheden for valg af anden leverandør end det forsyningspligtige selskab, kan genindtræde i leveringen af ydelser fra det forsyningspligtige selskab inden for en rimelig tidsfrist og på rimelige vilkår. Energitilsynet kan tage stilling til, om tidsfristen og de tilbudte vilkår er rimelige. Energitilsynet skal ved vurderingen heraf tage hensyn til den nødvendige tid til, at det forsyningspligtige selskab kan fremskaffe gasleverancerne til forsyning af forbrugeren. Med hensyn til vilkårene for leveringen skal Energitilsynet tage hensyn til, at forsyningen ikke medfører økonomiske tab for det forsyningspligtige selskab.

Bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4, skal, jf. bestemmelsen i stk. 4, stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.

Til § 8

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, giver miljø- og energiministeren bemyndigelse til efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg i praksis Folketingets Energipolitiske Udvalg - at fastsætte regler om, hvilke naturgasforbrugere, som har ret til valg af leverandør. Reglerne skal udmønte gasdirektivets artikel 18, hvorefter medlemsstaterne blandt andet skal angive såkaldte »privilegerede kunder«, dvs. naturgasforbrugere, som har rets- og handleevne til at indgå naturgasaftaler eller købe naturgas i overensstemmelse med direktivets bestemmelser om adgang til naturgassystemet. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gasdirektivets krav til markedsåbningen i afsnit 3.5.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, at reglerne skal føre til en markedsåbning på 30% af det samlede årlige gasforbrug i Danmark ved denne lovs ikrafttræden, 38% af det samlede årlige gasforbrug den 1. august 2003 og 43% af det samlede årlige gasforbrug den 1. august 2008. Åbningen af markedet svarer til, hvad Danmark er forpligtet til ifølge gasdirektivets artikel 18.

Ved fastlæggelse af reglerne for markedsadgangen skal der tages højde for, at markedsadgangen ikke må bliver mindre end den i stk. 1 angivne åbning, da gasdirektivets krav i så tilfælde ikke vil være opfyldt. Det følger af gasdirektivets artikel 18, stk. 5, at markedet skal åbnes på en afbalanceret måde, således at der ikke skabes særlige ulemper for visse typer eller kategorier af privilegerede kunder, idet der tages hensyn til de eksisterende markedsstrukturer. Ved fastlæggelsen af markedsåbningen vil det være vanskeligt præcist at ramme de i stk. 1 angive procentsatser for åbningen. Dette betyder i praksis, at den faktiske markedsåbning kan blive større end den i stk. 1 angivne markedsåbning.

Fastlæggelsen af markedsadgangen vil ske ved, at miljø- og energiministeren inden denne lovs ikrafttræden udmelder en fast mængdegrænse (kubikmetergrænse), hvor forbrugere med et årligt forbrug over den faste grænse kan opnå markedsadgang. Det bemærkes, at en udmeldt mængdegrænse ikke senere vil kunne forhøjes, uanset ændringer i markedet måtte føre til, at mængdegrænsen fører til en større markedsåbning end den i stk. 1 angivne. Det ville i givet fald indebære, at en kunde med markedsadgang kunne risikere at miste retten til valg af leverandør, til trods for at kundens årlige forbrug var uændret.

Forbrugernes årlige forbrug opgøres efter forbrugssted, hvor forbrugsstedet er det punkt, hvorfra der aftages naturgas til ét samlet matrikelnummer eller til ét sammenhængende produktionssted med kun en juridisk enhed fordelt på flere matrikelnumre med skelfællesskab. Ved at opgøre det årlige forbrug efter forbrugssted sikres, at f.eks. industrikoncerner, elværker m.v. med geografisk adskilte aktiviteter ved at sammenlægge deres forbrug ikke opnår markedsadgang i lighed med andre forbrugere med samme forbrug.

Ved en 30% åbning af det danske marked vil de store naturgasbaserede kraftværker, de største decentrale kraftvarmeværker og de største industrikunder få markedsadgang.

Det følger af gasdirektivet, at medlemsstaterne senest den 31. januar hvert år skal offentliggøre kriterierne for, hvilke naturgasforbrugere, som har ret til valg af leverandør.

Det fremgår af § 8, stk. 2, at selskaber med bevilling til forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, som udgangspunkt ikke har ret til valg af leverandør. Bestemmelsen indebærer, at de fælleskommunale regionale naturgasselskaber ikke frit kan vælge leverandør. I stk. 3 præciseres det dog, at selskaber med bevilling til forsyning på faste vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, har ret til valg af leverandør i forbindelse med køb af naturgas, der videresælges til naturgasforbrugere i deres bevillingsområde, som har ret til valg af leverandør i henhold til stk. 1. Herved implementeres naturgasdirektivets artikel 18, stk. 8, om, at distributionsselskaber (i bestemmelsens terminologi) har rets- og handleevne til at indgå naturgasaftaler om den naturgasmængde, som forbruges af de af deres kunder, der har markedsadgang inden for deres distributionssystem, med henblik på at forsyne disse.

Til § 9

Det har i den hidtidige lovgivning på naturgasområdet kun i begrænset omfang været fastlagt, hvilke offentlige forpligtelser der påhviler naturgasselskaberne, og der har ikke været fastsat nærmere regler om, hvorledes omkostningerne forbundet hermed skulle bæres af forbrugerne. Med bestemmelsen i stk. 1 præciseres omfanget af de offentlige forpligtelser, hvis afledte nødvendige omkostninger skal afholdes af alle naturgasforbrugere tilsluttet det sammenkoblede system.

Alle naturgasforbrugerne skal afholde omkostningerne forbundet med transmissions-, distributions- og forsyningsselskabernes forpligtelser til at varetage de opgaver vedrørende forskning og udvikling, forsyningssikkerhed, naturgaskvalitet, den fysiske balance i nettet, markedsføring og energirådgivning, som de er pålagt i henhold til §§ 11, 12, 14, 26 og 27, samt opgaver vedrørende naturgassikkerhed pålagt med hjemmel i lov om arbejdsmiljø og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

I praksis vil forbrugernes afholdelse af transmissions- og distributionsselskabernes omkostninger ske ved, at omkostningerne fordeles på alle brugere af transmissions- og distributionsnet, der herefter kan viderefakturere disse omkostninger til forbrugerne, mens forsyningsselskabernes omkostninger fordeles på alle forbrugere direkte.

Med hensyn til betaling for omkostninger forbundet med nødforsyning vil kunder med afbrydelige kontrakter ikke skulle betale det samme for denne ydelse som uafbrydelige kunder.

Betaling for naturgasselskabernes ydelser, som ikke er omfattet af stk. 1, kan kun opkræves hos de forbrugere, der modtager det pågældende selskabs ydelser, jf. stk. 2. Det skal i den forbindelse præciseres, at med hensyn til transmissionsselskabernes forpligtelse til sikring af gaskvaliteten, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, omfatter § 9, stk. 1 ikke omkostninger, der følger af, at forsyningsselskaber leverer gas til nettet, som ikke overholder specifikationer fastsat i gasreglementet samt i reglerne for gastransport, som udarbejdes i medfør af § 23. Gasreglementet er udstedt i medfør af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

Med hensyn til transmissionsselskabers forpligtelse til at opretholde den fysiske balance, jf. § 12, stk. 1, nr. 6, skal det præciseres, at § 9, stk. 1, ikke omfatter omkostninger, der følger af, at enkelte brugeres ubalancer overstiger den ubalance, der gives mulighed for ifølge de regler for gastransport, som udarbejdes i medfør af § 23.

Stk. 3 er en videreførelse af eksisterende bestemmelse i varmeforsyningsloven, der overføres til nærværende lovforslag.

Til kapitel 3

Naturgasforsyningsnet og lager

Transmissions-, distributions- og lagerbevillinger