Gasforsyningsloven § 52

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,
at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller af Forsyningstilsynet i henhold til en bemyndigelse efter § 54 ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Forarbejder til Gasforsyningsloven § 52

§ 52 bemyndiger miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om adgangen til at klage. Stk. 1, nr. 1, bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om kredsen af klageberettigede og om, hvilke afgørelser der kan påklages, idet det samtidig forudsættes, at visse mindre indgribende afgørelser kan afgøres endeligt i 1. instans. Det bemærkes, at f.eks. adgangen til at klage over afgørelser om afslag på bevilling ikke vil kunne afskæres, da det følger af gasdirektivet, at der skal være en klageprocedure.

Stk. 1, nr. 2, skal ses i sammenhæng med den ulovbestemte interne delegationsbeføjelse og med delegationsbeføjelsen i § 54, og med at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at kunne afskære klageadgangen til ministeren over f.eks. Energistyrelsens og Energitilsynets afgørelser.

Stk. 1, nr. 3, indeholder en generel bemyndigelse til ministeren om at fastsætte regler for gebyr, herunder størrelsen, ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.