Gasforsyningsloven § 41a

Det fremgår af stk. 1, at Energitilsynet kan give pålæg om ændring af priser og betingelser, hvis tilsynet finder, at disse må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, jf. i øvrigt bestemmelserne i §§ 36-39. For priser og betingelser fastsat ved forhandling kan Energitilsynet udstede pålæg til bevillingshavere om at indgå en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler. I den forbindelse skal der lægges vægt på markedets praksis for aftaler af tilsvarende varighed og omfang.

    Miljømæssigt eller samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig anvendelse af energi bør i videst mulige omfang undgås. Energitilsynet kan derfor, i medfør af stk. 2, indlede forhandlinger med parterne om ændring af priser og betingelser i det omfang, de anses at medføre en uhensigtsmæssig anvendelse af energi. Hvis der ikke kan opnås en forhandlet løsning, kan Energitilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser. Bestemmelsen i stk. 2 gælder, uanset om priser og betingelser vurderes rimelige i henhold til bestemmelserne i §§ 36, 38 og 39.

Til kapitel 8

Energitilsynet

    Formålet med bestemmelserne i kapital 8 er blandt andet at præcisere Energitilsynets opgaver i henhold til denne lov. Energitilsynet er nedsat i henhold til § 78, stk. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning. Det følger af elforsyningsloven, at energitilsynet skal varetage tilsyns- og klageopgaver på energiområdet, jf. § 78, at Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en klage, jf. § 80, samt at Energitilsynet årligt aflægger beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren, jf. § 82. Der henvises i øvrigt til elforsyningslovens § 78, hvoraf det blandt andet fremgår, at energitilsynet er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instrukstionsbeføjelse fra miljø- og energiministeren, og at Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet og dettes formand, samt til § 79 om Energitilsynets sammensætning.

    De bevillingspligtige naturgasselskaber vil med henblik på at opfylde deres forpligtelser efter loven efter omstændighederne kunne være nødsaget til at indgå aftaler og/eller udvise en adfærd, som under normale omstændigheder ville blive anset for at stride mod bestemmelserne i konkurrencelovens § 6 (konkurrencebegrænsende aftaler) eller § 11 (misbrug af dominerende stilling). Det følger imidlertid af konkurrencelovens § 2, stk. 2, at bl.a. bestemmelserne i lovens § 6 og § 11 ikke finder anvendelse, »hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering«. Afgørelsen af, om en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, skal i henhold til konkurrencelovens § 2, stk. 4, træffes af den myndighed m.v., der har fastsat den pågældende regulering eller, såfremt reguleringen er fastsat ved lov eller EF-forordning, af vedkommende minister.

    Det vil således være op til miljø- og energiministeren at vurdere, om konkurrencebegrænsende aftaler og/eller adfærd, der kan udgøre misbrug af dominerende stilling, må anses for at være en direkte eller nødvendig følge af den regulering, der følger af loven eller af regler, som ministeren har fastsat i medfør af loven. Såfremt den konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd vedrører forhold, der er reguleret i regler, som Energitilsynet har fastsat i henhold til loven, vil det være tilsynet, der skal foretage den omhandlede vurdering.

    Hvis miljø- og energiministeren og/eller Energitilsynet vurderer, at en aftale eller adfærd ikke er en direkte eller nødvendig følge af denne lov eller af regler fastsat i henhold til loven, vil det være op til Konkurrencerådet at vurdere, om der foreligger en overtrædelse af konkurrencelovens bestemmelser. De beføjelser, der tilkommer Energitilsynet efter denne lov, vil kunne udøves, selv om Konkurrencerådet konstaterer, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af konkurrencelovens bestemmelser.