LBK nr 1100 af 16/08/2023
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Gasforsyningsloven § 39
(Ophævet)
Forarbejder til Gasforsyningsloven § 39
RetsinformationDet fremgår af stk. 1, at priser og betingelser for ydelser fra selskaber med bevilling til forsyning af kunder uden ret til valg af leverandør på individuelle vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, samt fra selskaber, som forsyner kunder med ret til valg af leverandør, fastsættes ved forhandling. Priserne og betingelserne er som udgangspunkt uregulerede, idet det forudsættes, at naturgasleverancerne normalt finder sted i konkurrence med alternative brændsler eller naturgas fra andre udbydere, jf. dog § 36.
Det foreslås i stk. 2, at Energitilsynet fører tilsyn med, at priser og betingelser er rimelige. Med hensyn til priser og betingelser for ydelser fra selskaber med bevilling til forsyning på individuelle vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, indeholder § 25 en række bindinger, forudsat der udstedes bevilling til forsyning på faste vilkår med hjemmel i § 25, stk. 2. Udstedelsen af en sådan bevilling indebærer nemlig, at naturgassalget til forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 pr. år skal ske efter ensartede landsdækkende retningslinjer, hvilket får indflydelse på, hvilke priser og betingelser et selskab med bevilling til forsyning på individuelle vilkår, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, vil kunne tilbyde denne kundegruppe. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til § 25. Det bemærkes at reglerne om ensartede landsdækkende retningslinjer er fastsat med henblik på at sikre en ensartet behandling af kunderne, uanset om kunderne, som følge af de aftalemæssige forhold i naturgassektoren, forsynes af en leverandør med bevilling i henhold til § 25, stk. 1, nr. 2, eller i henhold til § 25, stk. 2.
Energitilsynet skal ved vurderingen af priser og betingelser i henhold til stk. 2 tage hensyn til priser og betingelser, der gælder på tilsvarende markeder. Med hensyn til betingelserne for levering af naturgas skal det særligt bemærkes, at det hidtil har været sædvanligt, at der er blevet indgået langvarige, uopsigelige aftaler på take-or-pay vilkår såvel mellem gasproducenter og grossister som mellem grossister og store forbrugere. Langt den største del af EU s gasforsyning antages således i dag at finde sted på grundlag af take-or-pay kontrakter med en varighed på op til 20-25 år.
Baggrunden for at aftaler med naturgasproducenter indgås som langvarige take-or-pay aftaler er, at producenterne på grund af de meget store investeringer, der er forbundet med efterforskning, produktion og infrastruktur, må have en rimelig sikkerhed for afsætningen. Der er flere forklaringer på, at også aftaler med store forbrugere ofte indgås som langvarige take-or-pay aftaler. For det første kan der være store investeringer forbundet med sådanne aftaler. For det andet vil der ofte være en sammenhæng mellem på den ene side aftaler mellem grossister og købere af større mængder naturgas og på den anden side de take-or-pay forpligtelser, som grossister kan blive nødt til at påtage sig i forhold til producenter for at kunne opfylde aftalerne om videresalg af større mængder naturgas. Det vil ikke være i en grossists interesse at påtage sig store aftageforpligtelser i forhold til en naturgasproducent, medmindre grossisten har en vis sikkerhed for at kunne afsætte naturgassen til køberen i en på forhånd aftalt periode. De omtalte grunde til at kontrakter om store gasleverancer indgås som langvarige take-or-pay aftaler indebærer også, at aftalerne typisk vil være uopsigelige i det mindste i en del af deres løbetid.
Ved vurderingen af kontrakters løbetid vil Energitilsynet således blandt andet skulle tage hensyn til, om der er store investeringer forbundet med aftalerne, samt om aftalernes løbetid kan karakteriseres som sædvanlig i lyset af den praksis, der er gældende på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Det bemærkes, at Energitilsynet i medfør af § 41, stk. 2, har mulighed for at gribe ind, hvis priser og betingelser anses for at give en miljømæssig eller samfundsmæssig uhensigtsmæssig anvendelse af energi. Det gælder, uanset om priserne i øvrigt anses for rimelige i henhold til § 39.
Tilsyn med priser, fastsættelse af regler